Catastrophal Victory

[Imogen Ivory]

WE'RE ALL
gonna get in a fight

Med øjnene rettet intenst mod banen i evigt skiftende positioner og en pande der svagt glinsede af sved, holdt Imogen et fast tag omkring sit kosteskaft. Kampens hede var så altopslugende at hun ikke længere var klar over hvilke ord hun endte råbte til sine medspillere eller af sine modstandere, kun klar over at hun rent faktisk bevægede læberne kommanderende.

Opmærksomheden blev revet væk i det sekund et øredøvende brøl steg fra tilskuerrækkerne og massevis af hatte og arme fløj i vejret i et rodet virvar. Lynet var fanget og Ravenclaw havde i år vundet deres første kamp, og ikke mindst den vigtigste igennem hele skoleåret. Glæden der brusede igennem hende, var tydeligvis delt af de to angribere Jack Wesley og Henry Johnson der svævede i nærheden af hende og da fløjten lod og erklærede at kampen var slut, spredte glædesbrølet sig til de mange blå spillere på banen.

Overvældet af både forbavselse, glæde, adrenalin og hvad der ellers måtte strømme igennem deres kroppe, susede kostene fremad som ravnene stimlede sig sammen før de begyndte landingen, og Imogen følte at hun skulle revne på grund af den overvældene følelse der raserede i hende.

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake dirigerede rundt med hans holdkammerater, som holdkaptajn var det nærmest hans pligt at sørge for at det hele kørte som det skulle. I teorien gik det ganske udmærket for Slytherin, det var foran med nogle få point. Jake slap for en kort stund kosteskaftet for at køre hånden ned over hans ansigt og fjerne de fleste af de svedperler der havde samlet sig, han sendte hurtigt en smasher af sted imod en angriber fra Ravenclaw der desværre undgik den.

Da tilskuerne på samme tid rejste sig op og et øredøvende brøl af glæde forlod dem, standsede Jake op på kosten. Han lod blikket hurtigt glide over tilskuerpladserne og kort efter lød det over højtalerne at lynet var blevet fanget og det var Ravenclaws søger der havde været den heldige. Jake bed arrigt sammen og kunne tydeligt mærke hvordan musklerne i hans kæbe spændtes. Kort efter blev kampen fløjtet af og Jake havde allermest lyst til at kaste battet i hovedet på Heartfield, Ravenclaws søger, som en straf for at have fanget lynet. Ærligt talt var hans temperament ikke til at spørge med lige nu.

En anden idé dukkede dog op i hovedet på ham og der gik ikke længe inden han var i besiddelse af en smasher. Denne blev kort tid efter sendt af sted med et hårdt og sikkert skud i Heartfields retning. Nok var det fejt, men Jakes temperament var løbet af med ham og det at han i forvejen var en dårlig taper hjalp ham ikke til at holde sig i skindet.

256 WORDS
for who? Imogen Ivory & Heather Heartfield (m.fl.)
click here blot i grøn og sort. OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Heather Heartfield]

Lynet susede frem og tilbage i zigzag foran Heather og hun strammede grebet om kosteskaftet, mens hendes blik snævrede sig ind til det kun så den lille gyldne kugle danse og hoppe. Hun fik sat mere fart på kosten, blind for alt andet omkring hende og fulgte lynet i dens bevægelser. Det havde været en tæt kamp efter hvad hun havde kunne høre på Imogens konstante råben efter alt og alle, og lynet ville blive det altafgørende. Det selv samme skiftede retning og tog en omhang om hendes hoved før det susede ud til højre. Hun kastede kosten til siden og før det kunne skifte retning igen lukkede hendes hånd sig om det. Med et tilfreds smil fik hun kosten vendt op i vandret position igen og styret ind over banen, hvor hun holdt lynet op så det kunne ses.

