|
Post by Charles Jonathan McDonal on Nov 12, 2011 21:38:00 GMT 1
Charles havde taget sin beslutning længe før han havde inviteret én til festen, for lige meget hvad skulle han med. Og hans valg havde gjort det lettere for ham at invitere en med til festen. Kostumet og alt det andet gøgl var allerede lagt frem, i kufferten under hans seng. Sammen med vennerne var han smuttet op på sovesalen, hvor de alle hev forskelligt alkohol frem. Siden reglerne var blevet strengere så måtte man jo ty til andre midler. Alkoholen gjorde det ikke nemmere for den lyshårede dreng at komme i kostumet, og få lukket alle bånd og det kludrede især da han skulle have den sorte flænsede kappe på for ikke at sige hugtænderne. Da han var trukket i kostumet med både kappe og tænder begyndte han at sætte håret. Pludselig forstod han hvorfor piger brugte så lang tid foran spejlet, der skulle både en stor mængde voks og fingerkræfter til for at få det halvlange hår til at sidde ordentligt tilbage. Charles kiggede en smule sløret på den høje fyr med slikhåret i spejlet, og måtte kvæle et grin. Han så jo latterlig ud, men det var jo kun Halloween en gang om året. Vejen ned af trapperne var sværre end forventet men han klarede det heldigvis helskindet ned til indgangen. Flere elever gik forbi ham – i et meget hurtigere tempo – i forskellige kostumer. De blå øjne søgte en lille gruppe af ravenclaw piger, men hans date befandt sig ikke mellem dem. Med et opgivende suk, lod han sig dumpe ned på et af de nederste trappetrin og kiggede hen på døren. Måske var det ikke tingen for ham, at medbringe en date? Han anede jo intet om hvordan han skulle behandle hende. Charles prisede sig lykkelig for at der ikke var noget akavet mellem dem. Endnu engang kastede han et blik tilbage over skulderen for at se efter Agnes.
tag: agnes llewellyn costume: le here
|
|
|
Post by Agnes Llewellyn on Nov 12, 2011 22:21:59 GMT 1
Med øvede bevægelser satte Agnes de lange øreringe i ørerne, som var den sidste del af hendes kostume. Med et kritisk blik tog hun et skridt tilbage og betragtede sig selv i spejlet. Hun vendte siden til for at se kostumet fra en anden vinkel derefter ryggen, hvorefter hun vendte fronten mod spejlet igen, hvor hun blev stående et øjeblik til, mens hun gentagende gange så op og ned ad sig selv. Et svagt smil sneg sig frem fra skyggerne i mundvigene, og hun tog fat i en rød læbestift, som lå på natbordet. Mens hun rettede de sidste detaljer på læberne, kom en flok piger ind i værelset. En af dem gav et overfladisk hvin fra sig, da hun vendte sig mod Agnes. "Åh, det er dig Agnes! Jeg troede for et øjeblik, du var den Blodidege Barons kone!" Idet hun afsluttede sætning, fik hun et tænkende udtryk i ansigtet. "Blodige... Blodige Baron!" rettede hun sig selv og hvorefter hun grinte. "Nå, pyt med ham. Skal du have mere at drikke?" fortsatte pigen, mens hun gik hen til de andre, der også selv stod foran et spejl. Den ene holdt en flaske i hånden. "Hm. Nej, tak," sagde Agnes og lagde læbestiften fra sig. "Jeg skal ned og mødes med Charles nu," tilføjede hun og greb en vissen buket fra sengen. "Nå jo!" hvinede en anden pige, og de vendte sig mod hende. "Han er bare så... pæn!" Fnisende vinkede til kort til Agnes, hvorefter de vendte sig mod hinanden.
Med et smil spillende på de røde læber, trådte Agnes ud af opholdsstuen og fortsatte ned ad gangen. Hun hilste på to dementorer på vejen og fik et glimt at et par stående i en krog, før hun drejede og begyndte at træde ned ad en trappe. Halvvejs nede stoppede hun dog, da hun fik øje på en velkendt skikkelse siddende for fodenden. "Hvor er den hvide ganger henne?" sagde hun halvhøjt og begyndte at gå igen. Da hun nåede ned for fodenden, trådte hun ind foran Charles, mens hun betragtede ham.
COSTUME
|
|
|
Post by Charles Jonathan McDonal on Nov 13, 2011 21:14:20 GMT 1
Mens Charles sad der på trappen som mr. Lonely, kunne han ikke undgå at se på de forskellige kostumer. Det var helt utrolig så megen kreativitet folk havde haft, det rykkede lidt i hans samvittighed da han kiggede ned af sig selv. Det var tydeligt at der ikke var brugt særlig meget tid på hans. Med et let skuldertræk lænede han sig tilbage på trappen, lige da en flok fnisende piger forlod det sidste trappetrin og bevægede sig ind i storsalen. I det en velkendt stemme nåede hans øregang, fik han hurtigt rejst sig op og børstede en smule støv af den revnede kappe. De blå øjne fulgte trappetrinene og derefter skikkelsen der stod på det ene af dem. Charles’ ene øjenbryn skød i vejret da hans blik stoppede ved Agnes’ ansigt. Kjolen og resten af udstyret var helt suverænt. Et charmerende smil voksede på hans læber, og han slog en lille latter op. ”Den lod jeg stå på sovesalen.” Det var ikke de ingefær øl, som han havde fået, der talte. Han var hurtigt til at stille sig op på siden af hende og strække sin ene arm frem, så hun kunne lægge armen under hvorefter han spyttede et hurtigt kompliment ud; ”Du ser godt ud.”
