One man's end, another man's beginning

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah havde ikke noget forhold til hverken Samuel eller Simon, men nyheden om deres situation var alligevel af interesse. Dels fordi det satte et effektivt punktum for brug af fløjlshandsker fra ledelsens side og dels fordi hun udmærket vidste at det havde en stor betydning for en af hendes veninder. Hun så efter selvsamme, da først hun var kommet ud fra storsalen sammen med et par andre grævlinge, men det tog hende et øjeblik at spotte den ellers temmelig farvestrålende hårpragt.

Da hendes blik først fangede det pink i menneskemassen, skubbede hun sig ublidt igennem flokken af elever, indtil hun kunne lukke sin ene hånd i et fast greb om Anessas håndled. Hun tog sig ikke at protester, men trak blot bestemt i hende. Præcis som en anden veninde i en lignende situation, hev hun hende væk fra sceneriet for at skåne hende for mere og fortsatte, indtil de var oppe af den første trappe og henne af en korridor, hvor lydene nedefra var utydelige og stilheden faldt. ”Det er for sent at gøre noget nu, Anessa,” konstaterede hun dæmpet, imens hun slap venindens håndled, for i stedet at stryge sin hånd hen over hendes skulder i en omsorgsfuld bevægelse.

Tag: Hogwarts ~ Outfit:

[/color] [/size]Click ~ Status Out
[/center][/blockquote]

[Samuel Abott]

The end ; You know it's coming but you just can't seem to grasp it[/font][/b]

Samuel betragtede sin søster, og prøvede at sætte ord på hans følelser. Noget der aldrig faldt ham let. ”Lil, jeg..”, begyndte han, men nåede ikke at sige mere, før Lily kastede armene omkring ham og sank ind i hans favn. Med et stik af fortrydelse lukkede Samuel armene om hende og lod hovedet hvile på den blonde manke af hår.
”Det kan du sagtens sige”, mumlede Samuel. ”Pas nu på dig selv! Og hvis han gør noget, så forvandler du ham til en skrubtudse… Nej, dårligt råd. Du må hellere lade være med at gøre noget, der giver ham en undskyldning for at smide dig ud”, påpegede han i et anfald af bagklog visdom.
Så blev stemningens alvor for meget, og forsigtigt løsnede han grebet om tvillingesøsteren, der var alting, han ikke var.
”Så så, vi ses jo nok om et par måneder! DU skal heller ikke bekymre dig om mig. Jeg klarer mig altid”. Med et stort påtvunget smil løftede han hånden og klappede let på Lilys hoved, som man klappede en hund, der havde været dygtig. ”Vær du nu en god pige og bestå dine eksamener med bravour, så mor og far har ét barn der kan gøre dem glade”. Det var ment som en munter kommentar til at opbløde stemningen, men da ordene havde forladt Samuel, lød de tørre, ironiske og forkrøblede.
Satans. At skulle forlade slottet var én ting, men at sige farvel til Lily, en helt anden. Selvom de altid havde været uafhængige af hinanden, havde de altid været sammen. Altid været tæt på hinanden til at støtte og hjælpe. Det var slut nu.
Samuel sank en klump. Synet af Lily så tæt på tårer, fik ham til at rømme sig og hurtigt gribe sine kufferter. "Vi ses snart, okay?", mumlede han hæst og kastede et hurtigt blik på søsteren. Så gik han med blytunge ben hen mod den store dør. Der var ikke andet at gøre nu, end at rette blikket mod fremtiden og lukke døren til Hogwarts skole for heksekunstner og troldmandsskab bag sig.

The end ;

[/b][/font]

[tråd lukket]

[/blockquote][/justify]