Having a sister...

[Matt Taylor Blythe]

..Is like having a friend you can't get rid of
...You know whatever you do, she'll still be there...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Jessie Blythe Wearing; This

Hospitalsfløjen lå stille hen, eller i det mindste så stille som man kunne forvente et sted som det gjorde. Der var dog en del mere liv end på en normal dag. Quidditch-kampen dagen før havde fået alle op på mærkerne, både med sit overraskende udfald, men også på grund af det rekordstore antal tilskadekomne spillere. Ikke færre end tre spillere fra Slytherins hold, havde måtte bringes til hospitalsfløjen.

Én af dem lå stadig i en af de mange senge de stod sirligt på rad og række i det store rum. Han lå på ryggen med tæppet trukket halvt op over den indbundne overkrop og sov tydeligvis. Sådan havde han ligget mere eller mindre siden han var blevet bragt op dagen før og en smule magi havde sørget for at han sov trygt, uden at vågne, så kroppen kunne få lov at hvile og komme sig.

I løbet af dagen var magien dog veget for naturlig søvn og selvom han var bleg, og den fugtige pande vidnede om svag feber, lå han stille og trak vejret roligt, mens dagen fortsatte både på hospitalsfløjen og på resten af slottet.

[Jessie Taylor Blythe]

My brother always looked out for my safety
unfortunetly he still belives he needs to
Tag: Matthew Taylor Blythe - - - Outfit: Coming up

Jess var usandsynligt og ganske uvant tavs. Hun sad stille i en stol, havde ikke sagt noget i langt over en halv time og kun udbrudt små frustrerede suk, der kunne tælles på to fingre. Alt i alt var det slet ikke lig hende.
Det hjalp formentlig på sagen, at der ikke var en vågen sjæl at tale med. Ydermere var hun sørens anspændt. Hun havde dog trods alt rigeligt at sige til figuren i sygesengen, når han var færdig med at snorke og sad nervøst og ventede, imens hun håbede på at han havde det bedre end han så ud.

Hendes ene negl var utrolig meget mere spændende end teksten i den bog hun havde nuppet fra hans rygsæk for at beskæftige sig selv og hun bed i den, skævende til Matthew hvert halve minut, i en konstant forventning om at han snart ville tage sig sammen, vågne op og være okay.

Det passede hende dårligt at våge over sin storebror og endnu mere at han var i en tilstand, hvor han skulle eller kunne netop det. Han skulle forestille at være den store og den stærke og selvom han var landet på sygefløjen fordi han havde forsøgt at være netop det, brød hun sig aldeles ikke om resultatet. Hun spyttede sin egen negl ud, tyggede på negleroden og hev derpå sin hånd til sig, rystende den lidt i luften som hun indså hvad hun havde gang i. Med viljens magt hev hun sit blik ned i teksten i den drønkedelige bog igen og gav sig til at læse videre om talmagi på F.U.T. Niveau. Hun fattede næppe at en tekst kunne være som søvndyssende og overvejede fjernt om hun mon ville ende med selv at snorkboble når han endelig engang vågnede.

[Matt Taylor Blythe]

..Is like having a friend you can't get rid of
...You know whatever you do, she'll still be there...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Jessie Blythe Wearing; This

En svag lyd tæt på trængte igennem den sidste rest af søvn der stadig hold Matts øjne lukkede og han rørte let på sig, mens det sitrede let bag hans øjenlåg. Som han kom op til overfladen kom også en mængde af usammenhængende mentale billeder, for forvirrede ham mere end de egentlig gjorde ham klogere. Nærmere tværtimod følte han et øjeblik et stik af panik, mens han vågnede tilstrækkeligt til at hjernen begyndte at arbejde igen.

