Don't disobey, answer to me...

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] say if you wanna play
F O L L O W * D I R E C T I O N
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenellas nu betydeligt højere hæle slog tydeligt mod gangens sten. Alligevel lignede hun ikke en der var bange for at blive taget for ikke at ligge i sin seng. Hun fortsatte målrettet ned ad gangen indtil hun nåede rummet hun havde udpeget for Alexander tidligere. Hun så hurtigt op og ned ad gangen før hun tog i håndtaget og skubbede døren op. Hun gik ind og skubbede døren i bag sig med hoften, mens hun løftede sig lysende tryllestav lidt op og tog rummet i øjesyn. På væggen til højre for hende spottede hun en lampe, ligeså forladt som alle andre ting i rummet. Hun gik derhen og fik den tændt, mens hun hurtigt gik videre til den næste og så bestemte, at de to måtte være nok, med den kuppel af blødt lys de skabte i en del af rummet.

Hun flyttede hurtigt et par stole hun dømte som i vejen og følte en svag spænding brede sig i kroppen. Dagen indtil nu havde været mindre god, og hun skulle være den første til at indrømme hun havde et par aggressioner eller ti, der brændte sig inde. Et beregnende smil bredte sig på hendes ansigt, mens hun trak en stol der ikke var blevet stem ude, hen til bordet. Hun kneb øjnene sammen og så mod døren. En del af hende var spændt på om Alexander havde tænkt sig at dukke op, selvom langt størstedelen var fuldkommen overbevist om, at han ikke kunne holde sig væk.

Hun fnøs for sig selv ud i det tomme lokale og gik så med små smæld fra sine støvlehæle hen til det nærmeste vindue. Her satte hun sig i karmen med benene over kors i den lårkorte kjole. Halvt skjult i skyggerne og så skiftesvis ud af vinduet og mod døren mens hendes fod vippede let og utålmodigt i en taktfast rytme.

---

❧ Tags; Alexander Young
❧ Time; Aften
❧ Words; 348
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution

[/font][/color]

[austin]

Tag: Fenella Maverick
If you will lead, I'll follow
Outfit: Here

Alexanders skridt standsede på den mørke gang og han løftede begge hænder for at lade dem glide kølende hen over sin pande og igennem det viltre blonde hår. Han burde vende rundt og skynde sig tilbage til opholdsstuen hvor både alle drengene og Rachel befandt sig. Ganske vist havde Fenellas underliggende trusler om hendes vrede hvis han ikke dukkede op været nervepirrende, men ville det mon gå meget bedre hvis han gjorde det end hvis han lod være?

Han var på bar bund og mere nervøs end han havde lyst til at indrømme overfor sig selv. På usandsynlig kort tid havde slangen fanget ham i sit net, og han havde stadig været fortumlet, da han nåede Gryffindors opholdsstue for en lille time siden. På nogen måder var han det såmænd også nu, imens han stod og sundede sig. Han trak vejret dybt ned i lungerne og lod sin nysgerrighed styre sine skridt, da han fortsatte fremad og i et øjeblik løftede hånden for at banke på døren til det forladte lokale, som han synes han kendte lidt for godt fra tidligere intime episoder. Inden hans knoer nåede træet, standsede han dog sig selv med en akavet bevægelse og greb i stedet ud efter håndtaget. Døren knirkede tænderskærende og han skar ansigt over den velkendte lyd, der også bragte gamle minder med sig. Synet af lokalet i noget bedre stand end sidst sank dog langsomt ind og han rynkede panden tænksomt imens hans blik gled rundt. Han skubbede døren i igen med skulderen og fangede en bevægelse ovre ved vinduet og måtte smile skævt over synet af Fenella, klædt i skygger, selvom han stadig havde et noget ambivalent forhold til hele situationen. ”Får jeg pluspoint for at komme til tiden?” Spurgte han halvt i spøg, imens han modstod trangen til at klø sig i nakken.

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] say if you wanna play
F O L L O W * D I R E C T I O N
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenellas fod stoppede sin rastløse trampen i luften da hun mente at høre skridt på gangen. Hun spidsede ører og rettede sig vagtsomt op, uden at tage benet ned igen. Lyden fortsatte og stoppede så. Hun spidsede ører igen og var klar til at rejse sig og hurtigt slukke lamperne, hvis personen der angiveligt stod udenfor, ikke var den hun ventede. Så blev håndtaget trykket ned og hun fik vished. Et beregnende smil bredte sig på hendes fyldige læber og hun lænede sig roligt tilbage mod vinduesrammen igen, mens hun betragtede Alexander så godt som det lod sig gøre i den dunkle belysning.

