|
Post by Annabel Baker on Feb 13, 2012 0:50:34 GMT 1
don't walk behind me, I may not lead but beside me as a friend
[/size] Tag: Aisling Delaney • Outfit: Here[/center] Annabel havde ikke Magiske Dyrs Pasning og Pleje som nogle af sine klassekammerater, så af samme grund havde hun haft timen inden fredagens dobbeltlektion i eliksirer fri. Det betød dog også at hun nu var sent på den, fordi hun havde været særligt opslugt af et kapitel i deres spådomsbog som Professor Purcell havde været igennem i morgentimen, om end hun selv havde læst det flere gange førhen.
Annabels fingre famlede efter lommeuret i kappens dybe lomme, alt imens hun hastede ned af korridoren i krypten og priste sig lykkelig for at der ikke var langt imellem opholdsstuen og eliksirlokalet. Da det endelig lykkedes at få fat i uret, afslørede det for hende at hun endnu havde et par minutter at gøre med.
Nogle drejninger senere nåede hun endelig hen til lokalet, hvor undervisningen heldigvis ikke var begyndt endnu og Annabel åndede lettet op. Helt naturligt satte hun kursen mod det af bordene hvor der var en tom plads ved en fra hendes eget kollegium. Det var heller ikke noget problem at smile til Aisling, som hun over den seneste tid var begyndt at bløde mere op for og omvendt, da hun lage sine ting fra sig på bordet, alligevel uden at slippe dem helt endnu. "Her er ikke optaget, vel?"
[/justify]
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Feb 14, 2012 17:40:39 GMT 1
Second chances are always given at Hogwarts to those who need it TAG - ANNABELWORDS - 429OUTFITAisling lå henslængt over sine bøger, og hvilede hovedet i sin venstre hånd. Hun var ikke i humør til eliksirer. Hende og læreren var ikke rigtig på bølgelængde, Aisling havde i sine tidlige år lavet mange hentydninger til lærerens blodstatus og havde aldrig villet lade sig imponere af lærerens kunnen, men efterhånden var hun nået frem til at siden hun var ansat på Hogwarts måtte hun jo have et eller andet form for talent.
Aisling havde taget sin skolekappe på i dag, det var koldt og hun havde lyst til at holde fast i nogle af de traditioner hun kendte, så hele hendes verden ikke smuldrede. Kappen hjalp dog ikke meget på kulden lige nu, da hun lige havde været en time ude i regnen til magiske dyrs pasning og pleje, og derfor var blevet rimelig gemmenblødt. Aisling havde prøvet at tørre sit tøj, hvilket også var gået okay, men hendes hår viste stadig tegn på fugtighed.Annabels valg af siddeplads faldt hende ret besynderlig, men hun rettede sig dog op og smilede til hende. ”Nej, du kan bare sætte dig.” Sagde hun og kiggede hurtigt op mod læreren der var i gang med at pakke sine ting ud. Timen ville nok begynde om lidt, så der var ikke meget tid til snak, men hun ville gøre et forsøg alligevel. Emnet denne time var så vidt Aisling kunne huske den Levende Dødsdrik, det var i hvert fald det hun havde læst op på.
Aisling åbnede sin bog og bladrede til hun fandt den rigtige side, derefter kiggede hun hen til Annabel og lod et smil opstå på sine læber igen. ”Du har vel haft fri sidste time så? Du gik ellers glip af den irske fønix, ikke at det var særlig sjovt at stå ude i regnen en hel time.” Sagde hun og trak smilet ud så det blev lidt skævt, hvorefter hun lod blikket falde på det pergament hun gjorde klar og da det lå hvor det skulle, åbnede hun glasset med blæk.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 15, 2012 10:43:31 GMT 1
don't walk behind me, I may not lead but beside me as a friend
[/size] Tag: Aisling Delaney • Outfit: Here[/center] Annabels blik hvilede afventende på Aisling efter hun havde stillet et simpelt spørgsmål og smilede så svagt da den anden bekræftede at pladsen nu engang var ledig. Af samme grund skubbede Anna bøgerne lidt længere ind på bordet og slap dem helt, før hun trak stolen ud og satte sig. Ligesom Aisling trak Anna sin bog til sig og bladrede op på den rigtige side.
Efter at Annabel og Aisling havde delt en sovesal i seks år og knap havde udvekslet et ord førhen, var det lidt en overraskelse hver gang det var den anden der uopfordret talte. Annabel havde dog ikke det fjerneste imod lige netop det og hun drejede interesseret ansigtet i retning af Aisling med et mildt smil på læberne.
"Ja, det har jeg," svarede hun først og smilede lidt bredere. "Det lyder ret fantastisk. Jeg ville egentlig gerne have haft Magiske Dyrs Pasning og Pleje, men der kunne ikke blive ved med at være plads i skemaet." Annabel fnøs muntert og så sigende på Aisling, før hun spørgende hævede øjenbrynene lidt. "Det må have været ret spændende at se sådan en?"
[/justify]
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Feb 15, 2012 18:04:34 GMT 1
Second chances are always given at Hogwarts to those who need it TAG - ANNABELWORDS - 368OUTFITAisling smilede skævt til hende, Annabel havde jo også et specielt talent at tage sig af. Det var ikke så mærkeligt at hun heller ikke havde tid til at tage sig af dyr, men denne holdning ville Aisling nu holde for sig selv. Hun kendte ikke Annabel så godt, og hun ville helst ikke fornærme hende med en eller anden latterlig joke og så endnu en gang starte helt forfra med en til fra sit kollegium.
