Nightmares from a lost time

[Giovanni Polvani]

Sleep with one eye open, gripping your pillow tight
exit light - enter night, take my hand
we're off to Never-Neverland

Dedicated to: Paige Segall - Dressed like: This

Giovanni strøg Paige over håret nogle gange endnu, mens han lettere fascineret fulgte sin egen bevægelse over det lyse hår. Hendes snøften vækkede ingen medynk i ham og hans stemme forblev rolig og blød, mens han selv irettesatte hende for at fejle i en drøm. Han mødte hendes blik igen og belønnede hende med et smil der et øjeblik blottede hans tænder, men aldrig helt nåede hans mørke øjne alligevel "God pige.." han lod to fingre glide ned over hendes kindben for så at tage hånden til sig igen.

Han blik faldt et kort sekund til hendes tryllestav da hun slap den og det trak let i hans ene mundvig. Han kendte staven til mindste detalje og anerkendte det smukke håndværk der lå i den, før han igen løftede blikket til hendes ansigt da hun talte. Han kneb øjnene let sammen igen og lod hende tale færdig før han smilede igen "Jo.." svarede han kort og afsøgte hendes ansigt med blikket, sugende hendes håbefulde udtryk til sig "Jeg er sikker på du nok skal lære det. Før elller siden.." han rakte ud og lagde hånden over hendes mellem dem "Selvom jeg er færdig næste år, skal jeg nok holde øje med dig." fortsatte han, med et blik der stod i skarp kontrast til de ellers tilforladelige, beroligende ord. En slet skjult trussel om at der, selv når han ikke var der hver dag, ville vide hvad hun lavede.

[Paige Segall]

In the night, the stormy night
she closed her eyes and dreamt of paradise

Paige lod sig trøste og berolige af Giovanni og smilede vagt til ham over de to ord, der lige så vel kunne være blevet sagt af hendes far, Teo og Jack, men som var mere værd fra ham end fra de tre andre i hendes optik, uanset om han mente dem eller ej. Hans anerkendelse var en slags forsikring om at hun var på rette vej og lige nu ville hun gerne være en god pige for ham og få ham til at smile og stryge hende over kinden og håret som han gjorde, når hun gjorde noget rigtigt.

Hun nikkede til hans ord, en anelse ivrig, men mest af alt tilbedende. Hendes blik faldt kort til hans hånd ovenpå hendes, men hun trak sig ikke væk, selvom det kriblede lidt i hende efter det. Hun stirrede lidt ud i luften, men opgav at lade som om at hun ikke havde opfattet truslen, som hun blot smilede til ham. Modsat så meget andet han gjorde, skræmte ordene hende ikke det fjerneste og hun så temmelig uforstyrret på ham, da først hun havde samlet sig. ”Lover du det?” Det håbefulde var væk og hun så nærmere ud som om hun morede sig lidt.

Tag: Giovanni Polvani `´ Attire: Here

[Giovanni Polvani]

Sleep with one eye open, gripping your pillow tight
exit light - enter night, take my hand
we're off to Never-Neverland

Dedicated to: Paige Segall - Dressed like: This

Giovanni betragtede Paiges minespil og kropssprog intenst mens han selv talte og lagrede alle de små afsløringer den gav ham i sin hukommelse. Så trak han hånden til sig og gled ned på ryggen igen med en næsten munter lyd. Han så op i loftet et øjeblik og drejede så hovedet mod hende igen. Smilet var væk og hans blik udtrålede kun alvor "Det lover jeg." blev svaret, mens han holdt hendes blik fast et sekund eller to.

Han drejede hovedet væk igen da et gab pressede sig på og blev skjult bag en hånd "Har du tænkt dig at gå tilbage til din egen sovesal, eller bliver du her?" brød han så igen lavmælt stilheden, uden at se på hende og med alle tegn på at have mistet interessen for emnet, men også uden at afvise hende ved direkte at bede hende skrubbe af. Om hun blev eller gik var ham en smule ligegyldigt, så længe hun ikke forstyrrede ham mere end hun allerede havde gjort, hvor underholdende afbrydelsen end havde været.

[Paige Segall]

In the night, the stormy night
she closed her eyes and dreamt of paradise

Paige besvarede Giovannis blik uden at blinke og uden at smilet forlod hendes læber. Det forsvandt dog så snart hen vendte hovedet væk og hun var selv nået til samme overvejelse, da han brød stilheden igen. En svag rynke formede sig på hendes pande, før hun krummede sig lidt sammen ind imod ham, mere som en skødehund eller et lille barn end som en jævnaldrende pige.

Hun svarede derved ikke med ord, men var ganske åbenlys i sit kropssprog. Tryllestaven skubbede hun forsigtigt op ved siden af, men ikke under, hans pude, så den hverken var generende eller i fare for at blive knækket, når først de faldt i søvn. Hun ville måske have mumlet et tak, hvis hun troede han gav bare en lille smule for hendes taknemmelighed, men undlod for i stedet at være musestille sammenkrøbet og lukke øjnene.

Hendes lille skikkelse i den hvide kjole virkede nærmest angelisk som hun lå der i sin egen form for tryghed, der i virkeligheden ikke var særlig tryg. Imens hun faldt i søvn kravlede hun tættere ind imod den varme krop ved siden af hende og endte med det ene øre fyldt af lyden af et fast rytmisk hjerteslag, der ikke var hendes eget.

Tag: Giovanni Polvani `´ Attire: Here

[Giovanni Polvani]

Sleep with one eye open, gripping your pillow tight
exit light - enter night, take my hand
we're off to Never-Neverland

Dedicated to: Paige Segall - Dressed like: This

Giovanni havde allerede besluttet at lægge sig til at sove igen da han mærkede Paige krybe tættere på. Det sitrede svagt i hans mundvige uden at han sagde mere eller åbnede øjnene, men han flyttede sig heller ikke længere væk fra hende. Han slog øjnene op igen da han mærkede den svage bevægelse i puden og var fuldkommen klar over hvad den skyldtes.

Han strakte den ene arm lidt og listede den under hendes hovede, for selv at kunne ligge bedre og uden en arm der ville begynde at sove i løbet af ingen tid. Så faldt han til ro, uden at falde i søvn og lyttede i stedet fascineret til hendes åndedræt der blev langsommere og til sidst fandt ind i en rolig rytme der fortalte ham at hun sov. Han løftede hovedet lidt og skævede ud gennem sprækken i forhænget mod en anden seng i rummet, smilede triumferende for sig selv og lagde hovedet tilbage mod puden, lukkede øjnene og faldt snart i søvn igen, uden at overveje konsekvenserne hvis Paige blev fundet i hans seng midt om natten.

C L O S E D