Falling for none of it

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess forsøgte at tømme sit hoved for tanker, som hun sprintede igennem sjappet op imod skolen. Hun havde været langt væk denne gang, men i sine nye – nu temmelig mudrede – løbesko og med tryllestaven sikkert stuvet ned i en lomme havde hun en følelse af, at kun kunne erobre hele verden. Sveden på hendes pande afkølede hende mærkbart, men alligevel var hun tilpas overophedet til at hun løb med huen i den ene hånd.
Hun var stakåndet, da hun endelig nåede det første stykke mur, som hun hastigt greb ud efter. Bakken hun lige havde forceret fik det til at syre i benene og hun holdt fast ved det solide sten, imens hun bøjede i knæene og lænede sig en anelse forover. ”Fuck,” stønnede hun udmattet ud i den klare vinterluft, imens hun konkluderede, at hun havde brug for en at løbe sammen med, som eventuelt i tilgift kunne bære hende op på skolen bagefter.

Hun hev efter vejret og stod stille sådan i endnu et øjeblik, før hun rettede sig op, rystede benene en anelse på skift og satte afsted ind imod skolen i et langt mere afslappet tempo og med røde kinder af lige dele anstrengelse og kulde.
Distraheret af sin egen vejrtrækning og en førsteårselev, der løb igennem skolegården, missede hun fuldstændig at lægge mærke til den lille, tynde rest af et fældet træ, som havde befundet sig samme sted i flere måneder. Hun stødte foden direkte ind i stubben, vaklede og faldt så lang som hun var midt i sølet.

Tag: William Ethans ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

“Everything that can be counted does not necessarily count;
everything that counts cannot necessarily be counted.”

William lukkede sin tasken, mens hans tanker stadig kredsede om talmagi-timens gennemgang af tallet ottes magiske egenskaber og muligheder, og hængte den så over skulderen, før han forlod lokalet med et nik til deres underviser. Ude på gangen slap han tankerne med den evigt tilbagevendende konstatering af at han måtte genlæse dagens lektie for at få den helt på plads. Ingen skidt ting, men heller ikke noget han følte han havde uendeligt med tid til at blive ved med.

Gangene var ved at fyldes med yngre elever på vej i alle retninger og uden grund til at vende direkte tilbage til sit kollegium satte han i stedet kursen nedefter som ville fører ham henover gården og lidt frisk luft til at klare hovedet. Det var en omvej, men en der tog ham af mindre benyttede gange, hvilket før havde overrasket regelbrydere uheldigt. Han mødte ingen denne gang og trådte ud i den kølig luft med sit gode humør bevaret og trak skolekappen sammen om sig.

Han stoppede udenfor døren og åndede dybt ind, før en skikkelse i luntende trav fangede hans blik med sin påklædning så meget som sit røde hår. Jess... Han havde ikke talt med hende siden hans forsøg på at give hende en advarsel, som han kun havde kunne konstatere havde været for døve ører og deres venskab havde lidt et kummerligt krak derefter. Nu fulgte han hende med blikket til hun ophørte med at bevæge sig fremad og i stedet dyppede ansigtet i mudderet. Et ufrivilligt smil trak i hans mundvige, før han tog en dyb indånding, vendte sine skridt i hendes retning og stoppende så op lidt fra hende. "Brug for en hånd?"

Tag: Jessie Blythe ¤ Outfit: Here

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess bar ikke nag. Det var noget hun næsten satte en mere stædig ære i end sin ret til at tale som hun havde lyst til og spille lige så meget quidditch som det passede hende. Alligevel kunne hun godt have ønsket sig en anden måde at se William i øjnene på igen, efter sidste gang de havde snakket sammen, end nede fra sne, slud og mudder-massen, der nu dækkede forsiden af hendes bukser, t-shirt og den åbenstående hættetrøje. Hun skar ansigt, løftede blikket og kom på benene igen uden at svare ham.

I processen blev det dog klart for hende, at hun havde vredet om på den ene fod og da hun lod vægten hvile på den slap et ”av for fanden i helvede,” ud af hende, uden at hun overhovedet havde overvejet det – eller det faktum at præfekten satte vældig lidt pris på hendes mere eller mindre kreative vendinger. Hun fnøs og smilede halvhjertet til ham. ”Jeg har mere brug for en skulder,” konstaterede hun opgivende. ”Eller en plastik-boble, kørestol, barnepige...” Hun lænede sig til den ene side og sænkede blikket til den formastelige fod, vrikkende den forsigtigt fra side til side.

Tag: William Ethans ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

“Everything that can be counted does not necessarily count;
everything that counts cannot necessarily be counted.”

