|
|
Post by rose on Mar 6, 2011 23:50:41 GMT 1
Good girls
are sometimes the very worst of all
Tag: Donia Allaway
Later: Todd Monroy
Later still: James Mowett
Det var tre timer siden, at det store ur havde slået for sidste gang og på vanlig hvis informeret Hogwarts beboere om, at de allerede skulle have indfundet sig på deres respektive kollegiers opholdsstuer. Donia Allaway og Rosie Williams var fulgtes med deres veninder fra femte årgang op på sovesalen klokken ti. De havde trukket i nattøjet, lagt sig tilrette under deres dyner og tre kvarter senere, da al snak var døet ud og Mabelles snorken blev akkompagneret af Sofia og Danielles dybe vejrtrækninger, var de begge to stået op igen, havde iført sig varme trøjer og stukket fødderne ned i hver deres hjemmesko. Donia havde svunget sin skoletaske over skulderen og uden en lyd, og kun få fagter med hænderne, havde de forladt sovesalen igen for at liste ned af trappen til opholdsstuen. Der var ikke en sjæl tilbage i det store, hyggeligt lokale og Rosie fnes lavmælt, da de passerede det på deres vej ud. Hun åbnede døren til gangen og lukkede den igen, efter både veninden og hun selv var trådt ud. Så kiggede hun ser nervøst fra side til side og hævede tryllestaven i sin højre hånd en anelse. ”Lumos,” hviskede hun, før hun så til siden på Donia og smilede både bredt og nervøst på samme tid. Hun satte i gang ned af den første lange korridor og gjorde et kast med hovedet til veninden. ”Kom,” sagde hun lavmælt opfordrende. ”Der er ingen grund til at bruge længere tid end højest nødvendigt!”
|
|
|
|
Post by donia on Mar 7, 2011 0:39:37 GMT 1
tag: rosie williams - outfit
it will be the best memories
Donia kunne ikke helt huske hvordan hun var endt med at gå med til at gå på nattevandring sammen med Rosie. Det var sikkert bare fordi hun kunne være så pokkers overbevisende, eller det at Donia havde været optaget af andre tanker og ikke rigtigt havde været klar over hvad det var hun gik med til. Det var åbenbart ved at blive en vane. Det der med at gå senere ud end hun burde. Men nu var de altså på vej, og det var aaaalt for sent at vende om nu. Og på en eller anden måde ville Donia jo heller ikke gå glip af alt det sjove. Hun strøg en lok pandehår der havde undsluppet den rodede knold på hovedet om bag ved øret, før hun ligesom Rosie trak sin tryllestav og mumlede formularen der fik lys til at skinne klart for enden.
Med trippende skridt fulgte hun efter Rosie, uden at gå for langt fra hende. Hun gruede allerede ved tanken om turen tilbage, hvor hun ikke ville have veninden på en lige så… Tilstedeværende måde. ”Hvorfor er det nu lige vi gør det her igen?” hviskede hun og skævede over sin ene skulder. Med den ene frie hånd trak hun den åbenstående cardigan lidt længere sammen og hankede op i skoletasken, før skuttede sig lidt over kulden i luften.
[/blockquote]
|
|
|
|
Post by rose on Mar 7, 2011 11:17:57 GMT 1
Good girls
are sometimes the very worst of all
Tag: Donia Allaway
Later: Todd Monroy
Later still: James Mowett
Rosie drejede hovedet imod Donia imens hun gik ned af gangen. Hun bevægede sig langsomt og forsigtigt og sørgede for at hæve fødderne ordentligt fra gulvet hver eneste gang hun tog et skridt, så de røde og sorte hjemmesko, med de umådelig grimme små mariehøner, ikke slæbte hen af stenene og lavede unødige lyde. Hun smilede skævt af sin bedste venindes evige nervøsitet og hævede en finger til læberne, før hun blinkede og alligevel svarede på spørgsmålet. ”Fordi vi er lige så seje og modige som enhver fra Gryffindor, Don,” svarede hun lavt, men bestemt og overbevist. Hun hævede tryllestaven et stykke længere op i luften og så ned for enden af den tomme gang de befandt sig på.
