|
|
Post by Edward Kennith on Dec 30, 2011 21:48:52 GMT 1
A daughter may outgrow your lapbut she will never outgrow your heart--------------------Tag: Kathleen Kennith --- Outfit: Here Edward sad på sin sædvanlige plads i lænestolen foran kaminen. Der var vanen tro tændt op, men alligevel var der flere ting ved scenariet der klart adskilte sig fra sædvane. Avisen lå ganske vist på det lille bord ved siden af, men den var et døgn gammel og theen i kruset ovenpå den var forlængst blevet kold. Der var ikke tændt andet lys end det der kom fra de dansende flammer i pejsen og manden i stolen var urørlig i halvmørket.
Den ene albue hvilede mod det ene armlæn og mod den knyttede hånd hvilede hans skæggede kind, mens de mørke øjne stirrede stift ind i ilden, som kunne han finde alle svarene der. Et dybt suk brød tavsheden et øjeblik, så var der stille igen ud over ildens knitren.
En svag banken på døren fik igen blikket til at blive nærværende og han drejede hurtigt hovede mod lyden med den sædvanlige vagtsomhed. Så milnedes hans træk lidt og han drejede igen ansigtet mod kaminen, som han hørte døren blive åbnet, uden at behøve at få bekræftet ved selvsyn hvem der trådte ind.
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Dec 30, 2011 22:40:26 GMT 1
A father is always making his baby into a little woman.
And when she is a woman he tries to turn her back again...
Gangen med de mange ens og alligevel forskellige dører førende til de forskellige professorers private gemakker lå som altid øde og stille hen så Kathleens lette trin i de snørede halvhøjhælede støvler sendte små ekkoer af sted. Hun fandt lyden sært beroligende, da den var den samme som altid og en af de ting, som ikke havde forandret sig over de sidste dage. Hendes mor var stadig indlagt, men hendes far var kommet tilbage fra London og han havde nyt. Det håbede hun i hvert fald.
Hun stoppede ikke ved døren, men tappede to gange med knoerne på den, før hun uden videre og med et udstrålingen af hjemmevanthed trykkede håndtaget ned og gik ind. Der stoppede hun op, da stuens dystre belysning slog hende, rynkede panden og lod blikket glide søgende rundt, selvom hun vidste hvor hun ville finde sin far henne. Med ham var der to muligheder og han så ikke ud af vinduet. Med et lille suk skubbede hun døren i bag sig og som det lydelige klik fortalte den havde gjort som ønsket, smuttede hun over gulvet til lænestolen.
Der stoppede hun op, så ned på ham, før hun vippede hovedet let på skrå og et lille smil trængte sig frem. Så fortsatte hun frem og møvede sig ned på skødet af ham, som hun havde gjort da hun var lille og stadig gjorde når lejligheden gjorde det nødvendigt. "Så... hvordan har mor det?"
Tag: Dad ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Dec 31, 2011 1:52:54 GMT 1
A daughter may outgrow your lapbut she will never outgrow your heart--------------------Tag: Kathleen Kennith --- Outfit: Here Edwards blik vedblev at hvile ved den dansende ild. Det til trods var han fuldkommen klar over hvor i rummet Kate var og hvor langt hun var før hun dukkede op i hans synsfelt. Han løftede ikke hovedet for at se på hende, men følte hendes blik hvile alt for tydeligt på sig. Før han fik formuleret en sætning i sit trætte hovede, havde hun smøget sig ned på skødet af ham og det trak alligevel antydningsvist i hans ene mundvig et kort øjeblik.
Han gjorde intet forsøg på at forsøge at forhindre hende i at sætte sig hvor hun gjorde. Flyttede blot armene lidt så hun fik plads og lagde så den ene bag hendes ryg for støtte, mens den anden landede på modsatte armlæn. Han løftede endelig hovedet og så uudgrundeligt på sin datter nogle lange øjeblikke før han sukkede tungt igen, og løftede den ikke optagede hånd til panden.
