|
|
Post by Eilionoir Murdoch on May 31, 2012 18:18:06 GMT 1
the colors conflictedI WANTED TO FIX THIStag: lewis murdoch - - - outfit: here
Sommerferien nærmede sig med hastige skridt for alle eleverne på Hogwarts. Også for den mørkhårede heks, der havde sat sig i vindueskarmen i et vindue på anden sal. Hun sad med en bog i skødet, den handlede naturligvis om drager. Det var trods alt hendes yndlingsemne, og hun kunne snakke i flere timer om dem. Dem og quidditch. Et svagt smil gled over hendes læber, da hun løftede blikket og kiggede ud af vinduet. Solen skinnede, og hun burde nok egentlig sidde udenfor og læse, men hun havde bedre overblik over udendørs områderne herfra.
Hun havde tidligere på morgenen været ude på en løbetur, ikke på de to ben hun havde nu, men på fire poter. Hun kunne godt lide at være i sin animagus form. Hun lod højre pegefinger glide hen over bogens ene side, den var ru og føltes gammel. Selve bogbindet var bestemt heller ikke nyt. Hun sad og læste en bog om dragernes oprindelse. Hun havde lånt bogen mange gange før, og kunne den næsten uden ad, men derfor var den stadigvæk god, det syntes hun da i hvert fald.
Eilionor havde vist nok aftalt at mødes med en her ved vinduet. Hun var bare ikke sikker på, om det rent faktisk var blevet en fast aftale, eller om det bare havde været et forslag. Hun havde dog taget aftalen alvorligt, og ventede nu blot på, at hendes kære tvillingebror ville komme rundt om hjørnet.
|
|
|
|
Post by Lewis Murdoch on Jun 4, 2012 17:02:17 GMT 1
The tans will fade, but the memories will last forever
Tag: Ellionoir Murdoch Vejret var for alvor slået om, og det var kun til det bedre. Efter uger med piskende regn, tittede den svage sol endelig frem på den skotske himmel, og lokkede elever såvel som lærere med løfter om varme og bedre tider – den længeventede sommer var omsider på vej. Lewis var intet udendørsmenneske, men han havde ikke kunne holde sig inden døre; ikke denne gang. Slottets kolde gange og dunkle korridorer havde for én gangs skyld gjort ham rastløs og uoplagt, og da skyerne endelig veg tilbage fra solen, havde han grebet sin taske og sine solbriller, småløbet ud på skolens grunde og fundet sig en tør plet i nærheden af skoven. Døsig havde han ligget og hørt på fuglenes kvidren, og det var ikke før en omstrejfende kat kildende strejfede hans bare tæer, at han kom i tanke om Ellionoir og hans aftale. I ét spring var han på benene, og svovlende løb han tilbage mod slottet. How typical. Han vidste egentlig ikke hvorfor, men Lewis kunne ikke lade være med at blive en smule irriteret, da han ti minutter senere styrtende rundede hjørnet, og forpustet nåede sin søster. Han lagde omgående mærke til omslaget på den bog, den mørkhårede pige sad og læste i. Det var jo ikke fordi, han ikke kunne se det frygtindgydende i drager, men han fandt bare sin søsters passion frygtelig naiv. Kunne hun ikke finde et sig mere realistisk karriererønske? "Du burde virkelig finde dig en anden hobby, Ellionoir. Dragepasning er ikke noget for en Murdoch." Lewis smilede skævt til hende og gav hende et let kram. "Jeg håber ikke, at du har ventet længe?"
[/justify] |
|
|
|
Post by Eilionoir Murdoch on Jun 4, 2012 18:08:37 GMT 1
the colors conflictedI WANTED TO FIX THIStag: lewis murdoch - - - outfit: here
Eilionoir var en meget punktlig person, og hun brød sig ikke om at vente for længe, når hun havde aftalt et tidspunkt med nogle. Hun rynkede panden, mens hun kiggede på sit armbåndsur. Lewis skulle have været der for fem minutter siden. Hun besluttede sig for at vente et par minutter mere, og så ville hun gå. Lewis havde garanteret glemt deres aftale.
Hun lænede sig tilbage mod den kolde stenmur, og lod fingrene glide hen over bogens sider igen, mens hun forsøgte at samle sig om ordene. Det var bare lidt svært, når hun troede, at Lewis havde glemt alt om hende. Hun mærkede irritationen komme glidende, men tog så en dyb indånding og kiggede ned på bogen. Hun gad ikke blive sur over så lille en ting. Hun skulle nok få fingrene i ham senere, hvis han havde glemt hende. Og så ville hun skælde ham ud. Det var helt sikkert. Hun løftede den højre hånd, for at sætte en flygtende tot hår på plads.
Da der var gået fem minutter mere, så løftede Eilionoir hovedet og så på sit armbåndsur igen. Det var dråben, nu havde hun ikke tænkt sig at vente længere på Lewis. Hun skulle lige til at klappe bogen sammen, da hun hørte en komme rundt om hjørnet, personen havde et forpustet åndedrag, og hun rynkede panden, ind til Lewis kom til syne. Ved hans kommentar løftede hun blot det venstre øjenbryn og så uinteresseret på ham. Hun skulle nok blive dragepasser engang. "Jeg har da også flere hobbyer. Quidditch, for eksempel?" Sagde hun, vel vidende, at det nok heller ikke ville falde i god jord hos tvillingebroderen. "Kun i nogle få minutter, kære bror." Sagde Eilionoir udglattende, og tog sig sammen for ikke at sige, at hun var lige ved at gå, fordi han kom for sent.
|
|
