|
|
Post by Kathleen Kennith on Jan 8, 2012 18:13:32 GMT 1
A father is always making his baby into a little woman.
And when she is a woman he tries to turn her back again...
Kathleen betragtede sin far ubevægeligt fra sofaen, som hendes sind kværnede på hvad hans udtalelse kunne dække over som ville få ham til at tale over sig på den måde, men i endnu højere grad få ham til at falde hen i så dybe overvejelser, som han tydeligvis sad i med blikket mod ilden. Hendes fingre strammede deres greb om kruset. Kaffen var glemt og varmen trængte dårligt igennem, som hendes opfølgende ord skubbede blidt til hendes far og fik ham til at tale.
Ordene fik et overrasket lille gisp fra hende, før hun åbnede munden med tusind spørgsmål på læberne, men ingen der kom frem med lyd. Hun lukkede munden igen med et lille smæld og så væk, før hendes far blik faldt på hende. Hun kunne mærke det hvile der, men holdt sit eget vendt mod ilden. Synkende dybere ned i sofaen, træk hun benene op og lukkede armene om dem med kruset hvilende varmt ind mod skinnebenene. Ilden gav intet nyt fra sig, men de få brutale oplysninger stykkede små brudstykker sammen, der før ingen mening havde haft. Hendes mors bekymring og ikke mindst forældrenes bratte afgang efter Anna's syn.
Hun lod hagen synke ned på knæene, mens hun sank en klump og prøvede at opløse den knugende fornemmelse, der var trådt ind i hendes sind. "Hvorfor har I aldrig sagt det?" Hun løftede hovedet og så over på sin far uden at kunne holde en let såret undertone ude af sin stemme.
Tag: Dad ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Jan 8, 2012 19:58:58 GMT 1
A daughter may outgrow your lapbut she will never outgrow your heart--------------------Tag: Kathleen Kennith --- Outfit: Here Edward fjernede ikke blikket fra sin datter igen, da han først havde sluppet katten ud af sækken og indviet hende i det, der indtil for få måneder siden, også havde været ukendte oplysninger for ham selv. Igen lod han hende tage den tid hun havde brug for, uden at jage på nogen måde. I stedet betragtede han hende blot roligt mens han nippede forsigtigt til den varme kaffe i sit krus.
Hendes reaktion, selv før hun løftede hovedet og satte ord på, var tydeligt at læse i hendes ansigt og kropssprog og kom ikke som nogen overraskelse for ham. Ej heller gjorde hendes ord eller det sårede tonefald hun fik dem frem i. Han smilede svagt et sekund mens kan sænkede hænderne der begge holdt om kruset, men det nåede aldrig helt op til hans mørke øjne. Han tog en hørlig dyb indånding og rystede svagt på hovedet før han svarede hende "Jeg vidste det ikke selv før din mor fortalte mig hun ventede sig igen, Kate." han tav endnu en gang og afventede hendes reaktioner.
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Jan 9, 2012 9:31:43 GMT 1
A father is always making his baby into a little woman.
And when she is a woman he tries to turn her back again...
Kathleen blev siddende og bare så på sin far uden på nogen måde at gengælde hans antydningsvise smil, men mærkede en maske af opøvet neutralitet træde til. For en gang skyld følte hun ikke der var noget at smile af og hendes udtryk lukkede en smule mere til ved det, som ændrede det på noget. Ikke at det gjorde det, men følelsen af udelukkelse var ikke rar og en hun havde håbet at undgå at føle nær sine forældre.
Det faldt dog hurtigt væk, som hendes far svarede med det sidste hun havde ventet. ”Men..” Hun indså først hun havde åbnet munden da det ene ord faldt ud over hendes læber uden at andre fulgte det. Hun havde ikke troet hendes mor ville have den slags hemmeligheder. Slet ikke for hendes far. Hun sank en gang, før hun løb øjnene granskende over hendes fars ansigt og vendte så sit eget mod ilden, undgående hans øjne ved at lade dem forsvinde ned i kruset mørke indhold. ”Hun har holdt det for sig selv alle de år? Men…” Hun gav lige så stille slip på de følelser, der først havde meldt sig og mærkede bekymringen træde tilbage ind foran alt andet.
