Accidents happen to everyone...

[Lily Abott]

there are just some people who
shouldn't witness them

Tag: Emanuel Maverick ● Outfit: Here

Lily pustede lidt som hun tog trapperne i hurtige skridt med skolekappen flagrende efter sig. Hun var sent på den til det møde med Burning Day hun selv havde arrangeret og var først kommet i tanke om det da hendes fortryllede kalender var begyndt at vibrere og hyle nede i storsalen, hvor hun havde siddet og lavet lektier. Hun gav sig selv et mentalt nakkedrag over hvor kulret i hovedet de kommende F.U.T’er gjorde hende og satte farten op.

Hun strammede grebet omkring sine skolesager som hun i al hast bare havde samlet i armene, men fortrød sekundet senere den handling, da hun med et overrasket udbrud snublede over det øverste trin uden at have hænderne til at tage fra med. Hun mistede sig tag om papirerne og bøgerne der spredte sig ud over det meste af gulvet og gav endnu et smertefuldt udbrud fra sig, som hendes ene knæ kolliderede med det hårde stengulv. Hun bandede lavmælt for sig selv og skar en grimasse over smerten, før hun alligevel slæbte sig selv op igen, bare for som det næste at glide ned på hug og irriteret samle sine ting sammen.

[Emanuel Maverick]

[atrb=border,0,true][atrb=cellpadding,0,true][atrb=width,410,true]bring grace to the strong

En buldrende lyd fangede Emanuels opmærksomhed, som han gik ned ad korridoren, og han vendte fronten mod trappen, som han selv var kommet op af for få sekunder siden. Synet af en elev, der rodede rundt på gulvet med sine ejendele overraskede ham ikke synderligt - det var et faktum, at det netop var Lily Abott, som overraskede ham. Ikke desto mindre bevægede han sig derover or at tilbyde sin hjælp, altimens hans udstråling forblev uforandret. "Tillad mig, frøken Abott." sagde han i sit sædvanlige rolige toneleje og svirpede sin tryllestav i en vant bevægelse. Tingene på gulvet og i Lilys hænder adlød straks, og han tog uden besvær imod den nu nydeligt sorterede bunke, mens han tålmodigt ventede på, at Lily kom på benene igen. "Alle kropsdele er intakte?" spurgte han og kastede et vurderende blik på hende, som langt fra drejede sig om eventuelle skader hun havde fået i faldet.

[Lily Abott]

there are just some people who
shouldn't witness them

Tag: Emanuel Maverick ● Outfit: Here

Lily bed tænderne hårdt sammen over smerten der gik igennem hendes knæ og måtte tage et par dybe indåndinger for at samle sig selv igen, inden hun slæbte sig selv på benene igen og gav sig til at skrabe sine ting sammen uden nogen form for system. Hun bemærkede knapt nok lyden af skridt der nærmede sig, før en dyb stemme brød igennem og hendes hoved instinktivt og overrasket fløj op.

Så mærkede hun alle papirerne hun lige havde samlet smutte ud af hænderne igen og uvilkårligt fløj al blodet med al hast op i hendes kinder af lige dele ydmygelse og forlegenhed. Forvandlingsprofessoren var den sidste hun havde lyst til at rode rundt på knæene foran og lettere vaklende kom hun op at stå, velvidende om at hendes kinder brændte.

Alligevel tvang hun sig selv til at svare. "Tak, Professor," kom det fra hende, mens hun kæmpede for ikke at lyde sammenbidt. Alligevel så hun op på den ældre lærer med temmelig påtaget stoisk ro og havde egentlig mest af alt lyst til tage sine ting ud af hænderne på ham og skynde sig væk. "Ja, Sir. Ingen skade sket," svarede hun, på trods af knæet der værkede voldsomt.