Hun rettede sig op igen ved lyden af døren der faldt i og satte begge fødder mod gulvet med små klak, mens hans blik fandt hende i skyggerne. Hun fnøs muntert da han brød tavsheden og rejste sig i en lang, glidende bevægelse "Ikke det der ligner." hun begyndte at gå hen mod ham, forbavsende sikker på de spidse hæle, selv på de ujævne sten under deres fødder. Hun stoppede ved stolen hun selv havde stillet hen til bordet og lagde den ene hånd på hoften, mens hun så på ham med et uudgrundeligt blik og et lille tilfreds smil lurende i den ene mundvig "Troede du det var så nemt?"

Hun så sig over skulderen så den lange fletning dansede hen over hendes ene skulder et øjeblik. Gik så et skridt baglæns og satte sig adræt op på bordet og tog fat om bordkanten med begge hænder, før hun lænede sig lidt frem og lod blikket glide vurderende ned over ham med hovedet let på sned. Hele vejen fra hans ansigt til hans fødder og op igen, som om hun havde al tid i verden.

---

❧ Tags; Alexander Young
❧ Time; Aften
❧ Words; 324
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution[/font][/color]

[austin]

Tag: Fenella Maverick
If you will lead, I'll follow
Outfit: Here

Alexanders blik gled langsomt ned af Fenella, som hun dukkede frem fra den dunkle vindueskarm og bevægede sig hen over gulvet. De lange stænger, som han havde beundret tidligere, trådte endnu tydeligere frem i den korte kjole, klædt i tynde strømpebukser og tætsiddende støvler og gav fornyet styrke til hans smil. Hans blik hang atter engang lidt for længe ved netop hendes ben, inden han lod hendes ord ræsonnere i sit hoved og så op igen. Han betragtede slangen og trak på skuldrene, uden helt at ville være ved sin egen nervøsitet over den situation hun havde lokket ham ud i. Hans tryllestav lå i lommen, men var ikke meget bevendt, hvis hun lige pludselig skulle finde på at trække sin egen, alligevel var det ikke faren for at blive angrebet, der gjorde hans håndflader let fugtige. ”Måske,” sagde han tøvende og stak hænderne i lommerne, imens hun fandt sig tilrette på bordet. Selv blev han stående hvor han var og rykkede hun kortvarigt en anelse på skuldrene. Hun var ikke til at greje og hendes vurderende blik fik ham til at føle sig mere afklædt end hvad godt måske var. Alligevel kunne han ikke helt sige sig fri for at vendte ganske spændt på hvad i alverden hun kunne finde på, den lille giftige Fenella Maverick, og han smilede blot lige så selvsikkert, som tidligere. ”... Foreløbig ved jeg ikke engang hvad det er,” bemærkede han, med en snert af både en udfordring og noget nysgerrigt.

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] say if you wanna play
F O L L O W * D I R E C T I O N
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenella lod roligt Alexander se sig mæt. Hendes tøjskift eller valget af samme var langtfra tilfældig eller spontan. Snarere tværtimod og hun hævede det ene øjenbryn med et tilfreds lille smil som hans blik gik i stå ved hendes ben nogle sekunder. Så rømmede hun sig diskret, men insisterende og låste sit blik fast i hans da han igen så op. Hendes blik var intenst, men hun forblev tavs som hun satte sig op på bordet og lod blikket glide langsomt ned over ham før hun igen mødte hans blik og smilede lidt for sødt "Men du var nysgerrig nok til at finde ud af det..." hendes ord var mere en konstatering end et spørgsmål.

Hun løftede smidigt det ene ben og lagde det over det andet, mens hun samtidigt lænede sig lidt tilbage igen, uden at slippe bordkanten eller tage blikket af ham og gjorde så et hurtigt kast med hovedet så fletningen igen dansede "Kom herhen." hun løftede det øverste ben igen, satte foden mod stolen og gav den et let skub, så den skurrede et lille stykke hen over stenene. Så lagde hun benene over kors igen og smilede sødt under et udfordrende blik "Jeg bider ikke..." hendes blik alene modsagde forsikringen i hendes ord, mens hun begyndte at vippe let med foden igen, i en både afventende og utålmodig gestus.