William så ned Jess og kunne på ingen måde undgå at se hendes reaktion på hans ord eller hans tilstedeværelse. Da en grimasse var alt han fik som svar, trak han let på skuldrene og vendte sig halvt for at gå videre, nu hun tydeligvis ikke ønskede hans hjælp eller ham der. En tydelig banden bag ham med en forpint undertone stoppede ham dog op, før han havde taget det første skridt væk. Han vendte sig hurtigt tilbage mod hende og ignorerede hendes for en gang skyld undskyldelige sprogbrug for hvad der kom bag efter.

"En boble lyder som en god ide. Sådan en halvblød, hoppende en tror jeg. Den ville nok kunne løse problemet mellem dig og dine omgivelser..." Hans blik var faldet til hendes fod, som hun bevægede den forsigtigt. Løftende blikket til hendes ansigt rakte han sin hånd spørgende frem. "Kan du støtte på foden?" Han betragtede hende undersøgende, ventende på at se udfaldet, når hun forsøgte sig med foden, før han bestemte sig til om hun skulle have lov at støtte på den. Der var trods alt ingen grund til at øge skaden, hvis der var en på dum-stædigheden fra rødtoppen.

Tag: Jessie Blythe ¤ Outfit: Here

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess himlede med øjnene af Wills forslag, men nikkede så alligevel, som hun så ned på sin fod og ganske forsigtigt bevægede den. Hun bed tænderne lidt sammen og ignorerede kulden, der sneg sig ind på hende i stilstanden og fra det fugtige underlag, som hun havde taget en tur ned i.

Ved præfektens spørgsmål sænkede hun atter sin fod ned, for kortvarigt at forsøge at støtte på den. Hun skar en lille grimasse, men nikkede så igen. ”Ja,” kom det bekræftende, før hun tog et humpende skridt frem.

Hun løftede hovedet og så på William med samme halvhjertede, prøvende smil, usikker på hans evne til at bære nag. Hvis han stadig gik og rugede over hendes farverige sprogbrug eller de ting, der var røget ud af hende den dag – nogen af hvilke hun trods alt fortrød – så ville han vel ikke stå der og virke som om han havde tænkt sig at hjælpe hende?

Tag: William Ethans ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

“Everything that can be counted does not necessarily count;
everything that counts cannot necessarily be counted.”

Antydningen af et smil sneg sig frem på Williams læber ved Jess forudsigelige reaktion på hans lettere drillende ord. Ikke meget var forandret ved hende og ærlig talt havde han heller ikke forventet det. Til det var hun alt for stædig og sikker på sin ufejlbarlighed. Noget hun kun understregede ved fortsat at ignorere hans udstrakte hånd. Han fulgte hendes forsigtige skridt fremefter, før han trådte efter hende og op på siden af hende. "Godt, så er den da ikke brækket."

Uden videre betænkning fangede han selv hendes hånd og lagde den insisterende på sin skulder, ignorerende eventuelle protester fra hendes side, som mudderet på hendes tøj og lod sin hånd hvile på hendes hofte til støtte. "Lad os få dig op i tårnet, så du kan få foden op og hvile." Han smilede let til hende, før han satte i gang mod døren ind til hovedbygningen. Deres sidste snak var ikke glemt for ham, men hvad end hun havde kaldt ham der ville det aldrig forhindre ham i at tale ordentlig til hende eller hjælpe hende.

Tag: Jessie Blythe ¤ Outfit: Here

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess ignorerede ikke så meget Williams fremstrakte hånd, som hun ganske enkelt prøvede sin egen fod af. Resultatet var hverken voldsomt det ene eller det andet, men hun kunne da både støtte på den og mærke at det ikke var helt skidt. ”Nej,” svarede hun unødvendigt, selvom hun havde været lige ved at skære ansigt over følelsen, der gik op igennem netop foden. Hun protestrede ikke imod hans hånd, der tvang hendes arm op omkring hans skulder, men overførte blot sin vægt til ham med godt skjult taknemmelighed, før hun nikkede.

Tårnet var lige præcis det sted hun gerne ville hen og selvom slottets mange trapper virkede som en nærved uoverskuelig opgave at bestige, så så det alligevel mere muntert ud at bide det i sig, end alternativet. Hun havde absolut ingen planer om at bede præfekten om at bære hende eller for den sags skyld blive på stueetagen. Derimod lød et varmt bad til at skylle mudderet af og en plads i en af lænestolene foran ilden absolut tiltalende. Halvvejs imod hendes vilje mumlede hun et lavmælt ”tak,” før hun begyndte at gå, støttet til William.

Tag: William Ethans ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

“Everything that can be counted does not necessarily count;
everything that counts cannot necessarily be counted.”

