An everyday kind of love

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon havde siddet den sidste halve time i fredagens sidste lektion i eliksirer og kigget på Marys nakke to rækker foran ham, imens han rørte i sit kogekar. Da først han havde afleveret sin eliksir til inspektion, tog han sig god tid med at pakke sammen og sørgede for at være færdig samtidig med hende.

Han lagde uden skrupler den ene arm omkring hendes skulder og sendte hende et varmt smil. ”Hej,” hilste han oplagt, før han gav hendes modsatte arm et klem på vej ud af krypten, med et drillende glimt i øjnene. ”Har du savnet mig?”

Han slap hende for i stedet at række ud efter hendes hånd og løftede begge øjenbryn en anelse. ”Og vigtigere endnu – har du nogen planer inden aftensmaden?” Et skævt smil hev op hans mundvige imens han så spørgende på hende. ”Ellers tænkte jeg, at jeg lige ville stjæle din tid i et øjeblik.”

Tag: Meredith Abbey ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Meredith Abbey]

you're just the
distraction I need

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary var ikke ligefrem nogen ørn til eliksirer og det forundrede hende mildt hvordan hun havde formået at få karakterer der gav hende adgang til F.U.T-niveau. Ind i mellem forundrede hun sig også over hvorfor hun samtidig havde valgt at fortsætte faget, som hun for anden gang kom til at putte noget forkert i sin kedel.

Det var dog heller ikke fordi hun lige i løbet af denne lektion havde hovedet helt med sig, når hendes tanker kværnede kontinuerligt om duellen med sin bedste veninde, der nærmede sig hurtigere og hurtigere. Mildt irriteret afleverede hun en sølle undskyldning for noget med nogen ønsket effekt på kateteret og endte med bare at tømme kedlen med et enkelt slag med staven og vælte ingredienserne ned i sin taske, uden noget system i det.

Det var derfor en befrielse da den ene person der rent faktisk
kunne distrahere hende i øjeblikket lagde en arm omkring hendes skuldre og uden at tænke over det så hun op på ham med et taknemmeligt blik. Det trak skævt op i hendes læber over hans spørgsmål og hun himlede indiskret med øjnene som hun drejede hovedet tilbage imod døren de var på vej ud igennem. "Selvfølgelig," kom det dog alligevel fra hende efterfulgt af et muntert fnys.

Da han øjeblikket efter tog hendes hånd reagerede hun instinktivt ved at flette fingrene ind i mellem hans og hanke lidt op i skoletasken med den anden hånd. Hun smilede lidt for sig selv og så så op på ham igen med det skæve smil over læbene. "Du må stjæle al den tid du vil," pointerede hun og hævede øjenbrynene let. "Så længe jeg får lov til at slippe ud af krypten først."

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon gav Marys skulder et klem og så på hende med et drillende smil, fristet til at kysse hende lige der, som han i reglen var hver gang han var i nærheden af hende. I stedet slap han hende igen, kun for at fange hendes hånd og hævede begge øjenbryn en anelse. ”Det ved jeg snart ikke,” sagde han svævende, uden selv at standse sine egne skridt imod udgangen. ”Jeg ville da gerne fange dig hernede i krypten på tomandshånd en dag.” Han rømmede sig lavmælt og smilede smørret, skævende imod pigen ved siden af sig før han så ligefrem igen. ”Men så pyt da,” tilføjede han drillende, imens de fulgte flokken igennem den smalle gang imod trappen.

Vel oppe hvor den sparsomme vintersol skinnede ind imellem vinduerne trak han af sted med hende til en mere privat niché, der ikke var stopfuld af deres klassekammerater. Han standsede uden at slippe hendes hånd og tiltvang sig derpå et enkelt kys på hendes bløde læber, før han rømmede sig lavmælt. ”Jeg ville bare høre dig om to ting,” meddelte han med et skævt smil. ”For det første; vil du følges til den næste Hogsmeade-weekend?” Han løftede sin frie hånd, ude af stand til at holde sig selv fra at stryge en hårtot om bag hendes ene øre og strøg i samme bevægelse fingrene over hendes bløde hud.