Han forsøgte hårdnakket at lukke øjnene op, men det viste sig sværere end man lige skulle tro og han flyttede lidt på sig, kun for at blive belønnet af en skarp smerte over sine ribben. En anstrengt lyd gled over hans læber og på samme tid fik han endelig øjnene op. Hans øjenlåg føltes stadig tunge som bly og hans krop som om der lå ti kampesten ovenpå tæppet.

Han sank hårdt og forsøgte at fugte tørre læber med tungen, mens han stirrede op i et loft der absolut ikke hørte til på hverken hans sovesal eller hans værelse i Wales. Han rynkede panden og forsøgte at huske hvad der var sket og hvor han var, og havde alligevel ikke helt lyst til at modtage de mentale billeder der meldte sig. I stedet drejede han hovedet lidt, så han tilsidst lå med kinden mod puden og kunne se på den mere end velkendte skikkelse der sad i en stol ved siden af sengen. Han rynkede panden igen og på samme tid trak det svagt i hans ene mundvig, mens han forsøgte at få sin tunge til at lystre uden held og blot endte med at se stumt på sin yngre søster.

[Jessie Taylor Blythe]

My brother always looked out for my safety
unfortunetly he still belives he needs to
Tag: Matthew Taylor Blythe - - - Outfit: Coming up

Jess havde endnu ikke formået at bladre en eneste side siden hun først slog op i den ligegyldige lærebog for at bruge sin tid på et eller andet. Hun sad med let rynket pande bøjet ned over den og tyggede på den næste fingernegl, da en anstrengt lyd fra sengen ved siden af hende fik hende til at løfte hovedet hurtigt og se på sin storebror. ”Matt?” Hun lagde bogen fra sig på det lille bord, der hørte til sengen, ved siden af de nærmest obligatoriske søde sager fra diverse venner og bekendte.

Derpå drejede hun sig igen imod broren og knyttede hånden, før hun rakte instinktivt frem og lagde hånden på hans arm i et forsøg på at berolige ham. ”Lig stille,” sagde hun bestemt, før hun slap ham og blot betragtede ham med let rynket pande. ”Du er på hospitalsfløjen. Det er lørdag den 16. december om eftermiddagen. og et døgn siden kampen.” Hun fulgte hans opvågnen med et intensivt blik og så ukarakteristisk alvorlig ud, imens hun informerede ham i et tenderende opremsende tonefald. Efterfølgende bøjede hun sig lidt frem igen og så bekymret ned på ham. ”Er du okay?” tilføjede hun tøvende, i en mere spinkel stemme.

[Matt Taylor Blythe]

..Is like having a friend you can't get rid of
...You know whatever you do, she'll still be there...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Jessie Blythe Wearing; This

Det trak igen svagt i Matts ene mundvig da Jessie sagde hans navn og han blinkede langsomt, mens han forsøgte at holde blikket fokuseret på hende og ikke lade øjnene glide i igen. Han sank besværet og ville nikke, men det blev aldrig rigtig til mere end en lille bevægelse af hagen. Han spændte ubevidst lidt i armen da hun rakte ud og lagde sin hånd på den og rynkede igen panden lidt, mens han lyttede til hendes forklarende ord, der i sig selv kun gjorde panderynkerne dybere, mens brikkerne faldt på plads.

Han slap hendes ansigt med blikket for kort at lade det vandre rundt over de nærmeste omgivelse og lod det så vende tilbage til hende igen. Han bøjede hagen lidt ned mod brystet igen i forsøget på at nikke som svar på hendes spørgsmål, skar så en lille grimasse og rystede på hovedet i stedet, uden helt at kunne beslutte sig for, hvad han egentligt var, udover omtåget og øm.

Han kneb øjnene lidt sammen og så undersøgende på Jessie, og koncentrerede sig om det, i forsøget på at ignorere hvordan han selv havde det. Så rømmede han sig. Først en gang, så endnu engang og så let spørgende på hende "Er du?" hans stemme var hæs og næsten ikke til at høre og han rømmede sig igen hårdt, for så at skære en grimasse da handlingen fik det til at trække ubehageligt i hans ribben igen.

