I set fire....

[Heather Heartfield]

"Just close your eyes
...and let me set fire to the rain..."

¤ Anessa Yates ¤ Outfit ¤

Ilden sislede som regnen blandede sig med den og vandet gjorde et ærligt forsøg på at slukke ilden med sin væde, som den forsøgte at drukne alt og alle dumme nok til at være ude under åben himmel. Den kunne dog ikke stille det store op med ild kommende indefra og holdt i live af et temperament i lys lue, som det var hos den unge pige stående med blikket vendt mod skyerne og ilden blussende om hænderne. To lysende kugler formede sig og voksede i styrke, før Heather åbnede øjnene holdt hænderne ud til siderne og med et skrig af frustreret raseri sendte dem hen over græsset, efterladende to afsvedne striber og hendes selv tom for en stund, før tankerne fandt en vej frem igen og begyndte forfra i hendes hoved.

Snakken var røget af sporet så godt som fra starten, men hvor kunne hun ikke sætte fingeren på og heller ikke hvorfor det lige havde været så dødens nødvendigt for hende at tage den i det hele taget. Det havde det bare været! Det var ikke engang fordi Thomas havde sagt så meget eller måske var det lige præcis fordi han ikke havde sagt nok at det begyndte at eskalere for hende. Han var så frustrende rolig evig og altid!

Hendes hænder begyndte at gløde igen, som hendes følelser tog endnu en tur op mod det røde felt, som hun nok aldrig helt havde forladt. Regnen slørede tårene der havde fået lov at løbe deres frie løb uden hun havde lagt mærke til det. Hvad hun dog ikke helt kunne fortrænger var måden vandet løb ned af hendes ansigt på. Måden den snoede sig om ujævnheder der ikke burde være der. Hun løftede en hånd og følte efter, før hun med endnu en frustreret lyd sænkede hånden igen og sendte en søle udseende ild-stump hen af plænen fuldt af vand fra hendes gennemblødte ærme. I det mindste var hendes hænder blevet normale igen, selvom hun ikke var sikker på det var i tide. Hvor meget skade havde hun nået at forvolde? Hvorfor kunne han ikke også bare sige noget?

[Anessa Llewellyn Yates]

Be like a duck - Calm on the surface
but always paddling like the dickens underneath

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here

Anessa åbnede en af slottets utallige mindre sidedøre og stoppede et øjeblik og så ud på den silende regn der gav et indtryk af at se hele landskabet gennem en sløret linse. Hun blev stående ubeslutsomt og spejdede ud over den grønne plæne, søgende sin bedste veninde med blikket. Hun havde været på vej tilbage til Ravenclaws opholdsstue i tårnet, da Heather var kommet styrtende forbi hende på gangen, tydeligt oprevet og tilsyneladende uden at se noget som helst.

Et rasende skrig fik hende til at fare sammen, men afslørede også klart i hvilket retning Heather befandt sig og efter et par sekunder fandt Anessas blik omridset af en sløret skikkelse et godt stykke ude på græsset. Hun rynkede panden over det tydelige glimt af ild gennem regnen, før hun trak sin tryllestav op fra lommen, pegede spidsen af den mod sig selv, mumlede et hurtigt ”Impervius.” og satte så i småløb ud i regnen med kursen direkte mod veninden.

Regnende slog imod hendes ansigt og tøj, men prellede af uden at trænge ind, takket være den simple besværgelser. Den var dog stadig kold og hun skuttede sig mens hun trak sweatshirtens hætte frem over sit korte hår og så satte farten ned til hurtig gang som hun nærmede sig veninden. Hun rømmede sig hørligt da hun kom indenfor rækkevidde og stoppede nogle skridt fra den anden med rynket pande og et bekymret blik på hendes gennemblødte hår ”Heather.. Er du okay?”

[Heather Heartfield]

"Just close your eyes
...and let me set fire to the rain..."

