Diagonalstræde og Den utætte kedel.

[caroline]

20. December.

Snow is falling all around me,

Children playing having fun It's the season of love and understanding Merry Christmas everyone *

Carrie havde alle intentioner om at snurre en kort omgang og transferere sig direkte hjem til sine bedsteforældre lige i det øjeblik hun nåede ud i baggården, forsikret som hun var, om at Samuel ville forsvinde ud i menneskemængden imens Christiane slog sig ned på 'Den utætte kedel.' Da Christiane i stedet virkede som om hun havde ombestemt sig, slugte Carrie sine irriterede bemærkninger og vendte sig om imod den blonde pige med et ægte politiker-smil der kun så anstrengt ud for folk der virkelig kendte hende. Heldigvis var denne 'hallow' ikke en af dem.

“Hvorfor dog ikke?” Spurgte hun sukkersødt og modstod trangen til at lægge hovedet på skrå og virke reelt bekymret. “Der er rig mulighed for det – og nu kan du også få fred derinde.” Hun hævede et nærmest spøgefuldt øjenbryn, men nåede ikke at besvare pigens andet – ærlig talt ikke særlig kvikke – spørgsmål, da Samuel brillerede med endnu en upassende afbrydelse, tilsyneladende fuldstændig uopmærksom på at han lige var blevet smidt ud af en bar på hænder og fødder og i forvejen ikke just var i kridthuset hos nogen af de to piger. Hun fnøs og himlede blot med øjnene, holdende et tæt greb om både sine poser og sin selvkontrol. Hun havde mest lyst til at transferere sig væk lige på sekundet, men turde ikke efterlade Christiane alene i selskab med Samuel af fare for at slangen skulle finde på at gentage sine ord om hendes seneste store fejltagelse. “Drøm videre – og gør det et andet sted,” nåede hun at udspy, inden han lagde den ene arm omkring hende og tvang hende til at lade begge poser med gaver falde mod jorden for at hun kunne løsrive sig og gribe sin tryllestav. Få øjeblikke efter stod hun, med et blankt ansigtsudtryk, men et farligt glimt i de mørke øjne, og pegede direkte på Samuel med den korte hvide stav. Modsat hende, var begge de andre mindreårige og ville komme i store problemer hvis de udførte selv den simpleste besværgelse uden for Hogwarts mure. Carrie smilede, uden at det på nogen måde nåede hendes øjne. “Slip hende, Abott.”

Tag: Samuel Abott & Christiane Wolf


-------------------

* Merry Christmas everyone - Shakin' Stevens.

[Christiane Wolf]

Christiane trak på skuldrene og ville ønske, at hun bare kunne gøre det, Caroline sagde, men tvivlen, vedrørende om Caroline og Samuel havde været sammen, nagede hende. Hun ville gerne have et rigtig svar, ikke alt det der bøvl. Hun åbnede munden for at sige noget, men Samuel kom hende i forkøbet. Hun løftede øjenbrynene, mens hun lyttede til hans ord, men formede et diskret smil, da Caroline gav igen, og rettede på sit halstørklæde. Det blæste lidt mere end før, og fik Christiane til at stikke hænderne i sine jakkelommer, da hun ikke havde taget nogle vanter på. Der ville ikke gå tid før, hendes fingre blev iskolde, og hvert et køligt pust ville føles som nåle mod hendes hud.

Da Samuel uventet lagde armen om Christiane, rykkede hun til side for at gøre sig fri. Dog fik Caroline hende til at stoppe midt i sin handling og stirre overrasket på hende. Men det hun sagde, ændrede overraskelsen til irritation - blot fordi det kom fra Caroline. "Jeg kan sagtens selv klare mig," sagde hun roligt og undertrykte sin irritation. Hun tog sin højre hånd op fra lommen og skubbede Samuels arm ned fra sine skuldre, hvorefter hun vendte sig mod Caroline med hævet hånd. "Og hvad er meningen med staven?" spurgte hun i en mere alvorlig tone og flyttede ikke blikket fra Carolines øjne, der gav et besynderligt, mørkt skær fra sig.

