|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Dec 7, 2011 19:06:39 GMT 1
Winning isn't everything......but the will to win is.~ ~ ~ ~ ~Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here Anessa var på ingen måde i tvivl om, at hun havde provokeret Simon måske lige rigeligt med sit impulsive angreb. Hun følte sig dog splittet mellem at svare hidsigt igen eller at kapitulere. Hun nåede dog ikke at tænke særlig meget, før hans næste udfald tog beslutningen for hende. Hun var distraheret nok til, at rebene der dukkede op ud af ingenting kom bag på hende og for sent fik hun udbrudt et ”Protego.” rebene havde da allerede snoet sig omkring hendes ankler og hun forsøgte instinktivt at gå et skridt tilbage for at komme væk, snublede og fægtede et kort øjeblik med hænderne i luften, før hun for anden gang satte sig på enden.
Hun klynkede tydeligt denne gang, som hendes haleben igen tog af, men løftede hurtigt sin stav og pegede den stædigt mod rebene der snoede sig op over hendes ben ”Finite incantatem!"” rebene stoppede og opløstes i den blå luft, mens hun selv rettede blikket mod Simon igen, lettere fortørnet og sekundet efter rettede staven mod ham igen og sendte endnu et angreb afsted før hun tænkte på at rejse sig igen. Først et lavmælt ”Langlock.” som hun hurtigt fulgte op med et lige så lavmælt ”Stupefy!” og først da kom på benene igen, mens hun et øjeblik skar en grimasse og tog sig til sig ømme bagparti.
|
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Dec 9, 2011 11:07:42 GMT 1
keep your friends closeand your enemies closerTag: Anessa - - - Outfit: Here
Simon var vred, men råbte ikke op eller gestikulerede vildt med armene. Han stirrede blot indædt på Anessa, standsede midt på forhøjningen og så ned på hende, uden at foretage sig noget, før hun rettede staven imod ham igen. Begge angreb blev afværget med et køligt ”protego,” og hans ene øjenbryn røg op i en uimponeret grimasse, ment til at provokere. Hvad der havde startet som en venskabelig duel var eskaleret til noget helt andet, da hun havde sendt den voldsomme besværgelse, der direkte spejlede den, som han selv i et anfald af hidsighed havde sendt imod Mary til øvetimen.
Der var noget ved lige præcis den besværgelse fra Anessas side, der pissede ham helt utrolig meget af og der var ingen tøven, som han slog et slag med staven i luften og sendte et hvislende ”Levicorpus,” efter hende. Han trådte selv et skridt bagud, klar til at afværge et angreb allerede inden hans eget gik ind.
|
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Dec 14, 2011 13:13:41 GMT 1
Winning isn't everything......but the will to win is.~ ~ ~ ~ ~Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here Anessa begyndte at blive irriteret igen, mens hun betragtede Simons sammenbidte ansigt længere nede af banen. Hun var stadig ikke bleg for at indrømme, at hendes uovervejede besværgelse måske havde været lidt for voldsom. På den anden side havde den et kort sekund været tæt på at give hende sejren og en sejr var ikke en dårlig ting.
Hun skar en grimasse da han afværgede hendes besværgelse endnu en gang og rettede sig op, mens hun genfandt sin ro, tog en dyb indånding sekundet inden hun så Simon slå med staven i luften igen. Hun løftede sin egen prompte og slog angrebet tilbage med et tydeligt ”Protego.” hun tog sig i at lægge hovedet lidt på skrå og fandt i stedet en koncentreret maske sammen, før hun vippede let med sin løftede stav og lavmælt lod et enkelt ord glide over sine læber ”Fumos.” en tyk, uigennemsigt røg materialiserede sig ud af ingenting foran hende. Allerede mens røgen vældede frem foran hende slog hun endnu et slag og sendte et nyt angreb afsted, lige så lavmælt som før ”Expelliarmus.”
|
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Dec 20, 2011 19:43:15 GMT 1
keep your friends closeand your enemies closerTag: Anessa - - - Outfit: Here
Simons ansigtsudtryk var stadig alvorligt i hans vrede og koncentration. Han forventede intet andet, end at Anessa forsvarede sig. Hun var en bedre duellant end han havde husket – eller også var han selv dårligere end han troede. Uanset hvad havde han dog stadig alle planer om at vinde. Intet andet var acceptabelt. Han havde sat næsen op efter at stå som den sidste på podiet, ikke bare i dag, men imod alle sine kommende modstandere. Det skulle slå fast med sikre syvtommersøm at han var værdig til at befinde sig i magikernes verden overfor de komplette, uvidende idioter, der mente noget andet.
Han vidste udmærket af Anessa ikke var en af dem. Alligevel blev det i denne omgang hende, der måtte betale. Før røgen spredte sig havde han været klar til at forsvare sig for endnu en besværgelse. Nu kunne han i stedet se til, som hun forsvandt bag den. Han selv flyttede sig naturligt til siden og så et angreb hvisle forbi sig, hvor han før havde stået, ud i salen bag ham. Ganske vist havde hun med røgen gjort sig selv usynlig for hans blik, men hun havde også mistet muligheden for at se hvor han befandt sig henne. Det var, i Simons bog, en tåbelig fejl. Han pegede staven imod den anden halvdel af scenen, svang den og udtalte et simpelt, men virksomt; ”ventus,” der skød fra ham som en kraftig vind, ment til at blæse både røg og Anessa omkuld.
|
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Dec 21, 2011 2:03:38 GMT 1
Winning isn't everything......but the will to win is.~ ~ ~ ~ ~Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here Anessa genvandt stædigt sit overblik og rankede sig mens hun med et ligeså stædigt udtryk rejste en mur af slørende røg foran sig selv og lige før den spærrede også hendes eget udsyn, sendte endnu en besværgelse afsted mod Simon. Hun havde opgivet distraherende overvejelser om hvem af dem der var bedst og valgte i stedet at koncentrere sig om øjeblikket, et råd hun havde fået utallige gange af sin far og som pludselig virkede ganske fornuftigt.
Så snart besværgelsen var sendt afsted, tog hun nogle små skridt til den ene side for ikke at stå lige midt for og viftede så med sin stav samtidigt med et hurtigt ”Finite incantatem.” mod røgen. Den opløstes øjeblikkeligt og hun slog et hurtigt slag mere, før hun tog sig tid til at finde ud af, hvilken besværgelse hun ville blive mødt af ”Aqua eructo!” en klar stråle af vand skød ud fra hendes stav og ramlede ind i Simons besværgelse. En sky af vand blev slået tilbage i hovedet på hende og hun gispede overrasket over den kolde overraskelse, mens hun vaklede to skridt baglæns over vindstøddet der ramte hende samtidigt med vandet. Hun bed tænderne sammen, ignorerede sit våde hår og den klamme fornemmelse af vådt tøj og fastholdt sin egen besværgelse, og dermed vandstrålen, der efter sammenstøddet med vinden, igen samlede sig i en målrettet stråle ned over banen.
|
|
|
|
Post by taut on Dec 22, 2011 16:15:23 GMT 1
LUKKET
vinderen offentliggøres
mellem jul og nytår |
|