¤ Anessa Yates ¤ Outfit ¤

En lyd bag Heather efterfulgt af en højlydt rømmen, fik hende til at hvile rundt, mens ilden atter samlede sig om hendes hænder. Hvem vovede...! Hun stoppede brat op ved synet af veninden stående i den styrtende regn og blinkede forvirret vand ud af vipperne, før hun slog ud med hænderne og sendte de pludseligt lidt større ildkugler væk fra sig. "SER JEG UD TIL AT VÆRE OKEY???" Hendes stemme knækkede over i ordene og som ilden sislede hen af græsset og fordampede uden at gøre videre skade, døde de sidste rester af flammer ud i hendes indre og ved hendes hænder.

I stedet brød hun ud i reel gråd og kastede sig om halsen på Nessie, hvor hun begravede ansigtet ved den andens skulder og hulkende sit hjerte ud. Langsomt svandt skællene ind, som vreden gled af hende med den faldende regn og hendes ansigt genfandt sin glatte, perfekte hud, som hendes hænder havde det efter kløerne var forsvundet. Hun hævede ansigtet og fandt venindens øjne med sine egne store, grå og våde. "Det' slut.... det kan ikke være andet... åh Nessie!" Hun skjulte ansigtet mod den andens skulder igen og gav tårerne frit løb uden mindste forsøg på at kontrollere gråden eller sine andre følelser. De var bare og ud over det hele. "Det var slet ikke...."

[Anessa Llewellyn Yates]

Be like a duck - Calm on the surface
but always paddling like the dickens underneath

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here

Anessa havde halvt rakt en hånd frem for at lægge den på Heathers skulder, men trak den skyndsomt til sig, da veninden vendte sig med et ryk. Hun spærrede øjnene tydeligt op over synet der mødte hende, men blev stående, selv da den anden skingert råbte et svar på hendes spørgsmål. Hun betragtede tavst ildkuglerne forlade den andens hænder og forsvinde i regnen og rystede så langsomt på hovedet ”Overhovedet ikke faktisk.” kommenterede hun lavmælt og lettere snusfornuftigt uden at røre sig ud af flækken.

Hun rynkede panden og følte en knude af ren medfølelse i maven da Heather brød ud i gråd og slog armene om halsen på hende. Hun lukkede selv armene om veninden uden tøven og strøg hende trøstende over ryggen uden at sige noget, ladende det være nok at hun var der.

Hun så forvirret og spørgende ud da Heather løftede hovedet og mødte hendes blik ”Hvad er slut? Thomas?” hun slap med den ene hånd og fumlede sin tryllestav frem igen, mens hun gentog sin tidligere besværgelse, dog denne gang rettet mod Heather. Selvom hun allerede var gennemblødt så hun ingen grund til at gøre det endnu værre. Mens hun stak staven væk igen fortsatte hun lavmælt ”Hvad er der sket, Heather?”

[Heather Heartfield]

"Just close your eyes
...and let me set fire to the rain..."

¤ Anessa Yates ¤ Outfit ¤

Heather klyngede sig til Anessa og lagde kun fjernt mærke til hånden, der strøg over hendes våde ryg, som hun ikke ænsede hvor våd hun var eller hvor kold. Det bævrede i hendes mund som hun nikkede ind mod skulderen og bare holdt fast, mens tårerne trillede ned over hendes eget og venindens tøj, blandende sig med den faldende regn for at forsvinde mod jorden. Det dæmpede ord af en besværgelse trængte ind og fik hende til snøftende at tage sig en smule sammen. Hun løftede hovedet en smule, men ville ikke, kunne ikke møde den andens blik igen.

"Jeg ved det ikke, men..." Hendes stemme skælvede og hun knyttede hænderne bag venindens ryg, trykkende hende tættere ind mod sig. "... hvordan kan det være andet? Åh Nessie! Jeg mistede besindelsen og...." Hun begravede endnu engang ansigtet i den andens skulder uden helt at have svaret på spørgsmålet eller givet nogen form for mening videre. "Han var bare så... så... så frustrerende tillukket og rolig! Og jeg..." Hun stammede sig videre med stemmen sløret af den andens tøj, mens hun holdt fast i Nessies trøje, lidt som en druknende til en redningskrans.

Så løftede hun alligevel hovedet op og en smule modvilligt fandt den andens blik. "Og jeg tror... jeg tror jeg slog ham...." Hun ville bare ønske den del ikke var sløret af vredens røde tåge, hvor følelserne havde haft frit råderum uden hendes bevidste indblanding eller sædvanlige beherskelse. Hun kunne ikke huske at have eksploderet sådan i årevis, hvis nogensinde siden hun var hel lille.