Han lukkede øjnene og gned fingrene hårdt over sin rynkede pande ved hendes spørgsmål "Hun er i gode hænder. Hun bad mig hilse." han mødte hendes blik. De mørke øjne der var så langt fra Graces, men så tæt på hans egne og smilede svagt uden at det nåede hans blik "Vi har ikke fået svar på noget endnu, men efter omstændighederne har hun det godt." han løftede hånden og strøg to fingre over hendes kind i en sjælden øm gestus "Hvordan har du det, Katie?"
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Jan 1, 2012 13:00:41 GMT 1
A father is always making his baby into a little woman.
And when she is a woman he tries to turn her back again...
Kathleen flyttede let på sig til hun sad behageligt på sin fars skød. Han havde ikke bevæget sig det store ved hendes invasion af hans stol, men blot gjort en smule plads til hende. Det havde ikke fået ham til at se på hende og den lille ting fik en rynke frem i hendes pande, som ikke havde været der før. Om han havde set så træt ud før kunne hun ikke huske, men hun kunne heller ikke huske at have set ham adskilt fra hendes mor på den måde før. Faktisk kunne hun slet ikke huske dem adskilt. Så løftede han endeligt blikket og mødte hendes et langt øjeblik uden at nogen af dem sagde noget.
Hun fulgte ham lukke øjnene igen og lod ham samle sig i fred uden at sige mere end det spørgsmål hun allerede havde stillet. Der skulle en del til at slå hendes far ud af hans vante ro og selvsikkerhed, men begge dele virkede i allerhøjeste grad til at være krakeleret. Det gav fornyet næring til hendes egen bekymring, noget hun ikke helt kunne holde ude af sit blik. Hun nikkede let sin enighed, som hun atter mødte hans mørke øjne og løftede så en hånd for at stryge håret væk fra ansigtet. "Men hun kommer hjem til jul?"
Forhåbningen var tydelig i hendes stemme, som den var i hendes blik. Hun slap håret, som hans fingre rørte hendes kind og et svagt smil fandt sin vej frem igen, før hun trak let på skuldrene. "Fint. Bekymret nok mest af alt, tror jeg..." Hun sukkede og lod hovedet falde ned og hvile på hans skulder, mens hendes blik gled fra hendes far til den dansende ild. Tror du Annas syn kan ændres denne gang?"
Tag: Dad ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Jan 1, 2012 20:34:26 GMT 1
A daughter may outgrow your lapbut she will never outgrow your heart--------------------Tag: Kathleen Kennith --- Outfit: Here Edwards blik gled igen væk fra hans datter et øjeblik, for så at vende tilbage og kort følge hendes bevægelse, da hun strøg håret væk fra ansigtet. Han smilede svagt og nikkede, denne gang uden at tøve "Hun kommer hjem til jul om jeg så selv skal bære hende hele vejen til Stonehaven til fods." svarede han med overbevisning, mens han strøg hånden en enkelt gang op over hendes ryg og så lod den vende tilbage til udgangspunktet.
Hånden var knapt gledet til ro igen, før han løftede den anden og strøg to fingre blidt over sin datters kind. Hans blik var inspicerende og gemte på et bekymret glimt. Det forsvandt dog sammen med hendes svar og han smilede igen svagt, mens han lod hånden falde "Godt.." han lænede sig lidt længere tilbage mod stoleryggens polstring, da hun lænede sig helt ind mod ham, og lod kinden hvile let mod hendes hår, mens han igen strøg hende over ryggen "Jeg tror på alt kan ændres, selv en Seers fremtidssyn." rynkerne sneg sig igen ind på hans pande "De er mulige glimt af fremtiden, men ikke skrevet i sten." han sukkede tungt og var tavs nogle sekunder før han tilføjede "Vi har reageret på og taget det alvorligt. Resten er ude af vores hænder." at det var et faktum der ikke passede ham synderligt godt, holdt han for sig selv.
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Jan 2, 2012 21:09:59 GMT 1
A father is always making his baby into a little woman.
