It's a thief in the night to come and grab you

[Simon Amos Lithgow]

It can creep up inside you
And consume you
Tag: Meredith Abbey - - - Outfit: Here

Simon følte sig stadig en smule til grin, som han skænkede punch op i to krus. Det hjalp ikke på det, at han bemærkede, at de to fjerdeårs elever ved siden af ham, sendte ham ret distinkte blikke, før de hviskede et eller andet til hinanden og fnes. I enhver anden situation ville han have skudt brystet en anelse frem for at fremhæve vejlederskiltet og spurgt dem hvad der var så morsomt, men lige nu nød han sin anonymitet glimrende bag masken. Skiltet glimrede ved sit fravær og han ignorerede pigen og drengen, som han greb et krus i hver hånd og forlod bordet, for at lede efter en helt særlig rød manke.

Storsalen var stadig spækket med mennesker, men Simon havde kun øjne for et enkelt af dem og blev, som følge af masken, pænt overset af folk, der måske ellers ville have spildt hans tid med ligegyldigheder, som han kunne tale om på så mange andre tidspunkter. Han kunne derfor uden problemer bevæge sig langs dansegulvet, indtil han spottede hendes ansigt et stykke væk og gik med vilje i en halvcirkel, så han endte med at stå lige bag hende, inden han rømmede sig lidt og puffede blidt til hendes skulder med sin ene albue. Først som hun drejede sig om, rakte han det ene krus frem og lod et skævt, prøvende smil vokse frem på sine læber. ”Ohøj,” spøgte han tamt. ”Du ser skide godt ud.”

[Meredith Abbey]

there's a million lights
burning like fireflies

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mange af eleverne snoede sig fortsat ind og ud mellem hinanden i et stort virvar på dansegulvet, men det var efterhånden langt fra alle der var med. Meredith var stadig lettere forpustet fra at danse med hendes ledsager og af samme grund havde hun kapituleret og stod nu med hænderne på ryglænet af et af de mange stole i salen og betragtede mængden der bevægede sig. Ind i mellem ville hun dog lade blikket søge ud over salen i jagten på et særligt velkendt ansigt, men hver gang hun troede hun havde fået øje på Simon havde det vist sig at være hans anden halvdel.

Der var så meget larm i salen, at Mary ikke var i stand til at høre lyden af trinene bag sig og først da en albue ramte hendes skulder let, bemærkede hun Simon der havde sneget sig ind på hende. Det trak mærkbart i hendes mundvig og hun smilede skævt, uden at kunne dy sig for at knejse lidt i knæene med et nik. "Hej fremmede," svarede hun og afslørede rækken af hvide tænder over hans kommentar. Hendes blik hvilede ved masken der dækkede det meste af hans ansigt, inden hun lod hovedet falde en anelse på skrå for at betragte hans kostume. Mary forsøgte, men hun kunne ikke holde antydningen af et smørret smil tilbage med let hævede øjenbryn. "Ikke mange ville kunne få det til at fungere, men du gør det ret godt."

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

It can creep up inside you
And consume you
Tag: Meredith Abbey - - - Outfit: Here

Det hev mærkbart i Simons mundvige, da Mary drejede sig rundt og viste sine tænder i et af de smil, som han selv havde fundet sig selv forårsagende behageligt ofte det seneste stykke tid. Han rakte kruset frem med et muntert glimt i øjnene og måtte holde sig selv i stramme tøjler, for ikke at snige sig til at plante et kys på hendes røde læber lige der midt i salen. I det hele taget var det et instinktivt behov der pressede sig mere og mere insisterende på, når han var i hendes selskab og han var snart nået til grænsen for sin ydeevne hvad forsigtighed angik.

Alligevel var hans smil til hende ikke anstrengt, men snarere varmt, da hun lod blikket glide ned af ham og hævede øjenbrynene. Han grinede kort og trak lidt på skuldrene før han hævede sit glas i en tavs skål. ”Det er en evne,” bemærkede han ironisk, inden han drak en tår af den klare røde væske. ”Jeg ville ønske jeg kunne have inviteret dig, det ved du godt ikke?” Han smilede lettere nervøst og rømmede sig lidt, uden at slippe hende med blikket.