”Hun frygtede fra start noget ville ske?” Hun så over på ham under halvt sænkede vipper og over kanten på kruset. Det kunne forklare lidt af morens opførsel i sensommeren og den svage ændring, der var sket som bladene faldt.
Tag: Dad ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Jan 9, 2012 16:49:33 GMT 1
A daughter may outgrow your lapbut she will never outgrow your heart--------------------Tag: Kathleen Kennith --- Outfit: Here Edward Var stadig på ingen måde overrasket over sin datters forsmåede reaktion og han forstod den udemærket. Der var blot mere i situationen end noget så simpelt som at der blot var boget hun ikke var blevet fortalt. Lige dette var dog ikke helt så simpelt og hun var ikke den eneste der ikke havde vidst noget. Den eneste der havde haft den vide, var Grace og eventuelle healere der havde hjulpet hende for 18 år siden og som med al sandsynlighed næppe ville kunne huske hende i dag.
Det trak endnu en gang i hans ene mundvig da Kathleen endelig fik et enkelt ord frem, uden at det nogensinde blev til noget der mindede om et fuldbyrdet smil, snarere opløb til en beklagende grimasse. Han nikkede langsomt en enkelt gang for at bekræfte det hun ikke sagde og ventede så igen tålmodigt til hun tog initiativet til at fortsætte. Hendes næste ord da de kom, fik ham til at tage en dyb indånding og dernæst nikke langsomt igen "Det kunne se sådan ud, ja.." han lagde ikke flere ord ud, men fortsatte med at betragte sin datte mens hun igen vendte ansigtet mod de dansende flammer.
Han nikkede for tredie gang da hun igen talte og mødte alvorligt hende blik, med en snert af bekymring i sit egen han ikke forsøgte at skjule "Ja, det er jeg bange for hun gjorde." han førte kruset til læberne og tog endnu en mundfuld før han talte igen uden at sænke hænderne endnu "Jeg ved ikke hvorfor hun har gået med det for sig selv alle de år, men det kan ikke ændres nu. Jeg ved kun at det har naget hende ligeså længe og at det hele kom op til overfladen. Forståeligt nok."
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Jan 9, 2012 21:02:51 GMT 1
A father is always making his baby into a little woman.
And when she is a woman he tries to turn her back again...
Kathleen holdt blikket hvor det var faldet, læggende følelser og oplysninger på plads til det eneste der var tilbage var den vedvarende og støt stigende bekymring for at hendes mors frygt for hvad der kunne ske var ved at blive til virkelighed. Hvor optimistisk hun end vendte og drejede de nye oplysninger, syn og hvad der kunne ligge bag begge dele, så var kanten af alting stadig i skygge. 'Hvad-nu-hvis'-er blev der kun flere af til hun resolut stoppede dem væk og lukkede mulighederne ude. Så trak hun let på skuldrene, før hun drejede sig i sofaen og satte sig så hun så direkte på sin far igen. Var der nogen af dem der var ude af tryg bane og faste rammer, så var det ham og den af dem der havde sværest ved at tage imod pludselige forandringer.
"Hun har sikkert haft sine grunde..." Smilet brød endelig igennem til hende igen, som hun nippede til den stadig alt for varme kaffe og nær skoldede sin tunge på den. "Sikkert flere grunde end vi nogensinde får at vide og endnu flere uden mening for nogen af os hvis vi gjorde..." Hendes mors tankegang var ikke altid lige let at følge, men rimelig enkel at acceptere. Kathleen lod blikket falde til kaffe, mens hun bed sig let i underlæben og ledte efter noget andet at sige. "Hun fik forliget sig med at have holdt det fra dig?" Hun vidste hvor meget det måtte have naget moren at holde noget hemmeligt for hendes far, men hun vidste i endnu højere grad hvor svært hendes far havde det med at ting var blevet holdt skjult for ham.
