|
Post by Matt Taylor Blythe on May 4, 2012 14:18:59 GMT 1
Learning a new language ...is like learning...a different vision of life ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt nød følelsen af forårssolen der bagte ned mod hans ryg og ben som han lå på maven på det medbragte tæppe og forsøgte at koncentrere sig om lærebogen om avancerede eliksirer, der lå opslået foran ham. Skikkelsen der lå ved siden af ham, blev dog uværgeligt ved at fange hans opmærksomhed mere end indholdet i bogen og da han tog sig selv i at skæve over til hende igen for guderne måtte vide det hvilken gang, smile skævt og hurtigt se ned i bogen igen, mens han løftede benene og vippede dovent med dem i luften.
Han nåede at læse en side mere og bladrede med endnu et blik til siden og nød det simple i at kunne føle sig godt tilpas helt i stilhed, uden at der var behov for at sige en masse, så længe han bare havde visheden om, at hun var lige ved siden af. Med opmærksomheden halvt tilbage på læsningen, rynkede han panden lidt og så denne gang åbenlyst spørgende på hende "Gider du tage Tabitha McEwans bog i min taske?" han nikkede mod rygsækken der lå i græsset ved siden af hende, ved siden af hans egne sko og smilede skævt "Jeg skal lige krydstjekke noget."
|
|
|
Post by Annabel Baker on May 5, 2012 0:39:28 GMT 1
so your mouth tastes like sunshine baby
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Modsat Matt havde Annabel opgivet sine lektier lidt og havde i stedet vendt sig rundt på ryggen og nød følelsen af solen imod sit ansigt. Naturligt nok var hendes øjne lukkede, men det var tydeligt at hun ikke sov, fordi hendes fingre trommede let imod det blå stof der dækkede hendes mave, i takt med den melodi der havde kørt rundt i hovedet på hende det meste af dagen. Det ene ben var bøjet op, med det andet foldet ind over og ligesom Matt, havde hun også kasseret sine sko og stillet dem pertentligt ved siden af hans. Da han talte drejede hun automatisk hovedet i hans retning og åbnede øjnene igen, mens det trak en anelse i hendes ene mundvig. "Jeg er ikke sikker på, at jeg tror på at du har stillet den ved siden af mig ved et tilfælde og ikke fordi du selv slipper for at skulle flytte dig," svarede hun drillende med et afslappet smil, før hun alligevel skubbede sig halvt op at sidde, uden egentlig at have overvejet at lade være. Hun rodede vant lidt igennem hans taske, indtil hun fandt den rigtige bog og lod sig så falde tilbage ned på ryggen igen med den ene albue i jorden og armen løftet, for at holde bogen op. "Aqui você vai," bød hun ham og løftede nakken lidt, for med den frie hånd at skubbe det lange hår væk, i den modsatte retning af ham, så hun ikke lå på det og det ikke væltede ind over hans lektier. Hun betragtede ham med et varmt smil på læberne mens hun ventede på at han tog imod bogen. "Går det fremad?"[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on May 5, 2012 1:29:30 GMT 1
Learning a new language ...is like learning...a different vision of life ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matts tænder blev synlige i bredt, afslappet smil da Annabel drejede hovedet mod ham og svarede. Han trak på skuldrene mens han betragtede hendes ansigt og hurtigt konkludere, at bare synet af hende gav ham en varm fornemmelse i kroppen der ikke havde noget med forårssolen at gøre "Men du kan ikke bevise noget.." drillede han lettere flabet og betragtede hende igen mens hun satte sig op og fandt bogen i hans taske.
Han smilede stadig da hun lagde sig ned igen og gjorde intet forsøg på at lade som om han ikke lige havde betragtet hende. I stedet løftede han den ene arm fra tæppet og tog bogen fra hendes hånd med en lille rynke i panden "Som betyder, værsågod, ikke?" han så afventende på hende for enten at blive bekræftet eller rettet. Siden påskeferien havde han ubevidst forsøgt at samle flere af hendes portugisiske vendinger op, uden at der var nogen egentlig grund, udover det spændende i et fremmed sprog.