[Meredith Abbey]

there's a million lights
burning like fireflies

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary havde efterhånden opgivet at ignorere den varme fornemmelse der spredte sig i hendes mellemgulv hver gang hun fik øje på den jævnaldrende vejleder og havde i stedet bare set i øjnene at hun nok efterhånden var en tabt sag. Af samme grund flaksede sommerfuglene uvant rundt igen, da hun tog imod glasset han havde medbragt til hende og skiftede vægten på hælene fra den ene fod til den anden, uden helt at kunne lade være med at smile fortsat. "Tak," svarede hun automatisk og hævede glasset lidt, synkront med ham, inden hun satte det til læberne.

Hun gav en munter lyd fra sig over hans kommentar, samtidig med at hun sank den grænsende til uudholdeligt søde punch. Hans næste ord fik dog sommerfuglen til at tage en runde mere og Mary forsøgte at ignorere sine instinkter og trangen til at lade blikket falde til hans læber. I stedet tog hun endnu en tår af punchen før hun med et skævt smil svarede "Jep," i et selvsikkert tonefald og slap stoleryggen med den frie hånd for at stryge en af de få løse hårlokker om bag øret. "Men i så fald ville du jo ikke have været i dit sexede kostume og det ville næsten være en skam," pointerede hun med et uskyldigt blik, men med et skælmsk smil og modstod en trang til at række frem efter stoffet på selvsamme.


[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

It can creep up inside you
And consume you
Tag: Meredith Abbey - - - Outfit: Here

Simons smil voksede uværgerligt over Marys tilsyneladende veltilpasse og afslappede mine. Mest af alt havde han lyst til at kysse hende lige der, midt i det hele, men nøjedes med at tage en tår punch og betragtede hende hen over glasset. Han fulgte hendes bevægelse, som hun strøg håret om bag øret, fugtede sine egne læber og rømmede sig lidt, før hans eget smil blev skævt. Et muntert fnys forlod ham og han himlede lidt med øjnene, underligt selvbevidst, men betrygget af det faktum, at hun ikke for alvor synes han var en klovn, selvom han havde både vinger og fe-kostume på. Det var desuden ikke gået hans ører forbi at hun, hvor ironisk det end var ment, lige indirekte havde kaldt ham sexet. ”Eller du i dit – og det havde for alvor have været ærgerligt,” pointerede han reelt, men med et drillende glimt i øjnene.

Han stod i et øjeblik tøvende sådan, betragtede hende med sit glas i hånden og overvejede hvad han egentlig kunne tillade sig. Så klarede han halsen lidt og rynkede panden en anelse under masken. ”Hør, Mary...” Han elskede at sige hendes navn. Muligvis en anelse for meget. ”... Her er vildt varmt. Vil du med ud og trække lidt frisk luft?” Smilet på hans læber var prøvende og han følte sig lige dele som en kliché og et nervevrag. Han havde brug for en undskyldning for at kunne afprøve, hvordan det ville være at stå tættere på hende, end man rent venskabeligt kunne tillade sig, men han vidste ikke om hun ville synes det var tåbeligt. Hun var, trods alt – hvis man skulle tro rygterne – en del mere erfaren end han selv.

[Meredith Abbey]

there's a million lights
burning like fireflies

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary smil voksede da Simon himlede med øjnene over hendes spøg. Egentlig var hun temmelig ligeglad om Simon var troppet op i kjole eller glitrende balletsko, hun havde stadig en lige vel stor lyst til at være i hans selskab alligevel. Af samme grund gjorde det hende ikke det mindste at de ikke var kommet sammen, i hvert fald ikke nu hvor han havde bevæget sig hen til hende. Marys læber krøllede sig sammen til et smil, mens hun kortvarigt slog blikket ned imod gulvet. Da hun så op på ham igen var det igennem sine øjenvipper med et enkelt hævet øjenbryn, inden det andet også gled med op og hun undlod at sige mere. I stedet tog hun endnu en slurk af punchen.

