William P. Blisterbark
Feb 29, 2012 11:38:14 GMT 1
Post by William Partridge Blisterbark on Feb 29, 2012 11:38:14 GMT 1
FULDE NAVN: William Partridge Blisterbark
ALDER: 16
FØDSELSDAG: 19. marts 2066
KØN: ♂
LOYALITET: The Riddlers.
William mener at magikernes samfund er skabt for ægte magikere, ligesom mugglernes kedelige og farveløse verden er ment til mugglerne. Han mener dog ikke at der er nogen grund til at gå rundt og dræbe mugglerne eller mudderblods magikere, man behøver blot at isolere dem yderligere ude og holde dem væk fra magikernes territorium. Så længe mugglerne er i den ignorante tro at det er dem der styre verdens gang, så er de alligevel ikke til noget voldsom besvær. Det sande problem er ikke mugglerne, men magikerne. Troldmænd og hekse skal lære atter igen at sætte en ære i deres slægt og kultur. Dette vil med andre ord sige at de ikke skal mænge sig med folk der truer med at få denne stolte kultur til at smuldre. Derfor er William tilhænger at The Riddelers, og han er for det meste ganske tilfreds med alle de synspunkter partier står for. William prøver at få sine partifæller til at se igennem hans lettere plettede blod baggrund ved at stå fast og stå frem med hans holdninger, som han mener understøtter The Riddlers bedste interesser.
NATIONALITET: U.S.A (tror selv at det er U.K)
BLOD: Muggler født (Men tror selv at han er halvblod)
TRYLLESTAV: 11¾” let bøjelig mørk Kastanje, Hapifjer kærne, perfekt lige og symmetrisk. Den er lavet af Garrick Ollivander og en tynd ring af rav separere skaftet fra tryllestavens ’’klinge’’
KÆLEDYR: En halvtyk grå-brun hunkat ved navn Madam Mem, langs hendes buttede krop har hun diagonale sorte striber og hendes smalle øjne er mørkeblå. Hun er slet ikke selv klar over hvor klumset hun ser ud når hun vralter rundt i kollegieværelset eller på slottets gange. Selvom hun efterhånden nærmer sig overgangsalderen er hun en stolt lille madamme, som måske tager imod en anelse mange godter fra eleverne. Hun har det med at kede sig noget så forfærdeligt når William maler, så hun har gjort det til en slags sport at vælte Williams maling på den mest uskyldig og katteagtig måde hun kan præstere i sin givende klumpede form.
KOST: Efter han på sit 4. år havde ødelagt sin 6. kost ville hans forældre ikke længere købe ham en ny, og han har siden været tvunget til at flyve på skolens lånekoste, hvis han ikke kan låne én fra en ven.
KOLLEGIUM: Ravenclaw ((Jeg er tilbøjelig til at blive sorteret anderledes hvis sidens admins finder det mere passende))
ÅRGANG: 6.
PATRONUS: Williams bedste minde er fra da han var 13 år hvor hans far tog ham med ned til en arkæologisk udgravning i Persien hvor William fandt en slags ler kile med nogle sære indgraveringer. Hans far jublede af glæde da William viste den til ham. Samme aften løftede Williams far ham op foran resten af ekspeditionen og fortalte dem stolt om hans søns fund. Alle var ivrige over fundet og William var lykkelig over al den ros og opmærksomhed han modtog fra alle magikerne på ekspeditionen. Han har aldrig forstået præcist hvad det var han havde fundet den dag, men mindet gør ham stolt og lykkelig. Hans patrons tager form som et egern.
BOGGART: En kraftigt forstørret udgave af den i forvejen voldsom store kanyle William skulle have stukket i sin skulder på skolens hospitalsfløj, efter et voldsomt styrt fra Quidditch tromler træning.
DEMENTOR: Et svagt minde som indebærer stærke følelser frem for konkrete billeder. Han fornemmer forskelligt lys fare hastigt forbi ham i et ellers omfattende mørke. Han hører høje vrede mandestemmer fra munde han ikke kan se og hvis ord han ikke forstår. Samtidig føler han en intens angst for at glemme, og for selv at blive glemt.
DRØMMESPEJLET: Han ser sig selv og hans mor stå sammen ved et af hans malede potætter som besidder utrolig dybde, smukke glidende bevægelser og en flot velformuleret stemme. Madeleines stolthed over hendes søns evner stråler ud af hendes øjne og en massiv silhuet fra et tiljublende publikum omkranser dem begge.