Det tog kun et øjeblik før den syttenårige troldmand havde ført sin date og ham selv ind i den udsmykkede storsal. Det var helt fantastisk hvad de kunne gøre ved storsalen til forskellige festligheder. Der var talende græskar, der enten hang eller lå på små halmballer og enten kom med komplimenter til den store guldmedalje eller svinede de knap så gode kostumer til. Smilet lyste Charles’ ansigt op, da han stoppede for at se sig lidt omkring. ”Vil du have noget at drikke? Eller først ud og danse?” Inderst inde håbede han på den første mulighed. Han var ikke den bedste danser, men heller ikke den værste. Da han var lille havde han pralet af det, og sagt at han var den bedste i hele verden. Nu forbandede han sine forældre når de bragte det op. Charles vendte blikket mod Agnes og tabte pusten. Hun så helt fantastisk ud, selvom hun var klædt i en kjole der havde blodpletter over det hele.
tag: agnes llewellyn costume: le here
|
|
|
Post by Agnes Llewellyn on Nov 14, 2011 18:15:57 GMT 1
Agnes himlede overdrevet med øjnene og lagde sin arm om hans, hvorefter hun sendte ham et smørret smil. "Tak," sagde hun til han kompliment, hvorefter hun hurtigt tilføjede: "Og i lige måde!"
Agnes lod blikket glide rundt i Storsalen, mens smilet stadig spillede på hendes rødmalede læber. Idet Charles stillede et spørgsmål, landede hendes blik på de dansende elever. "Lad os danse!" sagde hun og så op på ham med et bredt smil og spillende øjne, hvorefter hun tog hans hånd og hev ham med ud på gulvet. Hvis Agnes havde været fuldstændig ædru, ville hun nok ikke have været så entusiastisk angående dans, som hun var lige nu, men hun var altså fast besluttet på at få dem midt ind på dansegulvet, hvilket lykkedes efter at have puffet til nogle af de andre elever.
Idet Agnes vendte sig mod Charles, begyndte Zwei Tanzende Trolle at spille i et meget højere tempo, end hvad de havde gjort før. Agnes begyndte at danse, skulle først vænne sig til den lidt større kjole, men ellers improviserede hun blot. Hun kunne mærke, at hun styrede til at starte med, men Charles måtte bare tage fat, hvis han ville føre - Agnes mærkede bare, hvordan det snurrede let i hendes hovede, og hun grinte.
COSTUME
|
|
|
Post by Charles Jonathan McDonal on Nov 21, 2011 17:05:13 GMT 1
Charles mærkede hvordan den ene mundvig færrederisk hævede sig en smule, mens han lettere modvilligt fulgte med Agnes ind på dansegulvet. Det var ikke nogen hemmelighed at den unge mand ikke var særlig vild med at bevæge sig rundt på gulvet, grundet hans to venstrefødder men nu da Agnes insisterede så ville han da prøve. Med et lettere beruset smil fik han overtaget føringen, i det at Zwei Tanzende Trolle begyndte at spille. Fødderne føltes lettere at kontrollere på dansegulvet, end de mange forrige gange. Hans hænder gled ned om hendes talje, hvor de stoppede og Charles’ blik låste sig fast til Agnes’. Hun virkede mere livlig end normalt, ikke at der var noget galt i det. Med et lille grin snurrede han rundt, stadig med hænderne på Agnes talje, så hun automatisk ville snurre med. ”Du ser henrivende ud.” endnu engang fløj komplimenterne ud af munden på ham, før han overhoved fik styr på dem. Et lille undskyldende smil gled op på hans læber, mens han bevægede sine fødder i takt til musikken. Der var så meget andet han kunne havde sagt, men alligevel faldt det ham helt naturligt at komplimentere Agnes. Charles fjernede sit blik fra hendes og lod den hvile på sine fødder, for at kunne holde styr på at skosnuderne ikke ramte dansepartnerens.
tag: agnes llewellyn costume: le here
|
|
|
Post by Agnes Llewellyn on Dec 3, 2011 21:12:57 GMT 1
Agnes lod sig snurres rundt og smilede af hans kompliment. Da sangen tonede ud, sukkede Agnes tungt og så op på Charles. "Du trådte ikke en eneste gang på mig," sagde hun drillende og smilede med tungespidsen i den ene mundvig, hvorefter hun rettede på hans krave. "Skal vi tage noget at drikke?" spurgte hun efterfølgende og uden at vente på svar, tog hun hans hånd og gik med ham ud af menneskemængden, der gjorde sig klar til den næste dans.
Agnes blev ikke frastødt af den ekstremt røde punch og greb let og elegant to kopper, rakte den ene til Charles og satte den anden op til læberne. Hun var lidt ligeglad med manerer og høflighed og andre traditioner, der gjaldt under disse festlige lejligheder - også når hun var fuldstændig ædru. Efter to mundfulde sænkede hun koppen igen, og smilet spillede igen på hendes rødmalede læber. Diskret tørrede hun dråbe væk fra mundvigen med sin ene pegefinger, hvorefter hun betragtede Charles’ ansigt. "Mon ikke der sker noget spændende i aften?" spurgte hun og kastede et blik ud i den store sal. "Jeg skal nok lade være med at rode dig ud i noget!" tilføjede hun hurtigt efter, da hun så på Charles igen, og lagde sin frie hånd på hans overarm. Det smørrede smil krusede dog stadig på hendes læber, da hun løftede koppen op til munden igen.
COSTUME
|
|