Det var en underlig fornemmelse at hun ikke rigtigt kunne se hele hans ansigt og dermed aflæse hans mimik, men hans prøvende smil var i sig selv i det øjeblik nok. Mary skænkede ikke rigtigt sin egen lette påklædning og faren for forkølelse i forhold til det kolde efterårsvejr nogen tanke og selvom hun egentlig ikke havde det varmt, nikkede hun. "Selvfølgelig," uden helt at kunne ignorere den flaksende fornemmelse i mellemgulvet igen. Hun så kortvarigt overvejende på ham, inden hun strakte den ene arm ud og placerede spidsen af sine fingre på hver side af hans håndled for at få ham til at følge med ud igennem mængden. "Kom," bød hun med et skævt smil.

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

It can creep up inside you
And consume you
Tag: Meredith Abbey - - - Outfit: Here

Simons smil voksede lige dele afslørende og lettet, da Marys svar faldt prompte. Han ignorerede groft hvordan tanken om at være alene med hende sendte sommerfuglene i hans mave på bratte, halsbrækkende dykketure og koncentrerede sig om hendes søde smil. ”Godt,” bemærkede han, en anelse tamt, uden helt at vide hvad han skulle foretage sig, for at få dem bragt fra a til b.
Da hendes ene hånd lukkede sig omkring hans håndled, smilede han derfor en anelse fåret og fulgte villigt med, uden protester. Han ignorerede eventuelle blikke, men havde i sit stille sind intet imod at hele skolen vidste hvem det var Mary Abbey trak af sted med i øjeblikket – alfekostume eller ej.

Som de nåede gården, indså han – ikke videre overrasket – at ideen om lidt privatliv ikke var en han havde været alene om. Han vippede sin hånd, lukkede den omkring Marys og hev hende insisterende hen imod et hjørne, hvor de ikke stod med direkte udsigt til et par, der var i gang med at gnave hinandens kranier, som om de aldrig havde gjort andet.

Vel inde i hjørnet, vendte han sig imod hende og skubbede masken op i panden på sig selv med et underfundigt smil. Han slap ikke hendes hånd, men rømmede sig lavmælt og forsøgte at dæmpe den nervøsitet, der havde sneget sig ind på ham. ”Du ved godt, at...” Han rømmede sig igen og løftede sin frie hånd, for at stryge en hårtot forsigtigt om bag hendes øre. ”... Jeg tænker på dig hele tiden,” bemærkede han lavmælt. Han så undersøgende på hende i et øjeblik, før han til sidst sparkede sig selv i gang, bøjede sig ned og forsigtigt fandt hendes læber i et prøvende kys.

[Meredith Abbey]

there's a million lights
burning like fireflies

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Så snart Mary havde rakt ud efter Simons håndled, gjorde det hende egentligt bare overraskende mere rolig end hun havde følt sig i forvejen og hun havde absolut intet imod at blive set sammen med ham, på trods af at hun for ikke længe siden gerne ville have ladet som om at der ikke var noget ud over et bekendtskab imellem dem. Nu var det nærmere modsat.

Idet de kom ud i gården stoppede Mary tøvende op og så spørgende på ham, før han besvarede det spørgsmål hun ville stille uden ord, men ved at tage hendes hånd. Sommerfulge virrede heftigt rundt i hendes mave og hun kunne ikke helt ryste den nervøse fornemmelse af sig. Det var – på trods af hendes ellers noget så kønne rygte – langt fra en situation hun var vant til. Og hun var på heller ingen måde vant den følelse hun havde indeni da han vendte sig imod hende og skubbede masken op.

Mary prøvede på at ignorere hvordan det gibbede svagt i hende så snart hele hans ansigt kom til syne, selvom det trak faretruende op i hendes ene mundvig. En kort skælven gik igennem hende, der havde lige så meget at gøre med den kolde efterårsvind mod hendes bare hud som med selve situationen. Havde det ikke været fordi at Simon talte ville hun have fulgt sin impuls og lænet sig let ind imod ham, men bed det i sig og koncentrerede sig om hvad han sagde i stedet. Det var en underlig situation for hende, som hun var vant til at ignorere alt hvad der potentielt kunne betyde noget seriøst, men trods det kunne hun ikke helt ryste fornemmelsen af at være faldet pladask.