And when she is a woman he tries to turn her back again...
"Det var godt." Et tilfreds smil havde kruset Kathleens læber ved hendes fars ord og var at høre i hendes egne simple tre ord. Hans beroligende gestus understregede hans ord yderligere og fæstede troen på at det ville blive rigtig jul hos hende. Den og de øvrige fortalte også deres eget sprog om hans rokkede verden. Hun puttede sig lidt tættere ind til ham, mens hendes blik fandt ilden og nikkede så med et lille suk. "Det håber jeg også. Vores handlinger må da have lidt betydning og hvorfor ellers sende glimt af det der kunne komme, hvis ikke for at give muligheden for at ændre det?"
Hun kunne lide tanken. Den gav håb. Med sædvanlig optimisme holdt hun fast ved det og gjorde tanken til tro for fremtiden. Den forandrede fremtid. Hun skævede til sin far og fangede så kruset på det lille bord med blikket. Endnu engang rynkede hun brynene, rakte ud og løftede det, for at se skeptisk på sin far. "Siden hvornår er du begyndt at drikke the? Og endda kold the?" Hun tsk'ede let, mens hun gjorde sig fri af hans favn og rejste sig op. "Nu sætter jeg over til kaffe og så kan du fortælle hvad de sagde på Mongus i mens." Hun så sigende på ham, håbende at ruske lidt op i hans stilstand, før hun fandt kedel, vand og hvad der ellers skulle til at lave kaffe frem.
Tag: Dad ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Jan 3, 2012 14:09:55 GMT 1
A daughter may outgrow your lapbut she will never outgrow your heart--------------------Tag: Kathleen Kennith --- Outfit: Here Edward lod sig smitte af sin datters smil og gav hende et igen, der dog aldrig nåede helt op i hans mærke øjne. Han forblev tavs og tillod sig nogle lange øjeblikke blot at nyde stilheden og det betryggende i at sidde med armen omkring Kathleen. Lige så meget for hans egen skyld som for hendes, selvom han aldrig ville sige det højt. Hans blik forlod ikke ilden da hun talte igen, men antydningen af et nyt smil krusede sig på hans læber over hendes ord. Så nikkede han svagt og løftede hovedet nok til at plante et overfladisk kys på hendes mørke hår "Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.."
Han blev tavs igen nogle minutter indtil der faldt et nyt spørgsmål at svare på. Han løftede selv hovedet og så et øjeblik undrende på hende, før hans blik faldt til den halvfyldte thekop fra dagen før. Det trak igen svagt i hans ene mundvig uden at han svarede på hendes spørgsmål. I stedet fulgte han hende med blikket som hun rejste sig og hjemmevant både gav ham ordrer og fandt de nødvendige remedier frem til kaffebrygning.
Han sukkede tungt og lukkede igen øjnene et øjeblik mens den ene hånds fingre gned de brede øjenbryn "De har taget alle de prøver de kunne. Vi venter stadig på svar på de sidste af dem, men de kunne ikke finde noget galt med den lille." han lod hånden falde igen og rettede igen blikekt mod ilden "Men din mor skal holde sig i ro fra nu af. Så meget som muligt." han drejede hovedet og så sigende på sin datter "Også selvom hun ikke vil." blikket vendte tilbage til de dansende flammer endnu en gang "Forresten.. Din mors lille bog. Den med optegnelserne og noterne fra drivhuset. Ved du hvor hun gemmer den?" han skar en lille grimasse "Jeg kender vist ikke hendes system så godt som jeg selv troede."
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Jan 4, 2012 10:39:00 GMT 1
A father is always making his baby into a little woman.
And when she is a woman he tries to turn her back again...