[Samuel Abott]

Det kom som en overraskelse, den måde pigerne køligt afviste ham, ved at kaste armen væk. En smule skuffet trak han på skuldrene, og foldede istedet armene over brystet for at holde varmen. Hans jakke var ganske vist indenfor i baren, så kulden trængte hurtigt igennem den grå sweater. Hvordan skulle han nu få fat i den?
Tankerne blev skubbet til side, da Caroline i næste sekund pegede en faretruende tryllestav mod ham. Respekt havde han alligevel for tryllestave, så automatisk trak han sig lidt tilbage med et overrasket udtryk i øjnene. Først nu gik det op for ham, at den pige måske ikke var helt rask i hovedet. For det kunne da i hvert fald ikke være hans provokation der kunne fremtvinge sådan en reaktion?
Med et hævet øjenbryn, skævede han til Christiane for at se, hvad hun sagde til situationen. Han gav hende ret i kommentaren. ”Ja, hvad er der med den tryllestav?”

[/b], spurgte han småsurt, og lagde hovedet på skrå mod Caroline. Så kom Samuel med endnu en af sine malplacerede kommentarer, der ikke lige var passende at sige i den situation. ”Jeg synes ærlig talt vi skal lade Christiane bedømme, hvem af os det er der er loco her. Ham der siger sandheden, eller hende der trækker tryllestaven, bare ved en smule drilleri”[/b]. Samuel tog fingeren op til tændingen, og drejede rundt med en skør grimasse. Det var en hentydning til tidligere, hvor han havde set Caroline gøre samme bevægelse til Christiane, sandsynligvis omhandlende ham.
Carolines mørke blik, fik ham dog til at holde kæft. For hende, var det tydeligvis ikke en leg mere, og nervøst stirrede Samuel skiftevis fra tryllestaven der var rettet mod ham, til Carolines ansigt, hvis læber hvert sekund kunne affyre en dræbende besværgelse.


[/size]


TAGGED:: CAROLINE ABBEY & CHRISTIANE WOLF
WORDS:: 292
LYRICS BY:: SEX ON FIRE - KINGS OF LEON
CREDIT TO:: RORA AT HOS[/COLOR][/CENTER][/FONT][/SIZE]

[caroline]

20. December.

Time for parties and celebrations,

People dancing all night long. Time for presents and exchanging kisses. Time for singing Christmas songs. *

Carrie kommenterede ikke Christianes forurettede ord. Det var ikke hendes sikkerhed sagen handlede om, selvom hun ikke kunne sige sig fri fra at have en eller anden underlig beskyttertrang i sig for nogen mennesker, der valgte at vise sig på de underligste tidspunkter. Det var også gået op for hende, at hvis hun på nogen måde skulle få sin instinktive handling til at virke logisk, set med den anden 'hallows' øjne, var det netop den genre hun skulle over i. Hun kunne ikke så godt sige at hun havde fået nok at hans berøringer til yulefesten og bare gerne ville have lov at glemme sin fejltagelse, men hun kunne derimod sagtens spille den forurettede og chikanerede pige, der nu så ham gentage præcis samme mønster med en anden impliceret.

“Meningen er at få Abott til at forstå, at et nej betyder nej,” sagde hun roligt, hele tiden nervøs for at Samuel igen skulle fyre en af sine tirader omkring hændelsen af, men fast besluttet på ikke at vise sin nervøsitet. Hans følgende ordvalg udløste intet andet end et let hævet øjenbryn, men hun kunne ikke lade være med at være en anelse imponeret over hans vovemod – eller var det bare dumhed?

“Du mener ham der hallucinerer eller hende der protesterer imod at blive chikaneret? Jeg er træt af dine insinureringer, Abott. Bare gå – eller bliv forvandlet til en lille grissebasse.” Hun drejede staven i en cirkel og nikkede imod murstensvæggen, der var den eneste forhindring mellem Diagonalstræde og gården de stod i, uden at slippe drengen med øjnene.