William smilede let til svar på Jess enkle lille nik, mens han tog et bedre tag omkring hende. Hendes vægt på hans skulder var ikke det store at tale om og heller ikke en han følte nogen modvilje imod, som han satte et for dem begge sløvt tempo fremefter, der ville give hende tid til at flytte sig uden også at banke tæerne ind i skjulte fliser eller trinene de skulle op af. Han så til siden ved det ene mumlede ord og mærkede igen smilet finde sine læber og spredes der med tiltagende varme. "Så lidt, Hot shot."

Han slap tasken hængende over hans anden skulder med hånden så den kun hang i skulderremmen, rakte over og rodede hendes hår op nu hun så venligt havde fjernet sin hue. Så lod han hånden finde tilbage til tasken og hankede op i den, som pigen ved sin side. Han skævede let ned til hende, før han vendte blikket fremad på udkig efter forhindringer og døren ind, ladende stilheden herske imellem dem som de gik.

Tag: Jessie Blythe ¤ Outfit: Here

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess drejede hovedet imod William ved hans svar og trak ufrivilligt på smilebåndet. Hun skar ansigt over hans hånd, der uglede hendes hår, men anerkendte, at hun ikke rigtig havde nogen mulighed for at undvige og nøjedes med at daskede halvhjertet ud efter ham med sin egen frie hånd. Stilheden faldt hurtigt imellem dem, imens de gik op imod skolen, sløvet en hel del af hendes haltende gang.

Hun havde i midlertidig ikke tænkt sig at finde sig i akavet tavshed og brød den effektivt, så snart de var indenfor. ”Så du den sidste kamp?” Hun vendte hovedet halvt imod ham og hævede begge øjenbryn, før hun atter så lige frem i den retning hun humpede. ”... Det var dramatisk.”

Tag: William Ethans ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

“Everything that can be counted does not necessarily count;
everything that counts cannot necessarily be counted.”

Ud af øjenkrogen fangede William den svage træk at et begyndende smil hos Jess, før hans uglen af hendes hår ændrede det til en rigtig grimasse, der fik smilet til at trække i hans mundvige. Det var svært andet med den lille spirevip hængende på sig, selvom det var på en noget andet måde end det tidligere havde været og dasket han umuligt kunne undgå gjorde det ikke ligefrem sværere for smilet at finde grobund. Helt frem kom det dog ikke, heller ikke da Jess brød stilheden imellem dem.

Han så til siden og ned på hende mens et hurtigt svar døde på hans læber, som hun fortsatte og trak hans tanker hen på hvor brutal ud over det sædvanlige lige den kamp havde været. "Selvfølgelig, du ved jeg altid er der..." Hans blik blev mere undersøgende, som han betragtede hende ud af øjenkrogen. "Men heldigere for dig at din bror var der må man sige..." Et svagt, men tydeligt skævt smil sneg sig frem, som han tilføjede i en drillende tone. "... til at smide sig ind foran en lille mø i nød..."

Tag: Jessie Blythe ¤ Outfit: Here

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess trak en anelse på smilebåndet og nikkede en enkelt gang til svaret, som hun egentlig godt havde kendt, når det kom til stykket. Der var vist nogenlunde lige så stor sandsynlighed for at William ville misse en kamp som at hun ville have gjort det sidste år. Hun rynkede en anelse på næsen over tilføjelsen og fnøs så.

Reaktionen var forudsigelig, men ikke mindre ægte og hun drejede hovedet med et dræbende blik, uden at gøre nogen udfald imod ham, på trods af en hvis lyst til selvsamme. ”Det var i hvert fald godt for målscoren,” kommenterede hun tørt. ”Selvom vores... Klaphat af en søger formåede at lade anstrengelserne være forgæves.” Hun skar ansigt, stadig halvt humpende afsted, men prøvede så alligevel, som de nåede trapperne, at gå ordentligt, endnu støttet til Will.

Den svage censur var temmelig overlagt, men alligevel et tilpas sandsynligt ordvalg for hende til at hun satsede på at præfekten ikke lagde mærke til det. Hun holdt stadig på sin ret til at sige præcis hvad hun ville, men Matt havde ret. Man måtte vælge sine kampe med omhu.

Tag: William Ethans ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

“Everything that can be counted does not necessarily count;
everything that counts cannot necessarily be counted.”

William smilede svagt, som Jessie reagerede som han havde forventet. Hendes ætsende blik blev mødt med et muntert løftet øjenbryn der ikke vaklede det mindste under hendes. Han kunne kun nikke bekræftende til hendes første ord, selvom løverne ikke ligefrem havde haft svært ved at finde målene i den kamp. Selv ikke før slangernes målmand fik sig selv sat ud af spillet og derved lagt det åbent for modstandernes angreb.