Hun var rolig og velovervejet og hans selvsikre smil fik kun hendes eget til at vokse og den uudgrundelige glød i hendes blik til at blive mere udtalt. Hun var, modsat ham, fuldt ud klar over spillereglerne. Hun havde selv lavet dem og lagt lokkemaden ud "Du finder kun ud af det på én måde..." hendes fod stoppede et par sekunder mens hun stadig så afventende på ham og slap bordkanten med den ene hånd, blot for at lade fingrene stryge let op støvlens bløde skind i en tilsyneladende tilfældig bevægelse, mens hun sendte ham et opfordrende blik.

---

❧ Tags; Alexander Young
❧ Time; Aften
❧ Words; 371
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution[/font][/color]

[austin]

Tag: Fenella Maverick
If you will lead, I'll follow
Outfit: Here

Alexander smilede krøllet og bøjede hovedet i et nik, hvorved han kortvarigt slap Fenella med blikket. Han løftede det dernæst atter til hende og kneb øjnene en anelse sammen. Det virkede ikke som om hendes ord søgte efter et svar, men hans tilstedeværelse i lokalet var vel for så vidt også svar nok. Han så kortvarigt ned på hendes ben igen, som hun løftede det ene op over det andet og rykkede grænsen for hvor det korte skørt endte henne. Smilet forblev endnu på hans læber, men blev svækket noget i styrke, da hun atter engang kommanderede helt åbenlyst med ham. Han tøvede i et kort øjeblik og fnøs lavmælt over den forsikring som han ikke engang købte bare en lille smule. Hendes nydelige og skarpe små gifttænder kunne sikkert bide ganske aldeles hårdt hvis hun ville have dem til det, og endnu engang måtte han spørge sig selv om alle hans små eventyr, dette inkluderet, var alle konsekvenserne værd.

Han fandt intet svar, men i stedet for at få ham til at resignere, gjorde det ham bare endnu mere opsat for at finde ud af hvad konsekvensen egentlig lige var denne gang. Han tilbagelagde de få skridt hen til den stol,som hun med al tydelighed havde angivet, med hænderne i lommerne og hævede først den ene, for at placere den på stoleryggen, da han var nået derhen. Hans blik lå på Fenella både før, imens og efter hun talte, og han lod det falde kortvarigt til de fingre der strøg op af støvlen, inden han igen så direkte på hende og atter engang måtte kæmpe lidt med sig selv for at fremtrylle et skævt smil. ”Og hvordan er det så?” Spurgte han nysgerrigt, imens han lod sig dumpe ned i stolen. Han måtte kortvarigt sammenligne sig selv med en fisk, der svømmede uvidende frem imod et stykke lækker larve, uden at vide at det var en fiskers madding, for hvad godt gjorde det ham, at han var klar over den fælde han vadede direkte ind i, hvis han bare gjorde det alligevel?

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] say if you wanna play
F O L L O W * D I R E C T I O N
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenellas blik hvilede opmærksomt på Alexanders ansigt og aflæste diskret alle de små skift i mimik som hun kunne se i den dæmpede belysning. Hendes ansigt gled igen, næsten af sig selv lidt på sned mens hun besvarede hans vantro fnys ved at blotte sine tænder let i et smil uden dog at sige mere. vedblev blot at holde blikket mod ham og holde øjenkontakten såvidt muligt.

Hun fulgte ham med blikket mens han gik hen til stolen og smilede igen vidende ved hans spørgsmål. Hun blinkede mens han satte sig. Overlagt langsomt i modsætning til den naturlige refleks det ellers var at blinke, så hun et øjeblik havde lukkede øjne og hagen lidt skudt frem, før hun mødte hans blik igen gennem let nedslagne vipper "Du er godt på vej til at finde ud af det..." hun fremviste igen et perlerække af pæne tænder og lænede sig igen frem. På samme tid tog hun igen fat om bordkanten og lod benet der var over det andet glide ned at hænge frit ved siden af det andet "Og 'det' er ganske uforglemmeligt. Jeg gør intet halvgjort..."

Hun så på ham endnu nogle lange sekunder med et uudgrundeligt blik og lod sig så i en langsom bevægelse glide ned fra bordet. Hendes hæle ramte stenene med et par dæmpede, men tydelige klak. Hun satte hænderne på hofterne og så endnu engang vurderende ned på Alexander, før hun satte i bevægelse og med en let vuggen tog det ene skridt helt hen til stolen og bøjede sig ned mod ham så deres ansigter kom ganske tæt på hinanden og hun med fuldt overlæg gav ham en ganske glimrende udsigt "Du vil ikke vide hvad der ramte dig..." hun rettede sig langsomt op igen, rakte en hånd ud og strøg en finger over hans kind. Så satte hun igen i bevægelse og vuggede rundt om ham og stolen, mens hun lod hånden stryge over hans skulder og nakke på sin vej "Når man først har hånden i flammen er det svært at trække den tilbage, ikke sandt?" hendes stemme var lav og med en både kælen og faretruende undertone "Hvis man tør slippe kontrollen." hun nåede hele vejen rundt om stolen og stoppede et øjeblik, før hun yndefuldt løftede det ene ben og svang det over hans. Hun blev stående og så ned på ham med et udfordrende smil, mens hun rakte ned og lod fingrene stryge overraskende blidt gennem hans halvlange hår "Tør du give slip...Alexander..." hun bøjede sig ganske lidt, så hun igen kunne lade fingrene lukke sig i lokkerne ved hans nakke og så afventende på ham.

