|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 30, 2012 0:31:50 GMT 1
Take me out, with a smile on your face ...and then do it again. I wish you would... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt gav sig mærkbart over Annebels fingre der gled helt om i hans nakke og tog villigt imod den kildrende fornemmelse de startede der, som spredte sig ud i hele kroppen, som ringe i vandet når man kastede en sten i søen. Nogle sekunder flakkede hans blik mellem hendes brune øjne, før han fulgte sin første impuls og sneg sig til et kys mere og smilede lidt for tilfreds over følelsen af hendes hånd i sin nakke og følelsen af hende under sine egne.
Han tog en dyb indånding og nåede lige at åbne øjnene da hun brød væk, før hun lænede sig frem igen og nåede ikke at lukke dem, før hendes læber flygtigt berørte hans igen. Han smilede lige dele smørret og drillende, og skar så en halvhjertet grimasse mens han skævede til bogen han forlængst havde lagt fra sig "jeg begynder at indse jeg ikke får læst en snus i aften." han smilede igen da han fandt hendes ansigt med blikket og han tegnede et usammenhængende mønster på hendes ryg med to fingre.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 30, 2012 0:50:11 GMT 1
you put a spell on me and I don't know what to do
[/size] Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center] Det virkede uendeligt naturligt at lukke fingrene om hans nakke, lade øjnene falde i og fortabe sig i hans kys og at gentage succesen efter hun egentlig først havde trukket sig væk. Da det dog lykkedes hende at løsrive sig nok til at se på ham, gled hendes øjenbryn op over det smørrede, drillende smil på hans læber og fik hende til at afsløre de hvide tænder igen i et smil. Et påtaget skyldigt udtryk gled over hendes ansigt over hans ord, uden hun egentlig fortrød særligt meget at hun havde afbrudt ham tidligere. Hun så vurderende og overvejende på ham i et øjeblik, før hun løftede hagen lidt, uden at tage blikket fra ham. Så smilede hun tenderende skælmsk og trak sine arme til sig, før hun skubbede sig på benene og af hans skød ved at sætte den ene hånd i armlænet. Det var dog kun for at bukke sig frem og tage bogen han havde siddet og læst i fra bordet og øjeblikket efter havde hun fundet tilbage på sin plads på hans lår, denne gang med begge sine ben over begge hans. Hun lagde bogen imod sine egne lår og drejede hovedet for at se på ham. "Lad os prøve alligevel," foreslog hun og lod hovedet falde lidt på skrå, før hun smilede igen og åbnede den slidte bog, med blikket rettet mod den igen. "Hvor langt er du?"[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 30, 2012 1:13:19 GMT 1
Take me out, with a smile on your face ...and then do it again. I wish you would... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt kunne ikke holde et lille ærgeligt glimt i sit blik tilbage som Annabel trak begge hænder til sig og han så spørgende på hende, da hun ydermere rejste sig. Han slap hende modvilligt, blot for så at smile bredt igen da hendes hensigt gik op for ham. Han lod diskret blikket glide over hende det korte øjeblik hun stod op, uden egentligt at tænke over det og satte sig så lidt bedre tilrette sekundet før hun igen lod sig glide ned på skødet af ham.
Han lagde den ene arm bag hendes ryg endnu engang og genoptog de dovne strøg fra før, mens han rynkede brynene lidt og forsøgte at dreje hjernen tilbage på lektielæsning. Han løsrev blikket fra hendes ansigt og så i stedet ned i bogen hun nu sad med opslået på lårene. Han forsøgte at huske hvor han var nået til og brugte den frie hånd til at bladre op på den rigtige af de gulnede sider.