[Anessa Llewellyn Yates]

Be like a duck - Calm on the surface
but always paddling like the dickens underneath

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here

Anessa var en smule overvældet over venindens voldsomme reaktioner. Det var ikke lige den slags hun anså sig selv for at have mest erfaring i, andres kærlighedsproblemer. Det var ikke engang et problem hun selv plejede at have for alvor, indtil for ganske nylig. Men at yde bare en spinkel form for trøst ved at være der og holde om Heather, der kunne hun og gjorde det gerne, mens hun forsigtigt forsøgte at få listet grunden til hele dramaet ud af veninden.

Et øjeblik virkede det hele en smule komisk i hendes hovede, fordi Heather alligevel var et stykke højere end hende selv, men alligevel var det komplet ligegyldigt. Hun rynkede de lyse bryn under sweaterens hætte da veninden talte igen, men forholdt sig tavs indtil den anden igen gemte ansigtet ved hendes skulder ”Hvad kom I op at skændes om?” spurgte hun lavmælt undrende, velvidende at det nok mere kunne betegnes som et ret ensidet skænderi når det lige var Heather og Thomas der var på tale.

Hun løftede selv hovedet lidt da veninden gjorde og mødte de grå øjne med stadigt rynkede bryn. Sekundet efter Heather havde talt igen, røg brynene dog den stik modsatte vej og fortsatte et pænt stykke op i ren overraskelse ”Du tror.. du slog ham?” hun så forvirret på veninden ”Hvordan kan du ikke være sikker?” hvis hun selv havde slået nogen, og det var sket, var hun sikker på hun ville kunne huske det alt for klart.

[Heather Heartfield]

"Just close your eyes
...and let me set fire to the rain..."

¤ Anessa Yates ¤ Outfit ¤

Gråden sad stadig i Heather, men så hurtigt som hun havde tændt af og så hurtigt som hun var brudt sammen i gråd, så hurtigt følte det også som at hun løb tør for tårer. Hun løsnede forsigtig en hånd fra Anessas sweater, trækkende den ind i ærmet og derefter ærmet over ansigtet i et omsonst forsøg på at tørre vand og tårer væk, blot for at mærke flere trænge sig på, men med mindre intensitet bag. Hun snøftede og løftede langsomt ansigtet helt fra skulderen uden ellers at give det mindste slip i sit tag om veninden. En rynke pressede sig frem i hendes pande, mens hun med let bævrende læber bed sammen om underlæben og forsøgte at finde et svar på det alt for fornuftige spørgsmål.

”Jeg er ikke sikker…. Men….” Hun lukkede øjnene ganske kort, men åbnede dem igen da billedet af Thomas lukkede udtryk kun stod det tydeligere frem og fortsatte med lille og temmelig søle stemme. ”.. men det gik galt da han sagde jeg overreagerede….” Så det havde hun gjort – og lidt til. Tabt besindelsen fuldstændig og talt sig op i en eksplosiv spids, som ikke havde tålt et par velmente ord fra hans side. Hun var sikker på de havde været velmente.

”Ja, tror!” Hun gned hånden over ansigtet igen og vrissede lidt venindens tvivl, før hun tog sig sammen og knugede Nessie ind til sig i stedet. Hendes sædvanlige selvkontrol manglede stadig at vise sig på banen og mindst halvdelen af hendes udtryk og handlinger var uden mindste filter. ”Den sidste del af… er lidt tåget til du kom…” Hun så undersøgende på den anden og rynkede igen brynene uforstående. ”Men du kom og fandt mig her…?”

[Anessa Llewellyn Yates]

Be like a duck - Calm on the surface
but always paddling like the dickens underneath

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here

Anessa blev stående uden helt at vide hvad hun ellers skulle gøre og havde lige i øjeblikket glemt alt om den faldende regn, hvilket var en del lettere med den lille, praktiske besværgelse, der gjorde at intet af vandet trængte igennem hendes tøj eller blev hængende på hendes hud.