Rosies mindreværdskomplekser over at være blevet placeret på Hufflepuff modsat det meste af resten af Ivory familiens modige små yndlinge, havde aldrig været tydeligere. Argumenter om at hendes kusine Emma også var en grævling havde aldrig hjulpet på sagen. Emma var en klodset og omtåget lille mus, der aldrig lavede ballede. Rosie havde ingen ambitioner om at være sådan. Hun kunne godt lide spændingen ved at bryde reglerne, selvom det ikke var den, der havde fået hende til at hive Donia med ud på en natlig udflugt denne gang. ”Og fordi der er sjovt!” hviskede hun. ”Du kan lige se det for dig. Gryffindor-eleverne, der kommer gående på vej til morgenmaden og så ser den gamle rustning deroppe med skinnende gule trusser og bh. Det bliver smukt!” Hun fnes lavmælt. ”Todd får sgu da et føl og gamle Mavericks mundvige bliver trukket endnu mere nedad end de allerede er.” Rosie tav, da de nåede gangens ende og skulle passere igennem en kort, smal korridor, for at komme op til en af de utallige trapper. Hun drejede sig imod veninden, inden hun satte en fod på det nederste trappetrin, og smilede opmuntrende.
|
|
|
|
Post by donia on Mar 9, 2011 10:24:32 GMT 1
tag: rosie williams - outfit
it will be the best memories
Donia trak cardiganen lidt længere sammen om sin overkrop, mens hun fortsat blev ved med at se sig over skulderen. Hun havde nu aldrig været den store eventyrer, men det var måske også derfor hun havde sagt ja. Eller i hvert fald en del af det. Donia rynkede på panden over Rosies svar. ”Det var en rigtig dårlig grund.” svarede hun lavmælt, med et irettesættende tonefald. Alligevel kunne Donia dog ikke lade være med at smile svagt for sig selv, før hun od tryllestaven skifte hånd, fordi et maleri af en tudsegammel heks på væggen var begyndt at brokke sig lidt for højt over at blive blændet på den måde.
Donia trak tøvende på skuldrene og klukkede lavmælt. ”Okay, så! Det er lidt sjovt… Men vi får så meget ballade hvis nogen opdager os…” begyndte hun, men lod ordene dø ud i takt med at Rosie fortsatte. Donia fnes. Hun måtte give hende ret… Det ville sandelig være godt. Donia ville næsten ønske hun kunne være der til at se det. ”Vi skulle have taget et af vores halstørklæder med… Bare lige for at understrege hvor vi er fra.” Donia klukkede lidt igen, men tav da hun mente hun hørte et eller andet bag dem. Hun kunne dog intet se i tryllestavens skær og blev enig med sig selv om at det var ren og skær indbildning. ”De får da alle sammen en hel hesteflok” sagde hun med en nervøs latter, over tanken om rektor der fandt gerningsmændene. Eller pigerne, var det vel nærmere.