Kathleen trak sin stav frem fra dens skjul og sendte med en bestemt bevægelse og et enkelt magisk ord den nyfyldte kedel svævende gennem luften til krogen i pejsen, før hun vendte sin opmærksomhed mod filter, bønner og kande, mens hun lyttede til sin fars stemme. Hun nikkede let og mærkede lettelsen ved at de intet galt havde fundet og forskød bestemt det lille endnu som var dukket op i kølvandet på den. Et ord der kunne ændre følelsen af alt i så høj grad som et men kunne. Hun målte nøje bønner op og hældte i filteret, før hun drejede hovedet og så tilbage på hendes far.
En afslørende trækning viste sig øjeblikkelig i hendes mundvige, som den undertrykte latter gjorde det i hendes blik. ”Se det skal nok blive morsomt…” Hun rystede let opgivende på hovedet, nøgternt planlæggende en stor del fritid tilbragt i drivhusene med at gå i vejen for sin mor til denne indså hun var kommet der for at blive og satte hende i arbejde. Det skulle nok blive et par hyggelige måneder..
Hun bar kanden hen til pejsen og satte den ned der, før hun med et skævt smil så på sin far igen. Noget drillende gled op i hendes blik, som hun svarede. ”Selvfølgelig. Den ligger på hattehylden over knagen hun normalt hænger sin frakke på. Under pelsklumpen af en muffe hun har der.” Hun smilede til ham over skulderen på vej over for at fiske den ud og tage den med tilbage. ”Hun har også skiftet plads til den her i efteråret..” Hun sendte ham et skævt smil, kommende tilbage med bogen i hånden. ”Som du af eller anden grund gjorde med din lille bog om Quiiditch-taktikker. Den der lå nederst i midterste skuffe i lang tid? Mor var det vist fordi det var belejligt den lå over overtøjet.”
Hun rakte ham den lille læderindbundne bog, før hun så til vandet i kedlen og drillende fortsatte. ”Din bog, hvis du stadig ikke har fundet den, flyttede mor fra hendes skuffen med lys til hylden over billederne i skænkens overdel.” Hun sendte ham et smil under et hævet øjenbryn, før hun hældte det kogende vand over bønnerne.
Tag: Dad ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Jan 5, 2012 11:56:53 GMT 1
A daughter may outgrow your lapbut she will never outgrow your heart--------------------Tag: Kathleen Kennith --- Outfit: Here Edward drejede efter nogle minutter hovedet nok til at betragte sin datter mens hun gjorde klar til kaffe. Han fortsatte med at tale, uden dog igen at slippe hende med blikket og det trak afslørende i hans mundvige over hendes slet skjulte reaktion, da han pointerede nødvendigheden i at Grace skulle holde sig i ro de sidste måneder af sin graviditet. Han så kort med flammerne igen som Kathleen gik derhen og antydningen af et smil stadig hvilede på hans læber "Morsomt kommer vist an på hvordan man vælger at tolke det.." musede han, velvidende at de begge vidste nøjagtigt hvor svært det kunne blive, netop at få det sidste medlem af deres lille familie til at give lidt af arbejdet fra sig.
Han tav igen efter at have stillet sit sidste spørgsmål, mens den lille antydning af et smil langsomt, men sikkert voksede til et næsten underholdt smil efterhånden som Kathleen svarede ham og med de mange ord ikke blot svarede, men også gav ham en del informationer han ikke havde bedt om. SElvom han ikke havde hørt dem før, overraskede det ham ikke at hun kendte gemakkerne lige så godt, om ikke bedre, end sin mor. Der var dog stadig både steder og ting på dem som han vidste hun ikke kendte til, og sådan foretrak han det blev ved at være.
Han fulgte hende igen med blikket på hendes vej over gulvet og tog imod den lille bog med et taknemmeligt blik "Tak, Kate." han sukkede let og smilet falmede en smule som han fraværende bladrede nogle sider i bogen igennem "Den burde give de kloge hoveder på Mungos de sidste oplysninger de har brug for." hans blik gled til skænken og smilet trak igen lidt op, mens han rystede let på hovedet og dernæst rettede blikket mod sin datter ved pejsen igen og så undersøgende på hende "Det var ikke planlagt, ved du nok.." begyndte han og rynkede brynene svagt "Vi troede ikke.." han gik i stå og endte med at lade sætningen hænge ufuldendt i luften mellem dem.