---

❧ Tags; Alexander Young
❧ Time; Aften
❧ Words; 502
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution[/font][/color]

[austin]

Tag: Fenella Maverick
If you will lead, I'll follow
Outfit: Here

Alexanders blik hvilede på Fenella og han fangede hendes blink med et skævt smil, der voksede lidt i styrke, som hun først pirkede til den forventningens spænding, som han vist næppe kunne sige sig fri for, og siden bøjede hans ord i en anden – ikke utiltalende – betydning. Han hævede begge øjenbryn, krydsede armene over hinanden og lænede sig tilbage imod stoleryggen uden at kommentere det, der både kunne tolkes som et løfte og en farlig trussel. Han tog det som begge dele og smilede ufortrødent, imens hun gled ned fra bordet og lænede sig ned imod ham, så han fik et mere end nydeligt udsyn til hendes både nydelige og rigelige fortrin.

Det var noget af en udfordring af holde øjenkontakten med hende, og ikke en han administrerede at overvinde. Hans blik gled fra hendes ansigt og direkte ned i hendes kavalergang og hans smil veg en anelse for noget andet, inden han så op igen og ind i hendes lyse øjne, der var lige tæt nok på, til at han kunne se en pigmentplet i det ene af dem. Han rømmede sig lavmælt og fandt det overraskende svært at finde på noget som helst at sige til hende. Hun gjorde ham tør i halsen, og ikke på en ensidigt dårlig måde. Han rettede ryggen lidt i stolen og fugtede fraværende sine læber, imens hendes finger strøg hen over hans kind. ”Hvorfor den hypotetiske undertone?” Fik han endelig frem, inden hun bevægede sig rundt omkring ham og trak en streg på hans overkrop, der fik det til at sitre i ham. Han brummede bekræftende til hendes første spørgsmål og smilede skævt, Da hun stod på den anden side af stolen og svang sit ben hen over hans, måtte han synke en klump. Han besvarede dernæst både hendes blik og det udfordrende smil hun sendte ham, med en hvis mængde besvær og arbejde bag ved. Det var nemt at bevare imens hendes fingre strøg igennem hans hår, men faldt lidt fra hinanden, da de atter lukkede sig omkring det og mindede ham om følelsen af at få tvunget hoved tilbage. Han gav sig en anelse ved mindet og mærkede sine arme glide lidt hjælpeløst ned langs hans sider. Det var her han burde stoppe legen og informere hende om, at han ikke var et stykke legetøj, men i stedet fandt han sig selv nikkende, lidt besværet af hendes greb omkring hans hår. ”Ja,” svarede han hæst.” Han rømmede sig og fugtede sine læber igen. ”Det mener jeg,” tilføjede han, noget mindre sikkert. Hans blik flakkede og han rykkede lidt på skuldrene.

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] say if you wanna play
F O L L O W * D I R E C T I O N
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenella smilede hemmelighedsfuldt mens hun lod fingeren stryge langsomt, næsten kælende over Alexanders kind. Hun fulgte den med blikket og løftede så blikket med et hurtigt ryk, da han talte igen. Svaret kom prompte, som om det var det mest indlysende i verden "Fordi jeg har lyst." hun rettede sig op og tog den ene omgang om stolen og ham og dernæst stillede sig med et ben på hver side af ham. Hendes ansigt var et studie af kølig selvsikkerhed, tilfredshed og noget uudgrundeligt, der ikke helt lod sig aflæse.

Hun skød underlivet lidt tilbage i en kontrolleret langsom bevægelse, og bøjede sig igen på den bekostning endnu lidt ned mod ham, uden at slippe det lette greb i hans hår eller bryde øjenkontakten med ham. Synet af hans udfordrende smil fik hende igen til at blotte tænderne et øjeblik, omend hun ikke satte ord på tanken om hvor hurtigt hun kunne tørre det af hans læber. I stedet knyttede hun fingrene lidt hårdere i hans hår og og nøjedes med at se tilfreds på ham da han en smule tøvende svarede på hendes sidste spørgsmål "Du skal ikke mene, du skal vide..."

