Pearl Dragomirov
Nov 21, 2010 16:03:06 GMT 1
Post by Pearl Dragomirov on Nov 21, 2010 16:03:06 GMT 1
FULDE NAVN • Pearl Dragomirov
ALDER • 15 år
FØDSELSDAG • 13. december, 2065.
KØN • Hunkøn
LOYALITET • Status Quo, trods at hendes familie er kendt for at være Dødsgardens tilhængere og det siges, at hun er af samme holdning.
NATIONALITET • Bulgarsk
BLOD • Fuldblod
RACE • Slangehvisker
TRYLLESTAV • Tolv tommer af elegant udtryk i ibenholt, med en kerne af fønixtårer nænsomt druknet i bloomslangegift.
KÆLEDYR • En albino-fritte, døbt Igor. Han er kælen som en kat, og loyal som en hund. Desuden har hun også medbragt sin brors ældre brevugle, Acwellen, der er sort som natten med ravgule øjne.
KOST • Pearl ejer ingen kost, og kendt for at være en dårlig flyver.
KOLLEGIUM • Slytherin / Griffindor er at foretrække
ÅRGANG/BESKÆFTIGELSE • 6. årgang
PATRONUS • Svane - Hendes bedste minde, er til trods for de skader hun pådrog sig, hendes første møde, med den ungarske takhale.
BOGGART • Et altopslugende mørke.
DEMENTOR • Første gang, hun så en del af sin far, i broderens øjne.
DRØMMESPEJLET • At tage skridtet videre med hendes fars hverv, og avle samt avle drager, på et langt mere hensynsfuldt basis.
AMORTENTIA • Rose og spædbarnshud med en kontrast af aske.
VERITASERUM • Hendes evne, til at hviske med slanger.
HÅR • Pearl har langt, mørkt hår i en dyb brun farve. Håret bølger af natur, medmindre hun glatter det om morgenen. Oftest foretrækker hun at have håret løst, hvorpå det når hende lige midt på ryggen.
ØJNE • Pearl har øjne i en dyb, brun farve som oftest udstråler en særlig varme - Det er dog ikke alle, som har brudt sig om dette blik. Øjnene er svagt mandelformede, og omringet af mørke, kraftige vipper.
KROPSBYGNING • Pearl rager fornuftigt højt til vejrs med sine 168 centimeter, dog kan hun virke højere, grundet hendes spinkle, lange lemmer. Pearl er slank af bygning, og er ikke den type, som kan prale af særlige kvindelige former, foruden en slank talje.
KENDETEGN • Pearl er let genkendelig på den højre hånd, som er dækket af arvæv efter en brandskade. Desuden bærer hun samme mærke på den venstre skulder, og en anelse ned og hen af ryggen. Foruden dette har hun også enkle, falmende ar i nakken efter et mindre uheld med en brevugle.
FACECLAIM • Nina Dobrev
UDSEENDE • Pearl er af bulgarsk oprindelse, hvilket fremstår tydeligt af hendes udseende. Foruden de mørke øjne, og det mørke hår, bærer hendes hud en naturlig glød året rundt, som kun falmer minimalt i de mørke vintermåneder. Brynene er mørke, men velplukkede, præcis som at øjnene oftest er omringet af en lettere make-up. Pearl er uden tvivl en, som gør noget ud af sig selv, uden at ville tiltrække sig for megen opmærksomhed. Ansigtet er lettere kantet, fra en oval-form. Hvis man har set hende nærmere end de fordomme, der må lægge omkring hende, og det rent overfladiske, så vil man hurtigt genkende en varm udstråling fra denne unge pige. Hun elsker at smile og le, når blot hun føler sig i sikre rammer.
LIKES • Drager, milkshakes, jordbær, regnvejr, varm kakao, lærdom, magi, sne, stranden, dyr, årstidernes skifte, sin dyne, eventyr og latter.
DISLIKES • Ugler, mørke, kulde, fordomme, uretfærdighed, vold, blod, hendes egen frygt og svagheder.
STYRKER • Fagligt stærk, godhjertet, eventyrlysten og en stærk loyalitet.