[Emanuel Maverick]

[atrb=border,0,true][atrb=cellpadding,0,true][atrb=width,410,true]bring grace to the strong

Af gode grunde kunne Emanuel ikke give Lily en hjælpende hånd til at komme op at stå, og det passede ham egentlig også fint. Elevens forlegenhed var tydelig, men den rørte ham ikke det mindste. "Udmærket," bemærkede han kort og gav hende ikke tid til at få et ord ind, inden han fortsatte, "det nytter ikke noget at ile afsted på den måde. Hastværk er lastværk!" Emanuel lød mest af alt, som om han snakkede med en gammel ven - der var dog en bemærkelsesværdig mangel på glæde i hans ansigtsudtryk. Emanuel viste ingen tegn på at give Lily papirbunken tilbage, også selvom han udmærket var klar over, at hun havde travlt - det skulle der ikke ligefrem et geni til at regne ud. I stedet stod han tilbage og afventede hendes svar, som om han forventede, at hun ville samtalen ganske naturlig.

[Lily Abott]

there are just some people who
shouldn't witness them

Tag: Emanuel Maverick ● Outfit: Here

Lily kom lettere vakkelvornt op at stå igen, mens hendes kinder brændte ubehageligt. Hun brød sig ikke i et sekund om professoren og endnu mindre om lige at have lignet en komplet klodsmajor foran selv samme, hvor hun normalt ellers var vældig bevidst om at være lige netop det modsatte. Lily samlede hænderne bag sig og knyttede dem stramt sammen over hans ord.

"Sandt, Sir..." Hun søgte efter ord der ikke ville give ham mulighed for at sætte hende i et dårligere lys eller give ham grund til at opholde hende længere, men følte sig en anelse blank. "Jeg finder det bare ubehøvlet at lade folk vente." kom det fra hende i en slet skjult hentydning og hun tvang sig selv til ikke at se ned imod sine ting igen, men holde blikket rettet imod lærerens ansigt.

[Emanuel Maverick]

[atrb=border,0,true][atrb=cellpadding,0,true][atrb=width,410,true]bring grace to the strong

Emanuels læber krusede op i et smil, der mest af alt fik det til at se ud, som om han morede sig, da Lily efter al forventning svarede ham. Ved hendes næste ord måtte han ovenikøbet tage sig selv i at smile større. "Ja, selvfølgelig, selvfølgelig." sagde han og kastede et blik på bunken i hans hænder. Så kiggede han op igen og lænede sig let frem imod hende, som om han skulle til at fortælle hende en hemmelighed - eller bare talte med et lille barn. "Ved du hvad," begyndte han, "lad mig følge dig på vejen." Hans smil voksede en størrelse, og han løftede papirerne en anelse for at indikere, hvad han skulle til at sige. "Lad mig bære det her for dig." sagde han og rettede sig atter op. "Du må vise vejen, frøken Abott - eller skal jeg sige Abbey?" Emanuel løftede spørgende øjenbrynene og så afventende på hende.

[Lily Abott]

there are just some people who
shouldn't witness them

Tag: Emanuel Maverick ● Outfit: Here

Lily spændte hårdt i kæben og var ikke specielt tilfreds med situationen. Det var en ting at modtage undervisning fra Emanuel Maverick, men en helt anden at stå alene overfor ham, mens han holdt hendes ting – og dermed hende – som gidsel. Uvilkårligt trak hun hovedet en anelse tilbage da han bukkede sig ned imod hende. "Det er virkelig ikke nødvendigt, Professor," forsikrede hun ham om, på trods af at hun udmærket vidste at det ikke ville nytte.

I et kort øjeblik overvejede hun hvor vidt det var værd at efterlade sine ting og fortsætte i samme tempo, men på den anden side kunne hun heller ikke se noget godt komme ud af den handling. "Abott," kom det abrupt fra hende, uden at hun overhovedet tænkte over det, før hun tvang et forsinket: "... Sir," ud. Undertonerne i hans ord var alt for tydelige og ramte hende mere end hun lige ville indrømme og stædigt begyndte hun at gå, uden at se direkte på ham eller takke ham for at bære sine ting.