[/blockquote]
|
|
|
|
Post by rose on Mar 10, 2011 16:30:56 GMT 1
Good girls
are sometimes the very worst of all
Tag: Donia Allaway
Later: Todd Monroy
Later still: James Mowett
Rosie flyttede hurtigt blikket til Donia og måtte tage sin frie hånd op for munden for at kvæle sin latter over den selvretfærdige og irettesættende tone i venindens ord. Hun fnes og flyttede først sin hånd igen, da hun havde styr på hvilke lyde, der forlod hende. Da det skete, var Donia allerede videre i teksten og Rosie smilede skyldbevidst. ”Ja, ja, ja,” hviskede hun. ”Men der er ikke nogen, der opdager os.” Hun listede op af det første sæt trapper i de grimme sutsko, der dæmpede hendes skridt mærkbart mere end nogen almindelige sko ville have gjort. Hun rakte sin frie hånd ud og klappede sin bedste veninde lidt på skulderen med et beroligende smil, der blev skævt ved Donias glimrende forslag. I et kort øjeblik overvejede Rosie at vende rundt og styrke tilbage på sovesalen efter et halstørklæde, men så ombestemte hun sig og tog hurtigt trappens sidste par trin med et par lange skridt. Hun svingede direkte omkring rundingen og fortsatte på den næste. ”Det havde været fedt,” medgav hun, lettere forpustet efterhånden. Smilet lå stadig på hendes læber, men hun tav, som de bevægede sig hurtigt og stille op af de mange trapper til de nåede syvende sal. Hun gispede efter vejret og bøjede sig ned, med et halvkvalt grin. Da hun rettede sig op igen, kørte hun en hånd over sin let svedige pande og igennem sit hår, før hun så over på Donia og pegede med den ene arm ned af en gang. ”Dernede,” stønnede hun lavmælt forpustet. ”Dernede og til venstre.”
|
|
|
|
Post by donia on Mar 13, 2011 19:50:52 GMT 1
tag: rosie williams - outfit
it will be the best memories
Donia rystede let på hovedet af Rosie, og bed yderligere kommentarer i sig. Modsat Rosie, havde Donia ikke det mindste problem med at begge hendes ældre brødre var på Gryffindor, da Donia var udmærket tilfreds med Hufflepuff. Desuden tvivlede hun på, at hun overhovedet ville turde bevæge sig rundt i løvernes opholdsstue. Hun kunne slet ikke forestille sig hvad der foregik der. Donia skar en utilfreds grimasse. ”Du er ulideligt selvsikker nogen gange… Det ved du godt ikke?” Et smil brød over hendes læber, og tav da de begyndte at bestige endnu et sæt trapper. Donia snøftede en enkelt gang, og prøvede på at skjule et host. Hun burde ligge under sin varme dyne nu. Ikke blive mere forkølet ved at liste rundt på slottet.
”Mmmh.” Donia nikkede, og sendte Rosie endnu et smil. ”Rigtigt godt…” svarede hun, allerede forpustet. Donia opgav ligeledes at sige mere, men hankede bare beslutsomt op i skoletasken igen. Hun gispede et par gange, efterhånden som trapperne ind i mellem bevægede sig under dem, uden at bryde sig om ikke at kunne komme nogen vegne, mens de bevægede sig frit i luften. Donia var ikke den største fan af de evigt skiftende trapper, og det var noget af det hun bedst kunne lide ved at have opholdsstue i stueetagen. ”Hvordan ved du overhovedet hvor deres opholdsstue er?” hviskede hun til Rosie, da de endelig nåede syvende sal. Hun havde hverken kunne lokke det ud af sine brødre, Alexander eller Joshua. Og Todd havde hun ikke engang gidet spørge om det.
Efter Rosies vejledning, bed Donia ned i sin underlæbe. ”Okay… Er det så nu, du…?” spurgte hun, uden at afslutte sætningen helt, fordi det krævede for meget, med det anstrengte åndedræt.