Tag: Samuel Abott & Christiane Wolf


-------------------

* Merry Christmas everyone - Shakin' Stevens.

[Christiane Wolf]

Christiane svarede ikke Samuel, men bandede inde i sit hovede i stedet og trådte et lille skridt frem. "Gider du ikke gøre det med staven nede?" spurgte hun Caroline og kunne ikke forhindre irritationen, der flød ud. "Jeg regner ikke med at wonderboy her," hun nikkede mod Samuel, "har i sinde at trække sin stav." Det kunne godt være, at Caroline godt måtte udføre magi udenfor skolen, men det her, var simpelthen unødvendigt. Det kunne godt være, at der lå noget dybere i det, men eftersom ingen af dem gad give Christiane et rigtigt svar, gik hun ud fra det, hun vidste. Og det var sådan set ikke noget.

Christiane vendte og drejede sin fod en smule, da hun bare havde lyst til at gå. Men noget stoppede hende, og hun vidste ikke hvad. Måske havde hun ikke lyst til, at Caroline og Samuel skulle være alene, da det kunne føre til hvad som helst, eller også var det hendes stædighed, der virkelig gerne ville høre svaret. Men det virkede ikke som, at der var et svar forude. Et øjeblik stod Christiane blot og betragtede Caroline afventende, hvorefter hun rettede sig op igen og tog en diskret indånding. Men hvorfor gik hun egentlig så meget op i det. Hvis Caroline ville bedrage The Hallows, så måtte hun da gøre det. Hun var ikke den eneste betydningsfulde i gruppen. Christiane blev stående, men kunne hvert øjeblik godt finde på at gå.

[Samuel Abott]

Samuel himlede med øjnene over Carolines forklaring på den pludselige hævning af tryllestaven. Sikke en god undskyldning for at få ham til at holde kæft.
Hans blik fulgte hendes tryllestav der pegede hen mod muren til diagonalstræde. Et øjeblik tvivlede han ikke på, at hun var ærlig. Caroline ville uden tvivl få store problemer hvis hun forvandlede Samuel til en gris, og det ville egentlig more ham en smule. Men på den anden side, havde han heller ikke ligefrem lyst til at være en gris, og det skadede heller ikke at holde en eventuel mulighed for fremtidig intercourse åben, ved at føje hende.
Lidt ivrigt nikkede han til Christianes ord om, at han ikke ville hæve tryllestaven. Et slesk smil kom hurtigt til syne på læberne, da hun sagde ’Wonderboy’, men det forsvandt igen, da han så Carolines meget seriøse mine.
”Jaja da, så vil jeg da gå”, sagde han med et teatralsk suk. Med en påtaget bedrøvet mine, vendte han sig mod muren og trak forsigtigt tryllestaven. Den anden hånd stak han i vejret for at vise Caroline, at han ikke ville prøve på noget, som om hun var en temperamentsfuld gangsterboss der kunne true med at skyde hvert sekund. Efter at have slået let på murstenene, gled de langsomt til side og afslørede den lange, snørklede troldmands- og heksegade. Et øjeblik tøvede han, vendte sig om og sagde ”Caroline, min elskede. Selvom du benægter, vil jeg aldrig glemme vores stund sammen”. Så drejede hovedet sig en smule. ”Og Christiane – hvis du skifter mening, kan du bare komme ned i krypten og kalde på ’Wonderboy’. Jeg skal nok smide drengene ud af sovesalen, hvis vi skal bruge min seng”. Med et muntert smil og et glimt i øjet, havde han glemt alt om Carolines tryllestav, og trissede derfor gennem porten i godt humør og med hænderne begravet i lommerne.

//out



TAGGED:: CAROLINE ABBEY & CHRISTIANE WOLF
WORDS:: 311
LYRICS BY:: SEX ON FIRE - KINGS OF LEON
CREDIT TO:: RORA AT HOS

[/COLOR][/CENTER][/FONT][/SIZE]