Hans ord fik hende til at smile overraskende naturligt, et smil der hverken var præget af spøg eller sarkasme og det brændte let imod hendes hud da han strøg hårlokken om bag ved øret. Mary slog øjenlågene op fra den lave position de var gledet ned i og mødte hans blik med et der var tenderende taknemmligt. Det var en rar fornemmelse, at hun faktisk ikke rigtigt havde noget imod at kunne lide Simon, eller at han – ud fra alt at dømme – også kunne lide hende.

Af samme grund søgte hun ikke væk da han få sekunder senere lænede sig frem imod hende og de flaksende dyr i hendes mellemgulv eksploderede til en million stykker. Prøvende og langt mere nervøst end hun kunne huske at have været i sådan en situation før, mødte hun hans læber. Hendes ene hånd lagde sig på det øverste af hans bryst med fingerspidserne hvilende på hans kraveben, mens den anden placerede sig på hans side og krummede sig let sammen om stoffet på hans kostume. Det var pludseligt overraskende nemt at ignorere kulden og alt andet omkring dem.

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

It can creep up inside you
And consume you
Tag: Meredith Abbey - - - Outfit: Here

Simon vidste et eller andet sted godt, at det var forkert at lokke Mary med udenfor i det kolde efterårsvejr i hendes sparsomme tøj, imens han befandt sig nærmest lunt i det forede kostume. Han var i midlertidig ikke rigtig i stand til at føle dårlig samvittighed, da han først havde hende for sig selv og sin hånd omkring hendes. Han smilede ned til hende, imens sommerfuglene virrede rundt i hans mave, tog sig sammen adskillige gange og lod så endelig sine læber møde hendes.

Det, at hun ikke trak sig væk, fik det til at skurre behageligt i hans mellemgulv. Han løsnede sit greb om hendes varme hånd i et kort øjeblik, før han lod sine fingre glide ind imellem hendes. Den anden var allerede halvt på vej over hendes hals til hendes nakke, da han langsomt og lettere uvilligt brød fri. Han åbnede øjnene, for at se ned på hende med et nærmest beruset smil og gav hendes hånd et let klem. ”... Og det. Jeg har tænkt virkelig meget på... Det.” En lavmælt, munter lyd forlod ham og han så i endnu et øjeblik blot ned på hende, før han krummede hånden let omkring hendes nakke og krævede hendes læber igen, noget mindre blidt, men præcis lige så undersøgende.

Da han atter engang blev nødt til at hive luft ind, grinede han direkte smørret og lod sine fingre stryge kærtegnende igennem hendes hår, imens han slap hendes hånd og lod sin egen finde hendes side. ”Du er dælme den smukkeste pige, jeg nogensinde har set,” mumlede han.

[Meredith Abbey]

there's a million lights
burning like fireflies

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Marys mave trak sig let sammen på en behagelig måde da Simons læber mødte hendes og helt automatisk faldt øjnene i, uden at hun var mindre opmærksom på følelsen af hans fingre der gled ind i mellem hendes og hans anden hånd der bevægede sig over hendes hals. Det var rent instinktivt at hun lænede sig lidt yderligere ind imod ham i den korte tid det varede, og så snart de brød væk delte hendes læber sig i et smil.

Hendes øjne gled igen op og mødte hans blik samtidig med at han tog ordet. Det trak automatisk i Marys ene mundvig og dannede det velkendte krogede smil. "Mmmmh," istemte hun lavmælt og dæmpet tilføjede: "I så fald synes jeg du skal prøve at gøre det igen..." lige som hans hånd placerede sig hendes nakke og hun uden modvilje lod sig trække ind til ham igen. Hånden på hans bryst fandt hurtigt siden af hans hals i stedet, mens sommerfuglene fløj ekstatisk rundt i hendes mellemgulv.