Hun vuggede endnu lidt bagud i underkroppen og satte sig så helt ned på skødet af ham da han lod armene synke ned langs siderne. Den ubevidste ændring fra de selv-beskyttende krydsede arme, til den overgivende blottelse fik hende til at smile tilfredst igen. Hun lagde igen hovedet på sned og slækkede grebet i hans hår en anelse, mens hun flyttede lidt på fødderne og med en lille bevægelse pressede sig æggende ned mod hans skød og ind mod ham. Så tæt på sneg hans duft sig ind i hendes næse og hendes næsefløje bevægede sig let. Hun lod den frie hånd lægge sig på hans ene overarm og lod to fingre vandre drillende op over den udenpå trøjen. På samme tid strammede hun uden varsel grebet i hans hår igen og lagde nok kraft bag, til at tvinge hans hovede bagover. Hun bøjede hovedet ned mod hans nu blottede strube og tog en dyb, hørlig indånding, mens hendes kind strøg overfladisk mod hans som hun samtidigt løftede hovedet igen og et øjeblik sad med halvt lukkede øjne og åndede tungt ud mellem let adskilte læber.

---

❧ Tags; Alexander Young
❧ Time; Aften
❧ Words; 434
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution[/font][/color]

[austin]

Tag: Fenella Maverick
If you will lead, I'll follow
Outfit: Here

En lav munter lyd forlod Alexander ved Fenellas svar, der i hendes mund lød som om det var en indlysende sandhed. Han fulgte hendes bevægelser med et vagtsomt blik, der sammen med hans forventningsfulde smil gav to signaler, som egentlig stred lidt imod hinanden. Hun gjorde ham nervøs, men han kunne knap vente med at finde ud af hvad der lå for enden af den mørke sti de var på vej hen ad. Da hun strammede sit greb i hans hår, udstødte han en lavmælt lyd og hev en dyb indånding ind gennem let adskilte læber. Han spærrede øjnene en anelse op og mærkede sit smil vokse igen ved hendes smarte kommentar.

”Javel,” svarede han, kun halvvejs i spøg. Det slog ham, at han rent fysisk temmelig let ville kunne rive sig løs af den giftige lille dames greb, men den kortvarige idé om at gøre netop det svævede væk igen, da hun gled ned på hans skød og pressede sig en anelse mod ham i en meget tydelig og bevidst handling. Han rømmede sig lavmælt og knyttede hænderne sammen med fingre, der meget gerne ville op og udforske Fenellas krop. Hendes indvirkning på ham var allerede temmelig åbenlys og han smilede skævt, da hendes fingre begyndte deres vandring op af hans overarm. Smilet veg for en lignende hård indånding da hun trak hans hoved bagover og han mærkede per refleks sin ene arm hæve sig for at forhindre hende i sit forehavende, inden han tøjlede den og knyttede fingrene sammen igen. Han så op i loftet over sig og trak vejret tungt, uden at sige en lyd.

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] say if you wanna play
F O L L O W * D I R E C T I O N
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Den lille lyd der undslap Alexander da hun strammede grebet i hans hår, var tydeligt at høre i det ellers stille rum. Den trak et sultent blik frem på Fenellas ansigt og hun slækkede grebet lidt, med endnu et tilfredst smil, mens hun i stærk kontrast til sekunder før, lod en fingerspids stryge ned og tegne en doven cirkel gennem de fine hår ved hårgrænsen.

Hun hævede brynene ved hans ene ord, i et udtryk der var lige dele underholdt og advarende. Så satte hun sig tilrette og lod samtidigt fingrene glide op i hans hår igen og sprede sig ud. Hun så ham øjeblikkeligt i øjnene igen da han rømmede sig som umiddelbar reaktion på hendes bevægelse imod ham. Hun holdt hans blik og gentog samme bevægelse. Først én gang, så igen. En dyb, langsom vuggen med hele kroppen, der ikke var til at tage det mindste fejl af, som en bølge der dovent rullede gennem hende, mens hun holdt sit blik i hans og strammede fingrene om hans hår igen. Den tynde kjole der sad som malet på kroppen af hende, skjulte på trods af sin farve ikke, at hun ikke var decideret upåvirket. Det til trods var hendes selvkontrol upåklagelig og hun blev siddende med den frie hånd på hans overarm mens hun lod hans duft fylde sine næsebor. En duft der på ingen måde var ubehagelig.