[/blockquote]
|
|
|
|
Post by rose on Mar 14, 2011 19:03:19 GMT 1
Good girls
are sometimes the very worst of all
Tag: Donia Allaway
Later: Todd Monroy
Later still: James Mowett
Rosie kvalte et grin og rakte en hånd ud for at purre op i venindens hår, inden hun hævede farten og trissede hurtigt op af trappen. Der var nærmest evigt langt helt op til syvende sal og Rosie var rød i kinderne, da hun hev efter vejret på de øverste trin. Hun drejede hovedet imod Donia og så sigende ud. ”Tror du ikke også, at de ved, at vores ligger i stueplanet?” Fik hun hviskende frem, imens hun fik pusten. Hun så sig formålsløst lidt vagtsomt fra side til side og betragtede veninden med et spøgefuldt smil. ”Nu jeg hvad?” spurgte hun drillende og måtte endnu engang dække sin mund til, for at dæmpe et fnis. Hun vrikkede lidt med øjenbrynene og fiskede sin tryllestav frem fra en inderlomme. ”Men jo. Jo før jo bedre, egentlig,” sagde hun lavmælt og trak vejret dybt ned i lungerne. ”Husk nu – helt på rustningen og så smid resten af mit tøj i tasken. Jeg forvandler mig når vi er helt nede igen.” Hun så sigende på Donia og pegede sin stav imod sig selv. Et par mumlende ord fulgte, inden staven faldt til jorden, som så mange gange før, og forvandlingen begyndte. Rosies næse begyndte at skifte form og blive mindre, imens hendes hår så ud til at forsvinde delvist ind i hendes hovedbund. Hår dukkede op andre steder imens hendes ører voksede og strittede direkte op og ud i luften. Hendes mørke øjne blev fuldstændig sorte og det hvide i dem virkede til at skrumpe væk inden hun med knapt en lyd, så ud som om hun forsvandt og kun efterlod en tøjbunke. En dæmpet brummen kom fra bunken og en skovmår kæmpede sig ud af de ene bukseben. Den havde præcis samme pelsfarve som Rosies hår var, udover på de lyse ører og i den hvide krave omkring dens hals, og den så op på Donia med et blik, der var alt for intelligent til at tilhøre et ikke-magisk dyr.
|
|
|
|
Post by donia on Mar 16, 2011 20:41:29 GMT 1
tag: rosie williams - outfit
it will be the best memories
Donia slog let ud efter Rosies hånd, da veninden rodede i håret på hende, med et sigende smil på læberne. Én ting var sikkert: Donia var pokkers glad for at hun ikke boede på Gryffindor lige nu. Hun ville da slet ikke kunne holde til de trapper femten gange i døgnet, eller deromkring. ”Det er jo faktisk meningen det skal være en ældgammel hemmelighed, at du ved det…” gav hun igen, med et ikke ligeså godt argument som det Rosie var kommet med. Nok var det rigtigt, men altså, det ændrede ikke på det faktum at mange vidste hvor hinandens opholdsstuer var alligevel…
Donia holdt næsten vejret, da Rosie bekræftede hendes ord. ”Ja, ja. Du har sagt det mindst hundrede gange… Jeg har forstået det!” hviskede hun lettere utålmodigt, netop som Rosie begyndte sin transformation. Det var ikke første gang Donia så det, men det fascinerede hende alligevel, og et smil voksede frem på hendes læber. Det var et flot stykke magi. Det var det altså. Donia dykkede ned på hug da Rosie forsvandt, og begyndte straks at skrabe tøjet sammen, og putte det ned i sin skoletaske, på nær det skriggule undertøj. ”Det er nogenlunde rent, ikke?” hviskede hun til skovmåren med et tvivlsomt ansigtsudtryk, før hun alligevel samlede det op. ”Kom så,” tilføjede hun, før hun rejste sig op igen og hurtigt begyndte at bevæge sig over imod rustningen der bare stod og ventede på at blive anstændigt påklædt. Med et par nervøse blikke over skulderen, begyndte Donia det lettere bøvlede arbejde med at smække undertøjet på den store metalæske.
[/blockquote] |
|
|
|
Post by rose on Mar 16, 2011 22:29:58 GMT 1
Good girls
are sometimes the very worst of all
Tagged:
Donia Allaway
Todd Monroy
Skovmåren betragtede Donias arbejde med at stuve dele af tøjbunken ned i skoletasken. Den hvilede sin vægt på de bagerste poter og lagde hovedet lidt på skrå, imens den blottede halsen fuldstændig, for at se helt op på hende med hovedet lidt på skrå. Ved hendes spørgsmål lød en fornærmet lyd fra den og den rettede sig op på alle fire for at træde oven på hendes hjemmesko uden den store vægt bag, men med tydelig signalværdi. Som om hun ikke havde skiftet undertøj lige før de gik.