Mary var ikke rigtigt klar over at det kunne føles så behageligt at kysse nogen, skønt hun ellers ikke ligefrem manglede erfaring og hun kunne muligvis lidt for godt lide at stå så tæt på ham, den måde han duftede på og ja… Alt hvad der ellers lige var at komme efter. Hans kompliment gik rent ind og fremkaldte endnu et velkendt smil fra hendes side der afslørede rækken af hvide tænder, med en munter lyd. "Jeg er oprigtigt glad for at jeg lod dig feje benene væk under mig, Simon," svarede hun med sine egne tvetydige betydninger med et drillende blik, placerede sin nu fire hånd imod hans side og tog denne gang selv initiativet til at krydse afstanden imellem dem og fange hans læber inden han kunne nå at indskyde en kommentar.

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

It can creep up inside you
And consume you
Tag: Meredith Abbey - - - Outfit: Here

Simon smilede smørret ovenpå Marys ord, da han hev hende ind til sig igen og sendte sine egne personlige sommerfugle på himmelflugt i sin mave. Han begravede sine fingre i rødt hår, uden hensyn til den hat, der sad på sned på hendes hoved, og strammede sit greb kortvarigt om hendes hånd. Alt ved hende var i øjeblikket berusende og han havde det som om han umuligt kunne slippe hende igen, nu hvor den fysiske barriere var skudt i sænk.

Så meget desto mere skubbede det til præcis den overbevisning, da hun smilede over hans utilslørede kompliment. Han åbnede munden for at sige noget, et eller andet, til hendes svar, men blev i stedet mødt med hendes eget bestemmende væsen og lod sig villigt hive med. Hans fingre krummede sig omkring hendes hofte og da han endelig brød fri, var det med en følelse af, at tingene let kunne eskalere alt for langt, hvis ikke en af dem satte hælene i.

Helt uvant tilfaldt det for en gangs skyld ham at være fornuftens stemme og han klarede halsen, før han lod sin hånd falde fra hendes hår til hendes skulder og holdt hende blot et lille stykke ud fra sig. ”Du bliver forkølet,” bemærkede han, latterligt korrekt i sin konklusion, selvom han havde lyst til at fortælle hende, at han kunne blive stående der for evigt med hende. ”Jeg vil ikke være skyld i, at du lander på hospitalsfløjen igen.” Han smilede prøvende, bøjede sig så hurtigt frem og plantede alligevel et selvmodsigende kys på hendes læber, før han stjal hendes ene hånd og trak af med hende igen, denne gang i modsat retning.

[Meredith Abbey]

there's a million lights
burning like fireflies

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Hendes hånd på hans hals gled længere om imod hans nakke, mens hun rettede ryggen en anelse og på den måde kom tættere på ham. Hun følte sig en anelse svimmel på en måde der langt fra var dårlig og helt uvilkårligt kom hun til at smilet let ind imod hans læber.

Den anden hånd forblev hvor den var på hans side, mens hun var lidt for opmærksom på følelsen af hans hånd omkring hendes hofte. Trangen til at komme ind i varmen var ikke ligefrem overvældende og det lå temmelig langt fra Marys tanker at afbryde noget som helst lige i det øjeblik, beruset af situationen.

Da hans hånd bevægede sig ned til hendes skulder, så hun op på ham uden helt at kunne lade være med at smile og stålfast modstod trangen til at krydse afstanden imellem dem igen. Alligevel begyndte Mary at mærke kulden i det øjeblik Simon hentydede til den og kunne trods alt godt se fornuften i hans ord. Hun kunne dog ikke holde et muntert fnys tilbage og indskød: "Det gik jo ellers meget godt i længden sidst det skete," før hun uden protester lod sig trække af sted med igen.