Tag: Meredith Abbey ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Meredith Abbey]

you're just the
distraction I need

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary var muligvis lidt for vild med fornemmelsen af hans hånd i hendes og hun kunne ikke lade være med at smile oprigtigt op imod ham da han fortsatte, om end efterfulgt af et lavmælt fnys. "Det ville du uden tvivl," skød hun ind og hævede et enkelt øjenbryn let, mens hun pænt ignorerede alle tanker om andre møder med en anden person i Krypten på tomandshånd. Lige nu var tanken om Simon langt mere fristende. "Men det kunne være jeg skulle begynde at færdes rundt alene hernede lidt oftere," kom det efterfølgende og hun kunne ikke holde et slet skjult smørret smil tilbage.

Alligevel var det langt at foretrække da de nåede op af kryptens trapper og ud af den indelukkede luft der altid var at finde dernede. Uden protester fulgte hun med ham væk fra gruppen af sjetteårselever og smilede let ind imod hans læber, da han lænede sig frem for at plante et kort kys imod hendes. Hun trådte automatisk lidt længere ind imod ham og efter han rettede sig op igen havde hun alligevel absolut intet problem med at blive stående der. "Mmmmh?" svarede hun spørgende og hævede et enkelt øjenbryn igen. Så snart hans spørgsmål kom voksede det smørrede smil sig frem igen. "Klart. Ligesom de sidste par stykker," pointerede hun, uden at tøve og med et nu lettere henført smil. "Og det andet?"
[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon grinede lettere smørret og så ned på Mary i et øjeblik. Han betragtede hende i et øjeblik imens de gik med let hævede øjenbryn og et drillende glimt i øjnene. Dog lod han emnet falde og nøjedes med at gemme tanken et sted i baghovedet. Den var ganske behagelig, men måske ikke så passende når det kom til stykket.

Hvad der til gengæld var særdeles passende var hans simple spørgsmål, som udløste en aldeles herlig reaktion hos Mary. ”Mmm.” Han lod sin frie hånd glide om på hendes ryg og lænede sig frem for at plante et kys på hendes pande med et skævt smil. ”Alt godt kommer til den, som venter,” bemærkede han drillende. ”Har du aldrig lært det?”

Han hævede begge øjenbryn en anelse og smilede ned til hende, før han alligevel svarede på spørgsmålet. ”... Det andet var om du har nogen planer for vinterferien? Mine forældre spurgte om de ikke snart skulle møde ”hende Mary der,” efter at Scott sladrede,” konstaterede han en anelse selvbevidst. ”Altså. Det er fint hvis du ikke har tid eller lyst for den sags skyld. Intet pres, du ved, men... Hvis du vil, så er du velkommen i et par dage. Ja...”

Tag: Meredith Abbey ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Meredith Abbey]

you're just the
distraction I need

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary havde måske bare lidt regnet med at hun skulle følges til Hogsmeade med Simon, eller i mindste fald håbet på det, men at han spurgte var alligevel ganske rart, for så kunne der i hvert fald ikke herske tvivl. Et skævt smil lå nærmest permanent over hendes læber og hun fandt sig hvert eneste øjeblik fristet til at trække ham tæt på. Det krævede jævnt store mængder viljestyrke ikke at gøre netop lige det da han lænede sig tættere på for at plante et kys mod hendes pande.

Hun fnøs lidt over hans ord. "Har aldrig hørt det før," svarede hun spøgende igen, og lagde ikke skjul på at hun ikke var verdens mest tålmodige menneske. Som han fortsatte faldt smilet lidt ned og nøjedes med at lure i hendes øjne og i hjørnerne af hendes mundvige.Hun så lettere overrasket og tenderende nervøst op på ham og følte sig alt i alt splittet mellem sine egne følelser. På den ene side var det en varm, rar fornemmelse der spredte sig ved tanken om at det de havde gang i var seriøst nok til at han rent faktisk ville tage hende med hjem og på den anden side var det en ufatteligt skræmmende tanke at skulle stå overfor hans forældre, selvkritisk som hun var.