Det lille rødbrune dyr rystede sig lidt og efterlod en anelse pels ved bevægelsen, før den traskede direkte i kølvandet på Donia og hoppede lidt på stedet, da de sammen nåede den rustning, der hele tiden havde været deres mål. Den så op og ned af gangen med et vagtsomt blik, før den snusede ind og kneb øjnene lidt sammen. Derpå spærrede den dem vidt op og udstødte en lav, pibende lyd. Dens pote landede oven på Donias hjemmesko igen og den tappede vildt op ned med den, for at påkalde sig hendes opmærksomhed.
Desværre var Rosie, i form af skovmåren, og hendes utilvænnede sanser lidt for sent på den, og inden det for alvor lykkedes hende at få veninden til at reagere, indså hun, at årsagen den lidt for bekendte lugt hun havde fået fært af, allerede måtte have opdaget dem. Hun stivnede, peb igen og drejede sig så rundt imod Todd.
|
|
|
|
Post by todd on Mar 16, 2011 23:42:56 GMT 1
(The night draws stars and women),
(IN A BETTER LIGHT.)
[/size] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] Todd tog de sidste trin på trappen til syvende sal to ad gangen. Han var ved at være færdig på sin aftenrunde og var mildest talt glad for udsigten til snart at kunne kravle under dynen i sin seng på sovesalen. Han skar en grimasse og var lige ved at grine for sig selv, da han kom i tanke om hvad Alex havde fortalt om selvsamme sovesal. Så skar han en lille grimasse og drejede ned ad gangen i retning af opgangen til tårnet og Gryffindors opholdsstue bag portrættet af den fede dame.
Han gik uden at gøre noget for at dæmpe sine skridt. Så tit skete det alligevel ikke, at han stødte ind i andre end en af deres professorer, på de sene runder. Han nåede dog ikke så langt før en metalisk lyd fik ham til at stoppe nogenlunde samtidigt med, at han fik øje på et svagt lys et godt stykke længere nede ad gangen. Han rynkede panden og trak sin stav op fra lommen i joggingbukserne og satte i gang igen, en smule på vagt. Efter endnu nogle få skridt kunne han se en lille skikkelse stå ved rustningen han passerede flere gange hver dag og han satte farten lidt op, uden at lave ret meget støj i de bløde sko.
Han rynkede panden om muligt mere, da en klar piben fra et dyr blandede sig med den metaliske skramlen og han løftede sin stav og gav sig åbenlyst til kende med et enkelt ord "Lumos!" spidsen af hans stav lyste op og han stoppede igen, da personen ved rustningen vendte sig om mod ham. Overraskelsen stod malet i ansigtet på ham og han bemærkede i første omgang ikke det lille pelsdyr ved hendes fødder "Donia??" han så vantro på hende og gik et par skridt nærmere, mens han forsøgte at se hvad hun havde gang i "Hvad hulen laver du??" han stoppede, stadig med sin lysende tryllestav hævet og så afventende på hende, mere overrasket end vred. [/blockquote] TAG Donia Allaway & Rosie Williams
TIME Nat
WORDS 371
NOTES ---
OUTFIT here |
|
|
|
Post by donia on Mar 18, 2011 9:50:27 GMT 1
tag: rosie williams - outfit
it will be the best memories
Donia fnes for sig selv og rystede foden lidt da Rosie protesterende bankede til den. ”Ja, ja… Jeg tjekkede bare.” mumlede hun, ligeglad med at hun ville lyde komplet vanvittig for malerierne på gangen, der ikke havde opdaget skovmåren. Donia småløb næsten ned af gangen, mens hun ind i mellem skævede til Rosie, af frygt for at hun ved et uheld ville komme til at træde på hende.