Hun rynkede brynene igen mens hun lyttede til Heather og nikkede kort med en opfordrende gentagelse ”Men?” hun forstod til stadighed ikke helt hvad det lige var veninden var faldet for ved den anden Ravn, men hun undlod klogeligt at kommentere på lige det faktum og sin egen mening omkring lige det. I hvert fald for det meste, nu var et af de tidspunkter ”Hvordan overreagerede?” spurgte hun og valgte den måde at spørge på fremfor sin sædvanlige sarkasme som hun var rimeligt sikker på ikke ville falde i god jord lige i øjeblikket.

Hun trak hovedet lidt væk over det skarpe svar, men sagde ikke noget før hun igen strøg den anden over ryggen og forsøgte at huske det hun havde lært om Willier i timerne og hvad Heather selv havde fortalt ”Så du gik bare helt blank?” hun løftede hovedet lidt og det trak let i hendes mundvige mens hun nikkede som indledende svar til det næste spørgsmål ”Selvfølgelig..” konstaterede hun og fortsatte så mens hun gav den anden et klem ”Du styrtede lige forbi mig på gangen uden at se en snus. Det virkede pludseligt en del vigtigere at finde dig end at sidde og stene foran pejsen i opholdsstuen.”

[Heather Heartfield]

"Just close your eyes
...and let me set fire to the rain..."

¤ Anessa Yates ¤ Outfit ¤

"Men det er lige meget... det var sikkert ingenting og alting, hvis du forstår...?" Heather så usikkert på Anessa ikke sikker på hun selv forstod. Irritationen i hendes indre havde blot bygget sig op og givet sig selv frit løb ved først givne lejlighed. Og det havde så været i dag. Hun tog blikket til sig og lod det falde hen over skulderen på den anden på dråberne der sprang i vandet på græsset. "Jeg overreagerede ikke!" Det kom lettere mumlende ud, før hun vendte tilbage til at se på den anden og mærkede en trækning i mundvigen reagere på det komiske og ikke så lidt tåbelige i den udtalelse og fik hende til at tilføje forlegent. "Altså ikke før han sagde jeg gjorde det..."

Hun rakte op og strøg det våde hår væk fra ansigtet med fingre der føltes sært stivnede og uhjælpsomme. "...Så råbte jeg vist og jeg tror måske jeg stak ham en, men..." Hendes stemme fortalte mere end noget andet end hendes flakkende blik om hvor lidt hun var sikker på om det der var sket fra temperamentet var tændt af. Nessies forsøg på at trække sig ved hendes skarpe hvæs, fik hende kun til at trække hende ind tættere og stryge fingrene kærtegnende over venindens nakke, mens hun kom med en dæmpet beroligende tyssen. Igen bevidst stoppede hun brat op og lukkede øjnene, mens hun trak vejret dybt ind og holdt det. Hun måtte holde op med at opføre sig så tåbeligt!

Den andens spørgsmål hev hende tilbage og hun nikkede først, før hun ændrede det til en hovedrysten, for så at møde den andens blik igen. "Ikke helt blank. Det er bare kun... glimt gennem en tåge jeg husker.." Et af dem var en klo-agtig hånd der lukkede sig om et håndtag og en gang der svømmede ud omkring hende. Så gengældte hun klemmet, mens hun endnu engang blidt strøg den anden over nakken og det øverste af ryggen. "Jeg så dig slet ikke..." Antydningen af et smil forsøgte at forme sig hos hende. "... men er glad for du syntes det... "

[Anessa Llewellyn Yates]

Be like a duck - Calm on the surface
but always paddling like the dickens underneath

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here

Anessa nikkede selvom hun i bund og grund ikke forstod noget som helst ”Det tror jeg, måske.” begyndte hun tøvende og tav så igen. Før hun nåede at tænke over det røg hendes øjenbryn lidt op over den andens benægtelse. Selv uden kløer og skæl var venindens temperament iltert og et øjeblik så hun sigende på hende uden et ord. Så var alvoren tilbage ved tilføjelsen og hun gentog et tidligere spørgsmål med en let omformulering ”Og hvad var det så lige han mente du overreagerede med? Det har du stadig ikke fortalt mig.”