Han lagde bogen ned ovenpå den anden og åbnede den, mens han så på hende og nikkede med et smil til hendes spørgsmål "Fremad, ja. Hastigheden taler vi ikke om, men det her stikker helt klart biblioteket eller opholdsstuen." han slog direkte op på registeret og sendte hende et smil mere "Pluspoint for en god idé."
|
|
|
Post by Annabel Baker on May 6, 2012 17:12:35 GMT 1
so your mouth tastes like sunshine baby
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel fnøs over Matts ord, uden at det på noget tidspunkt var andet end for sjov. "Sandt," svarede hun modvilligt med et tenderende drillende smil over læberne, inden hun lænede sig lidt til den anden side for at fiske den bog han havde bedt om op af hans skoletaske. Hun lod sig glide ned at ligge igen, før hun holdt bogen op til ham med et par bydende ord og smilede over hans svar. "Claro," kom det bekræftende tilbage fra hende og lod den nu frie hånd, finde tilbage til sin mave. Hun stillede ham et enkelt spørgsmål, stadig med ansigtet drejet imod ham og et svagt smil spillende over læberne. Hun betragtede hans profilog klukkede muntert over svaret. "Det er med at nyde det, så snart solen kigger frem," svarede hun og skubbede sig op på den ene side i et kort øjeblik, for at placere et kys mod hans kind og lod sig så falde tilbage ned igen, uden helt at kunne lade være med at blive ved med at betragte ham, med et underfundigt smil på læberne. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on May 6, 2012 19:41:37 GMT 1
Learning a new language ...is like learning...a different vision of life ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt smilede ganske selvtilfredst, omend påtaget og betragtede hende ganske ugenert mens hun rodede den ønskede bog frem fra hans taske "Så lusket er jeg." drillede han videre og tog så imod bogen fra hende med et taknemmeligt smil og et enkelt, nysgerrigt spøgsmål "Claro" gentog han hende uden helt at tænke over det og nikkede for sig selv, før han lagde bogen ovenpå den anden og slog op i den.
Han fandt hurtigt den rigtige side og nåede at læse en linie eller to før Annabel talte igen og han skævede over til hende med et lille smil da hun lagde sig ned efter at have plantet et kys mod hans kind "Tage alle chancer.." han rynkede brynene lidt og så underfundigt på hende, for så at se ned i bogen igen. Efter nogle minutter i tavshed følte han sig mere end distraheret af Annabels blik, som han tydeligt kunne mærke hvile på sig. uvilkårligt trak hans mundvige op i et smil uden at han drejede hovedet og så på hende "Du stirrer.." konstaterede han temmelig unødigt og blottede tænderne da smilet trak endnu længere op.
Han overvejede et sekund og klappede så begge bøger sammen og skubbede dem ud i græsset, før han så kort på hende og så vendte sig om på ryggen, stak begge hænder bag nakken og lukkede øjnene med et tilfreds suk "Eliksirer kan vente.." mumlede han med et nyt smil og rakte den ene arm over mod hende uden at åbne øjnene igen.