Donia mumlede noget for sig selv om dumstrighed og unødvendighed mens hun baksede med at få underdelen på rustningen, men smilede dog tilfreds ned til det lille pelsede dyr, da det langt om længe lykkedes. Donia var allerede i færd med at vikle overdelen ud, og bemærkede først ikke Rosie der prøvede på at komme i kontakt med hende. Da dyrets insisteren blev voldsommere så Donia ned på den, uden at bemærke lyskeglen der nærmede sig i baggrunden. Først da lyset blændede i hendes øjenkrog drejede hun forskrækket rundt, uden at kunne se hvem der bar staven på grund af skæret. Hånden med BH'en fløj om bag på ryggen, mens hun prøvede at puffe skovmåren om bag sit ben. ”Jeg…” begyndte hun, men stoppede tøvende da det gik op for hende hvem det var.
[/blockquote]
|
|
|
|
Post by rose on Mar 18, 2011 16:05:50 GMT 1
Good girls
are sometimes the very worst of all
Tagged:
Donia Allaway
Todd Monroy
Skovmåren løb rundt i en enkelt energisk cirkel, inden den optog sin rolle som vagt og lykkedes med at advare Donia lige præcis i tide til, at hun kunne nå at opdage forstyrrelsen, men ikke så hun havde den ringeste mulighed for, at nå at stikke af. Synet af Todd, da begge ballademagere drejede sig imod ham, tvang en lav, nervøs piben fra det lille pelsede dyr. Donias puffende, insisterende fod sendte et ret tydeligt signal, men Rosie var ikke nogen kujon og selvom synet af deres fælles ven ikke ligefrem var et behageligt et i situationen, så havde hun ikke tænkt sig at skule sig bag sin veninde. Det virkede også en anelse formålsløst. Todd skulle såmænd nok opdage hendes tilstedeværelse alligevel. Hun trådte atter engang ned på Donias fod med begge forpoter og knurrede lavmælt. Hendes lille hoved var konstant hævet i et forsøg på at følge med i begivenhederne og i et kort øjeblik overvejede hun at løbe ind i rustningen for at forvirre Todd, så både hun og Donia ville få en mulighed for at stikke af.
|
|
|
|
Post by todd on Mar 19, 2011 15:38:36 GMT 1
(The night draws stars and women),
(IN A BETTER LIGHT)
[/size] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] Todd sænkede sin stav lidt, så den ikke blændede den yngre pige mere end højest nødvendigt. Han tog dog ikke blikket fra hendes ansigt. Så bare lige dele strengt og forvirret på hende. Han var fuldt klar over, at hun gemte noget på ryggen og han gik et lille skridt nærmere hende og rustningen "Du, burde ligge i din seng..." han rynkede panden let og så på rustningen mens han fortsatte "Syv etager længere nede et eller andet sted." en bevægelse fangede hans opmærksomhed ved hendes fødder og han så kort ned, kneb øjnene lidt sammen og så så på Donia igen med et afventende blik.
