|
Post by Evander Boothe King on Jul 12, 2012 22:23:31 GMT 1
When people run in circles It's a very, very mad world
Evanders blik gled ned af Elisias ansigt, som hun vendte sig om imod ham. Han kneb øjnene en smule sammen med et par rynker i panden og trak den frie hånd, der ikke var lukket om ølflaskens hals, op af lommen, imens han trak lidt på skuldrene. Inden han kom videre med et svar smilede hun til ham og det hev lidt i hans egne mundvige, da hun undskyldte. Hans blik blev tiltrukket af hånden, som børstede et par fnug af hans skjorte og han indså pludselig, at hun stod lidt vel tæt på. ”Det... Er okay.” Med antydningen af et smil på læberne trådte han et halvt skridt tilbage og strøg fingrene igennem håret igen.
Han kastede et blik op mod himlen og endte med at pege, som han kort så på pigen foran sig. ”Stjerner,” bemærkede han, imens han drejede flasken lidt rundt i en cirkel. Ganske rigtigt kunne de anes i hullerne mellem skyerne, der langsomt mistede deres røde glød fra solnedgangen. Han lagde nakken tilbage igen med et skævt smil og tog en enkelt dyb indånding. ”Hvad er svært?” Som han igen fæstnede sit blik på den jævnaldrende ravn tog han endnu en tår af øllen og hævede begge øjenbryn en smule.
Tag: Elisia ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Jul 12, 2012 23:00:57 GMT 1
We are going to loose our hearts tonight [/b] TAG - EVANWORDS - 331OUTFIT[/center] Elisia ville ikke snakke mere om hendes mindre hysteriske anfald og nøjedes derfor med at sende ham endnu et undskyldende smil som svar, hvorefter hun nikkede et par gange. Hun fulgte krøltoppens blik op mod himlen og kiggede op på stjernerne, som ikke var skjult af skyerne. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, det hele blev pludseligt lidt akavet, men hun prøvede at lade som om hun var meget fascineret af himlen. "Ja det er smukt." Kommenterede hun og lagde hænderne om på lænden, mens hun vippede frem og tilbage på fødderne.
Elisia vidste de fleste normale mennesker kiggede op på himlen om natten for at se på noget de fandt smukt, men hun havde dog længe fundet det ret gruopvækkende. Det tog noget tid for hende at lære ikke at kigge med paronoia op mod himlen konstant, som om månen ville nare hende og broren, men hun havde dog lært det nu. Heldigvis. "Åh det var intet.. Det må være alkohollen der får mig til at sige fjollede ting.." Hun grinede nervøst og strøg hurtigt håret bag ørene, mens hun stadig kiggede op på himlen. "Du virker slet ikke bange for noget.. Men det ligger vel også til jer Gryffindor elever." Bemærkede hun og vendte så ansigtet mod ham med et skævt smil, mens hendes løse lokker af hår svingede med rundt og svang sig om hendes ansigt og nakke, inden de faldt til ro igen.
|
|
|
Post by Evander Boothe King on Jul 12, 2012 23:54:29 GMT 1
When people run in circles It's a very, very mad world
Evander var reelt fascineret af himlen og behøvede ikke at lade som om, for at skjule at han ikke var komfortabel med at stå helt så tæt med Elisia. Hun var køn, bevares, men hun havde også lige kaldt hele den mandlige befolkning for ynkelige i et anfald af barnlig afmagt. Balancen var ikke helt genoprettet til hendes fordel og han foretrak lidt afstand, hvis nu hun skulle gå hen og blive fornærmet igen. På en eller anden måde var han på vagt, selvom det ikke virkede sådan. Hans blik fandt hendes med tilsyneladende ophøjet ro og han rynkede kun panden svagt undrende over svaret, før han trak på skuldrene og lod til at acceptere det.
Derpå fulge lidt af en kompliment og brynene fløj igen en smule op i panden på ham, før han fik stabiliseret sit eget ansigtsudtryk og klarede halsen. Tydeligt smigret og med et kortvarigt, drenget grin så han til siden, før han igen lod blikket finde hendes lyse øjne. ”Hvad fisker du efter?” Han så lettere drillende på hende, rømmede sig endnu engang og forsøgte at tørre smilet af sine læber. ”Gryffindorelever er også bange. Så vidt jeg ved står vi hverken for frygtløshed eller overmod. Handling, derimod. Handling frem for tom snak...” Blikket var sigende, som han atter engang stak den frie hånd ned i lommen og sank en smule sammen i ryggen. "Niks. Jeg kan ikke lade være med at tale om det. Jeg forstår bare ikke hvordan en fornuftig, handlekraftig, intelligent pige gider bruge sin tid på Burning Days små teselskaber."
