en rolige dag

[Flint Fønix Bertuk Baum]

Dagen var som mange andre i den her årstid let mærkelige, men i dag var der skøn sol skind dag og det hadet givet mange elver en mulige hed for at gå ud. Der var begyndt at komme grønne blade på mange at træerne så det var tid til at komme ud fra hulerne inden på slotte og komme ud flint gik selv rundt om søen han sad og Stirret der ud vand var ikke Regtit ham flint kunne stade huske den dag hvor han bliv fanget af de der Vandæmoner det gøs let i ham og mærket sig selv let på ryggen det var snart lang tid siden det var sket og han var stade ikke kommet sig over det stille så han ned på sin violin og tænke om han skulle spille noget men nej han ville bare nyde den varme vind kysse hans kind stille lukket flint øjne og holdet øje med om der var nogle der så ham side der hans søster var sikkert inden på slotte for at snakke om drenge en snak han ikke regtit gad a tvære med i det kunne virke let irriterende når det begyndte at snakke om drenge i sær når de hadet en kæreste på gad vide hvorfor mund Drenge mund fandt sig i det flint ryste let på hovedet for at komme let væk fra det stille lage han på Græsset der var og så op i luften og nød solens stråler han kunne nemt bruge en hel dag her ude han sukket stille og smilte glad for en gang skyld for en gang skyld kunne han nyde dagen uden der skulle ske noget stille begyndte Flint at fløjte mens den anden fod kom op på knægte af ham den dag hadet han kun sin kappe og en kort ærmet og lange sort busker flint var glad i dag flint ville ikke gå fortæt på da han viste hvad der befandt sig der nede i dypet og det ville han ikke prøve igen over h ovet

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i am looking for

Tagterassen var Julies foretrukne sted at flygte hen, når vejret var godt og hun trængte til noget tænketid, men efter Samuel havde dumpet hende lige dér, så var stedets atmosfære blevet spoleret for hende. Udenfor var der langt større risiko for at støde ind i folk, men Julie havde hurtigt fundet ud af, at det egentlig passede hende fint at blive afbrudt i sin tankestrøm indimellem. Tasken lå et sted under hendes seng oppe på sovesalen, så hun havde ikke noget at slæbe på, og hun følte sig pludselig handlingslammet uden at have en bog, hun kunne sætte sig ned og læse i.

Da Julie nåede søen, trak hun hænderne op af lommen og gik hen til bredden, hvor vandet skvulpede dovent ind over nogle sten. Det kløede straks i fingrene efter at smide nogle af dem ud i søen for at drille kæmpeblæksprutten, og uden at tage hensyn til folk i nærheden, tog hun kappen af sig og smed den på jorden en eller to meter bag sig. Mens hun smed kappen så hun nogen ligge på ryggen i græsset lige i nærheden, men hun genkendte ikke Flint fra den vinkel hun så ham fra. Så rullede hun skjortens ærmer op, satte sig på hug og begyndte sin søgen efter sten, der kunne kastes uden at hun behøvede at brække ryggen i processen.

outfit

[Flint Fønix Bertuk Baum]

flint rejste sig stille op da han syntes at kunne mærke nogle ham nær stille Flint fik øje på Julie som kastede nogle sten i vandet han sukket stille hun så ud til at være dårlige humør Flint viste ikke rigtig om han ville gå hen til hinden og snakke med Julie han viste hvordan piger kunne være når de ikke hadet det så godt men flint tog mod til sig og rejste sig op og tog sin violin med sig og bar den på ryggen flint tog det stille og rolige han var ikke så vild med at komme tæt på vandet så han måtte helle tiden gå en let stor bue uden om det tog let tid men han kom der hen til hinden


”hej Julie ” Sagde flint lige så stille og stud og viste ikke helt om han kunne komme tætter på han hadet lyst til at snakke med hinden men han ville ikke helt tæt på vandet han var ikke bange for det men han viste hvad der gemte sig der nede og han brød sig enlige ikke om tanken ved det han sukket kort og fik så modet til at gå der ned til hinden hun så ud som om hun hadet brug for nogle af snakke med men flint viste ikke helt hvordan han skulle Hjælpe hinden helt men han var der for at lytte og prøve at forstå flint syntes det var dumt at hun kaste sten

Når Julie viste hvad der var i dybet han sukket stille igen og gøs ved tanken Vand Dæmonerne han ville helst ikke have noget med de Bester flint stille sig ved siden af hinden og tog også selv en sten for at kaste der ud han var ikke meget for det men noget skulle han jo fortage sig

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i am looking for

Der gik ikke lang tid, før Julie havde samlet nogle sten til sig, som hun selv mente ville lave nogle gode plask mod vandoverfladen, når hun kastede dem. Smilende for sig selv rejste hun sig op med favnen fuld af sten og måtte hurtigt indse, at hendes kappe nu sad helt skævt. Der var dog ikke så meget at gøre ved det, og hun manøvrerede i stedet stenene sådan, at hun havde den ene hånd fri til at kaste.

