Langt ned! hop!
Jan 19, 2011 10:17:30 GMT 1
Post by Cielle Donovain Ivory on Jan 19, 2011 10:17:30 GMT 1
Det var ved at være et stykke tid siden at undervisningen var slut for den dag, og tusmørket var ved at trænge sig ind over hogwarts.
En høj slank skikkelse stod i en af skolens korridorer og stirrede ud af et af de store, og åbne vinduer. de var næsten lige så høje som hende og indammet af gitre af jern. med en sikker hurtig bevægelse trådte den unge pige op i vindues karmen, og vinden fik hendes, idag hoftelange, hår, der var let krøllet og blåsort, til at hvirvle rundt i vinden som små streger af blæk.
De gule katteøjne stirrede ud i tusmørket og ønskede at hun kunne se igennem det.. og se alle de eventyr der gemte sig i mørket. hun savnede eventyr, det havde hun altid gjort, men i løbet af det sidste år var det blevet til en mere intens længsel. hun måtte ud og opleve noget! Nu! men hun vidste at det kunne hun ikke.. hun blev nød til at klare resten af året her, og næste år.. så var hun fri!
Fri til at tage på eventyr, til at rejse rundt som hun ville.. håbede hun i hvert fald.. bare et år hvor hun kunne gøre som hun ville.. opleve verdens skyggeside og det smukke i den! bare leve, uden at bekymre sig om hvad hun skulle imorgen!
såden ville hun gerne have det, i noget tid i hvert fald.. derefter ville hun prøve at blive optaget som auror. det var hendes drøm.. at blive auror..
Cielle trak sig op af tankespindet, og kom lidt til sig selv. opdagede hvor hun stod, følte et kort øjeblik en trang til at hoppe og se hvad der så ville ske, men afviste så tanken og gik lidt længere ind imod korridoren men hun stod stadigt faretruende tæt på kanten i forhold til hvad der ville være forsvareligt.
En høj slank skikkelse stod i en af skolens korridorer og stirrede ud af et af de store, og åbne vinduer. de var næsten lige så høje som hende og indammet af gitre af jern. med en sikker hurtig bevægelse trådte den unge pige op i vindues karmen, og vinden fik hendes, idag hoftelange, hår, der var let krøllet og blåsort, til at hvirvle rundt i vinden som små streger af blæk.
De gule katteøjne stirrede ud i tusmørket og ønskede at hun kunne se igennem det.. og se alle de eventyr der gemte sig i mørket. hun savnede eventyr, det havde hun altid gjort, men i løbet af det sidste år var det blevet til en mere intens længsel. hun måtte ud og opleve noget! Nu! men hun vidste at det kunne hun ikke.. hun blev nød til at klare resten af året her, og næste år.. så var hun fri!
Fri til at tage på eventyr, til at rejse rundt som hun ville.. håbede hun i hvert fald.. bare et år hvor hun kunne gøre som hun ville.. opleve verdens skyggeside og det smukke i den! bare leve, uden at bekymre sig om hvad hun skulle imorgen!
såden ville hun gerne have det, i noget tid i hvert fald.. derefter ville hun prøve at blive optaget som auror. det var hendes drøm.. at blive auror..
Cielle trak sig op af tankespindet, og kom lidt til sig selv. opdagede hvor hun stod, følte et kort øjeblik en trang til at hoppe og se hvad der så ville ske, men afviste så tanken og gik lidt længere ind imod korridoren men hun stod stadigt faretruende tæt på kanten i forhold til hvad der ville være forsvareligt.