Joseph Adler
Jul 17, 2011 18:01:24 GMT 1
Post by Joseph Adler on Jul 17, 2011 18:01:24 GMT 1
FULDE NAVN Joseph Adler.
ALDER 16.
FØDSELSDAG 27/6 2066.
KØN Dreng.
LOYALITET Neutral: Joseph interesserer sig ikke for politik, men ubevidst er han nok mest tilhænger af The Hallows. Han mener alle er lige om end man er muggler eller fuldblods, og der er intet der undskylder dødsgardisternes holdning og opførsel.
NATIONALITET Britisk.
BLOD Mugglerfødt.
RACE -
TRYLLESTAV 11” ubøjelig valnødetræ med en kerne af grindylowhjerte. Staven er omhyggeligt slebet, og har et tydeligt greb.
KÆLEDYR En kat ved navn Bee. Joseph har dog mere eller mindre forsømt den, så den vandrer sine egne veje på Hogwarts.
KOST Firefly Vol.10.
KOLLEGIUM Slytherin
ÅRGANG/BESKÆFTIGELSE 6. årgang
PATRONUS Skulle Joseph fremkalde en patronus, hvilket endnu ikke er sket, ville den forestille en delfin, og blive fremkaldt ved mindet om hans første dag på Hogwarts med al sin magi!
BOGGART Manden med leen! Joseph frygter at dø, gg især den slags tragiske død der slår hårdt og pludseligt, uden at Joseph har opnået noget i sit liv!
DEMENTOR Da Josephs farfar døde af kræft. Han var 10 år gammel, men husker tydeligt sorgen det medførte.
DRØMMESPEJLET Hvis Joseph så sig selv i drømmespejlet, ville han se en ung mand omgivet af hengivne damer, et job som kendt fodboldspiller eller Quidditchspiller, hvis indkomst slår alle grænser!
AMORTENTIA Kvindeparfume, nyslået græs, benzin, duften af stegt kød, læder og shampoo.
VERITASERUM Der er ingen der ved det, bortset fra hende, men Joseph har været i et destruktivt forhold: da han var sammen med sin ekskæreste i omtrent et halvt år, løb hans temperament af og til af med ham, så han ikke kunne lade være med at slå hende. Han fortryder det stadig den dag idag, og har lovet sig selv, aldrig at lægge hånd på en kvinde igen.
FACECLAIM Dennis Storm
UDSEENDE Joseph Adler er omtrent 1,81 m høj, og endnu ikke fuldt udviklet. Der er stor chance for at han vokser yderligere 5-10 cm., idét hans far er omkring de 1,88 m. Kropsmæssigt er Joseph temmelig forfængelig. Han går op i at have en veltrænet krop med muskler, og bruger meget energi på sportsgrene. Hænderne og fødderne er forholdsvis store, og passer til hans højde.
Joseph er som sagt høj og slank, og håret er kornblond. Han sørger for at holde det kort, idét det ellers ville blive noget af et krøllede fritz. Øjenbrynene er ligeså lyse, og de ser permanent en smule hævet ud, som giver ham et uskyldigt drengede look. Det bliver forstærket af de lyseblå, næsten grønlige øjne.
Udover et par markante kindben og hageparti, er næsen også tydelig: den er lidt for stor til at blive betragtet som elegant, men den sætter et mandigt præg i det ellers drengede ansigt. Læberne er fyldige, hvoraf overlæben er bugter sig og får ham til at se lidt betuttet ud.
Af andre markante kendetegn har Joseph en tattovering af en rund cirkel omkranset af en række snirklede mønstre; Joseph fik den på grund af et vædemål med en af sine venner på en ferie i Tibet. Det skete sommerferien til hans 6. år, men han fortryder det ikke. Ellers har Joseph et ar lige over sit højre øjenbryn fra engang han faldt ned af en trappe, samt en serie modermærker ved venstre ankel.
Når det kommer til tøjstilen går Joseph naturligvis i bukser, skjorte og slips, hvis vejret tillader det, og som regel iført en kappe. I weekender og ferie bliver det småkedelige tøj erstattet af afslappet trøjer og jeans, samt et par tribal armbånd og som regel en hue.