Brølet fra tilskuerne og hendes medspillere slog op imod hende, før fløjten lød. De havde vundet året sidste kamp og deres første i sæsonen! Var der nogen bedre måde at afslutte et år præget af uheld og nederlag? Hun drejede sig så hun grinende i retning af Imogen kunne vifte lynet og bekræfte det selv for anføren. Hun fik kosten til at lave et lille hop i luften af glæde og stivnede så med et overrasket og smertefyldt udtryk. Et smertensjag bredte sig fra hendes venstre hofte og ud i kroppen, lammende først hendes side, så hendes ben, før den nåede ud mod hendes arm. Det sortnede let for hendes blik, som hun knuede om kosteskaftet og uden at tænke fik den drejet mod jorden. En smasher susede væk fra hende, men dens betydning registrede ikke hos hende, som smerten fra hvor den havde smadret ind i hendes hofte, nåede hendes arm og hun mistede grebet om kosten, for at falde de sidste meter til banen underneden og mistede bevidstheden.

Den vendte brutalt tilbage som hun ramte jorden og det lynede for hendes blik. Hun bed hårdt sammen for ikke at skrige, som den hårde overflade føjede spot til smasherens skade. Først efter et øjeblik blev hun rigtig opmærksom på at det eneste hun så var græs og hendes hånd med et ubrydeligt greb om lynet, mens lydene omkring hende var smeltet sammen til en uforståelig, truende susen.

[Imogen Ivory]

WE'RE ALL
gonna get in a fight

Sejrsrusen blev hurtigt dæmpet af en uventet handling der i stedet fik et vredesbrøl til at stige fra publikum og overdøve alt og alle. Imogen så forfærdet til mens smasheren ramte hendes søger og veninde og sendte hende til jorden. Automatisk søgte hendes øjne synderen, og da hun så Jake Loretz lande på jorden blussede vreden straks op i hende. Imogen var som stivnet på sin kost i luften, og først da hun så professorer i massevis ile imod Heather, var hun i stand til at bevæge sig, velvidende om at veninden snart ville få hjælp. Hendes opmærksomhed blev derfor rettet imod det modsatte holds anfører, og før hun vidste af den havde hun tvunget kosten fremad og susede gennem luften i en rygende fart.

I det sekund hun var tæt nok på jorden, svang hun benet over kosten og landede sikkert og øvet på fødderne, netop som skaftet nåede helt ned. Derefter reagerede hun dog utaknemmeligt ved at smide det fra sig hvor hun var og storme i retning af Jake der ikke var mere end et bare skridt væk og kunne mærke vreden blive stærkere og stærkere. ”Jake Loretz, din uudholdelige, ækle kakerlak!” råbte hun af ham og i øjeblikket efter mærkede hun sin arm og knyttede næve skyde frem imod hans ansigt så hårdt og hurtigt som hun kunne præstere, blind af raseri.

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake fulgte Heathers kurs imod jorden, hans blik var roligt og han så ikke ud til at være yderligere påvirket af hvad han netop havde gjort. Hans egen kurs var ligeså imod jorden, dog i et langsommere og mere kontrolleret tempo. Han landede med vante bevægelser på jorden og stod tavst med hans kost i hånden og betragtede de mange professorer der samlede sig omkring modstanderens søger.

Jake registrerede ikke rigtigt at modstanderens anfører kom i hans retning før denne kom indenfor hans ellers indsnævrede synsfelt. Han rev blikket fra Heather væk og så direkte ned i den noget lavere anføres øjne. Hendes ord ramte ham ikke, han nåede ikke engang at registrere hvad hun sagde inden han hørte den knasende lyd og kort efter mærkede smerten løbe fra næsen og langs kindbenene. Slaget havde drejet hans hoved en anelse og instinktivt slap han kosten for at lade hans hånd glide op til sin næse. Han ømmede sig højlydt og ventede et øjeblik med at dreje hovedet imod Imogen. Hans næse var øm og han kunne tydeligt mærke at den ikke sad som den plejede. Han lod sin hånd glide ned og holdte den ud for sig så han kunne se hans fingerspidser, blodet på dem var tydeligt og der gik ikke længe før hans klare øjne fandt Imogens. Hans første indskydelse var at give tilbage af samme skuffe og slå igen, men af principper slog han ikke på dem af det modsatte køn og ville heller ikke slå direkte på Imogen. Jake lod endnu engang sin hånd glide op til sit ansigt, da smagen af jern langsomt bredte sig i hans mund. Han tørrede så godt han kunne, blodet under hans næse væk inden han lod sine læber skilles og lod sit blik lande på Imogen. ” Var det ligeså godt for dig, som det var for mig? ” Hans stemme var på ingen måde så rolig som han ønskede den skulle være, bare det at tale gjorde ondt og smerten havde en indflydelse på hans stemme. Imogen kunne lige vove på at forsøge sig en gang til, en gang måtte være nok og indtil videre var hun sluppet af sted med det, hvilket højest sandsynligt ikke ville være tilfældet hvis hun forsøgte sig endnu engang. Hans øjne var fugtige og der var ingen tvivl om at den smerte Imogen havde formået at påføre ham var mere end rigeligt for hans vedkommende, det gjorde nas og han skulle mene at hun havde fået sin hævn… Selvom han lige havde smidt en flabet kommentar oveni hatten.