Tag: Elisia ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Jul 13, 2012 9:32:46 GMT 1
We are going to loose our hearts tonight [/b] TAG - EVANWORDS - 294OUTFIT[/center] Elisia smilede skævt med et glimt i øjet da hun så hendes lille kompliment havde fungeret. Hun trak blot på skuldrene og gjorde smilet lidt bredere. Hendes blik vandrede rundt på de andre gæster og landede et sted ude i horisonten. "Ingenting, det virker sådan.. På den måde du snakker om tingene på, som om du ikke er bange for konsekvenserne" Hun vendte blikket mod ham, puffede ham drillende med hoften og grinede let, hvorefter hun smilede på en lettere påstået uskyldig facon.
"Er i virkelig det?" Der lå en tone af overdrevet overraskelse i hendes stemme og hun måtte bide sig selv i underlæben for ikke at bryde ud i grin. Elisia vendte sig mod ham da han pludselig fik et kompliment til hende skruet ind i hans sætning og hun hævede vantro øjenbrynene og lagde hovedet let på skrå. "Evan. Du undervurderer teselskabers magt og desuden.. Så har jeg overvejet at blive leder af den politiske gruppe, hvis de altså synes jeg er den rette til jobbet. Så kan det være min intelligens, fornuft og handlekraft kan blive brugt lidt mere end den bliver i øjeblikket" Elisia smilede skævt til ham og bed sig forsigtig i læben, mens hun fastholdt sit blik i løvens lyse øjne.
|
|
|
Post by Evander Boothe King on Jul 14, 2012 0:53:09 GMT 1
When people run in circles It's a very, very mad world
Evander rynkede panden en smule og gengældte kun temmelig vagt Elisias smil, som hun puffede til ham med hoften. Han rystede kort på hovedet og kneb øjnene lidt sammen, imens hans blik gled undersøgende over hendes ansigt, som for at aflure om hun mente det hun sagde eller ej. Det var i hvert fald stensikkert, at der var mange konsekvenser han frygtede og hver og en af dem var den direkte årsag til at han måtte gøre som han gjorde. Lige netop den forklaring dømte han dog, efter hendes lettere fjantede opførsel, som værende for alvorlig. Hun havde vist spurgt om han aldrig gav slip...? Noget i den stil. I hvert fald besluttede han sig for at lysne bare en smule op og forsøge. Han hævede begge øjenbryn en smule og smilede lettere skævt, før han himlede med øjnene af hende og fortsatte ud i en både opgivende og rosende salve til Burning Day – Om Elisia. Der var ikke noget af det han sagde, som han ikke mente, men naturligvis var der en agenda. Som altid.
Hendes svar gjorde hans lyse øjne smalle igen. Han betragtede hende tavst i et langt øjeblik og forsøgte at forestille sig hende som sin politiske modstander. Det trak lidt i hans mundvige og han rømmede sig, før hans frie hånd fandt et par uundseelige skægstubbe på kæben og kløede sig lidt i dem. ”Til at udvælge sorter og stel, mener du?” Han så på hende med et både drillende og udfordrende blik og lagde hovedet en kende på skrå. ”Som jeg forstår på de foregående ledere, så kræver det ikke intelligens, hvad du har, men derimod et kønt ansigt, hvad du også har. Masserne af indignerede, men passive, elever kan godt lide at have noget pænt at se på, når de taler om hvad man kunne gøre og hvad der er moralsk forsvarligt.” Smilende, men tydeligvis stadig indfanget af spindet, så han afventende på pigen foran sig, nysgerrig på hvad hun egentlig havde at byde ind med, hvis hun rent faktisk gik hen og blev leder.
Tag: Elisia ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Jul 16, 2012 16:56:19 GMT 1
We are going to loose our hearts tonight [/b] TAG - EVANWORDS - 294OUTFIT[/center]
Elisia afventede smilende hans svar på hendes mindre forsvar af teselskaber og grinede let af hans kommentar. "Uh ja - netop, men det er jo også meget vigtigt." Hun nikkede med en alvorlig mine, men smilede så skævt til ham og trak på skuldrene. På trods af deres lidt dramatiske samtale, hyggede hun sig dog med at snakke med ham lige i øjeblikket, da løvens humor og bemærkninger var ganske underholdende.