Hendes tøven ved valg af navn at kalde egen søger gik ham ikke forbi, men var heller ikke noget han synligt reagerede på. At hun gjorde bare en lille indsats for at tale pænere end før jul var da positivt, men han havde ikke glemt hvad hun havde sagt til ham, før han var gået fra lokalet. Ord sagt i vrede var hvad de var, men vrede i sig selv undskyldte dem ikke. "Ummm, men Scott er nu ingen dårlig søger, så hun havde odds'ne imod sig..." Han mærkede hende træde lettere og hurtigere som de kom frem og åndende indvendigt lettet op over at det tydede på ankel kun havde været vredet og ikke forstuvet.

"Og Wolfe burde næsten takke jer..." Han sendte hende et skævt sideblik. "Den oplevelse at få pillet spillere ned fra himlen sidder jo i et hold til næste kamp. Tænk, det kan være I har gjort den lille forskel for at pokalen ender hvor den høre hjemme - trygt i grævlingernes hule..." Han drejede op af trappen og så ned på hende som de forcerede de første, tjekkende hendes udtryk og bevægelser for forværring eller forbedring.

Tag: Jessie Blythe ¤ Outfit: Here

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess rynkede lidt på næsen og trak på skuldrene så godt som hun kunne med den ene arm over Williams skulder. ”Måske. Hun havde nu temmelig sørens god tid til at kigge sig omkring og Slytherin kun en basker til at forhindre hende i det.” Hun humpede rimelig ubesværet op af trapperne og prøvede så småt at støtte på sin omvredne fod, skærende en anelse ansigt, da den brokkede sig over det igen.

Resignerende til at hun måtte lade ham støtte sig sikkert hele vejen op til omgivelserne i nærheden af Gryffindors opholdsstue drejede hun hovedet halvt imod ham og fnøs hjerteligt. ”Som om. Vi har måske tabt chancen for at få pokalen i år, men det bliver ikke jer, der snupper den. Jeg tror Scott og Matt tæsker jer endnu mere gule og en smule blå end i er i forvejen. Hvis ravnene så slår Slytherin og vi også giver jer smæk, så står vi med en mulighed for andenpladsen. Næste år må Llewellyn satme tage sig sammen. Jeg skal nok sende dig et postkort når jeg står med pokalen.” Hun hævede begge øjenbryn og smilede sejrssikkert, evigt optimistisk som hun var omkring sit kollegies vinderchancer.

Tag: William Ethans ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

“Everything that can be counted does not necessarily count;
everything that counts cannot necessarily be counted.”

William rystede bare mentalt på hovedet, havende en rimelig god ide om hvor svært det kunne være at spotte det gyldne lyn, men lod det udadtil blive ved et skævt smil over Jessies skråsikre udtalelser om den anden piges evner - eller nærmere antagelsen om mangel på samme. Intet forandret der heller. Mere lagde han i hendes få skridt ude af trit, før hun atter hvilede lige så tungt eller let mod ham. Foden var bestemt ikke i orden endnu. Han sendte hende et vurderende sideblik overvejen om han skulle gøre kort proces og smide hende over skulderen i stedet for, men vægtede imod det for nu, som hun lod munden løbe.

Et skævt smil krusede fuldt hans læber, som han rystede opgivende på hovedet af hende. "Mange ord men ikke meget substans. Hvis hvis'er er alt du har at håbe for så kommer I virkelig aldrig til at stå med pokalen, som vi vil igen i år. Vi vinder vores kampe og vinder derved." Han smilede selvsikkert til hende og håbede Eric og de andre kunne leve op til de ord. Endnu mere at skades-statistikken fra de første kampe ikke fortsatte i de næste.

Trappen stoppede og den næste svingede ind til dem, som ville slottet for en gang skyld hjælpe dem hurtigt i den rigtige retning. Han så frem for sig en tid, før han skævede ned til lillepigen på hans arm og et delvist alvorligt delvist forsigtigt smil trådte i stedet for det skæve. "Men jeg vil gerne have postkort eller en ugle om hvordan det går for dig det næste år..."

Tag: Jessie Blythe ¤ Outfit: Here

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jessie fnøs og drejede hovedet hurtigt imod William. ”Igen? Hvad i alverden mener du med igen?” Hun hævede begge øjenbryn og betragtede ham kritisk, standset et øjeblik i sin gang. ”Vi vandt sidste år, hvis du skulle have glemt det midt i din F.U.T.-stress, Will, og vi vinder igen næste år, det siger jeg dig,” sagde hun bestemt.

Hun ignorerede provokationen, der lå i hans ord, humpede videre støttet til ham og trak lidt på smilebåndet over fortsættelsen, før hun nikkede en enkelt gang. ”Du kan få en post-it,” konkluderede hun drillende, temmelig tørt, men med et blik, der spillede af undertrykt morskab.

Tag: William Ethans ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]