Tell me your secrets

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon skriblede endnu et par ord ned på pergamentet foran sig og rynkede panden lidt. Han lod pennen hvile i blækhuset og løftede så hovedet, for at se på veninden overfor sig. Atter engang hvilede hans blik på det korte hår, som han virkelig ikke forstod meningen med. Han tog en dyb indånding og smilede prøvende. ”Nessie?”

I et øjeblik betragtede han hende blot afventende, så løftede han sin ene hånd og kløede sig lidt på siden af halsen. ”Nu har du efterhånden knap sagt et ord til mig siden juleferien,” bemærkede han eftertænksomt, før han sænkede blikket til den ufærdige stil til Forsvar mod Mørkets Kræfter. ”... Har jeg knækket din yndlingsfjerpen eller trådt dig over tæerne?” Han daskede ud efter hendes fod med sin egen under bordet og så op med et forsigtigt smil.

Tag: Anessa ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Anessa Llewellyn Yates]

Where did we go wrong? What can I do?...
...When everything I do depends on you.

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here

Anessas fjerpen skrattede kontinuerligt hen over pergamentet der løbende blev fyldt ud med linie efter linie om den Bolivianske Vampyr-Bregne og den mange egenskaber. Hun så ikke op da Simon brød den koncentrerede tavshed og heller ikke fjerpennen stoppede, mens hun brummede et bekræftende ”Mhmmm?” og så tav afventende igen.

Da han ikke lige med det samme fortsatte, stoppede hun alligevel sin pen, men lod den svæve lige over pergamentet, mens hun løftede hovedet og så spørgende på ham ”Hvad?” hans ord var uventede og absolut ikke lige det hun havde regnet med og hun rynkede brynene og tøvede kun et sekund før hun svarede igen netop som han slog blikket ned ”Det har jeg da?” hun følte et lille stik af dårlig samvittighed og så så selv ned på sit pergament, uden helt at kunne huske hvor hun var nået til.

Hun begyndte at læse sin sidste sætning igen, men tabte tråden igen da han fortsatte og hun mærkede et let puf mod sin ene fod under bordet. Hun smilede skævt og sparkede halvhjertet ud efter hans fod sekundet efter, uden at se op igen, mens hun stædigt forsøgte at huske den geniale sætning hun havde haft i hovedet ”Nej, men du var ved at sætte dig på Poe. Han har stadig traumer hver gang han ser din bagdel.”

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon ignorerede Anessas lille protest og fortsatte overvejende, før hans fod strejfede hendes under bordet. Han smilede skævt, da hun sparkede ud efter ham og kløede sig i de spæde skægstubbe på hans hage. Et muntert fnys forlod ham over det kontante svar og han hævede begge øjenbryn en anelse. ”Jeg skal undlade at kommentere hvem der får traumer af at se på din bagdel,” bemærkede han, en anelse beroliget over deres sædvanlige pingpong, selvom han endnu ikke var overbevist om, at alt var som det skulle være.

Han vendte opmærksomheden tilbage imod sin egen stil om kraftfulde modbesværgelser og skriblede endnu nogen linjer, før han standsede igen, med en lille tænksom rynke i panden. ”Det er ikke fordi jeg vandt over dig i turneringen, vel?” Atter engang løftede han hovedet for at se undersøgende på hende. ”Eller fordi jeg har haft for travlt med at charmere mig ind på den lille rødhårede?” Et ufrivilligt smil hev i hans mundvige alene ved tanken om Mary, men han tvang det hurtigt væk og strøg fingrene over sin egen nakke.

Tag: Anessa ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Anessa Llewellyn Yates]

Where did we go wrong? What can I do?...
...When everything I do depends on you.

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here

Anessa sad igen med blikket rettet ned mod sit pergament og fik endelig sin sætning skrevet færdig. Hun smilede skævt uden at se op og slappede lidt af igen, under klar indflydelse at deres sædvanlige drillerier. Hun fnøs muntert og skævede op et øjeblik med let hævede øjenbryn ”Min bagdel er perfekt.” hun så ned igen med et særdeles selvtilfreds udtryk ”Hvis den giver nogen traumer, er det fordi de ikke kan glemme synet af den igen.”

Hun dyppede sin pen i blækhuset og satte den til pergamentet for at genoptage skrivningen af sin stil og nogle minutter var den eneste lyd igen den karakteristiske skratten af pennespids mod pergament. Simon blev igen den første til at bryde tavsheden og hun himlede let med øjnene uden at stoppe med at skrive ”Nej, jeg har tænkt mig at gå rundt med et horn i siden på dig over den indtil vi begge to har skæg der er Merlin værdigt.” hun fnøs og smilede skævt, men smilet stivnede sekundet efter da han fortsatte. Hun rynkede brynene og så op igen, mens hun vippede fjerpennen rastløst mellem to fingre ”Hvorfor skulle det have noget med hende at gøre?” spurgte hun, fortrød og smilede svagt mens hun forsøgte at slå emnet hen igen ”Simon lad det nu ligge. Der er ikke noget galt, okay. Jeg er bare stadig lidt grumlet over den Halloween-fest og hende idioten der kalder sig anfører for Gryffindor.” hun skar ansigt ved tanken og koncentrerede sig så endnu en gang om sin opgave.

