|
|
Post by Betrys Morgan Griffith on Mar 31, 2012 18:26:06 GMT 1
there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us Det var ikke første gang Betrys befandt sig i udkanten af den forbudte skov på grænsen til sengetid, og selvom hun var blevet taget i sine ulovligheder før, kunne hun ikke holde sig derfra. Det kløede simpelthen for meget i fingrene efter at undersøge de mange tryllestavsegnede træer - og nu havde hun jo holdt lav profil i et stykke tid efter sin eftersidning hos godsforvalteren. Egentlig ville hun ikke have noget imod at støde ind i ham, som hun ellers havde haft i længere tid, men det skulle bare ikke være under omstændigheder som disse. Derfor havde hun bevæget sig langt udenom hytten og følte sig sikker i ikke at blive taget på fersk gerning i aften. Til Betrys' modvilje havde trælusene fundet sin vej ud af den tydeligvis ikke så sikkert forseglede trææske, som hun havde båret i lommen, og hun måtte ty til sin tryllestav for at få dem alle samlet igen. At forcere buetruller uden trælus var et nogo, med mindre hun ville have stukket øjnene ud, så hun sørgede omhyggeligt for at indfange så mange hun nu kunne igen, hvilket viste sig at være svært i den mørke skov. psyche guillotine • oufit
|
|
|
|
Post by Psyche Hestia Guillotine on Mar 31, 2012 19:00:36 GMT 1
We need a cursebreaker
why don’t you hit me with your best shot? Den egentlige grund til at Psyche havde valgt at besøge den forbudte skov efter ”sengetid”, ville være svær at forklare, hvis nogen skulle spørge. Hell, hun kunne knapt nok forklare for sig selv hvorfor hun havde kurs mod forbudt område på et tidspunkt hvor reglerne foreskrev at hun skulle være inde. Hendes bedste bud var en blanding af rastløshed og kronisk mangel på søvn, to ting hvis sammenhæng man nemt ville kunne argumentere for. Da hun kom tættere på selve skoven, begyndte fin græsplæne at blive erstattet af jord og halvt nedbrudte blade. Eftersom hun gik og så på sine fødder, var dét faktisk det der fik hende til at stoppe og se sig omkring. Mørket forhindrede hende i at se særligt langt, men selv på afstand kunne hun fornemme tilstedeværelsen af Betrys. Ikke at hun ligefrem var særligt stille, faktisk undrede Psyche sig over at hun ikke havde opdaget hende tidligere. Men forsigtige skridt gik hun tættere på, mens hun prøvede at skille nok træk ud, til at hun kunne sige med sikkerhed hvem det var hun var i selskab med. Det lod sig desværre ikke rigtigt gøre, da hun blev ved med at bevæge sig, og Psyche hurtigt blev ret sikker på at det ikke rigtigt var en hun kendte. Da hun helt opgav at regne ud hvem det var, stoppede hun i god afstand og lagde armene over kors ”Problemer?" et smil hvilede over Psyches læber da hun havde talt, men udtrykte ikke rigtigt noget, måske hån, hvis man gjorde sig umage for at fortolke det.
[/font][/size][/center][/justify][/blockquote]
|
|
|
|
Post by Betrys Morgan Griffith on Mar 31, 2012 20:29:06 GMT 1
there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us Betrys vidste ikke hvad, der havde gjort hende opmærksom på det, men pludselig var vinden og hendes vejrtrækning ikke de eneste lyde, og hun slukkede instinktivt sin tryllestav med et nonverbalt nox. Trælusene var nu frie til at kravle hvorhen de ville, og hun smed æsken fra sig, da hun mærkede de små dyr bevæge sig op af hendes ærme. Klog af skade prøvede Betrys ikke at bevæge sig nogen steder hen men blev simpelthen bare stående, mens hun lyttede koncentreret. Straks efter lød en stemme i mørket, og Betrys vendte sig om mod den anden person, hun hurtigt identificerede som en elev. Godt nok kunne hun ikke sætte ansigt på stemmen, men hun var nioghalvfems procent sikker på, at det hverken var en præfekt eller vejleder. "Lumos" sagde hun og hævede staven op over sit hoved i et forsøg på at se, hvem den nytilkomne var. Et stykke derfra stod den et år ældre slange, og Betrys så udtryksløst på hende. "Ikke andre end at du forstyrrer." svarede hun koldt og holdt staven hævet, så hun vidste hvor hun havde den anden. Betrys kendte ikke Psyche personligt, men hun var mere end klar over, at hun var udtalt Riddler, hvilket gjorde dem til naturlige rivaler. psyche guillotine • oufit
|
|
|
|
Post by Psyche Hestia Guillotine on Mar 31, 2012 20:58:49 GMT 1
We need at cursebreaker
why don’t you hit me with your best shot? Selvom der, bogstaveligt talt, kom lys over sagerne havde Psyche stadig ikke rigtigt nogen anelse om hvem hun snakkede med. Det kunne med 100% sikkerhed, føre til 2 konklusioner, hun var hverken præfekt eller vejleder og hun kunne umuligt være vigtig, sådan rent social. I hvert fald ikke for Psyche selv. Dog var der et sted i baghovedet nogle små klokker der ringede, og fik Psyche til at huske ansigtet i en ganske anden forbindelse end hun selv havde forventet. Det var hende der havde brugt sectumsempra i en duel. En af de andre slanger havde udpeget hende for Psyche, for hun havde selv været ret så uinteresseret hvad angik hele den magiske turnering der havde været i gang. Rygterne om den var ikke desto mindre kommet videre til hende af andre veje, som de så ofte gjorde. Ud over det var Psyche sikker på at hun stod overfor en politisk modstander, men det skyldtes udelukkende at hun vidste, at denne her pige ikke var riddler. Det