[Jessie Taylor Blythe]

My brother always looked out for my safety
unfortunetly he still belives he needs to
Tag: Matthew Taylor Blythe - - - Outfit: Coming up

Jess så strengt på Matthew og havde nær mindet ham om, at han ikke skulle bevæge sig. I stedet gav hun sig til at fylde de få informationer om hvor han var og hvor længe han havde været væk på. Hun så undersøgende på ham imens, konkluderede at han i det mindste var bedre kørende end han havde været et døgn forinden og lænede sig tilbage i stolen igen, uden at slippe ham med blikket.

Ved hans spørgsmål fløj begge hendes bryn lidt op. Hun himlede med øjnene og rystede opgivende på hovedet, uden helt at kunne lade være med at smile. ”Ja, din idiot. Takket være din tåbelige manøvre ved kampen i går er jeg okay, hvorimod du er komplet smadret.” Hun betragtede ham med rynket pande og ville uden tvivl have dasket ud efter ham, hvis ikke hun vidste i hvilken fysisk dårlig stand han var.

Et dybt suk forlod hende og hun så væk fra ham og over imod de store vinduer i et øjeblik. Da hun drejede hovedet igen var det uden smil og alene med et alvorligt blik. ”Du kastede dig ind foran en smasher, Matt. For at den ikke skulle ramme mig. Det var så ufattelig dumt. Frontalt sammenstød. Du er et verdensklasse fjols, ved du godt det?”

[Matt Taylor Blythe]

..Is like having a friend you can't get rid of
...You know whatever you do, she'll still be there...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Jessie Blythe Wearing; This

Matt slog blikket ned over den ukarakteristiske alvor og bebrejdelse i sin søsters blik og så først op igen da hun lænede sig tilbage og hendes hånd forlod hans arm. havde han kunnet ville han have trukket på skuldrene da hun fortsatte, men han lod være, selvom det igen trak i hans ene mundvig, denne gang lidt mere end før "Ikke komplet.." fik han frem ligeså hæst som før.

Panderynkerne indfandt sig igen over hendes dybe suk og han betragtede hende tavst mens hun så væk et øjeblik. Antydningen af smil på hans læber var væk før hun så på ham igen og han skar en lille grimasse da hun talte igen. Han gjorde ikke noget forsøg på at protestere eller forklare sig og valgte i stedet for en gangs skyld at tie og samtykke. Hun havde ret, og han vidste det, men han vidste også, at han sikkert ville gøre det igen. Han nikkede, denne gang noget mere tydeligt og rømmede sig igen før han så spørgende på hende "Hvem vandt?"

[Jessie Taylor Blythe]

My brother always looked out for my safety
unfortunetly he still belives he needs to
Tag: Matthew Taylor Blythe - - - Outfit: Coming up

Jessie så en anelse vast på sin storebror og rynkede på næsen over hans kommentar. Hun bed en endnu længere tirade om hans stupiditet i sig for nu og fjernede blikket fra ham, imens hun tog en dyb indånding. Det var fristende at skælde ham ud, løfte pegefingeren og fortælle ham at han ikke kunne blive ved med at tro at hun havde brug for at han reddede hende. I stedet sukkede hun dog blot opgivende, himlede med øjnene og surmulede en anelse, som første reaktion på hans logiske spørgsmål.

Den reaktion alene var temmelig sigende, men efter et halvt minuts tid krydsede hun alligevel armene over hinanden og så direkte på Matthew, med et lettere olmt blik. ”Det gjorde i.” Hun stirrede på ham, som om hun udfordrede ham til at vise begejstring, med trusler om mord i de lysebrune øjne. ”Det stod 110-40 til os, da jeres forpulede anfører fangede lynet,” sagde hun sammenbidt, med megen fortrydelse.