|
|
|
Post by Annabel Baker on May 8, 2012 13:47:48 GMT 1
so your mouth tastes like sunshine baby
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel hævede øjenbrynene lidt og slap en lyd der var lige dele munter og tvivlende. Hun kommenterede dog ikke på hans ord, men rakte ham i stedet bare bogen med en række lavmælte, portugisiske gloser. Et hæst fnis undslap hende over hans gentagelse. "Har jeg sagt for nyligt, at det er lidt for sødt når du gør det der?"Anna havde absolut ingen skrupler over at betragte ham mens hans læste og gjorde det fuldstændigt ugenert og uden at lægge skjul på det. Samtidig var hun sikker på at hun aldrig rigtigt ville blive træt af det. Hun blottede tænderne i et bredt smil over hans kommentar, uden at se væk. "Næsten ikke," svarede hun og fandt at sommerfuglene stadig uden problemer dukkede op ved synet af hans smil. Som han efterfølgende klappede bøgerne sammen, hævede hun øjenbrynene svagt. "Jeg tror, jeg har en dårlig indflydelse på dig," mumlede hun, uden dog at virke til at reelt at have noget imod at han pausede læsningen. Som det naturligste i verden, flyttede hun lidt på sig da han rakte ud efter hende og endte derefter halvt på siden, halvt på maven. Hendes arm gled over ham og hun strøg hånden en enkelt gang eller to over hans mave. "Devemos fazer isso mais vezes," mumlede hun, tro imod den vane hun havde fået, til ham på portugisisk, uden at tænke forfærdeligt meget over det. Tværtimod var det nærmere et tegn på at hun følte sig fuldkomment afslappet i hans selskab. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on May 8, 2012 17:24:39 GMT 1
Learning a new language ...is like learning...a different vision of life ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt gentog Annabels bekræftende ord uden at tænke over det og ikke helt med den naturlige lethed der kom ved at kunne et andet sprog flydende. Han nåede at slå den nye bog op før et fnis fik ham til at se uforstående på hende "Hvad?" spurgte han og rynkede så brynene lidt, uden at kunne lade være at smile skævt og en smule forlegen "Når jeg gør hvad?" fortsatte han, stadig uden helt at have fanget hvad hun mente.
Han nåede at læse et stykke før Annabels blik, som han tydeligt kunne mærke, selvom han ikke så på hende, blev distraherende nok til, at han tog sig selv i at læse den samme linie op til flere gange. Det brede smil blev siddende da hun tenderende flabet svarede på hans drillende anklage og et muntert fnys undslap ham, før han klappede begge bøger sammen og skubbede dem væk fra sig selv og så kort på hende mens han vendte sig om på ryggen "Virkelig dårlig indflydelse. Det er et faktum, du behøver ikke kun tro det." han smilede bredt og så på hende med et spillende blik mens han opfordrende rakte ud efter hende.
Han sukkede veltilfreds da hun lagde sig tæt ind til ham med den ene arm over ham og lukkede øjnene for bare at nyde solen og en stjålen stund alene med hende. Hendes mumlende ord fik ham til at rynke panden igen og åbne øjnene for at se ned på hende, så godt det nu lod sig gøre "Jeg forstod vist ét ord af det der." han grinede lydløst og lagde så armen hun lå mod henover hendes ryg og gav hende et lille klem.
|
|
|
Post by Annabel Baker on May 14, 2012 9:25:19 GMT 1
so your mouth tastes like sunshine baby
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabels smil voksede lidt i styrke over Matts spørgsmål. "Gentager hvad jeg siger," svarede hun med en svagt drillende undertone. Hendes blik blev hængende ved ham efterfølgende, uden at hun gjorde noget for at skjule det, og kunne ikke lade være med at smil tenderende smørret da han anklagede hende for at gøre netop det. Hans svar på hendes konstaterende ord, trak en lavmælt latter fra hende og hun fulgte ham med blikket, som han vendte sig rundt på ryggen. "Men du har ikke rigtigt noget imod det," antog hun og blottede tænderne, som han rakte ud efter hende og krøb uden protester tættere på ham. Efter at have strøget hånden frem og tilbage over hans mave et par gange, strakte hun i stedet armen helt hen over ham og mumlede et par lavmælte ord. Hun smilede varmt over hans svar og hvilede hagen imod hans bryst, for at kunne se på ham. "Vi burde gøre det her noget oftere," oversatte hun sig selv og blottede tænderne helt og løftede den hånd der ikke lå over ham, for at stryge fingrene blidt igennem hans hår, lige over hans øre. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on May 14, 2012 13:39:28 GMT 1
Learning a new language ...is like learning...a different vision of life ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt rynkede brynene indtil Annabels mening gik op for ham og han reelt set selv blev klar over, at han havde gentaget hende. Han smilede skævt og slog blikket ned mens han rømmede sig selvbevidst og var rimeligt sikker på, at hans kinder blev en smule varmere end normalt "Jeg prøver bare at forstå en brøkdel af hvad du siger her." smilet trak uvilkårligt lidt længere op mens han forsøgte at koncentrere sig om læsningen igen.