Tag: Dad ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Jan 10, 2012 12:40:33 GMT 1
A daughter may outgrow your lapbut she will never outgrow your heart--------------------Tag: Kathleen Kennith --- Outfit: Here Edward havde fortsat en glimrende formodning om, hvad der foregik i hovedet på Kathleen selvom hun sad tavst i flere minutter uden at se på ham. Han ventede roligt og havde intet behov for at jage med hende, selvom han havde en konstant følelse af rastløshed der lå og lurede under overfladen. Den havde dog intet med datteren at gøre, men alt med samtaleemnet.
Alligevel trak det igen svagt i hans mundvige da hun drejede hovedet imod ham og talte igen. Han nikkede langsomt en gang eller to, mens han så sigende på hende "Din mor har altid sine grunde til alt hun gør." han rynkede panden svagt igen og nikkede tavst sin enighed, mens han tog kruset til læberne igen og nød den varme følelse af kaffen der gled over hans tunge og videre ned gennem kroppen efterladende et spor af behagelig indre varme. En lille lyd, lige dele munter og opgivende, forlod ham og han nikkede svagt igen "Glimrende formuleret, min pige." han rystede på hovedet og smilet nåede et kort øjeblik hans mørke øjne.
Alvoren var dog hurtigt tilbage da Kathleen fortsatte og han sukkede tungt mens der gik et øjeblik før han svarede hende "Det håber jeg.." furerne i panden blev igen dybere uden han selv tænkte bevidst over, hvor meget det afslørede hans egen sindstilstand "Det tjener situationen bedre at se frem end at dvæle ved fortiden lige nu." han sukkede igen og sad et øjeblik i sine egne tanker, før han drejede hovedet lidt og så undersøgende på sin datter "Jeg bliver her i nat før jeg tager tilbage til London i morgen igen. Vil du med denne gang?"
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Jan 10, 2012 21:50:02 GMT 1
A father is always making his baby into a little woman.
And when she is a woman he tries to turn her back again...
I forhold til hendes far var selv de små sejr værd at fejre, så det gjorde Kathleen med glimtende øjne som hun fik noget, der med lidt god vilje og rigtig godt kendskab til manden i den slidte lænestol overfor, kunne kaldes et latter-grænsende fnys, men ikke mindst smilet op i hans øjne. Lidt af den trykkede stemning var lettet, men ikke mere end at hendes efterfølgende spørgsmål hev den tilbage ned igen. Hun ønskede dog at se reaktionen på spørgsmålet personligt og en-rummet de var i nu gav de mest ideelle muligheder.
Et lille suk undslap hende, som hun fulgte rynkerne i hans pande tage til og markere at det var et håb uden sikkerhed eller tro på det var sådan. Hun håbede det ville blive det snart, men nu skulle hendes mor hjem først. Så kunne forældrene snakke, når de kun var dem og hun havde gjort sig usynlig.
Med det på plads nikkede hun let til hans ord, havende indset dem selv efter en lang sommer ude af stand til at se fremad eller give slip. "Men at gøre det er ikke så let som det lyder...." Hun nippede til kaffen igen, findende den til at drikke og derefter tagende en større tår, som skønt hendes forsigtighed brændte hende på sin vej ned gennem hendes hals. Hun sank hurtigt et par gange, før hendes far brød den opståede stilhed og det med et valg hun ikke helt havde set komme. Hun lod ansigtet glide ned på skrå, vurderende for og imod, fornuft kontra lyst og endende med et varmt smil spredende sig på hendes læber. "Meget gerne - hvis du tror jeg må for rektor?" Hun så spørgende på ham. Det var jo ikke ligefrem en nødsituation, men af den grund ville hun meget gerne se hendes mor havde det godt med egne øjne.