[Matt Taylor Blythe]

..Is like having a friend you can't get rid of
...You know whatever you do, she'll still be there...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Jessie Blythe Wearing; This

Matt slog instinktivt blikket ned under Jessies blik, noget der absolut ikke skete særlig tit, men der var undtagelser på alle regler. Han var ikke det mindste i tvivl om, at hun var vred, men for sig selv fortrød han ikke et sekund, selvom han uendeligt gerne ville have sluppet for at være hvor han var og føle sig som om han havde haft et sammenstød med Slagpoplen. At se Jessie sidde uskadt ved siden af sig, opvejede dog det meste af ubehaget han nu lå med, uden at han havde tænkt sig at sige det til søsteren.

Hendes tavshed der fulgte hans spørgsmål om kampen, fik ham til at rynke panden lidt, mens han igen fugtede læberne og forsøgte at klare halsen, men da hun lagde armene over kors, begyndte meningen alligevel at dæmre i hans lettere omtågede hovede. Hans mundvige trak langsomt, men sikkert lidt op som hun endelig talte og endte i et bredt smil, på trods af hendes advarende blik "Gjorde vi? Så Scott... Fedt!" han udstødte et lille muntert fnys, der straks blev fulgt op af en lidende grimasse og en lille anstrengt lyd, mens han lukkede øjnene hårdt i og et øjeblik krummede fingrene på den ene hånd hårdt om lagnet.

[Jessie Taylor Blythe]

My brother always looked out for my safety
unfortunetly he still belives he needs to
Tag: Matthew Taylor Blythe - - - Outfit: Coming up

Jess skumlede i stolen og så surt på sin storebror, da han smilede. Reaktionen på gårsdagens resultat var ikke overraskende, men hun mærkede alligevel et bittert stik af fortrydelse og kunne ikke lade være med at føle en barnlig skadefryd over at se ham blive kontant straffet for sin begejstring.

Sekundet efter fortrød hun og lænede sig frem med bekymring i ansigtet. I en instinktiv bevægelse lagde hun atter engang sin ene hånd på hans arm og rystede på hovedet. ”Lig nu stille, Matt,” gentog hun sig selv. ”Du væltede direkte igennem luften fordi de havde så travlt med Ivory og Aiken.” Hun slap ham igen med rynket pande. ”De siger du skal være sengeliggende et godt stykke tid. Måske helt til juleferien. Mor og far var nær taget herop. Far er rasende over de manglende sikkerhedsforanstaltninger. Han siger skolens ledelse er inkompetent og at Kennith burde fyres.” Hendes øjenbryn var hævede, som for at understrege det alvorlige i ordene. Hun kunne slet ikke forestille sig konceptet, men kunne på den anden side godt forstå sin far en lille smule. To børn væltet ned og lagt på hospitalsfløjen på to kampe var måske en anelse meget at tage i hans alder.

[Matt Taylor Blythe]

..Is like having a friend you can't get rid of
...You know whatever you do, she'll still be there...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Jessie Blythe Wearing; This

Matt åbnede øjnene igen da følelsen af en varm hånd på hans arm igen meldte sig igen. Han smilede anstrengt og himlede svagt med øjnene uden helt at tænke over han gjorde det. Han kvalte et mindre udbrud og tog en knap så dyb indånding som før, mens han nikkede lidt til hendes forklaring og lod hende fortsætte.

Han skar en grimasse igen, denne gang en der ikke havde noget med smerte at gøre og så beklemt på hende "Men de blev hjemme?" tanken om at forældrene ville troppe op var på én gang betryggende og dybt pinlig. Lige som tingene stod nu, vidste han ikke helt om han foretrak at de blev i Wales eller rent faktisk kom til Skotland. Han endte med at smile skævt og seop i loftet over sig et øjeblik "Hvorfor undrer det mig ikke..."