Det holdt dog kun nogle minutter før hendes insisterende blik helt tog hans opmærksomhed og han klappede bøgerne sammen uden den helt store fortrydelse. Han fnøs muntert mens han vendte sig om på ryggen og rakte ud efter hende "Du er så pokkers sikker på hvad jeg mener.." anklagede han halvhjertet og smilede lidt for tilfredst som hun villigt fulgte hans opfordring og krøb ind til ham.
Han lukkede øjnene og nød den samlede følelse af hendes hånd der strøg over hans mave, sin egen hånd der gjorde det samme mod hendes ryg, den varme sol mod sit ansigt og duften af hendes hår helt tæt på. Han åbnede dem dog kort for at se spørgende på hende, da hun igen slog over i portugisisk og nikkede så med et varmt smil, da hun oversatte for ham "Jeg har ingen protester lige der." gav han hende ret og lukkede øjnene igen, da hun rakte op og strøg fingrene igennem hans hår. Han lå lidt og bare nød det, før han slog øjnene op igen og så opfordrende på hende "Hvis jeg nu ville sige at du så dejlig ud, hvordan skulle jeg så gøre det?" det trak drillende i hans mundvige, selvom hans blik var oprigtigt nysgerrigt.
|
|
|
Post by Annabel Baker on May 16, 2012 11:54:05 GMT 1
so your mouth tastes like sunshine baby
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Hans svar trak et lavmælt fnis fra hende og hun slap et bekræftende "mmh," uden at føle behov for at tilføje mere i det. I stedet faldt hun hen til at betragte ham i stilhed og fandt en ganske behagelig ro i netop det. Da han kommenterede det sendte hun ham et bredt smil og klukkede muntert over hans anklage. "Ikke det mindste. Men en pige kan jo drømme," svarede hun, som hun krøb ind til ham i den krog hun for længst havde lært, at hun passede så godt i. Hun nød en stjålen stund alene med ham og duften af ham der sneg sig ind i hendes næsebor og helt uvilkårligt fik hende til at slappe helt af. Hun smilede igen, som hun oversatte sine egne ord for ham og strøg fingrene en enkelt gang igennem hans hår, før hun lod hånden falde igen og hvilede kinden mod den af hans arme han havde omkring hende. Der gik dog kun et øjeblik før han sagde noget igen og hun løftede hagen for at se på ham. Hun hævede øjenbrynene over hans ord med et smil lurende over læberne. "Você está linda."[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on May 16, 2012 16:28:47 GMT 1
Learning a new language ...is like learning...a different vision of life ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt fnøs halvhjertet, men forfulgte ikke emnet yderligere og koncentrerede sig i stedet om at vende sig om og trække hende tættere ind til sig, da hun fulgte hans ganske utvetydige opfordring. Hans hånd begyndte helt på egen akkord at stryge hende over ryggen og han slap en lille munter lyd over hendes ord "Vil jeg vide hvad du ellers drømmer om?" han pressede hagen ned mod brystet i forsøget på at se hendes ansigt, dog uden at det lykkedes helt.
I stedet lod han hovedet falde tilbage mod sin arm igen og lukkede øjnene med et lidt for tilfredst smil på læberne. Nogle øjeblikke lå de bare sådan indtil Annabel talte igen og han uden de store overvejelser, indrømmede at han ikke havde forstået et pip af hvad hun sagde. Han så uudgrundeligt på hende et øjeblik efter at have fået en oversættelse og fortsatte så med et nyt spørgsmål, stadig med den behagelige følelse af hendes fingre i sit hår.
