chances are

[Amycus Wallace]

if i'm going anywhere
“I'LL PROBABLY GO TOO FAR”

Amycus havde kun set interiøret af Hospitalsfløjen en enkelt gang før. Han havde været ung, uerfaren og havde begivet sig ikast med en besværgelse der var alt for avanceret for en dreng i hans alder. Den gang havde det kun været en forbrænding, men denne gang var det en tand værre. Amycus var ikke ny når det kom til hudafskrabninger og åbne sår – med tre ældre brødre var dette hverdagskost, og med en mor der var sygeplejerske blev det hurtigt taget sig af. Denne gang var det et flækket øjenbryn, og selvom det så slemt ud, så var det ikke noget han havde prøvet før.

Amycus åbnede forsigtigt døren til Hospitalsfløjen og trådte indenfor. Skolens Healer var hurtigt ved hans side og gennede ham hen til den nærmeste seng før hun forsvandt ud i baglokalet. Hans nysgerrige blik vandrede hurtigt rundt i hele lokalet – det var trods alt lidt af en seværdighed for ham.

BREE • OUTFIT

[Bree Blance]

United in common fears. . . Or interests

Frivilligt arbejde. Der var ikke noget, Bree ikke gjorde, for at kunne få et godt job efter Hogwarts. Ja, karaktererne var gode, men var det nok, når man ville sikre sig drømmeuddannelsen? Ikke at Bree havde sådan én endnu, men det var rart at holde mulighederne åbne.
Nu var det 3 gang Bree befandt sig på Hospitalsfløjen for at hjælpe healeren på Hogarts. Det var ikke fordi hun decideret fik lov til at heale elevernes skader – det var hun alt for ung til -, men hun kunne hjælpe med at gøre rent, hente forsyninger, skife sengelinned og generelt assistere healeren. Det så alt sammen godt ud på CV’et.
Efter at have båret rene håndklæder hen i et glasskab i et afsides rum til hospitalsfløjen, vendte Bree sig om for at se på nogle linnedstykker der skulle gøres rent. Idet hun med lange skridt gik hen til bordet, fik en lyd fra den knirkende dør hende til at vende sig om. Hun kunne ikke se hvem det var, men kunne høre healeren vise personen hen til en seng. Med hævede øjenbryn strakte Bree halsen en smule, for at se hvem der kom ind. Uden at kunne tøjle sin nysgerrighed, smuttede hun ind i lokalet for at seom hun kunne assistere. Der gik ikke mange sekunder før hun genkendte Amycus, hendes kollegie- og klassekammerat samt ven. ”Amycus!” udbrød hun glad, men det smil der havde tegnet sig på de rosa læber, falmede hurtigt. ”Amucys!”, gentog hun i et mere bebrejende tonefald, da blikket fangede hvad der øjensynligt lignede et flækkede øjenbryn. Det var ikke fordi Bree regnede med han havde påført sig skaden med vilje, selvom Amycus nu engang var kendt for at være lidt af en slagsbror, men alligevel undrede hun sig over at se ham her.
Lidt venligere gik hun hurtigt hen til ham, samtidig med at healeren forsvandt ud i baglokalet. ”Hvad laver du her?” spurgte hun og rystede kort på hovedet, som om det skulle få synet af den blødende unge herre til at forsvinde. Lidt bekymrede lagde hun en hånd på hans arm, og lænede sig lidt ind for at se på hans skade.

Tag; Amycus Wallace
Ord; 357

[Amycus Wallace]

if i'm going anywhere
“I'LL PROBABLY GO TOO FAR”

Amycus kunne ikke lade være med at le over hans egen dumdristighed. Det var sjældent at han gjorde alvor over et stupidt væddemål. Et par drenge fra hans årgang havde lavet en lille glidebane på drengenes toilet, og den der kunne komme længst uden at falde ville vinde tre græskartærter og en gratis omgang ingefærøl hos de Tre Koste. Amycus havde nået langt, men ikke før han mødte gulvet, hoved først. Han pressede kluden mod såret og lænede sig lidt tilbage, som hans mor altid havde påpeget at der skulle gøres. Han nåede dog knapt at vende blikket mod loftet før han hørte hans navn, og det var ikke healerens gamle røst, men en stemme der virkede mere bekendt. Han fangede hurtigt Brees skikkelse og måtte også gengælde smilet, selvom det hurtigt forsvandt igen. ”Bree!” hilste han og rystede lidt på hovedet af hendes bebrejdende tone. Han vidste som regel bedre, og kom han endelig galt afsted var det kun fordi en besværgelse havde givet bagslag, eller en eliksir havde sprunget i hovedet på ham. Det gik dog hurtigt op for ham, at hun sikkert måtte tro, at han netop var kommet fra et slagsmål. ”Jeg prøvede at vinde græskartærter, men alt jeg vandt var et møde med klinkerne.” Han fjernede kluden da Bree lænede sig ind for at se til ulykken. ”Udover en lille hovedpine, ser det meget værre ud end det er,” forsikrede han hende med et smil. ”Hvad laver du her?” Af hvad han kunne se var der ingen synlige skader, og hvis han ikke tog meget fejl, så havde Bree kommet fra baglokalet. ”Hjælper du til?” På trods af hovedpinen var han stadig god til at få tingene til at passe sammen. Han så hurtigt ned på hånden hun havde lagt på hans arm, men lagde ikke mere i det. Bree havde altid været en elskelig person, altid med plads til at tage sig af andre.