Det mentale billede af Heather der stak Thomas en kindhest ville måske kunne have været underholdende, hvis ikke det var fordi Heather var tydeligt ulykkelig over situationen. Den hvæsende reaktion fik hende instinktivt til at gå et skridt tilbage, eller prøve på det, for hun nåede det aldrig før hun igen blev trukket tæt på veninden. Hun stivnede mærkbart ved følelsen af fingre der strøg næsten kærtegnende over sin nakke og rynkede brynene dybt, mens en ufrivillig kuldegysning gled op langs hendes rygsøjle og til sidst fik de små hår i hendes nakke til at rejse sig ”Heather..” fik hun beklemt frem nogenlunde samtidigt med, at følelsen af de vandrende fingre ophørte brat.

Hun tog en lille smule afstand, omend ikke fysisk, så mentalt og vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på det der lige var sket. Det kriblede stadig svagt i hendes nakke og hendes blik flakkede lidt da hun mødte venindens blik igen mens hun rømmede sig svagt ”Okay.. så den eneste der rent faktisk ved nøjagtigt hvad der skete, er Thomas?” hun fulgte sine naturlige instinkter og gav den anden et oprigtigt ment klem. Hun smilede svagt og åbnede munden for at komme med flere trøstende ord, men stivnede så i stedet igen, da Heathers fingre fandt tilbage til hendes nakke.

Hun spærrede øjnene lidt op mens endnu en kuldegysning strøg ned over hendes ryg og forplantede sig ud i kroppen på hende og trak så arme og hænder til sig, mens hun trak sig et skridt tilbage og så både forvirret og indtrængende på sin bedste veninde ”Heather. Stop lige det der, okay?” fik hun tøvende frem og løftede den ene hånd for at stryge sig over nakken uden helt at tænke over det.

[Heather Heartfield]

"Just close your eyes
...and let me set fire to the rain..."

¤ Anessa Yates ¤ Outfit ¤

Heather ignorerede uden de store anstrengelser eller synlig bevidst overvejelse venindens sigende udtryk ved hendes benægtelse og skar i stedet en lille grimasse ved den fortsatte prikken i detaljerne hun egentlig hverken kunne huske helt eller helt finde ord for. ”At køre på hvor jeg bare skulle tie…” Hun så væk. Hun svarede stadig ikke fuldt ud på det hun troede Anessa spurgte til, men hvad der havde tændt gnisten i hende så eksplosivt kunne hun virkelig ikke se havde nogen betydning nu. Det var trods alt ikke det, som det var blevet ved med at handle om – hvis det nogensinde havde.

Hun sukkede og så en smule overrasket på veninden, da denne stivnede under hendes fingre og med en nærmest beklemt stemme sagde hendes navn. Det spørgende i hendes blik, blev ikke mindre, som den anden så ud til at slappe af igen uden at hun havde gjort noget synligt for det. Hun lukkede fingrene om den andens trøjes stof. ”Umm, ja, men jeg kan jo dårlig spørge ham kan jeg?” Hun så veninden dybt i øjnene på en næsten udfordrende måde, der dog hurtigt gled af som hun mærkede tårerne vende tilbage til hendes blik sammen med en ubehagelig klump i halsen. ”Åh Nessie! Hvad hvis han slet ikke vil tale med mig mere?”

Det bævrede nu synligt ved hendes mund og frygten for at have mistet kæresten helt var eneste følelse tydelig i hendes øjne. Hendes fingres strøg over venindens nakke gik hende helt forbi til Nessie trak sig væk og lod hende stå forvirret, såret og forladt tilbage. ”Stop hvad…?” Hun lukkede armene om sig og mærkede rigtig kulden nu hun stod alene og våd i den og den faldende regn. Hendes blik var slået og hendes stemme kun en usikker hvisken ikke klar på en afvisning mere.

[Anessa Llewellyn Yates]

Be like a duck - Calm on the surface
but always paddling like the dickens underneath

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here

Anessa sagde ikke mere, men rynkede blot panden endnu dybere da Heathers ord stadig ikke forklarede noget som helst, men blot gjorde hende endnu mere forvirret. Klare fakta var altid at foretrække og hun så afventende på veninden med et fast blik, som kunne hun alene på den måde tvinge hende til at komme med nogle reelle oplysninger.