Han rynkede brynene lidt og lyttede opmærksomt, gentog de fremmed-klingende ord inden i sig selv og nikkede så "Você está linda.." gentog han hende så højt og en smule tøvende, som om han smagte på de nye ord og samtidigt lagrede deres betydning mentalt. Han smilede tilfreds og rynkede så panden lidt igen før han fortsatte "Og hvis jeg vil sige at jeg er vild med dig?" hans blik var svagt drillende, men på samme tid ganske oprigtigt.
|
|
|
Post by Annabel Baker on May 20, 2012 23:45:07 GMT 1
so your mouth tastes like sunshine baby
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel blottede tænderne i et skælmsk smil over hans spørgsmål og løftede hovedet lidt for at se på ham. "Måske har jeg heller ikke tænkt mig at fortælle det," svarede hun og lod hovedet falde lidt på skrå, før hun endte med at putte sig ind til ham igen og bare nyde en stjålen stund alene. Lige siden vinterferien, var lige netop det, noget der havde været svært at få, selvom behovet bare havde været endnu større. Hun lod øjnene falde i over de beroligende strøg fra hans hånd imod sin ryg og hun følte sig alt for godt tilpas lige hvor hun var og understregede det med nogle lavmælte ord på det sprog der til stadighed faldt hende mest naturligt. Hun løftede hovedet igen for at se på ham da han fortsatte og med et underholdt glimt i de mørkebrune øjne, betragtede hun ham mens han gentog det hun havde sagt, lettere gebrokkent. Et lavmælt fnis undslap hende og hun pressede læberne sammen om et smil, da han fortsatte. At han var mere end kær i det øjeblik, lod hun være med at sætte ord på, primært fordi hun for et øjeblik siden også havde kaldt ham sød. I stedet satte hun sig halvt op og i en let, glidende bevægelse skiftede hun position og endte indover ham, med begge knæ placeret imellem hans ben og en hånd i jorden på hver side af ham lige over skuldrene, for bare at støtte en smule af sin vægt selv. Hun så på ham med hævede øjenbryn og et forsat underholdt smil spillende over læberne, samt det uforlignelige skælmske glimt i øjnene. I et øjeblik virkede det som om hun ville kommentere noget, men endte i stedet bare med at svare på hans spørgsmål: "Eu gosto de você."[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on May 21, 2012 1:02:36 GMT 1
Learning a new language ...is like learning...a different vision of life ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt himlede svagt med øjnene mens hans tænder på samme tid blev synlige i et smørret smil over hendes svar "Jeg tror også det er mest sikkert for mig hvis jeg ved så lidt som muligt lige der." gav han tørt igen og lukkede villigt armen lidt fastede om hende da hun krøb tættere ind til ham.
Han var behageligt afslappet og lå nogle minutter blot tavs med lukkede øjne mens han strøg hende over ryggen og nød både solen der varmede ham og bare at være tæt på hende. Hans forespørgsler da først tavsheden var brudt igen, var tydeligt drillende, men på samme tid ganske oprigtige i deres nysgerrighed. Han var fuldt ud klar over sin famlende udtale da han gentog hende og han skar en lille grimasse da hun fnes. Havde det været alle andre end hende, havde han uden tvivl taget det personligt og var blevet irriteret, men lige når det var hende, var det anderledes og ikke helt så slemt at gøre noget uden at vide det var perfekt.
Han strøg fingerspidserne drillende over hendes side og så på hende med et anklagende blik der faldt til jorden allerede før han talte igen "Du skal rose mig, ikke ligge der og grine af mig!" han smilede skævt og så så undersøgende på hende da hun satte sig op og hans arm naturligt gled ned at hvile på tæppet. Hendes hensigt blev dog hurtigt klar og han hævede øjenbrynene let mens hun fandt på plads med ansigtet lige over hans eget.