BREE • OUTFIT

[Bree Blance]

United in common fears. . . Or interests

Amycus’ sår var langt fra katastrofalt, det så blot smertefuldt ud. Havde Bree vidst hvordan man gjorde, var tryllestaven allerede trukket for at fixe skaden, men hun ville ikke resikere, at lappe Amucys forkert sammen. Istedet hævede hun kort øjenbrynet af hans forklaring. Hun snøftede kort for at skjule et lille grin, men kunne ikke modstå et smil på læberne. ”Så kender vi dig igen”, sagde hun, og lod sig dumpe ned på en stol ved siden af hans seng. ”Hvordan endte du i gulvet?” Nysgerrigheden var for stor til at lade spørgsmålet værre, og hun overvejede kort om det skyldtes et Quidditchuheld eller måske havde et dyr forårsaget skaden.
”Ja. Frivilligt arbejde”, forklarede Bree mens smilet blev lidt større. Hun slog ud med armene og så en gang rundt i Hospitalsfløjen. ”Du ved, det ser godt ud på CV’et”. Amycus kendte efterhånden Bree nok til at vide, at hun var lidt af en stræber der ville gå grueligt meget igennem for at få gode karakterer og fortsat god mulighed for jobs. Især nu hvor hendes liv snart ville ændre sig drastisk. Tanken fik hende til at kaste et flygtigt blik ned af sig selv; det var blevet en vane indenfor de sidste par uger, at tjekke at tøjet ikke sad så stramt at de afslørede babybulen. Idag var hun iført en skjorte der sad en anelse stramt, samt en kappe.
Hun vidste ikke om Amycus havde set bevægelsen, men slog automatisk kappen omkring maven, mens hun sendte ham et flygtigt smil. ”Nå men.. Hvordan går det ellers med dig?” Spørgsmålet var afværgende men oprigtigt.

Tag; Amycus Wallace
Ord; 265

[Amycus Wallace]

if i'm going anywhere
“I'LL PROBABLY GO TOO FAR”

Amycus slog endnu en latter op ved tanken om uheldet. Synet måtte have været det hele værd, og han skulle nok forlange et par græskartærter for hans ulykke. ”Drengene havde fastfrosset en lille isbane på drengenes toilet. Den der kom længst, uden at falde, ville vinde græskartærter og ingefærøl,” pointerede han afslappet og tog hånden ned. ”Tanken om græskartærter var for svær at modstå,” afsluttede han og lænede sig lidt frem. Smerten i hans nakke var næsten værre end noget andet. Ingefærøllen havde han ikke været interesseret i – Amycus havde ikke rørt alkohol længe, ikke engang den milde i form af børneøllen.

Amycus nåede kun flygtigt at fange Brees gestus, men den var så normal at han ikke lagde mere i det. Han kunne dog ikke lade være med at kigge ned af hende selv, nysgerrig efter at vide hvad der havde fanget hendes opmærksomhed, men der var intet at se som alarmerede hans sanser, så han skyndte sig at hæve blikket til hendes øjne igen. ”Wow! Tænk at du har overskud,” men han kendte også Bree som typen med et overskud der overgik så mange andre. Havde hun et mål skulle hun nok møde det. Amycus, på den anden side, havde ingen idé om hvad han skulle efter skolen. Han så sig gerne som forfatter, og gerne en der skrev biografier, men han vidste ikke hvor han skulle starte.

”Udover min lille ulykke, så går alt fint,” pointerede han med et smil inden at de blev afbrudt af healeren der kom tilbage. I hånden holdte hun en lille skål med en sygelig grøn masse i. I al stilhed fik Amycus smurt massen over såret og blev dernæst bedt om at vente et par minutter. ”Hun siger ikke meget, gør hun vel?” spurgte han da healeren var forsvundet igen.

BREE • OUTFIT