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

It can creep up inside you
And consume you
Tag: Meredith Abbey - - - Outfit: Here

Simon smilede lettere smørret, på trods af sine vældig fornuftige ord. Han havde en fornemmelse af, at han kunne blive stående for evigt med hende i sine arme, høj på sejren i, at han gjorde lige præcis det. Hvis han rent faktisk blev stående, ville hun i midlertidig uværgeligt blive kold og han havde intet at tilbyde hende af varme, ikke engang en brugbar besværgelse. Den viden til trods, var der en hvis ærgrelse at spore i hans blik, da han plantede et enkelt hurtigt kys på hendes læber.

Han fnøs muntert over hendes ord, gav hendes hånd et let klem og flettede sine fingre ind imellem hendes, før han hev af sted med hende ind på slottet og imod varmen. De blev mødt af musikken, der havde forladt det dansable, hurtige tempo. Bandet var udskiftet med en pladeafspiller og tonerne langsomme, opfordrende til rolige bevægelser og tætte omfavnelser. Simon drejede hovedet imod Mary, løftede begge øjenbryn og så spørgende på hende i et øjeblik. ”Vil du..?” Han smilede skævt, løsnede sit greb omkring hendes fingre en anelse og tøvede lidt, afventende hendes reaktion på hans halve spørgsmål.

[Meredith Abbey]

there's a million lights
burning like fireflies

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary følte sig lidt for tilfreds over situationen og det faktum at hun stod så tæt på ham at hun ville kunne nå hans læber nemt, hvis hun ville. Tanken om at Simon formodentligt ikke ville være forsvundet om nogle timer, men med lidt held stadig ventede på hende i morgen og dagen efter den, var overraskende rar. Det var dog ikke fordi Mary tidligere havde gjort noget som helst forsøg på at holde fast i forgængerne, men med Simon var det anderledes. Hun var i hvert fald temmelig sikker på at hun rent faktisk ville gå op i at holde lidt på ham.

Det var derfor endnu en behagelig fornemmelse der spredte sig i hendes mellemgulv, da hans fingre gled ind imellem hendes og tog hende med tilbage til storsalen. Mary bed hurtigt mærke i musikken, men tænkte ikke rigtigt selv over muligheden for at bevæge sig ud i blandt den dansende mængde, før Simon forslog det med et halvt spørgsmål.

Et tvivlsomt udtryk gled over hendes ansigt, som hun skævede ud imod de dansende par. Det var én ting at te sig tosset sammen med sin veninde, det her var lidt noget andet. Smilet var dog imidlertid ikke veget fra hendes læber og en anelse forlegen på forkant svarede hun: "Jeg kommer til at træde dig over tæerne," i et advarende tonefald med det endnu spøgende, let skæve smil på de røde læber.

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

It can creep up inside you
And consume you
Tag: Meredith Abbey - - - Outfit: Here

Simon pressede læberne sammen om et lettere smørret smil, da Mary halvt om halvt bekræftede hans anmodning. Han kvalte en munter lyd, gav hendes hånd et klem og lænede sig frem, for at plante et enkelt, blidt kys på hendes læber. Det rørte ham ikke, at det var midt i storsalen. Faktisk var han ualmindelig ligeglad om så hele verden så dem. Masken var oppe. han flettede fingre med Meredith Abbey og han var temmelig sikker på, at det virkelig ikke var sidste gang, at lige netop det skete.

At han var forgabt i pigebarnet var ikke nogen sensationel nyhed, men han undlod alligevel at dvæle længe i kysset, før han trak sig væk med et yderst tilfredst smil. ”Du kan stå på mine tæer, hvis det er det du vil,” drillede han, med let hævede bryn, før han gentog sit lette træk i hende, denne gang imod dansegulvet. ”Kom.”

At det at danse i stor stil var en undskyldning for at komme tæt på det modsatte køn, fremgik i stor stil rundt omkring dem. Simon var ingen habil selskabsdanser, men klovnede gerne rundt på de bonede gulve med Mary for sjovs skyld, lettere høj på besvarede følelser, varm hud under sine fingre og minderne om hendes læber imod hans. Han grinede lavt med munden nær hendes ene øre, lod sin ene hånd finde hendes lænd og løftede hovedet, for at se ned på hende med munterheden spillende i sit blik. ”Har jeg sagt, at du er festens smukkeste pige?”