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Jan 5, 2012 16:00:45 GMT 1
A father is always making his baby into a little woman.
And when she is a woman he tries to turn her back again...
Kathleen fandt sin far med blikket og nikkede stadig med et smil trækkende i mundvigene og et muntert glimt i øjnene, før hun vendte tilbage til sit gøremål. At hendes far ville få størstedelen af hendes mors kommende utilfredshed at føle var hun slet ikke i tvivl om, men heller ikke om at han kunne håndtere den og aflede den. Hun holdt øje med sin far som hun fortsatte og så et ægte smil spire frem fra antydningen der havde vist sig og blev til et fuldt et af slagsen. Lige hvad hun havde håbet på med sin sludren om ting og sager og skjulesteder. Ikke at hun havde fundet dem alle, men det var heller ikke noget hun havde et ønske om. Forældre havde bare ting liggende deres børn ikke ville kende til. Efter hun havde fundet det første var hun holdt inde med snuseriet.
”Det håber jeg…” Hendes smil falmede væk, som emnet skiftede tilbage til grunden til hendes mor manglede og hun lavede kaffe og ikke sad med et krus the. Lyden af vandet der dryppede gennem filteret var for et øjeblik det eneste der var at høre, til hendes far brød stilheden og kaldte hendes blik, der i mellemtiden var vandret til ilden, tilbage til ham. Forundring tegnede sig i hendes ansigt, som han begyndte at tale, til det gik op for hende hvad det var han talte om. Ikke morens indlæggelse, men det at hun var blevet gravid.
Hendes blik gled tilbage til ilden, som hun omhyggeligt rodede op i gløderne for at have noget at give sig til og havde en grund til at se væk. Hun vidste stadig ikke helt hvad hun skulle føle ved at få en lillesøskende. Glæde? Forventning? Modvilje? Den sidste langt svagere end de andre, men den var der dybt nede og hun var ikke sikker på hvorfor. Ilden havde ingen svar og hun vidste hun måtte svare med noget, så hun rejste sig og vendte sig atter om mod sin far. ”Men I glæder jer? Ønsker det? Den…” Det ville for hende altid lyde som en ting, mens den var et levende væsen. Ulogisk, meningsløst, men sådan var tanker jo nogengange. ”I har altid ønskede fler’?” Intet var nogensinde sagt, men fornemmelsen havde været der.
Tag: Dad ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Jan 6, 2012 13:02:43 GMT 1
A daughter may outgrow your lapbut she will never outgrow your heart--------------------Tag: Kathleen Kennith --- Outfit: Here Det underholdte smil over den ganske interne spøg mellem ham selv og Kathleen holdt nogle lange sekunder før alvoren langsomt indfandt sig på hans ansigt igen. Uanset det underholdende i ordene, vidste han at det kunne være sin sag at overbevise Grace om nødvendigheden i at tage den med ro. Nøjagtigt ligesom ham selv. Med datterens hjælp, og grunden til den behøvede ro, håbede han dog ikke det blev nødvendigt med den store overbevisning når alt kom til alt.
Han tog imod bogen med et flygtigt taknemmeligt blik, der dog ikke var mindre oprigtigt af den grund og bladrede fraværende igennem den, uden helt at bide mærke til indholdet. Normalt havde han ikke noget imod stilhed, men alligevel sneg en svag følelse af ubehag sig ind på ham som han faldt hen til at betragte sin datter der lavede kaffen færdig. Hans ord, da han endelig brød tavsheden var for en sjælden gangs skyld uovervejede og han fandt sig selv ikke værende sikker på hvorfor han tog netop det emne op.