AMORTENTIA: Tynd lilla røg med den skiftende duft af ny maling, varme gløder og frisk kold vinter luft.
VERITASERUM: Han elsker sin far, Obrian, til trods for at han er halvblod. Hans diskriminerende opførsel over for mudderblods elever bunder i at han vil værne over sin egen baggrund som halvblods troldmand og blive mere accepteret blandt hans mors side af familien. Han er bange for sin mormor, og han kan i virkeligheden slet ikke fordrage den gedelever stuvning hun altid servere når hun er på besøg hos hans mor, men han har aldrig ture sige eller give udtryk for det til hende.
FACECLAIM: Louis Garrel
UDSEENDE: William P. Blisterbark stikker 192 cm op i vejret og fremstår ved første øjekast som en høj spinkel starut. Han er ikke direkte smuk, hans næse er en smugle for stor, hans kæbe er lidt for bred og hans øjne er en lidt for trætte at se på. Alle disse små fejl og mangler giver ham et mere karakteristisk udseende, som måske ikke falder i alles smag men ikke desto mindre reflektere det hans personlighed, og han er selv tilfreds med hvordan han ser ud. Hans sko rummer et par størrelse 47 fødder og han har lange smalle fingre (klaver fingre) Hans blå-grå øjne møder sjældent andres blikke direkte. I stedet flakker de omkring og betragter hver mindste detalje i omgivelserne og bliver fanget af arkitektur, udsmykninger og ikke mindst malerier. Williams hår er mørkebrunt med store løse krøller. Han klipper det selv når det bliver for irriterende langt og upraktisk, derfor er håret… temmelig asymmetrisk. I og med William er opvokset inden for den magiske verdens usynlige mure, er hans tøj også præget der af. Farverne på hans tøj er dog en anelse mere iøjnefaldende ind de normale klassiske troldmands klæder. William går ofte med farver som lilla, grøn, mørkeblå og mørkeorange. Han er altid velbarberet, og det eneste ’’smykke’’ han gider gå med er hans lydløse sølvlommeur. Han fik uret da han starte på Hogwarts af hans far, og William er altid yders påpasselig med uret og lader nødigt andre folk pille ved et.
INTERESSER:
• Kunst
• Magisk Maling og Troldmands Pensler
• Tillidsfulde venskaber
• Andres hemmeligheder
• Quidditch
• Politik
• Penge
YNDLINGSFAG:
• Astronomi
• Magiens Historie
• Botanik
• Eliksirer
PERSONLIGHED: William ser sig selv som en dedikeret visuel kunstner og han tænker meget strategisk om hans skolegang i forhold til hans fremtidige karrierer muligheder. Meget af hans fritid går med at studere både det teoretiske og det praktiske om kunsten at male ligesom de originale store troldmands malere. Den dag han som elleveårig for første gang sad i Hogwatsexpressen var de mange tusinde malerier der pynter Hogwarts enorme sten vægge det eneste han havde i tankerne. Hans dybe tanker var skyld til at han som den eneste elev, glemte at skifte til sin skole uniform inden de skulle stå af, til stor morskab for de øvrige førsteårselever da viceinspektøren påpegede det ved indgangen til storsalen. Siden han var 9 år havde han læst om og set fotoer af Hogwarts smukke gange og deres legendariske malerier som næsten ingen sætter tilstrækkelig pris på. Så det var en stor oplevelse for ham at se disse oldgamle kunstværker med hans egne øjne. William kan virke en smule fraværende fra tid til anden, alt efter hvor mange interessante ting der er at kigge på i hans omgivelser. Han bliver meget nemt opslugt at det han foretager sig, og hvis han studerer et maleri, udøver en besværgelse eller læser en tekst så kan han nemt glemme alt hvad der foregår omkring ham, oftest til stor irritation for dem der taler til ham. William er stærkt politisk interesseret, og han tager gerne imod en verbal duel for at bakke op om hans egne holdninger, men han starter aldrig selv diskussioner op omkring politik eller blodoprindelse. Han er ikke ligefrem den der kaster de stærkeste besværgelser. Hans mangel på slagkraft kompenserer han dog for med hans evne til at fokusere 100% på én ting, og derved bliver hans stratetiske reaktioner hans fordel i stedet for den brutale styrke af selve besværgelsen. William har det bedst ved at være sammen med venner når han forlader sit trygge kollegieværelse. Han føler sig blottet og langt mere sårbar når han står på egen fod, og gør derfor hvad han kan for altid at have en eller flere med på sin side. William ser nærmest alt og ingenting på samme tid. Han kan huske utallige små detaljer fra ting han før har set, men han overser ofte det der er lige foran ham. Derfor er han lidt klodsset, og kommer nogle gange til at støde ind i ting omkring sig, og det er sket mere ind én gang at han tager sig en slurk maling i den tro at han havde fat i sit vandglas. William er som regel i godt humør med mindre han har sovet dårligt eller hvis nogle har ødelagt noget han har arbejdet på. Der skal meget til før han mister kontrollen og bliver overrumplet af hans egen vrede. Bliver han irriteret eller sur kan han næsten altid holde følelserne nok i tøjlerne til at han bare fremstår som at være er en anelse indebrændt. Men bliver han først rasende, reagere han uden skyggen af den kontrol han ellers altid har over sin vrede, og fremstår nærmest som en helt anden person i hans raseri.