kølige svar fik ikke ret meget mere umiddelbar reaktion end et mindre træk på smilebåndet. Hun var helt sikkert ikke en riddler, ikke med den attitude. ”Fordi du ejer skoven? Jeg tror kentaurerne ville være uenige, men de er nogle gange til ar forhandle med… Det er i hvert fald hvad jeg har hørt” Psyche skævede foragteligt til Betrys’ stav. Hun var ikke sikker på om hun skulle opfatte den som en trussel, eller et halvynkeligt behov for lys fra modstanderens side af. Uanset hvad det måtte være, lod Psyche end til videre sin egen stav i fred. Ind til videre kunne hendes fordel, evnen til at frembringe ild fra den blå luft, sikkert hjælpe hende hvis der skulle opstå problemer. ”Virkelig? Jeg er dit eneste problem? For sidst jeg tjekkede, var de sociopater der brugte sectumsempra… Det ligner ellers ikke jer løver, er de andre ikke skuffede over dig?” Mens Psyche talte begyndte hun at pille ved sine negle i skæret fra Betrys’ stav, men dog stadig med størst opmærksomhed på det hun måtte opfatte som en halv trussel.
[/size][/url][/font][/center][/justify][/blockquote]
|
|
|
|
Post by Betrys Morgan Griffith on Mar 31, 2012 22:13:24 GMT 1
there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us Det var ikke i Betrys interesse at kaste lys over andre end den anden, og det rørte hende ikke det mindste, om hun blev genkendt eller ej. Hvis slangen valgte at sladre om hende bragte hun jo blot sig selv i fedtefadet med hende, så hun følte sig rimelig sikker i, at den anden ikke var en trussel lige på det punkt. Dog havde hun ikke udelukket, at det ikke var helt sikkert at støde på en anden elev i udkanten af skoven efter sengetid, og hun kunne ikke lade være med at spekulere over, hvad i alverden hun lavede der. Pigens genmæle havde ikke nogen effekt på Betrys, der i stedet bemærkede, hvordan hun skævede til hendes stav. "Jeg var her først. Skoven er stor, så smut et andet sted hen. Du finder nok kentaurerne den vej." Betrys pegede mod skovens indre med sin frie hånd. Jo hurtigere Psyche forsvandt fra åsyn, jo bedre, og det ville ikke gøre hende noget, hvis hun desuden farede vild på vejen. Det næste Psyche sagde, forklarede hendes skæven til staven i følge Betrys, og hun lagde hovedet let på skrå, stadig med uforandret ansigtsudtryk. "Hvis jeg er en sociopat, så er det jo næppe mig, der har et problem lige nu." påpegede hun og ignorerede blankt de spørgsmål, hun var blevet stillet. Det var begyndt at værke let i hendes arm af at holde den oppe, så hun sænkede den og holdt den i stedet foran sig rettet mod Psyche i håbet om, at hun ville bukke under og skride et andet sted hen. psyche guillotine • oufit
|
|
|
|
Post by Psyche Hestia Guillotine on Mar 31, 2012 22:55:19 GMT 1
We need at cursebreaker
why don’t you hit me with your best shot? Psyche så kort i samme retning som Betrys pegede, ganske enkelt af ren refleks. Et selvtilfredst smil blev på hendes læber, da hun igen vendte blikket mod Betrys ”Jeg taler ikke med nær-magiske væsner, uanset hvor intelligente de måtte være” Hun udstødte en kort latter og tydeligt hånlig latter, før hun fortsatte sit svar ”Jeg var her først? Hvad er du, 7 år? Du er jo værre at høre på end mudderblodungerne” Det var det tætteste Psyche ville komme på at Kalde Betrys mudderblodet, for som den indædte riddler hun var, havde hun styr på de flestes blodstatusser, eller rygterne om dem. Hun var ikke helt sikker hvad angik denne pige, men hun kunne sagtens forestille sig at hun stod men en halv eller fuldblodet heks her. De mugglerfødte var for nemme at kende, til at hun regnede med at hun kunne tage fejl. Efter at rakke ned på dem hver eneste dag, tvivlede hun på at der overhovedet var nogle mugglerfødte tilbage på skolen, som hun ikke havde givet problemer. ”Uanset hvor sindssyg du end måtte være, er det dig der er mest i problemer her” Psyche var nok den sidste der nogensinde ville tage en trussel fra Betrys alvorligt, selv ikke når den var akkompagneret af en hævet stav. Før hun skulle kunne tage en trussel alvorligt, blev hun jo nødt til at tage personen der fremførte den alvorligt. Dét ville aldrig komme til at ske. ”Du er indlagt med 3. gradforbrændinger før du overhovedet får hævet din stav igen, og du vil ikke være den første det er sket for” Med ligegyldig mine lænede Psyche sig op mod et træ mens hun så på Betrys. Hun havde nemt kunnet opfange manglen på svar, for det var ikke for hyggens skyld at hun stillede spørgsmål. ”Så de er skuffede over dig? Dit kollegium?” Psyche lagde armene over kors igen, mens hun så på Betrys med et vurderende blik. Hun holdt sig på vagt, for hun ville meget nødigt ende med at blive overrasket af noget fra den hævede tryllestav som lå i hånden på den ret så irritable løve. ”Det ville kun give mening.. Jeg mener… Løverne skal jo forestille at være beskyttere, og så står du der og bruger mørk magi… Hvis ikke du havde brugt den mod en af vores, ville alle os slanger sikkert have bifaldet dig” Psyche var stille i et øjeblik, og hendes tanker fik plads til at rette på hende. Det var bestemt ikke alle slangerne der ville bifalde brugen af mørk magi i turneringen, desværre, Slytherin havde alt for mange kujoner, halvblodstroldmænd og moralske folk efterhånden. ”Okay, måske ikke alle.. Vores kollegie er ret forurenet..”