INTERESSER
• Quidditch – Sport har altid interesseret Joseph, og da han blev præsenteret for troldmandsverden optog Quidditch ham hurtigt
• Sport og spil – Foldbold og løb hører også til Josephs interesser, samt alle former for spil! Om det så er troldmandsskak, knaldkort, hugtandsfrisbee eller spytkugler. Han holder dog mest af at vinde dem!
• Kvinder – Høje, lave, langt hår, kort hår, sportsidioter, kloge hoveder; Joseph elsker kvinder og bruger meget tid på dem! Er der først en dame han falder for, gør han alt for at få hende.
• Magiske objekter – Efter 6 år med kendskab til den magiske verden har Joseph stadig ikke vendt sig fuldkommen til tanken om magi: han kan stadig blive overvældet af interesse over magiske objekter såsom mørkedetektorer, Spøg og Skæmt-sager, omnikikkerter etc.
• Maskiner – ligeså meget som magiske objekter interesserer Joseph, ligeså meget interesserer mugglermaskiner ham, her i form af biler og motorcykler! Interessen er dog temmelig begrænset på Hogwarts, men i sommerferier giver han den fuld gas i audien som han fik på sin 16-årsfødselsdag.
YNDLINGSFAG Flyvning og forvandling
PERSONLIGHED Joseph er en ung dreng på 16 år, der med sin charme, selvtillid og udadvendthed har det med at vifte benene væk under pigerne, smigre lærerne og skabe solide venskaber med drengene.
Han er meget karismatisk og ved oftest hvad han skal sige for at charmere sig ind på andre mennesker, og laver han fejl (hvilket sker meget ofte), formår han som regel at rede sin egen røv verbalt. Om end har Joseph det dog med at gå lidt over stregen med frække kommentar og sin opførsel. Er en pige lidt for flot, kan han godt finde på at give hende et kærligt klap bagi eller komme med en upassende kommentar. Og det sker ikke sjældent, for kvindekønnet optager i høj grad Josephs interesser. Især de smukke, intelligente og selvstændige damer der er hard-to-get fascinerer ham, men ligeså snart én er røget på krogen, farer han videre til næste: der er simpelthen for mange der skal smages, røres og tilbedes før han kan tilslutte sig et forhold. Og hvordan forføres de så? Selvtilliden er i top, og han smigrer og driller frøkenerne til de segner. Han står heller ikke tilbage for at lyve for sjov for dem. Man kan heller ikke komme udenom at Joseph er temmelig flabet med sin smartass-attitude, som især skinner igennem når han er sammen med piger.
Joseph er, med al sin testetoron, ekstremt drengede. Udover at bruge næsten hver sekund på at tænke om eller være sammen med det modsatte køn, er han meget aktiv og elsker andrenalinsuset. I mugglerverden var hans store passion fodbold, og i troldmandsverdenen optog interessen for Quidditch ham hurtigt. Udover fart og spænding, har Joseph det også med at skulle bevise sit mod, om så det er gennem et vædemål eller for at imponere damer. Det udmønter sig som regel i farlige eller dumme situationer, men der er næsten ikke noget Joseph frygter: han tager alle udfordringer med rank ryg og et glimt i øjet.
Det drengede i ham viser sig også ved, at han har det med at drille alt og alle, og bruge sin humor gennem hver en situation. Faktisk ses han sjældent alvorligt: kun med sine bedste venner. Nogle vil måske kalde Joseph umoden, og han er da også temmelig ansvarsløs – man skal ikke overlade værdifulde genstande eller hemmeligheder i hans vartægt, for hukommelsen er som en si, og han er temmelig skødesløs. Dog kan man stadig stole på Joseph, for han kan sagtens være en rigtigt god ven, og opnår man hans loyalitet, er den som regel vedvarende.
Ligesom alle andre mennesker har Joseph sine dystre sider, og det handler først og fremmest om hans temperament. Får man ham først op i det røde felt, hvilket kræver, at man ved hvilke punkter der skal trykkes på, er det svært at få ham ned, før han har afreageret. Her kommer hans voldelige side til udtryk, og han står ikke tilbage for et godt slagsmål. Han ser til en hvis grad rødt, og har meget svært ved at beherske sig. Nogle vil måske mene at han søger dem, idet Joseph har en temmelig provokerende attitude overfor andre drenge. Det bunder som regel i en dyb jalousi. Han opnår hurtigt en besiddertrang overfor de piger han møder. Det skyldes nok det store beskyttergen han har på grund af sine søskende.