Han betragtede hende undersøgende og afventende, men hun fik lov at synke hans ord og tog for første gang i hele forløbet i netop at tænke på, hvordan den sekstenårige pige havde det med at skulle være storesøster. Han fulgte hende med blikket som hun rejste sig og blev stående med blikket hvilende på ham selv. Hendes spørgsmål fik de dybe rynker til at trække ind på hans pande igen og han vendte rastløst den lille notesbog mellem fingrene og tog sig god tid før han svarede, uden egentligt at svare direkte "Børn var aldrig en del af mine planer, Katie.." det trak ganske svagt i hans ene mundvig før han tilføjede "Før din mor valsede ind i mit liv og vendte op og ned på alting." han rystede på hovede en enkelt gang med et lille smil ved minderne der vendte tilbage "Børn var ikke noget vi havde talt om.." han løftede den frie hånd og pegede afslappet på hende et øjeblik "Før du meldte din tilstedeværelse og senere ankomst." alvoren indfandt sig igen og han sukkede let "Op til det øjeblik hvor jeg fik en lille vrælende, lyserød rosin i armene, var børn stadig ikke en del af mine planer." spøgte han tørt, uden at alvoren forsvandt, men også uden at lægge skjul på, at fordums meninger var blevet ændret i det øjeblik.
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Jan 6, 2012 14:11:46 GMT 1
A father is always making his baby into a little woman.
And when she is a woman he tries to turn her back again...
Kathleen blev stående med ryggen til ilden i stilheden der fulgte hendes ord til den svage ændring i den dæmpede lyd af væske der dryppede ved hendes fødder fortalte at kaffen var nærved at være løbet igennem. Hun løsrev sig fra stedet og forlod pejsen med kurs mod reolen efter to rene krus, som hendes far endelig brød tavsheden mellem dem. Endnu engang var ordene som taget ud af en anden sammenhæng, men fik hende til at stoppe op og se tilbage på ham, før hun fortsatte frem, hentede krusene og kom tilbage med dem. Hun lyttede uden at give sine følelser tilkende i sin mimk, men holdende ansigt, bevægelser og blik roligt og neutralt.
Hun havde ofte undret sig over hvad der havde bragt hendes forældre sammen, kommende som de gjorde fra hver deres del af landet og uden fælles forbindelser i familie skole eller andet ud over den ene sejltur og med så forskellige syn på livet og tilværelsen som de også havde. Og så alligevel. Alligevel så de så frygtelig ens på mange ting, selvom de udtrykte det forskelligt og de blikke de sendte hinanden når de troede ingen så det. Hun smilede ned i bønnerne, som hun løftede filteret af og satte til siden, før hun hældte kaffe op i de to krus og atter måtte vende sig, så hendes ansigt blev synligt for hendes far.
Smilet hang der stadig og blev ikke mindre ved hans ord, men blev fulgt af en let rullen med øjnene over hans beskrivelse af hende som nyfødt. Så rakte hun ham det ene krus med et skævt smil. ”Men du svarede ikke på spørgsmålene...” Hun løftede kruset og indsnusede dampen for at vurdere styrken, før hun fandt armlænet på sofaen at halvt sidde på, halvt læne sig op af. ”Selvom jeg er beæret over at have ændret dit syn på noget bare en lille bitte smule….” Hun smilede til ham uden at lægge skjul på hvor meget det betød at han sagde det højt, selvom hun slog det hen.
Tag: Dad ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Jan 7, 2012 15:10:17 GMT 1
A daughter may outgrow your lapbut she will never outgrow your heart--------------------Tag: Kathleen Kennith --- Outfit: Here Edward var tavs igen efter at have talt og ganske klar over, at han egentligt ikke havde svaret på sin datters spørgsmål. Alligevel lagde han ikke op til rent faktisk at gøre det mere direkte end han havde gjort og betragtede hende i stedet uudgrundeligt som hun lod vandet løbe gennem filteret og skænkede kaffe op i to krus.