Hendes lange hår strøg svagt mod hans kind og han rakte op for at gnide den kildende fornemmelse væk uden at slippe hende med blikket "Eu gosto de você.." gentog han hende igen, mere lavmælt end før, mens hans blik momentært faldt til hendes læber fremfor hendes øjne. Han løftede det hurtigt igen og rømmede sig svagt mens han løftede begge arme og lagde hænderne mod hendes sider for så at løfte hovedet, plante et flygtigt kys mod hendes smilende læber og lade hovedet falde ned mod tæppet igen, men han forsøgte at komme i tanke på en sætning mere hun kunne oversætte.
|
|
|
Post by Annabel Baker on May 21, 2012 9:30:22 GMT 1
so your mouth tastes like sunshine baby
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel klukkede lidt over hans svar, uden at åbne øjnene igen. "Måske," svarede hun og lod armen der før havde hvilet over hans mave, flytte sig, så hun i stedet endte med hånden imod hans brystkasse og i nogle ganske behagelige øjeblikke, lod hun sig bare svæve væk, uden at stilheden på noget tidspunkt gjorde stemningen akavet. Det gjorde hende dog heller intet, da den blev brudt og helt uvilkårligt måtte hun kvæle et fnis over hans gentagelse af hendes ord. Hans anklage, gjorde blot den kamp sværere og med en munter lyd skubbede hun sig op og trillede ind over ham. "Undskyld," sagde hun så snart hun lå over ham, selvom det muntre spil i hendes øjne og smilet på hendes læber, stadig tydeligt vidnede om at latteren var lige i nærheden. Hun strakte armene lidt da han rakte op for at gnide sin kind, blot for at gøre et enkelt slag med nakken for at få håret om på ryggen. Hun flyttede lidt på sine arme, og endte i stedet med at hvile mod sine albuer og underarme, som ganske behændigt efterlod hendes ansigt lige ud for hans, før hun gav ham oversættelsen. Hun blottede tænderne da han gentog dem igen i et tenderende smørret smil. "Du er dygtig, querida," roste hun ham, som tidligere påkrævet. Hun bøjede instinktivt nakken lidt og mødte hans læber, i et kys der efter hendes mening, var alt for kort. Hun trak hovedet lidt tilbage igen og lod ubevidst kroppen hvile mod hans, da det blev for hårdt for armene at holde sig oppe. Fingrene på hendes ene hånd listede sig ind bag hans nakke og strøg let imod den bløde hud. Annabel opgav at modstå fristelsen og bøjede nakken igen for at placere endnu et, noget mere dvælende, kys imod hans læber. Da hun brød væk, smilede hun igen og tilføjede et lavmælt og informerende. "Beijo."[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on May 21, 2012 16:13:42 GMT 1
Learning a new language ...is like learning...a different vision of life ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt himlede igen med øjnene og spolerede den utilfredse handling ved samtidigt at smile lidt for tilfredst, da hun skiftede stilling og endte halvt liggende ovenpå ham. Han fulgte hende opmærksomt med blikket og fnøs så da hun undskyldte "Sig det igen og prøv at mene det." krævede han og gav hendes sider et klem da først hans hænder lå der.
Efter at have gnedet sin kind hvor han stadig kunne mærke den kildrende fornemmelse af hendes hår, lukkede han armene helt omkring hende, som en helt naturlig reaktion, da hun sank ned på sine albuer og dermed helt ned at hvile imod ham. Han havde ikke det fjerneste imod den ekstra vægt, men genoptog blot sine blide strøg over det mørkeblå stof der udgjorde hendes kjole og fortsatte sine nysgerrige forespørgsler. At det var lige dele lyst til at lære mere af hendes modersmål og mulighed for at fortælle hende hvad hun betød for ham var tydeligt og han gentog hende igen med en svag rynke i panden.
Han så spørgende på hende da han havde udtalt de fremmede ord og smilede bredt da hun bekræftede dem "Querida.." fortsatte han efter at have tilsneget sig et flygtigt kys og med noget mere sproglig sikkerhed end før "Endelig et jeg kender." han lukkede øjnene halvt da hendes fingre fandt hans nakke og lukkede dem så helt, da følelsen af hendes læber mod hans egne blev dominerende. Hans hænder gik i stå på hendes ryg og han smilede svagt da hun igen trak sig tilbage og han så op i hendes brune øjne. Hendes ene ord fik ham til at se spørgende på hende mens han grublede og mente han fandt sammenhængen "Kys?" spurgte han tøvende og så igen afventende på hende.
|
|