Heathers fingre mod hendes nakke udenpå hætten sammen med den beroligende tyssen fik dog hendes tanker grundigt afledt og hun rømmede sig let mens hun skuttede sig i forsøget på at ryste kuldegysningen af sig ”På et eller andet tidspunkt skal du vel se ham i øjnene igen.” konstaterede hun snusfornuftigt og ignorerede at hun selv havde gemt sig for og åbenlyst undgået Simon i flere dage før han konfronterede hende. Hun skød stædigt tanken fra sig og nægtede den mere plads i sit hovede og rettede igen sin opmærksomhed mod Heather med en lille skuldertrækning ”Så er det hans tab.” hun så alvorligt på den anden og mente det helt alvorligt. Hvis han ikke engang ville give veninden en chance for at forklare eller undskylde, så fortjente han hende heller ikke.

Hun stivnede igen da Heathers fingre igen ramte hendes nakke og reagerede instinktivt ved at trække sig væk over det underligt upassende i handlingen. Hun sendte veninden et ligeså forvirret blik tilbage og strøg hånden flere gange over nakken, som om der stadig sad noget usynligt og kildede ”Det der nakke-fis.” mumlede hun stadig beklemt og samlede så armene over brystet ”Gem det til ham der som mener du overreagerer.” hun rynkede brynene lidt og forsøgte sig med et smil der ikke helt brød igennem. Så sukkede hun let og gjorde et kast med hovedet i retning af slottet igen ”Kommer du ikke med ind i tørvejr. Du ender med en lungebetændelse hvis du bliver herude ret meget længere i det våde tøj.”

[Heather Heartfield]

"Just close your eyes
...and let me set fire to the rain..."

¤ Anessa Yates ¤ Outfit ¤

Heather mødte Anessas faste blik og holdt det i tavshed i hvad der føltes som en uendelighed for hendes flakkende sind, men ikke mere end en brøkdel af hvad hun under normale omstændigheder kunne og med et tydeligt nederlag til hende selv. Hun vendte blikket væk og skrabede med spidsen af sin sko i det bløde græs. "Jaja... vi talte .. eller jeg tog op at talt om åben og lukkethed - om at dele ting - eller ikke at dele ting." Hun sukkede og skælvede let som et vindpust ramte hendes ryg, før hun forsvarsberedt så tilbage på Nessie. "Han kan jo bare åbne munden og sige noget!" Hun bed endnu engang frustreret sammen og vendte ansigtet væk.

Hun så dog hurtigt tilbage igen, uvillig til at miste kontakten med sit faste holdepunkt, der her og nu kun bestod af Anessa. Resten var et virvar af forvirring, følelser og kulde. Hun slog dog blikket ned og mumlede et eller andet uforståeligt, men bekræftende til konstateringen. For hende var det en selvfølge, men alt for mange følelser var for tæt på overfladen til at hun kunne se hvorfor han ville se hende igen. Havde hun virkelig slået ham? Anessas næste ord fik Heather til at se op på hende igen med tvivlen atter fremme. "Mener du det?" Hun nussede venindens nakke let.

Reaktionen var voldsommere og helt modsat af hvad hun havde ventet og ramte hende som et slag i ansigtet. Hun trak sig selv lidt væk og knugede armene tættere om sig, mens hun så såret og forvirret på veninden. Så gik det op for hende hvad hun ubevidst havde gjort. "Undskyld. det var ikke..." Hun gik i stå og stod stadig med munden åben og så på Nessie. Så lukkede hun munden og rystede let på hovedet, som kunne hun få alt til at falde på plads ved det og svarede tørt tilbage. "Som om det ikke allerede er..." Hendes stemme døde ved ordet, om hun erstattede da hun fortsatte. "... var det.. du låner det bare lidt..."

Hun fulgte den andens blik først uforstående og så, som en større vanddråbe løb ned over hendes pande, nikkede hun forstående, men mumlede stille. "Der er heller ikke mere ild at slukke..." hun trådte frem mod den anden en smule tøvende, før hun forsigtigt fangede den andens arm og viklede sin om den, så hun kunne komme ind og gå tæt op af Anessa og den varme veninden udstrålede. derfra så hun skævt til siden på den anden og fandt et tyndt smil frem. "Du så ikke tilfældigvis min kontrol ligge og flyde på vejen efter mig?"