Han tog imod det ene fra hendes hånd med et svagt smil som gled over i en diskret grimasse da hun brød stilheden igen "Nej, det gjorde jeg vel ikke.." bekræftede han, men tog sig allig
evel god tid til at tage den første mundfuld af indholdet i kruset. Hans blik hang igen ved flammerne i pejsen mens han gjorde det og først da han sænkede kruset igen, uden at stille det fra sig, drejede han ansigtet mod hende igen og fandt hendes blik "Jeg tror vi gjorde det for femten år siden. Åbenlyst ønskede os flere. At give dig søskende, men tanken gled for mange år siden. Det så ikke ud til det skulle være sådan." han tav igen et øjeblik før han tog en dyb indånding og fortsatte, mens blikket igen gled tilbage til flammerne "Men nu ér der en mere på vej, som er nøjagtigt lige så velkommen i vores familie som du i sin tid var." han rynkede brynene endnu en gang "Lige nu tror jeg hverken jeg eller din mor mest af alle, tør glæde os for tidligt. Ikke før vi har vished for at fortiden ikke gentager sig."
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Jan 8, 2012 15:45:05 GMT 1
A father is always making his baby into a little woman.
And when she is a woman he tries to turn her back again...
Kathleen lod blikket hvile på hendes fars ansigt, som han stille gav hende ret, men til en start ikke gjorde eller sagde mere. Hun drejede langsomt kruset i hånden til hanken lå hen over fingrene på venstre hånd, mens varmen spredte sig fra kaffen til hendes hænder. Den var på alle måder for vam til at hun ville prøve at drikke af den, men som hendes far gjorde netop det gled hans blik også tilbage til ilden. Væk fra hende og hendes spørgsmål.
Stilheden varede ikke længe og som han åbnede munden fandt han hende atter med blikket for et øjeblik. Hun nikkede let til hans ord, fående det svar langt om længe hun havde spurgt ind til og forventende at det var det. Hans fortsættelse fik dog et smil frem på hendes læber, før det svandt ind, som en rynke formede sig mellem hendes bryn og al bevægelse hos hende ophørte. "Gentager sig?" Hun så undrende på ham. Så vidt hun vidste havde der ikke været de store problemer ved hendes fødsel eller gennem den tid hendes mor havde båret på hende.
Hun brød stilstanden og flyttede sig rundt til at sidde i sofaen uden at tage blikket fra ham. Hendes far kom normalt ikke med fortalelser, men det meste af deres samtale havde efterhånden virket til at bestå af dem. Halve oplysninger, udenomssnak og kryptiske hentydninger. Hun så en smule bekymret på ham. "Hvad mener du med gentager sig?"
Tag: Dad ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Jan 8, 2012 17:26:37 GMT 1
A daughter may outgrow your lapbut she will never outgrow your heart--------------------Tag: Kathleen Kennith --- Outfit: Here Edward vidste han havde talt over sig så snart de sidste ord gled over hans læber, men alligevel kunne han ikke rigtigt mønstre nogen fortrydelse. Han flyttede momentært blikket til Kathleen igen og nikkede langsomt en enkelt gang over hendes spørgende gentagelse af hans egne ord. Så gled blikket tilbage til flammerne, mens han gjorde op med sig selv i det øjeblik han vidste han havde, mens hun tyggede på hans ord og måske drog sine egne konklusioner.
Han benyttede det til at veje for og imod at fortælle hende hvad han kun selv for ikke så længe fandt ud af. Selvom han vidste Grace nok næppe ville bakke op om at deres datter fik den viden, følte han at hun havde ret til at vide det, som den del af familien hun var og som hjælp til bedre at forstå den nuværende situation og se på den fra en anden vinkel.
Hans pande var dybt rynket da Kathleen talte igen og der gik endnu et øjeblik før han selv tog en dyb indånding og denne gang uddybede "Din mor var gravid en enkelt gang før vi fik dig, Kate." han drejede hovedet og så alvorligt på hende "Men drengen nåede aldrig at trække vejret udenfor din mors liv." han tav endnu en gang mens han ventede med at uddybe yderligere til hun havde fordøjet den ene information han lige havde serveret.
|
|