SVAGHEDER • Fysisk svag, stærkt mørkeræd og yderst naiv.
INTERESSER • Magiske dyr, særligt drager, skolearbejde, at skjule sin egenskab som slangehvisker.
YNDLINGSFAG • Særligt besværgelser samt MDPOP, men Pearl nyder stort set alle fag.
FEM ORD •
- "LOYAL" Pearl vil altid være der for dem hun holder af, men også dem, som ikke holder af hende.
- "VARM" Selvom hun er tilbageholden, er Pearl inderst inde utrolig varm, kærlig og imødekommende.
- "VENLIG" Det er sjældent, at man kan møde Pearl uden et venligt smil på læben, lige meget hvem man er.
- "INTELLIGENT" Pearl har studeret hårdt de sidste par år, og er forinden utrolig lærenem.
- "NYSGERRIG" Selvom dette er en lettere undertrykt egenskab, er Pearl yderst nysgerrig anlagt.
PERSONLIGHED • Pearl er igennem tiden blevet utrolig meget overflade, og tilsyneladende mindre og mindre dybde. Dette er dog ikke tilfældet, idet hendes dybde er blevet større fra hvert øjeblik der passerer hende. Til trods for at hun fremstår som en høflig, tilbageholden pige, brænder der en undertrykt ild i hende, som ønsker at brede sig, i form af mod og eventyrlyst. Men den strenge, disciplinære opdragelse hun har fået, har næsten slukket denne ild, og det er sjældent, at Pearl overhovedet mærker dens varme endnu.
Pearl indeholder inderst inde, en enorm trang til at gøre det rigtige og er desuden utrolig loyal overfor sine venner. Hun er den type, som vil gøre utrolig meget, selv for dem, som måske ikke ønsker hende de bedste. Derfor kan hun til trods for trangen til at gøre det rigtige, let blive påvirket og ledt på afveje. Særligt hvis det er en hel gruppe, som forsøger at overbevise hende om noget, som nok inderst inde går mod hendes principper. Det er kun i særlige tilfælde, at hun formår at udtrykke et trodsigt nej. Når Pearl først føler sig tryg, så elsker hun at smile og le. Hun har inderst inde en varm person, der sommetider formår at få overhånden, og de øjeblikke kan Pearl næsten virke uovervindelig, da hun glemmer alle bekymringer og problemer. Og hvis der er noget Perle virkelig elsker, så er det en god snebold kamp eller en løbetur igennem regnen.
FAR • Borislav Dragomirov, 56 år, dragon-keeper, fuldblod
MOR • Precious Dragomirov, 42 år, hjemmegående, fuldblod
SØSKENDE • Branimir Dragomirov, 22 år, studerer drager, fuldblod
RELATIONER • Elisaveta Dragomirov, 78 år, hjemmegående, fuldblod
ANDRE VIGTIGE • Umiddelbart ingen af betydning.
FØDSELSSTED • Nord for byen Tsavero, Bulgarien.
HJEMBY • Nord for byen Tsavero, Bulgarien.
FAMILIEKÆLEDYR • Familien Dragomirov ejer to hårløse katte, Ping og Ling, foruden en gruppe drager og brevugler.
HUSALF • Dragomirov's husalf går under navnet Petko, og Pearl har altid haft til godt forhold til alfen. Til trods for den hårdhændede behandling under Borislav, er Petko en godmodig alf, som altid har taget sig særligt godt af husets børn.
HISTORIE • Familien Dragomirov er en ældgammel slægt, der for hundrede år siden havde sin storhedstid. Igennem tiden, er familien dog skrumpet ind og efterhånden er der kun omkring femten medlemmer af Dragomirov slægten. Igennem alle tider, har familien været kendt og anerkendt for deres avl af diverse dragetyper og hybrider. Det har altid været en tradition, at den ældste søn overtager Dragomirov Godset og reservatet for dragerne. Således er det nu Borislav som er boende på godset, med hans kone Precious og sine to børn. Desuden bor Borislav’s egen moder også stadig på familiens grund.