[Anessa Llewellyn Yates]

Be like a duck - Calm on the surface
but always paddling like the dickens underneath

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Heather Heartfield - Outfit: Here

Anessa rynkede kun panden yderligere da Heather blev den første til at se væk. Godt nok var hun stædig og udholdende, men hun vidste at Heather var det samme og at den anden absolut ikke plejede at give sig så hurtigt ”Noget bestemt han ikke ville dele med dig denne gang eller bare generelt?” spurgte hun lavmælt, velvidende at det ikke var første gang lige de forskellige meninger skabte splid mellem veninden og kæresten. Hun trak svagt på skuldrene da den anden forsatte forsvarsberedt og valgte klogeligt ikke at kommentere men nikkede i stedet bare med et svagt smil.

Hun stod nogle øjeblikke endnu blot med armene lukket om veninden og gav så alligevel sin mening ret klart til kende og nikkede langsomt en enkelt gang over spørgsmålet hun blev stillet ”Det gør jeg.” slog hun fast og var distraheret et øjeblik af fingrene mod sin nakke før hun tilføjede lavmælt ”Men en af jer skal sluge hippogriffen og være den første til at gøre noget.” hun så sigende på den anden og følte så igen de insisterende fingre mod sin nakke og trak sig et skridt tilbage med et forvirret blik og forklarede så svævende sin reaktion, mens hun igen strøg den ene hånd over sin nakke.

Hun udstødte en lille opgivende lyd og udtrykket på venindens ansigt og hele det lettere ynkelige skue hun udgjorde. Hun tog langsomt skridtet tilbage og stillede sig ved siden af veninden og lagde en arm om hendes skuldre ”Jeg er godt tilfreds med et kram ind imellem, okay. Det der er for underligt.” hun puffede blidt til den anden med hoften ”Du er optaget ikke. Jeg ville kun ende med mindst en måneds hjertesorger og det har jeg ikke tid til.” hun blev stående med armen om den andens skuldre og ventede, længere end det måske egentligt var og smilede så igen svagt da Heather talte ”Måske oppe ved maleriet af Sir Leon. Jeg synes jeg så noget ligge og glimte i hjørnet.” hun gav den andens skulder et klem og begyndt langsomt at gå tilbage mod slottet hvor hun var kommet fra.

[Heather Heartfield]

"Just close your eyes
...and let me set fire to the rain..."

¤ Anessa Yates ¤ Outfit ¤

”Bare generelt…” Heather holdt blikket vendt væk, mens hun kneb læberne sammen og lod alle muligheder for uddybning dø ud med sin tavshed. Ikke om hun ville tale mere om det, hvis hun på nogen måde kunne være fri! Der var kun så meget der kunne vades rundt i og så længe hun ikke selv helt var klar over hvad der var gået så galt og hvordan det helt havde udfoldet sig ville hun ikke tale om det. Hun mødte dog alligevel den andens lyse øjne igen og sukkede lidt ved den vedholdende forsikring. At hun havde veninden bag sig var rart hvor meget hun end følte hun ikke fortjente det lige nu. Så fnøs hun med følelse og gnisten af irritation steg frem i hendes blik igen. ”Det bliver ikke svært at gætte hvem det bliver…” Hun skar en lille grimasse, men vidste at sådan var det bare. Hun skulle bare finde sin kontrol først og lægge en plan for hvad hun skulle sige… om den så røg ud af vinduet igen var en anden sag.

Hun stivnede let, da Anessa kom tættere på igen og lagde så hovedet let ind mod hendes skulder. ”Så holder jeg mig til det…” Hun opgav på forhånd at undskylde mere for hendes fingres ubevidste kærtegn og lod det falde hen i et øjebliks drilleri. Det var nemmere at forholde sig til end at forklare noget hun ikke kunne forklare. Den andens luftige kommentarer fik et halvhjertet fnys som svar, mens hun lukkede øjnene og søgte efter en stump ro at vikle om sit oprørte sind, så kontrollen kunne genoptages. ”Umm eller ved en busk ved døren…” kom det lidt tamt. Hun havde ikke lyst til at grine, pjatte eller le. Kun til at komme i tørvejr og begrave sig under sin dyne hvor ingen kunne se hende.