Han fik øje på noget gult der lidt for meget lignede underbukser og han kom et øjeblik til at smile lidt for bredt, før han med staven pegede mod rustningen "Er det dine?" han flyttede staven igen, så den pegede ned mod hendes fødder og skovmåren, som han ville kunne kende hvor som helst. Han så på det lille dyr med et strengt blik og under det et lille smil "Eller skal jeg gå ud fra der er en ret indlysende grund til du følte trang til pels, Rosie?" han lod blikket glide søgende fra Donia til Rosies lille pelsede skikkelse. Han slog et lille slag med staven så lyset dansede og blikket på Donia blev spørgende "Hvad har du på ryggen, Donia?" [/blockquote] TAG Donia Allaway & Rosie Williams
TIME Nat
WORDS 273
NOTES ---
OUTFIT here |
|
|
|
Post by donia on Mar 21, 2011 10:03:50 GMT 1
tag: rosie williams - outfit
it will be the best memories
Donia havde det lidt som et dådyr fanget af en bils forlygter, og hun vippede tøvende frem og tilbage på fødderne, uden at vide hvad i alverden hun skulle gøre af sig selv. Hun åbnede munden for at sige noget, men kunne stadig ikke rigtigt finde nogen ord, for at forsvare sig selv. Fordi Donia var udmærket klar over at hun burde være meget længere nede, men hun kunne ikke rigtigt komme afsted med at forklare noget, uden at bringe Rosie ind i det. Men Rosie var åbenbart ikke i samme forestilling, og Donia skar en grimasse da dyret trampede hårdt ned på hendes fod igen, og fik Donia til at træde et halvt skridt tilbage. Donia kunne ikke få sig selv til at se op på Todd, og hun havde det mildest talt fysisk dårligt. "Jeg ved det godt…" mumlede hun uhørligt, og så fast ned på sine fødder, som Rosie cirklede omkring. Donia måtte dog se op ved hans spørgsmål, og mærkede i mørket hvor røde og varme hendes kinder pludseligt blev. Hun nåede igen ikke rigtigt sige noget før Todd fortsatte, med en direkte henvendelse til Rosie. Før Donia kunne nå at stoppe sig selv, begyndte ord at vælte ud imellem hendes læber. "Rosie har ikke gjort noget! Hun… Hun fulgte kun efter, fordi jeg var dum nok til at gå ud alene… Hun prøvede på at … Ja…" Donia mumlede heftigt, og slog blikket ned imod jorden igen, udmærket klar over hvor dårlig hun var til at lyve. Hendes hænder strammede krampagtigt grebet om BH'en på ryggen, da han spurgte ind til det, og så forskrækket op. "Ikke noget!"
[/blockquote] |
|
|
|
Post by rose on Mar 23, 2011 11:51:07 GMT 1
Good girls
are sometimes the very worst of all
Tag:
Donia Allaway
Todd Monroy
Rosie rykkede sig ikke ud af stedet, men stod med sine poter plantet oven på venindens hjemmesutter. Hun sænkede hovedet da Todd begyndte at tale og så ud som om hun var blevet taget i at spise en af sine klassekammeraters gnaver-kæledyr og skammede sig over det.
Da løven henvendte sig direkte til hende, kunne hun ikke tilbageholde et lavmælt piv. Hun så ikke op men trådte ned fra Donia og rykkede lidt på sine spinkle, benede små skuldre. Venindens forsvar fik hende dog til at virre forundret med hovedet og hun knurrede, inden et direkte hvæs forlod hende og hun løftede sig op på bagbenene med en indigneret lyd. Hun plantede sine forreste poter kortvarigt imod Donias ene ben, inden hun sank ned på alle fire igen.
Det var problematisk at give udtryk for noget som helst helt klart til mennesker, som aldrig helt forstod signalerne fuldstændig, men hun mente alligevel, at have været rimelig klar denne gang. Ingen anden end hun selv skulle tage skylden for noget som helst og slet ikke hendes bedste veninde.
Når alt kom til alt var det jo også bare Todd, og selvom hun synes, at det var frygtelig pinligt, sådan at blive fanget midt i hvad der vel var en ret barnlig narrestreg, så kunne hun ikke forestille sig, at deres fælles ven ligefrem ville slæbe dem med hen til deres kollegieoverhoved for det. Hun bakkede lidt og skævede til sin egen gule bh i Donias hænder. Hvis nu hun bare lige...
Inden hun egentlig nåede at tænke tanken til ende sprang hun, med det gule klædestykke som mål, og lukkede tænderne omkring stoffet. Hun flåede i det og landede på stenene igen, inden hun drejede rundt og pilede imod den trappe begge piger var kommet op fra.
|
|