Han lukkede øjnene, sukkede dybt og blev igen belønnet tvivlsomt med et smerteligt jag i ribbenene. En anstrengt lyd undslap ham igen, før han åbnede øjnene og drejede hovedet så hans kind igen hvilede mod puden. Hans bryn var igen trukket nedefter og nogle lange sekunder så han bare uudgrundeligt på hende før han åbnede munden igen "Undskyld, Jess..." han så oprigtigt beklagende på hende og den sidste rest af smil falmede langsomt.

[Jessie Taylor Blythe]

My brother always looked out for my safety
unfortunetly he still belives he needs to
Tag: Matthew Taylor Blythe - - - Outfit: Coming up

Jess hævede begge øjenbryn en anelse og nikkede. ”De blev hjemme.” Hun trak lidt på smilebåndet, lænede sig tilbage i stolen igen og sukkede lidt. ”Men det var vist tæt på denne gang. Det var mor, der skrev til mig, selvfølgelig. Hun sender naturligvis kys og kram og bekymring. Og lakridstryllestave og vanille-te.” I stedet for at nikke imod sengebordet nappede hun selv pakken op, viftede lidt med den og lagde den tilbage igen. ”Hun glæder sig til at se os igen. Farmor og farfar kommer også til jul.” Hun smilede lidt, før hun løftede blikket og så op i loftet i et langt øjeblik.

Det, der trak hendes opmærksomhed tilbage på Matthew, var et enkelt ord, som han sjældent brugte. Hun så i et øjeblik forundret på ham, før hun blødte lidt op og nikkede en enkelt gang. ”Vand under broen, Matt. Jeg ved godt hvorfor du gjorde det.” Et svagt smil hev i hendes mundvige og i et langt øjeblik betragtede hun ham blot i tavshed. Så rystede hun lidt på hovedet med en lavmælt, munter lyd. ”... Men husk lige på, at du ikke er her næste år, til at holde hånden over mig. Jeg skal ligesom lære at klare mig selv uden min egen personlige pylrehøne.” Hun smilede drillende til ham og skævede mod det lille kontor, der husede sygeplejersken. ”Giver du en lakridstryllestav? Jeg fik ikke lige frokost, du ved.”

[Matt Taylor Blythe]

..Is like having a friend you can't get rid of
...You know whatever you do, she'll still be there...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Jessie Blythe Wearing; This

Matt vendte blikket op i loftet et øjeblik og åndede lettet op, mens han på samme tid igen egentligt gerne ville have set sine forældre. Det føltes dog morderligt pinligt bare at tænke, så han lod det netop blive ved tanken, mens han drejede hovedet tilbage mod Jessie og lyttede til hende med et lille smil lurende i mundvigene "Selvfølgelig.. det er mor. Jeg havde ikke forventet andet." hans blik fulgte hendes hånd mens hun satte æsken tilbage på sengebordet og han smilede igen svagt og rullede med øjnene "Herligt.. hvor mange gange ender far og farfar med at diskutere hvilken træner der var bedst i år tror du?" han grinede lydløst og uden den store bevægelse og drejede så hovedet endnu en gang og så op i loftet.

Han lå sådan et langt øjeblik, før han tog sig sammen og fik det ene ord frem, som virkede så simpelt, men alligevel var et af de sværeste at sige. Denne gang vidste selv han dog, at det var på sin plads og ordet forlod ham uden videre tøven, men lavmælt og uvant. Han mødte sin søsters blik alvorligt da hun så på ham igen og følte en lille knude i maven løsne sig da hun accepterede undskyldningen. Han smilede selv let, mens han fortsat lod blikket hvile på hende og skar så en lille, men tydelig grimasse da hun fortsatte "Måske.." svarede han i let trods og lukkede igen øjnene et øjeblik, og krummede fingrene om lagnet før han trak vejret forsigtigt ind og fortsatte.