[/size][/url][/font][/center][/justify][/blockquote] |
|
|
|
Post by Betrys Morgan Griffith on Mar 31, 2012 23:43:13 GMT 1
there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us Betrys kneb øjnene sammen og nærstuderede den anden. Hun havde bemærket noget, da hun havde sænket staven og dermed bragt lyset en smule tættere på slangen - nemlig at både hud og hår bar umindskelige træk af wilie. Det kunne indebære en række ting, og hun måtte indse, at hun virkelig skulle passe på med at undervurdere Psyche, også selv hun var den, der havde staven fremme. Det blev hurtigt klart, at Psyche holdt af monologer, og Betrys stod tilbage, stadig med et upåvirket ansigtsudtryk, og overvejede hvor langt hendes tålmodighed rakte. Ikke langt, sådan som Psyche formulerede sig om nærmagiske væsener og mudderblodsmagikere, konstaterede hun for sig selv. Men i stedet for kun at se det som noget negativt, valgte Betrys at lege med på Psyches leg og rynkede brynene i påtaget undren. "Jeg ville ellers tro, at du holdt af at tale med dine ligemænd." kommenterede hun på Psyches ord om kentaurerne og lod det retoriske spørgmsål hænge ubesvaret i luften. Truslerne bed lige så lidt på Betrys, som de bed på Psyche, men hun nægtede at bare lade den ligge. "Jeg ved ikke om du husker det, men det var ikke mig, der lå blødende tilbage på podiet sidst jeg kæmpede mod nogen." informerede hun køligt slangen og trådte et skridt tættere på udelukkende for at provokere. Hendes tålmodighed var ved at slippe op, hvilket kunne mærkes på hende, da Psyche gentog sine spørgsmål, men hun holdt igen, indtil hun havde talt færdigt "Selvfølgelig er de skuffede!" fnøs hun, "De ved jo ikke bedre. Gryffindorkollegiet er ikke, hvad det var engang. Du ved hvad jeg mener, du kender jo tydeligvis alt til, hvad det vil sige at have rådden frugt i kurven." sagde hun, refererende til det Psyche lige havde sagt om sit eget kollegium. "Du burde virkelig få øjnene op for den virkelige verden. Indse det dog, du ville ikke blive bakket op af skvatnakkerne på dit kollegium, bare fordi i bærer det samme mærke på jeres uniform! Blythe stod i vejen og måtte betale for det, og det om han så havde været løve." Betrys talte roligt og fremstod fattet, selvom hun mærkede pulsen stige af ren og skær frustration. psyche guillotine • oufit
|
|
|
|
Post by Tanya Revér on Apr 22, 2012 11:34:23 GMT 1
The who
When you call 'who's there?!'
Efter at have forfuldt slangen fra skolen, havde Tanya holdt sig ude af syne mens de to høns skræppede om hvem der havde den længste stav. Tanya havde måtte anstrenge sig for at at le ved flere lejligheder, men nu lod det til det hele havde taget en mere alvorlig drejning. Sandsynligheden for at de ville ende med at forbande hinanden langt ind i næste uge blev større for hvert øjeblik der gik, en udvikling Tanya helst ville undgå. Hun havde nogle ting at diskuterer med løven, og en hospitalisering ville besværer det mere end Tanya var i humør til at håndtere, så at afbryde de to høns virkede som en løsning lige til højrebenet.
Med en svag lyd af susende vind, som Tanya selv lavede, svævede hun frem fra sit skjul, og ind i cirkelen af lys fra løvens stav, så hun befandt sig med lige stor afstand til hver af dem. "Burde i to ikke ligge i jeres små senge og puttesove?" spurgte hun sukkersødt, men med en tydelig spydig undertone.
Mind if I supervise? |
|
