|
|
Post by William Ethans on Jan 21, 2012 22:41:04 GMT 1
“Everything that can be counted does not necessarily count;
everything that counts cannot necessarily be counted.”
William så ned på hende et øjeblik forvirret og så derefter med et grin. "Hvad jeg siger. Nok vandt i sidste år, men vi har haft vundet den før og det vil ske igen. Vent du bare at se." Han undlod taktisk at høre hun nævnte de kommende eksamener. Hans læseplan var allerede lagt og alt for stram som det så ud nu.
Igen så han forvirret ord, som hendes svar ingen mening gav for ham. Det lød dog ikke ligefrem som noget at se frem til eller på nogen måde som et ønske om fortsat kontakt året efter. Han trak endnu engang mentalt på skuldrene, mens han sendte hende et spørgende sideblik. "Post-it?" Den drillende tone blødte dog op for den ellers uovervejede afvisning der kunne have været i ordene.
Trapperne fik snart en ende og tilbage var blot gangene til maleriet foran Gryffindors tårn. Der gik det lettere som det havde gjort før de kom til trapperne. "Det værste overstået, nu kan du snart finde en passende en til at pylre om dig i opholdsstuen..." Han blinkede let til hende, før han så frem igen.
Tag: Jessie Blythe ¤ Outfit: Here
|
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Jan 22, 2012 12:24:16 GMT 1
Fly me to the moon
Let me sing among those stars
Jess fnøs muntert og rystede på hovedet, imens hun haltede op af trappen. ”Det er noget du tror,” konkluderede hun skråsikkert, før hun fortsatte direkte ud i et løfte om et postkort, som blev til en post-it i ren drilleri. Hun havde ingen intentioner om at droppe kontakten bevidst når William forlod skolen, selvom erfaring sagde, at hun ikke var den bedste til at holde ved. Skolen og quidditch fyldte så meget og verden udenfor føltes fjern.
Alligevel smilede hun blot lettere opgivende og himlede med øjnene af hans fuldblods-uvidenhed, som dog ikke var nogen nyhed. Det var trods alt ikke alle, der var vokset op med et ben i hver lejr. ”Lille gul lap med klister på bagsiden, så man kan sætte den fast et sted. Som en huskeseddel. Det var en joke, Will,” forklarede hun, en anelse overdrevet pædagogisk. ”Men nu blev den slået ihjel. Puf.” Hun støttede sig til ham op af de sidste par trin og standsede derpå, som hun slap hans skulder og gjorde sig fri.
Atter engang prøvede hun sin fod af, tilfreds med at den for længst føltes bedre og kun var svagt øm. Hun kneb øjnene lidt sammen, rakte tunge og satte begge hænder i siderne. ”Jeg finder et bad i stedet. Du bør finde en ny skjorte, mester præfekt,” bemærkede hun drillende. ”På den anden side er det et meget godt look det der. Lidt ”see-if-I-care”-agtigt. Pigerne elsker den slags.” Hun vrikkede drillende med øjenbrynene, før hun løftede to fingre og gjorde en honnør. Derpå vendte hun om og halv-humpede selv ned af gangen med retning imod den indgang, hvis nøjagtige placering kun løverne kendte til.
Tag: William Ethans ● ● ● Status:
[/color][/size] Out[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by William Ethans on Jan 22, 2012 14:41:54 GMT 1
“Everything that can be counted does not necessarily count;
everything that counts cannot necessarily be counted.”
William sendte blot Jess et vidende grin til svar på hendes bemærkning og ventede så tålmodigt på hendes forklaring på den dersens post-it. Den kom og i en tone han ignorerede totalt so han altid havde gjort. At blive talt ned til fordi der var noget man ikke havde grund til at vide irriterede ham, men var noget han havde lært at leve med. I stedet nikkede han let og gemte oplysning. "Ikke meget af en joke, må jeg sige..." Han rystede let på hovedet ladende smilet fra før bliver og hende glide af sin skulder og ned på egne ben.
Han betragtede hende som hun testede skridtene, som et nyfødt rålam og kunne ikke skjule sit muntre smil ved sammenligningen. der var ikke meget hjort over Jess. Han hævede et øjenbryn og skævede til sin skulder og ned af sin front, før han så tilbage på hende, trækkende skævheden tilbage ind i sit mil. "Et mindre offer for en ungmøs redning til sikkerhed." Så fnyste han og rullede let med øjnene af hende. [color=cc99009"Sikkert, rødtop, men jeg tror vi begge har overgjort den en anelse."
[/color] Han løftede en hånd til hilsen, så hende humpe et par skridt og forsvandt så selv tilbage ned af trapperne mod sin egen opholdstue. CLOSED [/justify] Tag: Jessie Blythe ¤ Outfit: Here [/blockquote] |
|