Tag: Dad ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Jan 11, 2012 12:37:22 GMT 1
A daughter may outgrow your lapbut she will never outgrow your heart--------------------Tag: Kathleen Kennith --- Outfit: Here Edward sad endnu engang tavs nogle minutter, mens han i sit stille sind nød den sjældne lejlighed for at være alene med sin datter og have hende på tomandshånd. At baggrunden for netop den mulighed var mindre end behagelig var en helt anden ting, omend stemningen et øjeblik lettede en smule og indforståede spøgefuldheder.
Antydningen af et smil blev siddende på hans læber selv da situationens alvor langsomt, men sikkert krøb ind igen og han blev først opmærksom på at have rettet blikket mod flammerne igen, da et hørligt suk fra Kathleen, trak hans opmærksomhed og blik tilbage på hende. Han rynkede brynene spørgende, mens han løftede kruset til læberne igen og betragtede hende hen over kanten på det.
Han smilede svagt og nikkede til hendes ord mens han sænkede hænderne med kruset igen og sukkede lydløst "Og for din mor nok mere end så mange andre." føjede han spekulativt til og betragtede sin datter mens hun drak. Han overvejede et kort øjeblik før han talte igen og så afventende på hende mens han ventede på svar. Det var som forventet positivt og hans smil blev varmt og nåede igen hans mørke øjne "Jeg taler med ham i aften, men jeg kan ikke se der skulle være nogen problemer." han lagde hurtigt en plan for næste dag i hovedet og så på hende igen "Hvis du kommer herned når du er kommet op, så kan vi spise morgenmad sammen i London før vi tager ind på Mungos. Medmindre du foretrækker at spise den nede i Storsalen som altid." han tav og så igen afventende på hende.
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Jan 12, 2012 13:37:50 GMT 1
A father is always making his baby into a little woman.
And when she is a woman he tries to turn her back again...
Kathleen holdt blikket hvilende på sin far, som han gav hende ret, men mærkede som hans ord faldt hvordan munterheden træk i hendes mundvige, mens en umiskendelig glimten tog fat i dybden af hendes blik. Mere lod hun det dog ikke blive til før hun tørt konstaterede. ”Og det skulle komme fra dig!” Hun rystede opgivende på hovedet, så håret atter gled frem foran hendes ansigt, som smilet gjorde det på hendes læber. Stædige, nærtagende og med tendens til at bære nag kendetegnede begge hendes forældre, men kom evigt forskelligt til udtryk. Hendes far var lige så lidt i stand til at lade fortid være fortid som hendes mor, men det måtte de selv rode med. Troede det begge det var ovre, så skulle det nok dukke op i løbet af julen også.
Hun beholdt kruset i hænderne uden at drikke mere af kaffen, før hun havde set smilet nå hendes fars øjne endnu engang ved hendes svar. Hun nikkede med et smil og kunne heller ikke se det skulle være et problem. Enkelte andre havde også i tidens løb fået lov at tage på besøg hos forældre indlagt på Sankt Mungos. ”London lyder fint.” Hun nippede af kaffen og så på en sær måde frem til en dag væk fra skolen uden helt at se frem til det på grund af årsagen til det. ”Hvordan tager vi derned? Susepulver?” Hun så spørgende på sin far, før hun atter nippede til kaffen og sank lidt dybere ned i sofaen, hvilende sidelæns op af ryglænet og knæene ind mod armlænet.
Tag: Dad ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Jan 13, 2012 1:11:05 GMT 1
A daughter may outgrow your lapbut she will never outgrow your heart--------------------Tag: Kathleen Kennith --- Outfit: Here Edward hævede brynene og så svagt advarende på Kathleen. Mere af ren vane end fordi han rent faktisk var utilfreds med hendes drillende svar, hvilken den endnu tydelige trækning i hans mundvige afslørede. han så sigende på hende, men undlod med fuldt overlæg at kommentere yderligere på emnet. Så blot sigende på hende for så at ryste let på hovedet og nogle øjeblikke igen rette blikket mod ilden.