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon hævede et enkelt øjenbryn og betragtede Anessa en anelse skeptisk med et drillende smil lurende i mundvigene. Han forholdt sig dog tavs og lod sin mimik tale for sig selv, før han sænkede både pen og blik til sin stil igen og skrev videre.
Tanken om hendes uvante tavshed og opførsel generelt var dog for længst plantet og han var som sædvanlig dårlig til at slippe noget før han fik et ordentligt svar. Hun undveg hans spørgsmål og det nagede ham.

Han betragtede hende undersøgende og rynkede panden, uden selv at gå tilbage til opgaven lige umiddelbart. ”Det virker bare som om der er et eller andet andet, der går dig på,” konstaterede han lavmælt. ”Men jeg kan selvfølgelig ikke læse tanker.” Han trak en anelse på skuldrene og sænkede blikket til papiret igen. ”Under angreb af mere seriøs karakter,” læste han mumlende sine egne ord op for sig selv, inden han skævede lidt til Anessa, uden at sige noget.

Tag: Anessa ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Anessa Llewellyn Yates]

Where did we go wrong? What can I do?...
...When everything I do depends on you.

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here

Anessa var stadig anspændt og lidt på vagt selvom hun formåede at skjule det næsten ved at se ned i sine papirer igen. Efter nogle øjeblikkes tavshed begyndte hun at slappe af igen, da det ikke så ud til der ville komme mere. Alligevel var hun ikke synderligt overrasket, da Simon ikke lod emnet ligge. En lille stemme i hendes baghovede pippede snusfornuftigt op om, at hun burde kende ham godt nok til at det ikke havde været en mulighed, men hun skød den irriteret fra sig.

Pennespidsen stoppede igen lige over papiret ved hans formodning og hun lukkede ubevidst fingrene lidt hårdere omkring den og var i sit stille sind ret glad for, at han netop ikke kunne læse hendes tanker. De var rodede og forvirrende nok bare i hendes hovede og hun havde ingen intentioner om at sætte ord på dem.

Hun var dog ikke det mindste i tvivl om, at han forventede et svar. En grund der var plausibel og hun tænkte som en gal mens hun langsomt løftede hovedet ”Der har bare været så mange andre ting, okay.” hun vred sig umærkeligt lidt på stolen ”Træning, og sindsyge kampe, og skolebladet oveni lektier og alt det andet...” hun rynkede brynene og bed ned omkring sin underlæbe et øjeblik ”Og så føles det som om alle mine bedste venner er blevet ramte af en kærlighedsbesværgelse lige på én gang.” hun skar en lille grimasse, så ned og vippede igen fjerpennen rastløst mellem to fingre ”Heather, Imogen, dig og Julie der gik lidt i hundene over ham spatnakken nede fra krypten.” hun så ned i sine papirer igen og smilede halvhjertet mens hun trak på skuldrene ”Min indre egoist savner måske bare at tingene var som de var før.”

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon havde egentlig modvilligt droppet emnet, da han gav sig til at læse sin egen stil op med en lavmælt mumlen. Han nåede i midlertidig ikke særlig langt, før Anessa alligevel gav sig til at svare. Begge hans øjenbryn røg en anelse op, som han løftede hovedet og så på hende.

Han lyttede uden at afbryde, selvom han rynkede panden lidt over hendes brok, før han kløede sig lidt under hagen igen. ”Som de var hvornår? Der har da ikke ligefrem været lange tørhedsperioder for nogen af os siden vi nærmest var børn.” Et lille prøvende smil hev i hans mundvige. ”Du skal da bare kaste dig ud i det selv, Nessie. Fair nok, løven var en fuser, men du var jo ikke ligefrem voldsomt forelsket i hende, vel? Så op på hesten igen – eller hvordan man nu skal sige det.” Han rømmede sig lidt med et skævt smil og strøg sig over nakken.

Det var ikke ligefrem hverdagskost for Simon at opfordre sine veninder til at komme i gang med deres kærlighedsliv, men Anessa var heller ikke enhver af veninderne og hun virkede som om hun kunne bruge et ordentligt skub fremad.

Tag: Anessa ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Anessa Llewellyn Yates]

Where did we go wrong? What can I do?...
...When everything I do depends on you.