Jake vidste at han skulle have rettet hans næse, men at gøre det her foran Imogen var han ikke interesseret i. Han ville vente til han havde fred til at gøre det. Desuden skulle han et smut forbi hospitalsfløjen efter at have sat den på plads, blot for at sikre sig at det hele var som det skulle være.

485 WORDS
for who? Imogen Ivory & Heather Heartfield (m.fl.)
click here blot i grøn og sort. OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Heather Heartfield]

Fødder kom ind i Heathers synsfelt og stemmer samlede sig om hende. Ikke at de først gav mening, men da hun forsøgte at komme op trængte ordlyden med et lige så klart igennem som smerten fra hendes protesterende side og fik hende til at blive, hvor hun var. Græsset var alligevel slet ikke så galt eller hårdt. Hun slap lynet efter at have fået direkte ordre til det og mærkede sig så blive løftet op, så hun lå svævende i luften til båren kunne svæve ind under hende og hun ned på den. Hun vidste det var hvad der skete, for hun havde set det ske med Imogen tidligere på året.

Professoren, hvis kappe havde skjult alt foran hendes blik trådte tilside, og Heathers blik faldt på hendes anføre der i det samme landede et stykke derfra. Denne var dog ikke på vej i hendes retning mod.... Hvorfor stillede hun som en anden tordensky mod Slytherins anfører? Så landede en knytnæve i Jakes ansigt, netop som bæren satte sig i bevægelse og sygeplejersken fulgte med den, gående ved Heathers hoved og stillende spørgsmål. Det lille optrin faldt i baggrunden med forventningen om at Imogen nok skulle komme forbi senere.

Banen og dens larm gled væk, mens sygeplejerskens stemme blev klarere og spørgsmålene lettere at forstå og svare på. De var helt standard og lettere at samle sig om end larmen fra mængden og de små forvirrede tanken der begyndte at forme sig om hvad der var sket.

((Forlader tråden))

[Imogen Ivory]

WE'RE ALL
gonna get in a fight

Røde pletter sprang frem foran Imogens øjne og gjorde hendes blik sløret af raseri. Alt for længe havde hun fundet sig i at Jake Loretz opførte sig som en snotdum trold under Quidditchkampene, alt, alt for mange år. Men nu skulle det være slut – han var gået så langt over stregen at det kun kunne være en lille bitte prik for ham på nuværende tidspunkt og Imogen ville på ingen måde tolerere det længere. Hendes næsefløje vibrerede let af vrede, som hun krydsede afstanden i mellem de to og foldede fingrene så stramt sammen i knytnæven at hendes negle borede sig ubarmhjertigt ind i håndfladen for at efterlade små, halvmåneformede mærker.

Smerten der skød op igennem hendes knoer, da hendes hånd brat kolliderede med hans ansigt var latterligt intetsigende, og der pumpede så meget adrenalin igennem hendes krop at hun intet mærkede til det. Hun kunne dog i stedet mærke hans næse brække under hendes slag, men det fik hende ikke til at spærre øjnene chokeret op, bare fortsat stirre på ham med foragt. Hans ord fik igen pletterne for øjnene til at vokse frem, og stadig hungrende efter mere stødte hun sine hænder hårdt imod hans brystkasse i et skub, men modstod trangen til at spytte ham i ansigtet. ”Du har ingen anelse.” Kom det i stedet - til Imogens overraskelse - fra sine læber i et hvæsende og aggressivt tonefald, og uden at tænke over konsekvenserne af sine handlinger, stak hun øvet hånden ind bag spilleruniformen og trak tryllestaven der straks blev rettet imod ham.