Det var Simons egen samling af ufærdige sætninger efterfølgende der alligevel trak et smil op på hendes læber igen og hun gav et langsomt nik fra sig. "Det vil jeg gerne, Simon," svarede hun. "Hvis det altså også er fordi du gerne vil have mig med hjem, og ikke bare fordi dine forældre har presset på," tilføjede hun bagefter og hævede øjenbrynene sigende.

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon smilede skævt over Marys svar, før han, lettere nervøst, slap hende med blikket i et øjeblik. Hans ene hånd var stadig i hendes og hans anden på hendes ryg, men han overvejede i et øjeblik at træde tilbage og give hende plads, imens hun tyggede på hans spørgsmål, som han ærlig talt ikke selv var fuldstændig sikker på.

Da hun smilede, lod han sig i midlertidig smitte og lyste mærkbart op. Han hævede begge sine øjenbryn overrasket og nikkede så med et varmt smil. ”Selvfølgelig,” svarede han på det underliggende spørgsmål. ”Jeg vil altid gerne have dig... Med hjem,” spøgte han halvhjertet, inden han gav hendes hånd et klem og skar en anelse ansigt af sig selv.

”Nej virkelig. Hvis du vil kunne det være fantastisk. Bare et par dage, du ved. Uden lektier eller forskellige kollegier at skulle hen på. Du må endda få min seng, imens jeg sover på en madras på gulvet.” Han hævede begge øjenbryn og smilede prøvende, i et ærligt forsøg på at ophæve hans egen let slibrige kommentar med ord han ikke var helt sikker på at han mente. Tanken om Mary i hans seng alene var nok til at gøre ham en anelse konfus og han tænkte for sig selv at den madras på gulvet nok skulle forblive urørt, hvis det stod til ham.

Tag: Meredith Abbey ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Meredith Abbey]

you're just the
distraction I need

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary kunne ikke hindre en smule nervøsitet og usikkerhed over det spørgsmål Simon stillede, men fik alligevel tvunget sig selv til at give ham et svar. Hendes øjenbryn skød i vejret igen over hans slet skjulte hentydning og hun brugte alle former for selvkontrol for ikke at give ham en skarp kommentar tilbage som enhver anden havde fået, ganske bevidst om at det nok var hende selv der havde startet det for et øjeblik siden. Hun pressede læberne lidt sammen for ikke at bukke under for et smørret smil og den slibrieg kommentar lige tilbage, som egentlig mest af alt efterhånden var en forsvarsmekanisme, skønt hun ikke var helt bevidst om det.

Det lykkedes dog effektivt for Simon at fremkalde et oprigtigt smil og hun gav en munter lyd fra sig, før hun rettede sig en smule mere op og uden bekymringer lagde armene over hans skuldre. Hun lænede sig frem og plantede et kort kys mod hans læber, mest fordi hun kunne, og rettede sig så op igen for at finde hans blik. "Det finder vi ud af. Jeg vil i hvert fald gerne."

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon græmmede sig en anelse over de underliggende hentydninger i hans egne ord. Godt nok mente han dem ret bogstaveligt, men der var virkelig ingen grund til at gå og lyde som om det var det eneste han ville med Mary. Slet ikke med den historie hun havde – som vel nok hele skolen kendte til.