Den mørkhårede pige lyttede til hvad han havde at sige til hendes indrømmelse om hendes ønske, af hensyn til Burning Day og lagde hovedet let på skrå mens hun betragtede ham med en afventende mine. "Åh.. Sikke en sjov måde at give komplimenter på, det kunne tages som en fornærmelse hvis ikke du lige havde kaldt mig for intelligent og alt det der.." Bemærkede hun og hævede øjenbrynene, hvorefter hun tilføjede et drillende smil bare for at være sikker på han ikke tog det seriøst. "Men det er vel rigtig nok, jeg har heller ikke noget imod at dem jeg holder med er pæne at se på.. Også selvom det slet ikke er det vigtigste for mig." Påpegede hun til sidst og trak på skuldrene. Det var jo ikke fordi hun ville gå over til The Riddlers, bare på grund af et kønt ansigt.
|
|
|
Post by Evander Boothe King on Jul 23, 2012 11:57:56 GMT 1
When people run in circles It's a very, very mad world
Evander lagde hovedet en anelse på skrå og trak på skuldrene, uden at smilet forlod hans læber. Hendes muntre kommentarer efterlod ham en anelse i tvivl om præcis hvad hun egentlig mente hun ville tilføje den politiske gruppe, men det var trods alt relativt sikkert, at hun ikke var det værste bud på en leder. Så meget måtte han indrømme, om så i det mindste kun overfor sig selv.
En dyb indånding senere tog han sig en slurk af ølflasken, der snart var tom. Han betragtede hende undersøgende i halvmørket og kneb øjnene lidt sammen. ”Jeg har ikke noget imod at indrømme, at jeg synes du spilder din tid i Burning Day,” konstaterede han direkte, uden at slippe hende med blikket. ”Hvis du vil gøre en rigtig forskel, så er der både plads til hjerne og kønne øjne hos The Hallows. Du synes måske vi er for ekstreme, men hvorfor så ikke modificere tingene lidt? Jeg kan ikke tilbyde nogen lederplads, men du slår mig heller ikke som sulten efter den magt... Ikke rigtig. Bare... Retfærdighedssøgende.” Han så både nysgerrigt og lettere udfordrende på hende, uden helt at vide hvor han selv ville hen med sin opfordring.
Tag: Elisia ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Jul 23, 2012 13:03:20 GMT 1
We are going to loose our hearts tonight [/b] TAG - EVANWORDS - 332OUTFIT[/center] Elisia smilede let og kiggede op på krøltoppen mens han snakkede. Kortene kom vist på bordet nu, tænkte hun og anlagde en lettere flirtende attitude. Da han endelig var færdig lagde hun hovedet let på skrå og tænkte sig om et øjeblik. "Ja, men jeg er stadig meget ambitiøs, også selvom jeg måske ikke har en egentlig behov for magt - selvom jeg nyder at være vejleder" Svarede hun og rettede sig derefter op og blev mere seriøs.
"Altså Evan.. Det er sødt du bruger så meget tid på at få mig til at gå over til the Hallows, men desværre er jeg blevet stædig nu og du vil derfor aldrig kunne gøre det" Elisia sendte ham, for en kort bemærkning, et drillende smil og forsatte derefter: "Desuden, to partier, eller politiske grupper eller hvad vi nu skal kalde dem.. Står vel stærkere sammen mod the riddlers end hvis der kun er et og hvis jeg bliver leder i Burning Day skal der helt klart ske noget.. Om end jeg ikke er sikker på hvad endnu." Hun satte en finger mod sine læber og smilede derefter bredt til ham. "Men jeg er sikker på du har masser ideer vi kan hoppe med på" Hendes blik var smigrende og hun mærkede at hun efterhånden var træt af al den her snak og var mere interesseret i at udfolde sin kvindelige charme overfor ham, for at se om han bed på.
|
|
|
Post by Evander Boothe King on Jul 24, 2012 22:57:14 GMT 1
When people run in circles It's a very, very mad world
Evanders blik vandrede skeptisk over Elisias træk, uden at han valgte at kommentere på hendes ord. Han smilede blot antydningsvist, rystede lidt på hovedet og tog en enkelt dyb indånding, før han drak af flasken og tømte den sidste rest øl. Tanken om at Burning Day ville hoppe med på hans ideer var måske ikke helt så fjollet som den kunne virke, men det ville kun støtte hans udlægning af at de var medløbere, frem for at være selvstændige modstandere. Sådan var det. Det kom ikke ligefrem som noget chok, at hun fulgte grundlinjen lagt af Abott i det afsluttede skoleår. En lille skuffelse, måske, men ikke mere end det.
Han fugtede sine læber og skævede lidt til siden. ”Hvis du insisterer,” endte han med at svare, uden at virke enormt overbevist. Det trak lidt i hans mundvige og han klarede halsen. ”Lad os se på præcis hvor enige vi egentlig er, når det kommer til stykket.” Han hævede flasken i en tavs skål og så ind imod huset. ”Næste år. Tak for snakken, Elisia,” afsluttede han silkeblødt, uden helt at kunne lade være med at smage på hendes navn. Han sendte hende et smil, der var høfligt mere end så meget andet, før han drejede om på hælen og gik ind for at se på en form for drikkevare uden alkohol – og for at finde Betrys, som han havde planer om at få fat i inden aftenen nåede sit højdepunkt.
Tag: Elisia ~ Status:
[/color] [/size] CLOSED
[/center][/blockquote]
|
|