Han stoppede efter nogle sekunders bladren frem og tilbage og pegede et bestemt sted mens han så op på hende med et smil "Der... Polyjuice." han udstødte en lille munter lyd før han fortsatte "Jeg tror jeg har læst det ti gange allerede før du kom, men jeg kan ikke huske en hujende fis af det lige nu." han himlede med øjnene over sig selv og så fra hende til siden han havde slået op på og tilbage igen.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 30, 2012 1:29:03 GMT 1
you put a spell on me and I don't know what to do
[/size] Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel havde set bogen hun sad med i hænderne før, men det var ikke en hun selv havde haft til skolebrug. Når man var vokset op med en mor der levede af at brygge eliksirer, var det klart at hun kunne genkende omslagene til en bog eller to. Hun drejede hovedet lidt og lod blikket hvile på hans ansigt mens han var optaget af at finde det sted han var kommet til i bogen og trak let på smilebåndet inden hun vendte blikket imod det med et lille nik. Hun krøllede læberne sammen i et lille smil og satte sig lidt bedre til rette, så hun kunne holde bogen så han ikke samtidig kunne se hvad der stod i den. Hendes øjenbryn gled i vejret, før hun så opfordrende på ham med et let drillende smil. "Nu prøver vi og ser om ikke noget af det har sat sig fast alligevel," svarede hun og lænede sig frem, først med den intention at placere et kys mod hans læber igen. Hun ombestemte sig dog øjeblikket før og rettede sig op igen, med et nyt, lettere udfordrende smil og hævede øjenbryn, før hun spurgte: "Hvilken ingrediens skal simre længst?"[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 30, 2012 10:05:44 GMT 1
Take me out, with a smile on your face ...and then do it again. I wish you would... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt beholdt hånden mod Annabels ryg, mens han med den anden bladrede i de gulnede sider i bogen, for at finde den han havde siddet og læst på før hun afbrød ham. Han fandt den forholdsvis hurtigt og pegede en finger det rigtige sted, og drejede ansigtet op mod hende igen.
Han trak hånden til sig igen og endte med at lade den hvile mod hendes underben, lige under knæet, mens et lille smil trak hans mundvige lidt op, da hun lænede sig frem. I ren forventning om endnu et møde med hendes varme mund, strakte han halsen lidt, blot for så at se hende trække hovedet tilbage igen. Han så undrende på hende et øjeblik, blottede så tænderne i et skævt smil og rømmede sig med et nik "Det er forsøget værd måske.." han så mod bogen, hvor siden og teksten nu var skjult for ham og rynkede brynene tænksomt da hun stillede et spørgsmål "Spyfluerne.." svarede han efter et øjeblik og så afventende på hende mens han øjeblikket efter tilføjede "I 21 dage, mener jeg." han tav og lod blikket glide svagt distraheret over hendes ansigtstræk.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 30, 2012 10:19:44 GMT 1
you put a spell on me and I don't know what to do
[/size] Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel var svagt opmærksom på følelsen af hans hånd mod hendes ryg og det fik hende til at smile lidt for sig selv, samtidig med at hun betragtede hans ansigt mens han bladrede. Det var først efter hun havde lænet sig frem imod ham at hun ændrede mening og da hun havde gjort det, gengældte hun hans skæve smil med et let drillende af slagsen, inden hun stillede det første spørgsmål. Hun så afventende på ham, da han rynkede brynene tænksomt og blottede tænderne i et smil da han svarede rigtigt på hendes spørgsmål og samtidig også det næste hun havde i tankerne. Hendes øjenbryn gled lidt op, før hun stadig smilende lænede sig frem for denne gang rent faktisk at lade sine læber møde hans i et øjeblik. Så rettede hun sig op igen, stadig smilende. "Korrekt," kom det lavmælt fra hende. "Næste spørgsmål," bekendtgjorde hun og så ned imod bogen igen, og spurgte uden at se på ham: "Hvad er den sidste ingrediens der skal tilsættes?"[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 30, 2012 14:51:08 GMT 1
Take me out, with a smile on your face ...and then do it again. I wish you would... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Annabels hensigt med lektielæsningen dæmrede så småt, da hun, efter at have lænet sig frem og overladt ham næsten sikker på endnu et kys, trak hovedet tilbage, for så at sende ham et drillende blik og stille et spørgsmål til eliksiren han havde læst på.