Han åndede en anelse lettet op, da hun sendte ham et betryggende smil og besvarede det lidt for kortvarige kys, som hun plantede på hans læber. ”Godt.” Det hev i hans mundvige, som han trak hende en smule mere ind imod sig, temmelig fløjtende ligeglad med, at der i teorien kunne komme en lærer forbi deres lille niche. ”Jeg er nemlig helt egoistisk og synes at tanken om at have dig for mig selv er temmelig glimrende,” bemærkede han, imens han slap hendes hånd, for også at lægge den anden arm omkring hende, inden han bøjede sig for at finde hendes læber en del mere insisterende end tidligere.

Tag: Meredith Abbey ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Meredith Abbey]

you're just the
distraction I need

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary tog sig ikke synderligt af Simons ord, ikke uvant overfor undertonerne, der dog virkelig var noget helt andet når det kom fra ham. Hun smilede oprigtigt over hans ord, før den let smørrede, sædvanlige snert vendte tilbage og hun gav et muntert fnys fra sig. "Det kan jeg leve med," svarede hun og hævede øjenbrynene lidt, inden hun afslørede lidt af de hvide tænder. "Mest fordi jeg også selv synes det lyder ganske glimrende."

Hun protesterede ikke det mindste da han lænede sig frem igen og skubbede i samme omgæring den lettere nervøse tanke om at skulle møde hans forældre helt om i baghovedet, for i stedet at sørge for at koncentrere sig om hans noget så fristende læber imod hendes egne. Hendes arme gled fra hans skuldre og hænderne lagde sig i stedet imod hans sider uden på kappens stof.

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simons smil bredte sig ud med tydelig tilfredshed, før han fangede Marys læber med sine og trykkede hende en anelse ind imod sig. Han havde for så vidt absolut ingen problemer med at stå lige der med hende de resterende femogfyrre minutter før aftensmaden og gøre sig yderligere bekendt med hendes kys eller krops konturer.
Desværre var der en stemme i hans baghoved, der pippede op om skolens reglement og om det skilt, der sad på hans kappe. Han burde virkelig ikke stå der og være fristet til at lade sine hænder glide det mindste stykke ned eller trykke hende ind imod stenvæggen bag hende. At han alligevel lige netop både stod der og var fristet var dog en realitet og han trak det ud så længe han kunne, dvælede ved hendes bløde læber og flyttede kun modvilligt på sig, imens han tog en dyb indånding.

Han sukkede lavmælt og smilede til hende, som han løftede den ene hånd og strøg en hårtot om bag hendes øre, kærtegnende hendes kind i samme bevægelse. ”I vinterferien vil jeg bruge flere timer på det her,” konkluderede han, ganske seriøs, på trods af det muntre glimt i hans øjne. ”Intet skolereglement og ingen professorer, der lurer på at stikke eftersidninger til par, der gemmer sig i krogene for at få lidt privatliv.” Han plantede et kort kys på hendes læber. ”Ej heller nogen dårlig vejleder-samvittighed, der tager lidt af det sjove. Vil du med ud i gården?”

Tag: Meredith Abbey ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Meredith Abbey]

you're just the
distraction I need

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary havde sandsynligvis endnu færre problemer eller skrupler over at stå lige der hvor de gjorde, temmelig travlt optaget af hans læber, dog hverken heller med et vejlederskilt at tage hensyn til eller de dele af staben der, hånden på hjertet, gjorde at det, meget iøjefaldende, var nemmere for fuldblods at slippe af sted med ting og sager i forhold til mugglerfødte.

Hun så dog alligevel modvilligt fornuften, da han brød væk og hun smilede let da hans hånd strøg hendes hår om bag øret. "Det synes jeg lyder som en af dine bedre idéer i år." svarede hun og smilede skævt og løftede blikket fra hans læber til hans øjne. "Det kommer jeg til at holde dig op på," kom det lige bagefter og hun smilede let da han lænede sig frem og plantede et kys imod hendes læber igen. Hun nikkede til hans spørgsmål og uden at tænke over det tog hun hans hånd og flettede fingrene ind i mellem hans, før de forsvandt ud i gården sammen.

CLOSED

[/blockquote][/justify]