Han var dog ikke længere væk end at hans opmærksomhed uproblematisk skiftede fra ilden til hende igen da hun talte og nikkede med et lille tilfreds blik, da hun valgte hans første forslag frem for morgenmaden i storsalen. Han rettede sig lidt op i lænestolen og bøjede sig frem over sine lår, stadig med kaffekruset mellem hænderne "Susepulver, ja. Det er det mest praktiske." han så spekulativt på hende "Herfra til 'Den Utætte Kedel'. Om vi tager vores morgenmad der eller et andet sted kan vi snakke om i morgen." han smilede svagt igen "Uanset er det den mest direkte forbindelse når vi ikke tager direkte til Mungos." han tav igen, blot for at gøre endnu et indhug på kaffen.
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Jan 14, 2012 12:01:35 GMT 1
A father is always making his baby into a little woman.
And when she is a woman he tries to turn her back again...
Kathleen forblev uberørt af hendes fars gentagende sigende blikke efter hendes drillende svar, der havde det ikke været sagt i den tone det var og med latteren slet skjult i blikket over det muntre smil, været grænsende til flabet og tog bare en større tår af den endeligt nok-afkølede kaffe. Det deraf sænkede blik og løftede krus skjulte dog på ingen måde hendes vedhængende smil for nogen.
Hun nikkede ved hans bekræftende svar og lyttede med udelt opmærksomhed til startplanen for den kommende dag. Ikke at den overraskede i al sin enkelhed, men den var rar at have på plads.... selvom den senere kunne falde fra hinanden. Et nyt smil krusede hendes læber, som deres mindeværdige tur efter en pæn kjole til hende trådte frem i hendes hukommelse og for et alt for kort øjeblik henlagde verden i dets muntre skær. Så var det ovre og grunden til deres kommende besøg fremme forrest igen.
Med en tanken lagde hun hovedet på skrå og så undersøgende på hendes far et længerevarende øjeblik, mens hun ubevidst drejede på kruset i sine hænder. "Kunne det være muligt at mor havde været i nærheden af noget den sidste tid de ikke har på Mungos og gerne vil have en prøve af?" Hun vidste der var ting i drivhusene der ikke var mange andre steder.
Tag: Dad ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Jan 16, 2012 17:09:25 GMT 1
A daughter may outgrow your lapbut she will never outgrow your heart--------------------Tag: Kathleen Kennith --- Outfit: Here --- Notes: C L O S E D Edward faldt nogle minutter hen i behagelig tavshed mens han roligt drak sin kaffe. Der var intet behov for nødvendigvis at fylde stilheden med ord, et faktum han nød med både sin kone og sin datter. Evnen til at nyde tavshed uden det blev underligt og akavet.
Han lod tankerne vandre mens han sad og skiftede blikket mellem Kathleen og ilden mens den svage antydning af et smil blev siddende i hans mundvige og ikke helt forsvandt igen, på trods af den egentlige grund til de sad der med deres kaffekrus. For en gangs skyld var der ingen stålfast retning eller sammenhæng på tankerne. I stedet fik de blot lov at flagre som de selv ville.
Hans opmærksomhed var dog hurtigt og helt tilbage på datteren da hun som den første brød stilheden og fik ham til at rynke brynene svagt spørgende "Nogle bestemte du har i tankerne?" han så på hende et øjeblik før han rejste sig fra stolen, tog Graces lille notesbog med sig og i stedet satte sig ved siden af sin datter i sofaen. Da han først sad løftede han hendes ben henover sine lår som det naturligste i verden og rakte samtidigt notesbogen til hende "Vis mig dem.." bad han og holdt opmærksomheden på hende mens han i sit stille sind nød muligheden for at have noget tid alene med sit, foreløbigt, eneste barn.
|
|