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here

Anessa så ned på sit pergament igen og begyndte at skrive mens hun trak på skuldrene og kun halvt havde hovedet med i hvad hun egentligt skrev ”Bare.. før.. da vi var yngre og det ikke var så pokkers vigtigt at skulle blafre med hormonforstyrrelser ud over det hele.” hun skar en lille grimasse og kom til at smile skævt, på trods af at der lå en del mere bag udtalelsen end hun sagde højt.

Hun løftede blikket, uden at løfte hovedet og så på Simon gennem sine øjenvipper mens han forsøgte at muntre hendes egne udtalelser op. Hun fnøs håndligt og så ned med en hovedrysten ”Det ville være synd at sige. Hun skal bare holde sig langt væk hvis hun ved hvad der er bedst.” der var ingen skjulte trusler i hendes hårde ord, men en helt regulær advarsel som hun vidste hun ville gøre til virkelig hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Hun skar endnu en tydelig grimasse og lagde hovedet lidt på skrå mens hun samtidigt endelig løftede det igen for at se på ham ”Op på kosten måske..” foreslog hun tørt og med rigelige mængder ironi. Så rystede hun på hovedet igen og sukkede lydløst ”Jeg sætter mig bare på sidelinien med mine multismagsbønner og lader jer andre om det spil der. Det er vist bedst for alle parter.” hun smilede halvhjertet og tilføjede så ”Det giver alligevel ikke andet end bøvl i sidste ende og jeg har i forvejen kost mellem benene hver dag. Jeg burde ikke klage.” spøgte hun forsøgsvis, men uden den store overbevisning ”Jeg bliver hende den gamle mavesure hvis vildeste drama er havenisserne der skal kastes sten efter.” hun fnøs kort og så ned i sine papirer igen.

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon tog en dyb indånding og betragtede veninden tavst i et langt stykke tid med begge øjenbryn hævet. Da han endelig svarede på hendes mange fantasifostre, var det med en alvor, som overhovedet ikke spejlede hendes ironiske distanceringer.

Han lænede sig en anelse ind over bordet og så på hende med rynket pande. ”Helt ærligt, Anessa. Det tror du forhåbentlig ikke selv på, det pladder der.” I et sekund eller to så han spørgende på hende, så fortsatte han imidlertidig velovervejet og lavmælt, på trods af, at der var langt til de nærmeste andre elever. ”Hvis det er hende der fra Gryffindor, der har gjort dig så opgivende, så var der tydeligvis mere i det end jeg troede,” konstaterede han. ”Men det håber jeg da ikke. Det nummer hun lavede der var dælme ikke videre repræsenterende for deres påståede mod.”

Han trak en anelse på smilebåndet og sukkede derpå, før han rystede opgivende på hovedet og kløede sig på kæbelinjen. ”Du bliver sgu aldrig pebermø. Du skal bare lige have hvem det end er du går og bliver småbitter over ud af systemet. Er det løven?”

Tag: Anessa ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Anessa Llewellyn Yates]

Where did we go wrong? What can I do?...
...When everything I do depends on you.

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here

Meget mod sin vilje flakkede Anessas blik kort under Simons vedholdende og tavse stirren. Hun slog hurtigt blikket ned igen og strammede fingrene om fjerpennen mens et lettere forsvarsberedt ”Hvad??” gled over hendes læber.

Hun stivnede svagt da hun ud af øjenkrogen både så og hørte ham læne sig ind over bordet, mens det knugede ubehageligt i hendes mellemgulv. Hun holdt blikket stædigt på pergamentet mens han fortsatte og kunne ikke helt få sig selv til at se op og møde hans blik. I stedet trak hun forsøgsvis på de smalle skuldre og greb ubevidst fat om sit armbånd med den frie hånd og drejede det rastløst adskillige omgange uden at svare ham.

Først da han tav igen med et nyt spørgsmål fnøs hun hårdt igen og skævede op uden egentligt at løfte hovedet ”Nej, ved Merlins sure underbukser..” udbrød hun forsvarsberedt og lidt højere end planlagt. Hun himlede svagt med øjnene og bed hårdt sammen før hun sænkede stemmen igen og flyttede sig lidt uroligt på stolen ”Det har ikke en skid med hende at gøre, okay?” hun løftede endelig hovedet og så ukarakteristisk bedende på ham ”Det er ikke noget. Jeg skal bare have det slået ud af hovedet. Du sagde det selv.” hun bed ned omkring sin underlæbe og bøjede hovedet igen.