Han var ganske sikker på svaret, men tog sig alligevel tid til at tænke over det en ekstra gang før han satte ord på og tilføjede en lille uddybning. Det spørgende, afventende blik han sendte hende, blev afløst af et lille underfundigt smil, da hun endnu engang lænede sig frem og denne gang plantede et flygtigt kys på hans mund.
Han nåede kun lige at lukke øjnene, så trak hun hovedet tilbage igen og han slog øjnene op igen, mens en enlig sommerfugl rørte svagt på sig i hans mellemgulv. Smilet på hans læber trak lidt mere op da hun bekræftede hans svar og han rømmede sig let, i et halvhjertet forsøg på ikke at se alt for tilfreds ud, mens hun stillede ham et nyt spørgsmål.
En tænksom rynke indfandt sig igen på hans pande og nogle sekunder havde han blikket fokuseret på et ubestemt punkt i rummet. Så så han på hende igen og tøvede let da han svarede "En del fra den person man vil forvandle sig til, mener jeg.." han tav igen og så afventende på hende.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 30, 2012 22:21:44 GMT 1
you put a spell on me and I don't know what to do
[/size] Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center] Hendes blik skiftede lidt fra hans ansigt til bogen, inden han svarede rigtigt på hendes første spørgsmål og øjeblikket efter havde hun plantet et kys imod hans læber. Antydningen af et smil lå stadig på hendes læber, men selvom det var fristende at gøre det samme igen lige så snart hun havde trukket sig tilbage, lod hun være og stillede ham i stedet et nyt spørgsmål. Hun afslørede rækken af hvide tænder da han svarede rigtigt og lukkede kortvarigt bogen sammen, med tommelfingeren inde imellem siderne opskriften stod på. "Det går meget godt med hukommelsen," sagde hun lavmælt, smilede lidt bredere og lænede sig så frem for igen at placere et dvælende, længere kys end det første imod hans læber og gjorde intet for at hindre den dominerende fornemmelse af flagrende sommerfugle. Hun rettede sig op igen og fugtede læberne en enkelt gang, før hun åbnede bogen igen med blikket rettet mod ham endnu et øjeblik. Så så hun ned imod teksten igen, overvejede lidt og drejede så hovedet mod ham igen, med bogen holdt ind imod overkroppen så han ikke kunne se. "En af ingredienserne skal plukkes på et bestemt tidspunkt. Hvilken og hvornår?"[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 30, 2012 22:58:17 GMT 1
Take me out, with a smile on your face ...and then do it again. I wish you would... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt rynkede brynene svagt da Annabel lukkede bogen sammen om sin egen tommelfinger, for så at smile en smule selvtilfredst, da hun uden at sige det direkte, bekræftede hans svar endnu engang. Først med ord og kort efter med endnu en yderst behagelig kildren i maven, da hendes ansigt igen kom tættere på og hendes læber mødte hans. Han lukkede øjnene som før og lukkede ubevidst fingrene let om hendes ben og strakte halsen et stykke efter hende, da hun igen trak sig væk og udenfor han umiddelbare rækkevidde.