FAR:
Obrian Partridge, 63, Arkæolog, halvblod
MOR:
Madeleine Blisterbark, 65, Hjemmegående eliksir specialist, fuldblod
SØSKENDE:
Rose, 11, Slytherin, halvblod
MORMOR:
Græta Blisterbark, ænke, fuldblod
FØDSELSSTED: Staten Kentucky U.S.A (men han tror selv det er Milborough U.K)
HJEMBY: ((google koordinater: 52.450751,-2.614089)) Han bor hjemme hos hans mor, Madeleine i et gammelt velholdt hus. Det ligger solidt placeret for sig selv halvvejs oppe af en stor bakke hvorfra man har udsigt over byen Milborough og mange af dens omkring læggende marker.
HISTORIE & FAMILIE Williams mor, Madeleine Blisterbark har rødder der strækker sig tilbage til den velkendte Murduch familie. Hun er dog en langt mere kærlig sjæl end hendes øvrige slægts fæller. Hendes holdninger og livsstil er til stor skuffelse for hendes egen mor, Greta Blisterbark, som er dybt forarget over at Madeleine noget så egoistisk valgte sig en halvblods ægtefælle. Ved ikke at vælge sig en fuldblods husbund har Madeleine dømt hendes fremtidige efterkommere til et liv som uværdige halvblods magikere. Til Gretas lettelse viste hendes ignorante datter sig dog ude af stand til at bære frugt og der var derfor ingen videre grund til panik, selvom det stadigvæk var yderst skammeligt at have et halvblods medlem af den ellers så rene familie. Madeleine er slet ikke ligesom hendes mor, hun en glad og varm person, men hun er til en hvis grad blind over for hvad andres opfattelse er af hende. Derfor mærker hun ikke så meget til hvordan hendes familie undgår at se og tale med hende. Hun har næsten intet behov for at være social og får derfor yders sjældent besøg af andre ind hendes mor. Madeleine er lært i at brygge eliksirer, og hun har brugt megen tid og penge på at finde frem til en kur på hendes ulykkelige ufrugtbarhed. De mange års forsøg var uden held, men da hun i al hemmelighed adopterede William som var han hendes eget barn, holdt hun op med at jagte eliksiren der kunne kurere hendes ufrugtbarhed. Hun elskede William til trods for at hun kendte den hemmelighed han ikke engang selv vidste han havde. Al hendes tid brugte hun sammen med ham hjemme i deres hus i Milborough, men da William fyldte 6 år opdagede Madeleine af hun var gravid til hendes enorme overraskelse og endnu større glæde. Den næste tid lagde hun slet ikke mærke til hvordan hendes kærlighed til William langsomt forsvandt bort i takt med at hun kom tættere på fødslen. Madeleines fødsel gik godt og resultatet var en lille pige som lignede Madeleine selv med den hvide hud, det glatte kulsorte hår og de store mørkebrune øjne. Pigen fik narvnet Rose og William var i starten glad for at han nu ikke længere var enebarn. Der var nærmest ingen andre børn på hans alder at lege med i den del af Lichfield hvor de boede. Før var meget af hans tid gået sammen med hans mor da hans far, Obrian næsten altid var ude a huset. William følte hurtigt at den forkælelse og opmærksomhed der før var hans alene nu blev erobret af dette lille nye barn. William prøvede desperat at få noget af hans mors opmærksomhed rettet tilbage mod ham. Hun ville ikke engang se op længere, når William ville vise hende hans små tryllekunstner. Alt Madeleines opmærksomhed var rettet mod Rose, alle hendes smil og grin opstod derfra og William følte sig ignoreret som var han intet andet end et irriterende husdyr. Senere opdagede William at han kunne få Madeleines opmærksomhed for en kort stund ved at skubbe Rose eller på anden vis få hende til at græde. Derfra udviklede hans jalousi sig mod det mere aggressive og ondskabsfulde. Uanset hvad Rose gjorde syntes Madeleine at det var fantastisk, og uanset hvad William gjorde fandt Madeleine det irriterende. William ville ønske at hans far var hjemme noget oftere. Obrian er ligesom Madeleine en venlig person. Han er dog ikke så god til at vise sin kærlighed til hverken sine venner eller familie. Han er en mand af få ord og han er altid optaget af et eller andet vær enten det er en bog, et møde eller som oftest en ekspedition. Han er meget boglig og dybt engageret i de gamle runer og den historie de har at fortælle. Han arbejder som arkæolog og har i den seneste tid ledet udgravninger i bjergområdet Jotunhaim i Norge. På grund af hans arbejde rejser han meget, og han er kun ganske sjælden hjemme. Der kan nogle gange gå flere uger før Madeleine høre fra Obrian, han har det med at glemme tiden og får derfor ikke så ofte sendt ugler af sted. Williams lillesøster Rose er en yderst lovende ung heks ifølge Madeleine. Både kvik og snu, med tydelige evner for magi. William har ikke meget til overs