Hun smilede indbydende, stadig med øjnene halvt lukkede. Med hånden på hans arm havde hun tydeligt mærket ham løfte den halvt og intentionen var ikke svær at regne ud. Hun åbnede øjnene helt igen og slækkede endnu engang grebet i hans hår, mens hun strøg fingrene ned over hans arm og endte med at lukke fingrene om hans håndled. Hun bøjede sig lidt frem mod ham igen og lod igen sin kind strejfe hans før hun igen brød tavsheden med en lav kælen stemme tæt ved hans øre "Dygtig dreng..." hun fangede hans øreflip mellem sine tænder et kort øjeblik før hun trak hovedet tilbage igen og så ham i øjnene med et intenst, begærligt blik. Hun løftede hans hånd med sit greb om hans håndled og placerede den på det øverste af sit eget lår, lige over kjolens nederste kant. Så lænede hun sig frem igen, uden at slippe hans håndled, og stoppede lige før hendes læber ramte hans og sendte ham et på alle måder provokerende og udfordrende smil "Har du fortjent en belønning?"

---

❧ Tags; Alexander Young
❧ Time; Aften
❧ Words; 464
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution

[/font][/color]

[austin]

Tag: Fenella Maverick
If you will lead, I'll follow
Outfit: Here

Alexander gav sig lidt under Fenella og forsøgte, af grunde han ikke engang selv forstod, at tøjle den virkning hun havde på ham uden det store held. Den enlige finger, der strøg hen over hans hud, ville i så mange andre situationer have været et blidt kærtegn, men fra den kontrollerede slange virkede det mere som en en ironisk provokation og det var lidt irriterende, at han ingen kontrol havde med situationen, selvom det også netop var det der gjorde det så helvedes fascinerende.

Han så hende i øjnene og bed sig i en sjælden nervøs indskydelse i underlæben, da hun reagerede på hans lidt tamme spøg, og behandlede den med lidt for meget alvor til at han helt kunne finde ud af hvad han skulle gøre af sig selv. Hans blik gled langsomt ned af hendes krop i den tætsiddende kjole endnu engang og han hæftede sig for syttenhundrede gang ved hendes kavalergang, som bare ikke var til at overse, inden han igen så op. Hendes bevægelser imod ham gjorde effektivt helt op med spekulationerne om hvad i alverden han skulle stille op med situationen, da de vuggende gentagelser tvang en halvkvalt lyd fra ham, inden hun hev hans hoved bagover.

Han fangede hendes smil ud af øjenkrogen, men besvarede det ikke. Han lukkede i stedet øjnene i et kort øjeblik, da hendes fingre strøg ned over hans arm og lukkede sig omkring hans håndled. Han var ikke et sekund i tvivl om, at han ville kunne vriste sin arm fri, men han lod hende villigt udøve sin kontrol og fandt sig selv smilende skævt over den noget nedladende kompliment, der fulgte. Hans læber skiltes let da hun fangede hans øreflip mellem sine tænder og han spærrede øjnene en anelse op, inden hun atter trak sit hoved tilbage og mødte hans blik, der emmede af hans eget begær. Da hun med sit greb omkring hans håndled løftede hans arm og placerede hans hånd på hendes lår, var al tanke om protest langt fra ham. Han krummede fingrene en anelse sammen omkring den bløde hud under de tynde strømpebukser og kæmpede en brav kamp for ikke selv at rykke hovedet frem imod hende og kvæle det provokerende smil hun sendte ham. Hendes ord fik ham til at krympe sig en anelse indeni og han sukkede imod hendes læber, mere frustreret end noget andet. ”Ja!” svarede han klart, imens hans negle skar lidt ind i håndfladen på hans frie hånd, som han undertrykte sine impulser.

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] say if you
wanna play
F O L L O W * D I R E C T I O N
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenellas mødte Alexanders blik med en brændende glød i sine blå-grønne øjne og hans lille, nervøse handling, trak endnu et beregnende smil fra hende. Hun strøg fingrene ned over hans nakke igen, denne gang med med neglene, uden at lægge kraft bag, men nok til at markere tydeligt. Hendes blik blev hængende ved hans ansigt, mens hans blik drev nedefter igen. Hun smilede tilfreds og øgede sit pres ned mod ham da hun en sidste gang gentog sin vuggende bevægelse. Hun skilte læberne lidt, med en hurtig indånding der mod hendes vilje solgte hende en smule og skjulte det hurtigt, da hun dominerende trak hans hovede bagover og lænede sig frem.