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon hævede begge øjenbryn en anelse og skævede til siden, hvor et par andre elever på læsesalen havde set op og betragtede dem begge to nysgerrigt. Han så tilbage på veninden med rynket pande og fugtede læberne, uden at vende tilbage til lektierne. ”Tag det nu roligt,” mumlede han lavmælt, imens han kløede sig lidt på oversiden af sin ene hånd med fingrene på den anden. ”Hvad – eller hvem – er det du skal have slået ud af hovedet? En anden pige?”

Han sad endnu let lænet ind over bordet og kneb øjne en anelse spekulativt sammen, imens han forsøgte at nå frem til hvad i alverden problemet var og hvordan de var kommet hen til det, fordi han havde spurgt til hendes usædvanlige stilhed. ”... Helt ærligt, Nessie. Du plejede da at kunne sige alt til mig,” bemærkede han dæmpet, en anelse stødt.

Tag: Anessa ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Anessa Llewellyn Yates]

Where did we go wrong? What can I do?...
...When everything I do depends on you.

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here

Anessa fortrød med det samme hun så blikke blive kastet i deres retning. Ikke så meget at hun havde sagt hvad hun gjorde, eller havde hævet stemmen, men at det kombineret havde tiltrukket absolut uønsket opmærksomhed. Hun sænkede hovedet og tog diskret en dyb indånding for at få sig selv til at falde lidt ned igen, uden at det hjalp det helt store, da Simon på én gang forsøgte at berolige hende og i samme ombæring fortsatte lige på emnet der fik det til at føles som om stolen under hende gradvist blev varmere og varmere.

Hun løftede blikket igen og så ligeså bedende på ham som før, mens hun rystede tavst på hovedet og kneb læberne hårdt sammen. Svaret var så simpelt og alligevel et hun aldrig havde lyst til at sætte ord på. Hans næste ord og tonen i hans stemme som hun kendte mere end godt, fik hendes blik til at flakke og hun slog det hurtigt ned mens hun bed sig så hårdt i kinden at en svag smag af jern bredte sig i munden på hende ”Det kan jeg, men..” hun begyndte med hænder der rystede ganske svagt at rulle sit pergament sammen, uden at tænke over om blækket var ordentligt tørt ”Ikke lige det her.. undskyld..” hun så op igen med oprigtig beklagelse, men så lige så hurtigt ned igen, uden at kunne lægge det mindste skjul på at hun var mere end beklemt ved emnet og hele situationen ”Det er åndsvagt.. og forkert og..” hun gik i stå og en lille anstrengt, opgivende lyd forlod hende mens hun begyndte at samle sine bøger, blot for at gå i stå igen og se fortabt op på ham igen.

Hendes vanlige selvsikkerhed og kølige overblik var forsvundet som dug for solen og hendes mave knugede sig nu hårdt sammen, uden ophold mens hun langsomt, men sikkert så det hele glide komplet ud på et sidespor der aldrig skulle have eksisteret. Hun sank hårdt og rejste sig så brat. Lyden fra stolen der skrabede hen over stengulvet var høj og fik langt de fleste i salen til at løfte hovederne og så i deres retning. Hun lagde dog ikke helt mærke til det mens hun febrilsk skrabede sine ting op i favnen ”Undskyld..” mumlede hun igen snublende før hun hurtigt gjorde omkring og satte i gang mod udgangen så hurtigt som hun kunne med favnen fuld af bøger og uden at se det blækhus hun havde glemt på bordet.

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon var både bekymret og forvirret. Han så uforstående på sin veninde og blev delvist mindet om dengang for mere end et år siden, hvor hun havde tilstået at hun ikke kunne tulle rundt og kysse på ham alligevel, eftersom hun var til pigebørn og ikke til ham. Han rynkede panden alvorligt, rystede lidt på hovedet og fulgte hendes rystende fingres forsøg på at rulle pergamentet sammen med blikket. ”Hvad er forkert?” Selv blev han siddende uden at gøre de samme forberedelser til at gå som Anessa gjorde. ”Nessie?” Han hævede begge øjenbryn, men var for overrasket over hendes reaktion til at stoppe hende, da hun mumlede en undskyldning og gik mod udgangen med favnen fuld af sine ting.

I stedet så han i adskillige øjeblikke forundret efter hende, før han strammede sig mærkbart an og smilede til et par af dem, der kiggede undrende på ham. Han tvang sig selv til at dyppe fjerpennen i sit blækhus igen og skrive videre, som om alle hans tanker ikke kørte rundt omkring venindens underlige opførsel.

Det blev lettere at koncentrere sig om lektierne efter et par minutter, da der ikke længere var noge, som så underligt på ham. Simon sukkede lydløst og læste sit foreløbige arbejde igennem, kun skævende til det ekstra blækhus på bordet en enkelt gang, imens hendes ord genlød i hans hoved, uden at give mere mening.

Closed

[/color][/size][/center][/blockquote]