for sin ’’talent fulde’’ lillesøster, i en alder af syv kunne hun får hendes lejetøj til at levitere, da han var i den alder kunne han kaste sten igennem køkken ruden uden glasset ville gå itu… det havde dog andre konsekvenser for porselænet inde i køkkenet. Nogle gange kunne William også få grankogler til at ryge så de næste brændte. Madeleine er forblændet af kærligheden overfor hendes lille Rose, og roser hende til skyerne for alt had hun gør, men når William lejer med magi, bliver han næste altid sendt udenfor. Rose ligner hendes mor mere og mere nu ældre hun bliver. Hun ser ud som en ægte fuldblods heks, og hendes mormor Greta udviser også en mere positiv holdning til pigebarnet end hvad hun ellers er kendt for at give sig til udtryk med.
LIVET PÅ HOGWARTS: Inden William startede på Hogwarts havde han overhoved ikke spekuleret over hvilket kollegium han helst ville være på. For ham handlede det såmænd bare om at ende der hvor han kunne lære mest. Obrian så helst at William kom på Hufflepuff, men det var dog ikke noget han gav udtryk for verbalt. Som ung elev på Hogwarts havde Obrian selv haft en fantastisk tid med sine medstuderende på Hufflepuff og han ønskede kun at hans søn skulle have den samme glæde på skolen. Madeliene, som selv havde været Gryffindor elev, havde ikke nogle specielle forventninger til hvor William skulle være. Greta, ville slet ikke tage stilling til hvilket kollegium William skulle være i. Hun var selv under den klare overbevisning, at det eneste sted hvor man kunne blive til noget ordentligt var Slytherin, så dér ville knægten næppe ende.
Da aftenen kom hvor 11 årige William fik sorterings hatten solidt placeret på hovedet gik der kort tid før hatten kom med sin afgørelse, og William blev placeret på Ravenclaw. I løbet af Williams opvækst i Milborough havde han altid været vandt til at være meget for sig selv, og denne voldsomme mængde af midaldrende og ældre elever på skolen virkede meget intimiderede for ham. Han opdagede at han ikke var særlig god til at være social og fjolle rundt med de andre børn. Deres åbne og livlige adfærd forvirrede ham og det endte hurtigt med at han vendte sit fokus mod sine skole bøger og malerier i stedet for det sociale liv som han havde problemer med at forstå. I starten af hans 3. år begyndte William så småt at interessere sig for piger. Hans tavshed og sociale akavede personlighed spændte konstant ben for ham når det handlede om disse delikate områder. Det var her hvor det for alvor gik op for William hvor lidt folk egentligt lagde mærke til hans tilstedeværelse og at kun meget få af eleverne kendte hans rigtige navn. Eleverne kendte mest William under navne som Maleren, Stirreren eller Fumle Finger. Han besluttede sig for at han ville ændre sit omdømme og tvang sig selv til at løsrive sig lidt fra studierne og hans fritids male projekter. Så snart han åbnede sig lidt op for andre blev han taget godt imod af de fleste, selvom nogle elever dog stadigvæk fandt han var en smule sær. William var stadigvæk ikke den mest rapkæftede og udadvendte, men nu begyndte han i det mindste at få sig en venne-gruppe han kunne gå sammen med. På 4. år var der em populær elevgruppe han gerne ville være en del af. Det virkede som om de værnede om hinanden og stod sammen om alt, hvilket fascinerede William. De talte meget sammen om The Riddlers og deres politiske holdninger til blod, slægt og det magiske samfund som helhed. Det var her Williams interesser for politik begyndte at tage form. Han havde hurtigt fanget essensen af The Riddlers politik, og så snart han begyndte at ytre sine politiske udsagn som stemte overens med deres, blev han hurtigt optaget i selvskabet af de populære elever han tidligere havde set op til. Her mærkede han for først gang essensen af den usårlighed man føler når man står stærkt sammen i en gruppe. Hans entusiasme for politik steg kun yderligere, og i midten af 4. årgang deltog han aktivt til næsten alle The Riddler’s møder. På grund af Williams baggrund som halvblod måtte han kæmpe en anelse hårdere end andre for at opnå ordentligt respekt og tillid blandt partiets medlemmer. Nogle af de ting han måtte gøre gik ud over tidligere venskaber, men William så det som en nødvendig lektie at noget gammelt måtte forfalde, så andet nydt kunne opstå. Han havde nu fundet et fast og sikkert spor han kunne følge under sin skolegang. Her fra brugte han sin tid på politik og sammen med venner men han havde også friheden til at kunne fordybe sig i hans elskede fritids interesser og studier ved siden af, uden at frafalde det sociale på skolen.