I stedet for at indrømme hun havde ret, skiftede han over på et helt andet emne "Du var sej deroppe i går, Roo." hans tone var tænksom og han brugte hendes kælenavn uden helt at tænke over det "Virkelig.." indrømmede han og slugte en mindre kamel, der dog ikke gjorde hans ord mindre oprigtigt ment. Han så et øjeblik forvirret ud da hun spurgte til lakridsen og løftede så højre hånd i en inviterende gestus "Selvfølgelig.. slå dig løs."

[Jessie Taylor Blythe]

My brother always looked out for my safety
unfortunetly he still belives he needs to
Tag: Matthew Taylor Blythe - - - Outfit: Coming up

Jess hævede begge øjenbryn sigende og endte med at trække mærkbart på smilebåndet over Matthews forudsigelser for julen. Hun fnøs og løftede skuldrene i et øjeblik, inden hun sank lidt sammen i stolen. ”De første tyve,” konstaterede hun selv muntert. Det gav sig selv at hun havde svært ved at følge med i Rugby-ligaens sidste kampe, da året gik i gang. Alligevel så hun frem til at høre de velkendte sammenligninger, imens hun rullede sig sammen i sit nattøj i sofaen med en kop af sin mors varme te og en hæderlig gavehøst. Hun beragtede Matt med et varmt smil og havde for en gangs skyld ikke nogen spydige kommentarer eller drillende bemærkninger at levere.

I stedet faldt hun hen i usædvanlig tavshed i et øjeblik. Hun så op i loftet, for så at vende blikket tilbage imod Matthew. ”Ja jeg var,” sagde hun, kæphøj, imens hun så vældig stolt ud. Den sjældne kompliment fodrede hendes smil, der blev skævt. ”Men det blev selvfølgelig også nemmere efter at de havde bragt dig herop, så der ikke var nogen på mål.” Hun vrikkede en anelse med øjenbrynene, inden hun rakte ud efter pakken med lakrids og te og nappede en af slik-tryllestavene. ”Og efter at i havde mistet tre spillere,” tilføjede hun selvfølgeligt, inden hun stak lakridsen i munden og gumlede veltilfredst.

[Matt Taylor Blythe]

..Is like having a friend you can't get rid of
...You know whatever you do, she'll still be there...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Jessie Blythe Wearing; This

Matt smilede skævt og nikkede så godt det nu lod sig gøre, da Jessie med et muntert fnys gav ham ret "Når de ikke lige diskuterer hvilken spiller der gjorde det bedst til verdensmesterskaberne." han skar en lille grimasse uden at tage blikket fra hende og tilføjede så "I det mindste kan de da ikke brokke sig over hvem der vandt i år. Det må tælle som en fordel." han løftede øjenbrynene sigende og rømmede sig så igen, med en anstrengt lyd til følge, da det igen trak i hans forslåede ribben.

Han skar en lille grimasse mens han forsigtigt fik vejret igen og så så på hende igen med et lille smil "Tegnefilm, the og pandekager d. 25. mens mor laver mad som sædvanlig?" spurgte han så og blev lidt endnu ved emnet jul. Med sig bragte det også en anden tanke og han rynkede pludselig panden og så spørgende på hende "Min kost.. den kommer ikke til at flyve igen, vel?" spurgte han på forhånd ærgeligt og kendte egentligt godt svaret før hun gav ham det.

Af samme grund faldt han hen i tavshed efter også at have slugt en lille kamel og givet hende en undskyldning. Han havde drejet hovedet på puden igen og så op i loftet med rynket pande indtil Jessie talte igen og fik det til at trække svagt i hans mundvige med sit svar "Du skal endelig ikke være beskeden." drillede han sarkastisk og så på hende igen blot for at fnyse svagt og himle med øjnene "Du fik tre ind før jeg røg. Hvor mange efter det?" hans bryn røg lidt op ved hendes sidste kommentar og han svarede prompte igen "Men vi vandt stadig." hans smil voksede lidt, mens han betragte hende sætte tænderne i det stykke lakrids hun havde tiltusket sig.