Pearl kom til verden på en nat, som var koldere end de fleste. Efter fødslen fik hun ikke synderlig meget opmærksomhed fra hverken sin mor eller sin far. Som sædvanligt, rendte moderen helst sin mand i hælene og gjorde alt der stod i hendes magt, for at holde ham tilfreds. Derimod tog bedstemoderen og husalfen sig i stedet langt mere af den lille nye pige. Branimir forgudede også sin lille, nye søster, til trods for hans besvær med at udtrykke disse følelser. Da foråret kom, fangede Pearl en voldsom feberhede og lå syg længe, hvor familien flere gange frygtede, at dette var den sidste nat, at den lille pige skulle leve. Branimir veg ikke fra sin søsters side, og endte næsten med at se lige så syg og forkommen ud som hende. Det blev sommer, inden farven vendte tilbage i hendes kinder og livet kom til hende igen. Lige siden, var Branimir yderst beskyttende overfor sin lillesøster – Selv overfor sine egne forældre.
Pearl var omkring et halv andet år, familien anede hendes evne til at dele hviske og dele hemmeligheder med slanger. Faderen var netop ved at duellere med sin unge søn. Det var som sædvanligt en unfair kamp, der nok nærmere gik ud på arre sin egen søn til en tykkere, stærkere hud. Pearl var blevet efterladt af husets husalf på et tæppe i solen, hvor hun kunne nyde varmen og energien fra dagens stråler. Hun havde travlt med at studere udvekslingen af magi mellem hendes far og bror, da pludselig et par fremmede, mørke øjne stirrede lige ind i hendes. Slangen hævede let sin krop over jorden en anelse, så dens øjne var i højde med Pearl’s. Den havde hvislet og svajet for hende, indtil hun havde grebet den under dens kæber og dens glatte hud, dens glatte hud nærmest kærtegnede hendes barnearm, da den snoede sin krop omkring hende. Efter en stirre konkurrence, havde broderen fået øje på sin søster og slangen. Faderens opmærksomhed blev ledt på samme, og han stormede hen, for at flå slangen fra sin datter. Slangen havde et øjeblik set tilbage på far og datter, inden den snoede sig tilbage i buskadset og forsvandt i skyggerne derfra. Pearl erindrer ikke denne episode stærkt, andet end de mørke øjne og den sære ud, der nærmest opslugte hende.
Pearl var plaget af mareridt flere nætter efter.
Det var en usædvanlig hed sommer, da Pearl havde sneget sig væk fra huset, for i stedet at liste sig ned mod stranden. Hendes broder havde netop rejst, for at begynde sit første år på Durmstrang. På vej mod klipperne, havde Pearl stødt på et dyr, hun fra ord og billeder kendte så godt – Men aldrig havde set. Nu lå den lige der på en klippe og solede sig, kun en anelse større end en hest. En kæde lå tungt om dens hals, men det så umiddelbart ikke ud til, at den alligevel var i stand til at flygte. Begge den ene vinge lå udstrakt over klippens side, mens den anden lå sært sammenkrøllet og blodig. Selvom faderen mange gange, havde forbandet dragerne og deres ondskab langt væk, var der en stærkere kraft som dragede Pearl. Dragen hørte hende, og løftede hovedet i et ryk, hvorpå den prustede, så en stank af svovl hang i luften som en advarsel. De stirrede på hinanden, idet Pearl langsomt kom nærmere og nærmere. Efter hvad både føltes som et enkelt åndedrag og hundrede år, kunne Pearl lægge sin hånd i dragens pande. Hun kan endnu erindre dens varme skæl, nærmest føle det kogende blod pulserer lige under hendes hånd. Ingen ved hvor længe de begge stod sådan, men pludselig råbte en velkendt stemme, og inden dragens brændende flammer ramte hende, løb en iskold følelse hende ned af ryggen. Pearl ved ikke, om dragen flygtede eller om det var hendes far, som trak hende væk. Men pludselig var det kun faren, der stod overfor hende og skældte hende. Da hun ikke svarede, næsten kvalt af gråd, stak han hende en enkelt lussing, inden han fulgte hende med tilbage til familiens bolig.