Alle hendes bevægelser var overlagt langsomme og hans blik da hun trak sig tilbage, og mødte det igen, fik kun den begærlige glød i hendes eget til at vokse sig stærkere. Hun rankede sig ganske lidt, da hans hånd landede på hendes lår og hans fingre krummede sig ganske lidt. Hun slap hans håndled og trak neglene drillende op over hans håndryg uden at slippe ham med blikket. Så lagde hendes hånd sig fladt over hans mens hun lænede sig frem mod ham og det provokerende smil ikke blev mindre, ved hans tydelige frustration.

Hun lod blikket glide langsomt, inspicerende hen over hans ansigt og slap samtidigt hans hår, blot for i stedet at lukke hånden omkring stoleryggen. Hun vendte tilbage til hans øjne, uden at trække sig tilbage, men skilte læberne let og fugtede dem med tungespidsen, som overvejede hun nøje hans ord "Jeg er ikke overbevist..." hun flyttede lidt på sig igen, og låste den ene ankel fast omkring det ene stoleben og trak sig lidt tilbage igen. Hun slap hans hånd og stoleryggen helt, for så læne sig lidt bagover. Hun spændte mærkbart i lårene mens hun gjorde det og lod den ene hånd finde lynlåsen i hans trøje, som hun ulideligt langsomt begyndte at trække ned "Men siden du spørger så pænt." hun lænede sig yderligere tilbage og spændte hårdt om hans lår indtil hun fik trøjen lynet helt op og med en bestemt bevægelse krængede den ud over hans skuldre.

Hun slap trøjen og lagde så begge hænder fladt på hans brystkasse og lod dem glide op til hans skuldre og derfra kortvarigt op over hans hals. Så lænede hun sig lidt til den anden side og greb hans anden hånd og løftede den op. Samtidigt tog hun igen den anden og førte begge hans hænder op at ligge på sine hofter, som en usagt invitation til at holde fast. Hun låste den anden ankel fast omkring stolen også og lænede sig så bagover i en langsom, smidig bevægelse, indtil spidsen af hendes lange fletning strejfede gulvet under dem. En lille kælen lyd undslap hende, mens hun spændte i hele kroppen og blev hængende i den stilling nogle øjeblikke. Så spændte hun musklerne i maven og trak sig op mod ham igen, lod begge hænder glide ind i hans hår og pressede både sin krop og læber krævende mod hans.

---

❧ Tags; Alexander Young
❧ Time; Aften
❧ Words; 589
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution

[/font][/color]

[austin]

Tag: Fenella Maverick
If you will lead, I'll follow
Outfit: Here

Alexanders læber skiltes let, imens han trak vejret ind og så tavst på Fenella. Spændingen mellem dem var så tyk at man kunne skære i den og følelsen af negle, der sikkert nemt ville kunne flå, frem for at glide let over hans hud, spredte behagelige kuldegysninger fra hans nakke og ud i både skuldre og arme. Han var ikke det mindste i tvivl om, at enhver lille handling var nøje gennemtænkt fra hendes side, og hendes dominerende sind gjorde ham helt elektrisk, ligesom de meget sigende bevægelser, som havde en fysisk effekt, der umuligt kunne være gået hende forbi. Det meget insisterende træk hun udøvede i hans hår gjorde ham i et øjeblik omtåget, inden et umiskendeligt skævt smil spredte sig på hans læber.

Han rykkede ikke på sig, selv da hun slap hans hår for at gribe omkring stoleryggen, men så hende i øjnene med samtlige tegn på hvor meget han havde lyst til at bevæge sit hoved frem for at møde hendes læber uden på skjorten. Da hun fugtede sine læber kunne han ikke lade være med at gøre det samme, og hans skuffelse var tydelig, da hun flyttede den gulerod hun havde viftet med. Der var ingen tvivl om at hun var en provokerende lille dame, eller at hun nød den magt hun havde over ham, som hun temmelig hurtigt havde tilranet sig. Hendes handling forvirrede ham i et øjeblik, inden hun gav sig til at lyne hans hættebluse op. Hans blik fik en anden glød og bevægede sig atter engang ned over den udsigt hun gav ham. Da hun krængede blusen udover hans skuldre, tog han teten og befriede sig selv fra ærmerne. Det var hans hensigt at lade den hænge på stoleryggen, men i stedet gled den ned bag ham. Hans bare arme fik gåsehud under hendes fingre, men den delvise kulde i lokalet var underordnet. Hvad der derimod var helt essentielt, var følelsen af Fenellas fingre mod hans hals og efterfølgende hendes hofter under hans hænder. Han lod sig lede med et undersøgende blik på hende og spredte fingrene over stoffet inden hun lænede sig bagover og fik et drenget smil til at vokse frem på hans læber. Hun var et nydeligt syn, som hun hang der, og han hev en hurtig indånding ned i lungerne, imens han strammede sit greb omkring hende en anelse.