Netop som hun vejede en af stenene i sin højre hånd, hørte hun nogen hilse, og hun drejede overkroppen for at se, hvem det var. "Flint, hej!" hilste hun. Hendes smil voksede automatisk, og hun fulgte ham med blikket, mens han - noget tøvende - nærmede sig vandkanten. "Vil du være med til at kaste?" spurgte hun med et venligt glimt i øjet og nikkede ned mod stenene i hendes favn. Det lød som et dumt spørgsmål, men det var ikke desto mindre det, hun mente.

outfit

[Flint Fønix Bertuk Baum]

Flint viste ikke helt men takket høfligt " nej tak jeg ved vad der gemmer sig der nede " sagde han stille og tog sig stille til armen stille satte flint sig på en bæk og beunderte hinden lidt " hvad laver du her ude det ikke så tit jeg ser dig her?" sagde han rolige mens et stille smil kom over Flint han ville ikke være uhøflige over hovdet men vand hadet han foget raspækt for Flint tænke lidt på hvad hans søster mund lavet lige nu sikkert noget andet han rysted let med hovdet menst forde han ikke ville vide vad hun gik og lavet flint gik let nærmer hinden og så igen ned i vandet han husket tyliget den dag hvor hans far og ham var ude og fiske han sank en klump så det kunne høres
han rømdet let og tog sig til nakken " det skønt vær var?" det var en urolige skøn dag og det nød flint det gjord ham i så godt Humør altid men han viste heler ikke vad han skulle lave lige i dag Flint kikket igen på Julie og smilte " hvordan har du det ?" han var ikke sikker på hvad der var med hinden men han kunne mærke at der var noget ?

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i am looking for

Det at Julie var myndig holdt hende ikke fra at være barnlig indimellem, og det at kaste sten gav hende lige så meget glæde, som det havde gjort for hende, da hun var fem. En smule letsindigt trak hun blot på skuldrene og kastede en sten. "De søvæsener har sikkert godt af at komme lidt op til overfladen!" sagde hun bagefter og kiggede til siden på Flint med et smil på læberne. "Desuden har jeg ikke set kæmpeblæksprutten i noget tid - jeg savner den ligefrem!" Glimtet i hendes øjne afslørede, at hun talte i spøg, men ikke desto mindre kastede hun endnu en sten, denne gang ikke så langt, fordi hun ikke flyttede blikket fra løven. "Jeg... Øh, jeg kaster sten." svarede hun til hans spørgsmål og smilede skævt, næsten undskyldende for det mangelfulde svar - men sandheden var, at hun ikke havde et bedre. Hun var jo bare gået herned, fordi hun ikke havde noget at lave, og det havde ikke engang været hendes oprindelige mål, da hun havde forladt opholdsstuen - det eneste hun havde vidst var, at hun ikke gad ud på tagterassen.

"Ja, det er lækkert." sagde Julie en smule fraværende om vejret og slyngede endnu en sten ud over søen. Hendes blik var igen vendt mod det, hun betragtede som sin måltavle. Han genvandt dog hendes fulde opmærksomhed, da han spurgte ind til hendes humør, og hun tabte et par sten, da hun vendte sig om mod ham igen. Det var et øjebliks stilhed, inden hun svarede ham, mest fordi hun gav sig selv tid til at undre sig over, hvor hans spørgsmål overhovedet kom fra. "Jeg har det ok. Jeg gider bare ikke alle menneskerne i opholdsstuen lige nu." svarede hun ærligt og trak let på skuldrene.

outfit

[Flint Fønix Bertuk Baum]

Flint smilte han kendte det alt for godt han kunne godt lide julie hun hadet altid været en filk person, flint sukket let og nød vindens kærteng " jeg ved hvad du mener " flint husket sin første år på skolen ikke helt sjov og hans søster var ikke lige til at snakke med efter hans fars død stille satte han sig på den nærmste sten og beunderet Julie " hmme af og til kan de godt være lidt for meget at dele værlse med sine Klasse karmareter det kunne være meget sjov vis man kunne vælge selv hvor man kunne sove men igen så ville sikkerheden jo også være lav " flint tænkte lidt på at spille på sin violin som han hadet på sig ikke fordi det sagde ham noget men hans far hadet spillet på den flint vente sit blik og prøvet at få øjne kontak med Julie han

Flint smilte og viste ikke helt hvad han skulle bruge rasten af tiden på måske lave let balade men hvordan han kunne måske drille slangeren de hadet dem jo aflige vel han kunne ikke lade være med at smile let da han kom i tanke om at han fik sat skylden på en af de ælder menst fordi han hadet kommet til at velte en af sta turne på gangen men Flint kunne ikke lide Tom der gik der han var også ude efter ham til livs men folk viste det bare ikke helt