Nogle lange øjeblikke holdt han blikket intenst på hendes ansigt. Så rømmede han sig lavmælt, tog blikket til sig med et underfundigt smil og så på ryggen af bogen da hun slog den op igen for at stille et tredie spørgsmål. Denne gang tænkte han grundigere end før, og det var med tydelig tvivl i blikket da han så op igen "Det er ved fuldmåne.." startede han og fik en svag rynke i panden "Ranunkel?" hans blik flakkede mellem hendes øjne et par gange mens han ventede på facit og på samme tid fraværende strøg fingerspidserne let over hendes skinneben.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 30, 2012 23:33:57 GMT 1
you put a spell on me and I don't know what to do
[/size] Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center] Hun var i et øjeblik lidt for fanget af hans læber til at have lyst til at give slip på nogen måde, men hun tog sig selv i nakken og rettede sig op igen. Hun slap dog kortvarigt bogen med den ene hånd, for at række ned og lukke fingrene om den hånd havde om hendes ben og gav den et klem, inden hun tog den til sig og bladrede en side for at se om der stod mere om eliksiren. Det tog hende ikke lang tid at finde et nyt spørgsmål til ham og hun så afventende på ham og lænede sig processen lidt ind imod hans bryst igen, ganske sikker på at han ikke kunne se ned i bogen samtidig. Da han tøvende svarede rigtigt på første halvdel af spørgsmålet løftede hun hånden for, uden at tænke særligt meget over det, at lade sine fingerspidser glide over hans hals igen og blive liggende der. Da han fortsatte tog hun den dog til sig igen og hævede øjenbrynene let, uden at antydningen af smilet forsvandt. En svag rynke dannede sig mellem hendes øjenbryn og hun rystede lidt på hovedet. "Ikke Ranunkel..." svarede hun og så afventende på ham. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 30, 2012 23:59:54 GMT 1
Take me out, with a smile on your face ...and then do it again. I wish you would... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt løsrev blikket fra Annabels ansigt da hendes hånd lagde sig over hans fik det til trække let i hans mundvige, uden at han overhovedet behøvede nogen undskyldning for at smile. At sidde lige der med hende var grund nok i sig selv. Han flyttede lidt på sig under hende, da hans ene lår var begyndt at summe svagt, men havde intet ønske om at hun skulle flytte sig alligevel. I stedet lukkede han armen lidt fastere omkring hende da hun igen lænede sig ind mod ham, mens hun stillede sit næste spørgsmål efter et kig i bogen.
Uden at tænke over det havde han løftet hovedet lidt op mod hende da hendes fingre strøg over hans hals og stivnede så i bevægelsen da hun rystede på hovedet. Han skar en ærgelig grimasse og lod hovedet dumpe tilbage mod hendes arm mens han med en ny rynke i panden så op i opholdsstuens loft mens han grublede. Efter adskillige sekunder, drejede han hovedet mod hende uden dog at løfte det "Marehalm?" forsøgte han så spørgende.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 31, 2012 0:15:06 GMT 1
you put a spell on me and I don't know what to do
[/size] Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center] Hendes blik flakkede let over hans ansigt og hun måtte bide let ned i sin underlæbe for ikke at komme til at grine over hans reaktion på sit eget forkerte svar, der jo selvfølgelig i sig selv ikke var sjovt. Hun betragtede ham underfundigt, stadig afventende, mens hans blik var rettet imod loftet. Da han drejede det imod hende med et nyt forslag bredte smilet sig over hendes læber igen og hun nikkede. "Meget bedre," kommenterede hun lavmælt, inden hun som alle de andre gange bøjede nakken og fandt hans læber på ny. Denne gang dvælede hun endnu længere i det og lod sin hånd finde hans hals igen, på trods af at hans nakke var lænet imod ryglænet. Hun smilede let imod hans læber, før hun trak sig helt væk, mens hun lod hånden hvile hvor den var og hendes fingerspidser tegnede åndsfraværende mønstre lige omkring hans hårgrænse. Hun behøvede denne gang ikke kigge i bogen for at stille det næste spørgsmål. "Hvor lang tid holder effekten?" [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 31, 2012 1:19:05 GMT 1
Take me out, with a smile on your face ...and then do it again. I wish you would... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt skævede kort til Annabel og kom lidt mod sin vilje til at smile over hendes tydelige morskab. Han stak drillende fingrene lidt mod hendes side, før han rettede et koncentreret blik mod loftet og forsøgte at komme på det rigtige svar. Hendes smil da han prøvede igen gav ham bekræftelsen allerede før hun nikkede og hans blik blev forventningsfuldt som hun bøjede hovedet igen og belønnede ham med endnu et kys.
Mens han endnu engang drev væk på en bølge af behagelige illinger, kunne han slet ikke huske hvorfor han havde fundet det underligt eller akavet at sidde til fuldt skue i opholdsstuen og ikke lægge det store skjul på, hvordan han havde det med sit kollegies ene vejleder. Tværtimod blev han enig med sig selv om, at det bestemt ikke var sidste gang han skulle have 'hjælp' til sin F.U.T.-læsning fra hende.