Stadig ingen ved, hvorfor dragen ikke straks angreb den lille Pearl. Hun ville uden tvivl, have været et let måltid, for den sårede drage. Men måske var det netop derfor, at den ikke straks angreb? Fordi hun ingen trussel var. Pearl glemte i hvert fald ikke slaget, som hun fik af sin far, og i tiden efter, frygtede hun mere ham end dragen, der havde efterladt alvorlige brandsår op af hendes arm og skulder. Det meste healede til al godt, men arene forsvandt aldrig helt over hånden og skulderen. Da Branimir kom tilbage den første ferie efter denne episode, ville Pearl ikke fortælle ham hvad der var sket, og heller ej ville forældrene. Det var bedstemoderen som fortalte broderen, og da fik han det samme brændende blik i øjnene, som faderen havde haft, men han slog aldrig Pearl, selvom hun hulkede om end lige så stærkt som den dag. Resten af den sommer, blev Pearl ved huset og luskede skamfuldt rundt. Det var først flere måneder senere, at forbindingen kom af den brændte hånd og skulder. Den vinter påbegyndte Pearl sin forberedende hjemmeundervisning. Hun lærte at læse og skrive af sin bedstemor, samt det mest basale af den magiske historie.
Det var Branimir’s første dag i juleferien, og de to søskende havde siddet længe oppe i skjul. Broderen havde ivrigt fortalt alt om skolen, klasse kammeraterne og det han havde lært de sidste måneder. Hun havde lagt trygt i sin seng, og alligevel haft svært ved at overgive sig til søvnen. Broderens historier væltede rundt inde i hendes hoved. Men så fangede noget andet hendes opmærksomhed. En kold følelse sneg sig op langs hendes ben, og da hun i et ryk løftede dynen, stirrede de svagt velkendte mørke øjne lige op i hendes. Slangen rejste sig let, som om den bedre ville se hende an. Så bemærkede den, hvor stor hun var blevet. Uden forundring over at kunne forstå slangen, havde Pearl svaret, at hendes mor ellers altid bemærkede, hvilket skravl hun var. Slangen udstødte en hæs lyd, hvilket Pearl senere forstod, var dens latter. Pearl spurgte slangen, og den ville bide hende, men den svajede lidt i hele kroppen, som om den ville ryste på hovedet. Så gled ned fra sengen og ud fra hendes værelse. Hun så længe efter den, men den vendte ikke tilbage, og Pearl lod dynen dække hendes kølende krop. Hun var åbenbart døset hen, for da moderens skrig gennemrungede huset, røg Pearl op med et sæt. Hun turde ikke forlade sit værelse, men forstod næste morgen, at en slange havde kravlet op i hendes forældres seng og bidt moderen. Herefter havde moderen en lang, streng sygetid, men hun kom sig trods alt.
Da Pearl fyldte elleve, startede hun først på Beauxbatons Akademiet og her gik hun det første år. Hun faldt hurtigt til på skolen, hvor eleverne var uvant venlige overfor Pearl. Hun blev hurtigt gode venner med den jævnaldrende pige, Babette. De var konstant sammen, da begge piger supplerede hinanden godt. Ingen havde nogen trang til at vise sig frem, men nød hinandens selskab. Desværre havde hendes fader en uoverensstemmelse med bestyrelsen på skolen, og hun blev trukket ud af skolen efter årets sidste eksamen, og i stedet startede hun sit andet år på Hogwarts, hvor faderen mente at ledelsen var mere politisk korrekt anlagt. Folk så lidt skævt til den nye pige, med den sære accent og som kom ind på andet år. En gruppe langt ældre elever, fik også hurtigt sat hende på plads, ved at kaste en besværgelse over hende, som gjorde, at hver gang hun åbnede munden, kunne hun kun sige dyrelyde. En lærer blev fornærmet over dette, da hun søgte hjælp, og troede at eleven gjorde grin. Således fik hun sin første eftersidning allerede få dage efter skolens start.
Pearl har siden foretrukket, at holde sig mest for sig selv, og kun anlagt få, overfladiske venskaber. I mellem tiden, er hun også blevet kendt, som et nemt mobbe-offer.
C-BOX NAVN • Chuu
ALDER • 16 år
KONTAKT • PM
ANDET • Min chimpanse spiller banjo!