FAR Jeremiah Hornby Adler, 51 år, iværksætter, muggler
MOR Sophie Adler, 46, deltidsjob som bestyrer på et konferencehotel, muggler
SØSKENDE Mila, storesøster, 19 år, studerer på universitet, muggler
Lillesøster, 15 år, går på Hogwarts, heks
Lillesøster, 14 år, går på Hogwarts, heks
Jack, lillebror, 12 år, går i skole, muggler
FØDSELSSTED Plymouth, England
HJEMBY Plymouth, England
FAMILIEKÆLEDYR 1 kat kaldet Socks
HUSALF -
HISTORIE Jeremiah og Sophie Adler havde ikke altid vidst at det skulle være dem, efter en turbulent ungdom med adskillige sidespring. I starten af 20’erne blev de dog enige om at gifte sig, og forelskelsen var da også stormende og gensidig. De havde mødt hinanden på et universitet i Plymouth, og i denne by fandt de også et lille hus at bo i. Begge var meget karriereorienteret, og efter universitetet startede Jeremiah sit eget firma hvor han iværksatte adskillige projekter, der gav en solid indkomst. Sophie planlagde at starte sin egen karriere, men snart blev hun gravid med en pige. Adskillige måneder senere kom Mila til verden, og her stoppede forøgelsen ikke. Joseph, den første søn i rækken, kom til verden 3 år senere. I mellemtiden havde Sophie fået arbejde på et konferencehotel, og få år senere skulle hun blive bestyrer. Sophie og Jeremiah havde altid ønsket sig mange børn, og de følgende år kom to døtre og en søn til verden. Det blev nødvendigt at flytte ud i et større hus, og med 2 bundsolide indkomster fandt familien en stor villa hvor alle kunne få deres eget værelse – med mere til. Penge blev ikke noget problem i familien.
Selvom forældrene oftest havde travlt med deres arbejde, kom familien altid i første række, og der blev taget hånd om alle 5 børn. De blev opdraget med få grænser og med en frihed til at udvikle sig personligt, og børnene skød i hver sin retning. Som den ældste dreng blev Joseph nærmest fodret med drengeaktiviteter, især af faren: han tog ham med til biludstillinger, lærte ham om teknik, heppede på ham til fodbold (som Joseph startede med at spille i en tidlig alder) og byggede store legotårne med ham. Der var dog også altid plads til at lege med søstrene.
Josephs barndom var fuld af lykkelige minder. Grillaftener, ture i skoven, fodboldkampe med hele familien som heppekor, biografture og ikke mindst de mange ferier de var på. Alle børn blev forkælet og var deres forældres øjesten, og der blev sjældent sagt nej når de ville have noget. Den forkælede attitude skulle Joseph tage med sig på Hogwarts.
Han havde vist tegn på magi i en tidlig alder, men der var aldrig noget forældrene så, og Joseph valgte at holde det hemmeligt, så de ikke ville synes han var mærkelig. Det skete, at han kunne få blyanter til at svæve og fjernsynet til at starte. Andre gange skiftede hans M&M på uforklarlig vis farve, eller malerier faldt ned af væggene. Det var altid kilde til forundring hos ham, indtil en løjerlig kvinde med spids hat troppede op på familiens dørtrin på hans 11-års fødselsdag med et brev. Et brev hvor der stod, at han var blevet optaget på en magisk skole. Det krævede meget overtalelse for forældrene at få lov til at tage afsted: de var mere eller mindre konservative og temmelig bevidste om deres ”outer appearence”. Men dagen kom hvor Joseph satte sine ben på Hogwarts, og det blev starten på nogle fantastiske år, fulde af magi!
C-BOX NAVN Juicy
ALDER 19
KONTAKT PM – spørg om msn
ANDET Noget med en banjo og et eller andet dyr! OG: så søger jeg om stilling på Quidditchholdet (ansøgning kommer)