Nogle sekunder efter hun trak ansigtet væk igen, blev han siddende med lukkede øjne og let adskilte læber, mens han nød fornemmelsen af hendes fingre. Han blev siddende med nakken mod hendes arm og smilede selvsikkert over det næste spørgsmål, før han først der åbnede øjnene og mødte hendes blik igen med et drillende smil "En time, men den kan forlænges." han kneb øjnene vurderende sammen et øjeblik, før han løftede hånden der indtil nu havde ligget på hendes ben og med en simpel, men ganske sigende gestus med pegefingeren krævede sin præmie for rigtigt svar, denne gang fuldkommen sikker på det netop var korrekt.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 31, 2012 11:23:43 GMT 1
you put a spell on me and I don't know what to do
[/size] Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel gav sig let under Matts fingre imod hendes side og kom alligevel til at give en lavmælt munter lyd fra sig på trods af sine forsøg på at lade være og betragtede ham mens han ledte efter det rigtige svar, med et ligeledes muntert glimt i de brune øjne blandet sammen med den tydelige affektion for den ældre slange hvis skød hun sad på. Efter han havde fundet frem til det rigtige svar og hun havde lænet sig frem for at kysse ham igen, stillede hun en nyt spørgsmål og fandt det afventende udtryk frem igen, mens hun fugtede læberne endnu engang og hun betragtede ham som han fortsat havde øjnene lukket. Det sugede behageligt i hendes mave hver gang han smilede og det smørrede der lagde sig over hans læber, fik helt automatisk Annabel til at smile lidt bredere selv. Hendes øjenbryn hævede sig svagt da svaret kom prompte og uden tegn på tvivl og hun fulgte hans hånd med blikket, der med et utvetydigt håndtegn opfordrede hende til at komme nærmere. Et tenderende skælmsk glimt sprang til live i hendes øjne og hun så kortvarigt, vurderende på ham, før hun rettede sig lidt op fra sin sidelænede stilling. Hun lænede sig langt nok frem til at hendes læber var lige ud for hans, smilede så uden at krydse den sidste smule afstand der var imellem dem. "Hvordan forlænges den?" spurgte hun i stedet lavmælt og slog blikket op for at finde hans blå øjne, uden hverken at rykke sig længere frem eller tilbage. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 31, 2012 13:25:30 GMT 1
Take me out, with a smile on your face ...and then do it again. I wish you would... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt kunne ikke lade være at føle sig lige dele ekstatisk og beklemt over den måde hun så på ham på. Det var ikke en måde han kunne erindre nogen nogensinde havde set på ham før, men jo mere han vænende sig til det, og jo flere gange det skete, jo mere afhængig fandt han også at han var af det.
Den lille leg hun havde startet mellem dem var en ganske glimrende gulerod for at få oplysningerne til at hænge fast, og på samme tid dybt distraherende, mens det alligevel fungerede efter hensigten. I baghovedet havde han en klar formodning om, at han i ret lang tid fremover, ikke ville kunne lade være med at smile smørret, hvis Polyjuice-eliksir skulle blive nævnt.
Som hun stillede et nyt spørgsmål blev han en anelse kæphøj mens han fulgte sit selvsikre svar op med en ganske utvetydig håndbevægelse og blottede tænderne i et nyt bredt smil, da hun efter et øjeblik, lænede sig frem mod ham igen. Smilet falmede dog lidt da hun stoppede lige ud for hans ansigt og hans blik flakkede et sekund da hun drillende stillede endnu et spørgsmål. Han kneb øjnene lidt sammen og blev siddende med hovedet løftet lidt mod hende "Ufine metoder.." mumlede han lavmælt uden at flytte hovedet hverken frem eller tilbage da han kort tænkte sig om "Ved at blive ved at tage den kontinuerligt?" forsøgte han og så endnu engang afventende på hende, ulideligt klar over hvor tæt hendes læber var på og med den svage fornemmelse af hendes varme ånde mod sine egne.
|
|