FAMILLIE HEMMELIGHEDER: Grunden til at Madeleine ikke har været i stand til at kunne få barn så længe er fordi hendes egen mor i årevis har blandet en speciel mikstur ned i Madeleines flakon. Greta ser det som hendes pligt at sørge for at Madeleines forhold til Obrian ikke forårsager yderligere skade på familien, og det er i øvrigt også en passende straf for hendes stupide datter, ikke at kunne få barn. Madeleine brugte uvidende denne gift hver morgen når hun parfumere sig selv, og det er den gift der i årevis har forhindret hende i at få barn, selvom hun så desperat har prøvet på det. Da Madeleine adopterede William brugte hun så meget af sin tid på ham, at hun stoppede med at bruge tid på at smukkesere sig selv vær morgen. Dette medførte at hun brugte den forgiftede parfume langt mindre, og senere medvirkede dette til at hun kunne blive gravid og få Rosa.~:~
William er adopteret fra en Amerikansk familie som er beslægtet med Obrian til trods for at de ikke holder kontakt med hinanden. Få dage efter William kom til verdenen kontaktede Ministeriet for Magi, Obrian og bedte ham holde øje med drængen da Ministeriet vidste hvad det var for en slags familie William var hos og hvordan den slags mennesker nemt kan mistolke magi. Williams biologiske muggler forældre hører til en ekstremistisk religiøs gruppe i Kentucky. Da William nærmede sig 2 år begyndte der at ske unaturlige hændelser omkring ham når han græd eller på anden vis blev følelsesmæssigt påvirket. Det var ganske små ting, som levende lys der skinnede svagere i hans nærvær og vægbilleder der rykkede sig så de hang en anelse skævt. Williams biologiske forældre og deres præst tolkede disse unormale hændelser som et alvorligt ondt tegn. Med kraftig påvirkning af deres præst kom forældrene i den tro, af at William var et dæmon barn. På opfordring af præsten påtog Williams biologiske far sig pligten at skille sig af med hans forbandede dæmon søn i Guds almægtige navn. Da det kom Obrian for øre at William ville risikere at blive dræbt af hans egne far, tog Obrian den skæbnesvangre beslutning at bringe William i sikkerhed hos ham selv og Madeleine uden at mugglerne vidste noget om det takket været Obliviate besværgelsen. Madeleine ville ikke have at William skulle vide noget om hans virkelige oprindelse, i frygt for at han ville komme til at leve et liv i forvirring, og i skam over sig selv. Greta havde nært fået et slagtilfælde da hun hørte om Madeleines adoption. Hvordan hendes egen datter i kød og blod kunne gøre noget så mugglerligt, gik ud over hendes vildeste forstand. Greta vidste at hendes protester ikke ville være til nogen nytte, men hun forlangte at det aldrig måtte slippe ud at knægten var uægte, det ville vandære hele deres slægt. Hun væmmes ved tanken om at skulle blive kaldt mormor af en mudderblod, men det måtte hun lære at leve med.
C-BOX NAVN: Will
ALDER: 21
KONTAKT: Skype: myralf5 (vær sød at skriv jeres MU navn i invitationen hvis i tilføjer mig)
ANDET: min chimpanse spiller banjo