Da hun trak sig op fra den noget sårbare position igen og hendes fingre atter var i hans hår, nåede han lige nøjagtig at løfte et intenst blik til hendes øjne, før hendes læber var imod hans og hendes krop tæt presset ind imod ham. Han mente både at se sol, måne og stjerner, da han besvarede hendes kys og hans ene hånd gled prøvende om på hendes lænd.

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] say if you wanna play
F O L L O W * D I R E C T I O N
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenella var på ingen måde blind for de reaktioner hun og hendes handlinger skabte fra Alexander. Tværtimod sugede hun dem til sig og følte en svag rislen ned over ryggen ved hver og en af dem. Hun havde ham lige hvor hun gerne ville have ham, men var fuldt bevidst om, at hun kun havde ham der, fordi han selv bevidst eller ubevidst, gav hende lov. Uanset bevæggrundene, tændte det hende. Det var ingen følelser i det hu havde gang i. I bund og grund kendte hun ikke den jævnaldrende Løve hun sad på skødet af, men han havde belejligt krydset hendes vej på det rigtige tidspunkt. Hans overgivelse til hendes dominante natur, gav hende kun blod på tanden og ansporede hende yderligere. Det var en leg, med en undertone af alvor, som blot gjorde det hele det mere spændende.

Hans blik talte sit eget tydelige sprog, da hun slap hans hår og i stedet greb fat om stoleryggen bag ham. Hendes mundvige trak igen lidt længere op som svar på det begær han ikke satte ord på. Han behøvede ikke sætte ord på det. Hun læste det lige så tydeligt som havde han sagt det højt og ubevidst afspejlede hun det i sit eget blik. Men det var for nemt bare at give slip og lade sig glide med på bølgen. Hun nød kontrollen, og lagde ikke skjul på det på nogen måder. Hans udtryk da hun trak sig tilbage og snød ham for kontakten med hendes fyldige læber. Hun smilede sukkersødt til ham, mens hun fandt lynlåsen i hans trøje. Hun hævede et øjenbryn sigende og smilede frækt til ham, da han selv tog affære og krængede trøjen helt af.

Hans hud var på én gang lun og kølig under hendes fingre, selvom det i sig selv var umuligt at den var begge dele. Følelsen fra hans hænder der lagde sig på hendes hofter var dog varm. Den var tydelig gennem selv gennem kjolen og fik hende til at sitre let, før hun langsomt lagde sig tilbage, så hele hendes krop lå synlig og udtrakt foran ham. Hans strammede greb om hendes hofter ansporede hende kun yderligere og tiltalte den lille djævel i hende, der kørte helt og holdent på drifter og instinkter. Hun trak sig langsomt op, men mødte ham hårdt med både læber og krop, da hun nåede op i siddende stilling igen.

Hun strammede grebet hårdt i hans hår, mens hun krævende og grådigt tog hans læber i besiddelse og på samme tid igen ubevidst begyndt at presse sig ned mod ham i en svag roterende bevægelse. Den meget fysiske virkning det havde på ham, overlod ikke meget til fantasien, men det fik hende kun til at blive ved og presse både ham, og sig selv yderligere. Hendes ene hånd gled ned på hans hals igen, og hun krummede fingrene let, så han igen ville kunne mærke hendes negle markere. Så trak hun sig væk med en mindre gisp og så ham i øjnene med en blanding af utilsløret begær og stædig selvkontrol.

Hun slap hans hår igen og lod hænderne glide ned over hans nakke, skuldre og bryst igen, før hun løftede førs den ene hånd og så den anden. Uden at slippe ham med sit intense blik, skubbede hun kjolens ene strop ud over skulderen og trak armen fri af den. Så fik den anden strop samme tur, inden hun tog fat i kjolens øverste kant og krængede den langsomt ned over sin overkrop og afslørede nydelige røde blonder. Hun gav ham dog ikke lov til at nyde synet så længe, før hun rakte ned, greb fat i kanten på hans top og trak op i den, mens hun sendte ham et bydende blik.

---

❧ Tags; Alexander Young
❧ Time; Aften
❧ Words; 690
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution[/font][/color]