Why so serious?

[Stuart Fellton]

A W E S O M E N E S S
When I get sad, I stop being sad and awesome instead!
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[/color]Jeg er ret vild med dig”, hviskede han. Stemmen smilede for ham, så ordene blev krydret med ekstra kærlighed. Så lod han læberne glide ned af hendes kindben, næsten uden at røre dem rigtigt, og møde hendes læber med sine.[/ul] [/justify]

[Imogen Ivory]

for STUART FELLTON
... why so serious?

Imogen åndede lettet lidt op, da han blinkede til hende og fik den knugende fornemmelse hun havde fået i maven til at forsvinde. Der var koldt i ugleriet, specielt for Imogen der havde glemt sin kappe, men i det øjeblik syntes hun ikke lige at bemærke det. Nervøsiteten forduftede, mens et lille, skævt smil brød frem på hendes læber og fandt vej op til hendes øjne. Hun var meget opmærksom på hans hænder imod hendes hofter og hans læber ved hendes øre. Hendes knæ føltes i et øjeblik som om de var lavet af smør, men alligevel formåede hun at blive på benene, selvom han havde slået dem væk under hende. I det øjeblik hans læber kærtegnede hendes kindben og landede på Imogens læber, koblede hendes hjerne sig automatisk fra og alle andre tanker forsvandt på magisk vis fra hendes sind. Hendes øjne faldt per automatik i, mens hendes arme foldede sig løst omkring hans nakke, alt imens hun ligeledes gengældte kysset. Da deres læber skiltes igen, kunne hun ikke lade være med at sukke tungt ind imod hans, for derefter at hæve blikket igen. ”Wauw, Stuart…” sagde hun lettere åndeløst, af mangel på bedre ord og kom uden at tænke over det, til at smile. Hele situationen var stadig lidt surrealistisk.

... this is the outfit

[Stuart Fellton]

A W E S O M E N E S S
When I get sad, I stop being sad and awesome instead!
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[/color]Jeg tænkte egentlig på..”, mumlede han. Han rømmede sig men genfandt sin normale selvtillid. ”Om jeg måtte invitere dig.. ud og spise, eller lave et eller andet sjovt?”, afsluttede han, hvorefter han smilede til hende. Om han regnede med et nej? Helst ikke. Men hvem vidste.. der stod måske en anden og lurede? Charles var vel ikke stadig en del af billedet? Ikke på den måde. Stuart stod og tænkte så det knagede. Det var altid tydeligt, fordi han generelt ikke tænkte så meget, og når han så endelig gjorde, var det en lun overraskelse for alle. ”Du må gerne bestemme. Du kan vel betragte det.. det som en date!”, sagde han og smilet blev bredere.[/justify][/ul]

[Imogen Ivory]

for STUART FELLTON
... why so serious?

Det kildede i Imogens læber, en let, prikkende fornemmelse, der hvor der var kontakt imellem de to. I et øjeblik glemte hun alt om Quidditch og kulde, bare for at indtage alle sanseudtrykkende der væltede ind over hende. Da de skiltes fald hendes arme automatisk ned af siderne igen, og hun ignorerede trangen til at stoppe dem dybt i lommerne på sine forvaskede bukser. I stedet foldede hun dem meget løst hen over sin mave, bare fordi hun ikke havde andre steder at gøre af dem. Hun lo næsten da Stuart proppede sine i lommerne, glad for at hun ikke havde gjort det samme. Imogen bed let ned i sin underlæbe, ude af stand til at lade være med at smile en lille smule. Faktisk var hendes tænder imod læben, det eneste der hindrede hende i at smile fjoget over hele femøren. Hendes kinder føltes varme da hans ord mødte hende, og hun kunne ikke hindre smilet i at bryde over hendes læber.”Det vil jeg gerne, Stuart,” svarede hun og overvejede tanken om en date. Hun havde ikke være på sådan en… siden hende og Edward slog op for snart to år siden. ”Rigtigt gerne.” tænderne fangede den ene side af hendes underlæbe igen, mens hendes blik blev fanget af hans. Hun burde sådan set få sendt sit brev og komme tilbage… før hun blev syg. Det kunne ikke være sundt at stå udenfor uden jakke i det kolde vejr.

... this is the outfit