”Nej det er det, jeg måtte også indse at jeg ikke havde talent for spådom. Det er lidt for vagt til mig, jeg er mere til lange tekster og rigtige måder at gøre ting på, der altid virker.” Sagde hun og smilede skævt til hende. Selvom de aldrig havde snakket så meget sammen, var det ikke gået forbi Aisling at Annabel var specielt god til spådom, det lod til at hende og Prof. Purcell havde et ret godt venskab egentlig, og hun havde flere gange overvejet om Annabel også var seer.
”Selvom.. Jeg må indrømme at jeg ikke ville have noget imod at have lidt talent indenfor spådom. Det ville få mig til at føle mig lidt mindre som en bogorm.” Sagde hun og klappede lidt på den åbne bog, stadig med et smil på læben. ”Jaeh.. Den ligner jo en almindelig Phøenix meget, men farverne er jo anderledes.. Og så kan man kun se den i regnvejr, det gør den jo lidt upraktisk som kæledyr.” Sagde hun og pillede ved en tot af sit hår mens hun betragtede Annabel. Derefter lod hun blikket falde op mod læreren igen, men der var stadig lidt sekunder tilbage, i hvert fald var de ikke blevet tysset på endnu.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 18, 2012 14:37:23 GMT 1
don't walk behind me, I may not lead but beside me as a friend
[/size] Tag: Aisling Delaney • Outfit: Here[/center] Annabel rykkede lidt rundt på sine ting uden egentlig at tænke særligt meget over det, før hun drejede sig lidt imod Aisling. Antydningen af et smil spillede frem over Annabels læber og hun så lettere beregnende på den anden, før hun svarede. "Det kræver vel at man har... Sindet med, ja," svarede hun og så overvejende på et punkt et tilfældigt sted over Aislings hoved, på trods af at hun rent faktisk ikke kunne forstå den andens ord til fulde. Nærmere tværtimod.
Den andens næste ord fik det dog til at trække op i Annabels læber igen i et helt oprigtigt smil. "I min optik er det ikke nødvendigvis en dårlig ting at have en sund interesse i det skrevne ord," svarede hun lavmælt, med et enkelt sideblik op imod lærerinden der lignede en der var på nippet til at starte. "Spådom i sig selv har også så mange sider, at man uanset talent ikke kommer udenom bøgerne," fortsatte hun og smilede sigende, før hun bladrede en enkelt gang i bogen foran sig.
Hun lod hånden falde fladt oven på siderne som hun drejede hovedet imod Aisling igen, med oprigtig interesse at spore i det mørke blik. Et muntert fnys gled over hendes læber og Annabel hævede øjenbrynene en anelse. "Ja, det lyder sådan." Hun smilede lettere underfundigt. "Men ikke desto mindre ville det være temmelig sejt at kunne sige at man havde en føniks som kæledyr."
[/justify]
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Feb 19, 2012 10:43:17 GMT 1
Second chances are always given at Hogwarts to those who need it TAG - ANNABELWORDS - 229OUTFIT Aisling smilede over Annabels ord og nikkede lidt. Hun brugte et par sekunder på at skrive en overskrift på pergamentet, og begyndte derefter automatisk at tilføje små krudseduller hist og pist. Hun kiggede dog op på Annabel igen, da hun begyndte at tale, og lyttede til det hun sagde. ”Nej, det kan vel aldrig skade at kunne lide at læse. Men det kan heller ikke skade at have et talent indenfor et fag.” Sagde hun med et skævt smil og lagde hovedet let på skrå.
”Uh ja, det ville ikke være dårligt, men der er nu mange dyr jeg gerne ville have som kæledyr. Drager er måske lige i overkanten, men enhjørninger er jo fantastiske, men jeg kunne alligevel aldrig finde på at have en som kæledyr, når man nu ved at det ikke er deres rette sted at være” Sagde hun og smilede ved tanken om det smukke hvide dyr. Aislings blik vandrede op mod katederet igen og hun rynkede øjenbrynene en smule, hvorefter hun overvejende sagde: ”Det ser ud til at hun er ved at beslutte sig for at starte timen” Hun havde egentlig mere lyst til at forsætte samtalen, men det så ikke ud til at lærerinden ville være med til det meget længere.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 20, 2012 12:48:28 GMT 1
don't walk behind me, I may not lead but beside me as a friend
[/size] Tag: Aisling Delaney • Outfit: Here[/center] Annabel fulgte Aislings eksempel og hev et stykke pergament frem, for dernæst at skrue låget af blækhuset og dyppe spidsen af fjerpennen deri. Hun skrev dog intet lige med et, men drejede i stedet ansigtet imod Aisling, da hun snakkede igen med en ganske naturlig antydning af et smil på læberne. Hun nøjedes dog med at ryste lidt på hovedet som svar på hendes ord i stille enighed.
Annabel dyppede fjerpennen i blækket igen og tilføjede selv en overskrift på sit pergament, før hun så tilbage på den lyshårede pige. Det trak betragteligt op i hendes læber igen over Aislings ord og hun fnøs muntert. "Det ville være noget for sig, dog," gav hun hende og prøvede at forestille sig hvordan det ville være at have en drage til at gå rundt i baghaven. Tanken i sig selv virkede dog alligevel ikke så fjern for Annabel, der trods alt var vokset op med en bedstemor der var tidligere dragetæmmer.
Da Aisling vendte blikket mod katederet gjorde Annabel det samme og nikkede svagt til den andens ord og åbnede munden for at tilføje noget mere. Det nåede hun dog ikke før hele klassen blev kaldt til ro og i stedet nøjedes Annabel med at smile oprigtigt mod Aisling en enkelt gang og rettede så fokus mod underviseren.
CLOSED
[/justify]
|
|