|
Post by Jessie Taylor Blythe on Nov 4, 2011 0:19:47 GMT 1
As though it were a slightly sour sweetLet terror, then, be turned into a treatTag: Siôn - - - Outfit: Here
Jessie dumpede hårdt ned på træbænken og lukkede øjnene i. Hendes dramatiske entre blandt sædevarmerne blev temmelig udfladiget af det faktum at hun landede på hvad der skulle forestille en temmelig busket hippogriff-hale og den tilhørende polstrede bagdel. Ingen af delene gjorde noget for at øge hendes sexappeal, men hun var også temmelig fløjtende ligeglad i aftenens anledning. Hun skulle nemlig virkelig ikke score.
Ganske vidst havde det været hendes intention i begyndelsen af aftenen at konfrontere hendes bedste ven med det forstyrrende faktum, at han gav hende sommerfugle i maven med sin blotte tilstedeværelse. Det havde hun bare droppet igen, som det gik op for hende, at hendes forsøg med lettere alkoholiske varer oppe på sovesalen var utilfredsstillende. De havde ikke givet hende nogen som helst følelse af at være uovervindelig, som hun ellers var gået efter. I stedet havde de blot gjort hende en anelse ufokuseret. Heldigvis var den første halve time gået med at paradere rundt efter Garreth, komplet indhyllet i kostumet og uden andre opgaver end at gå.
På nuværende tidspunkt var hun temmelig overbevist om at virkningen var væk og at lugten var druknet i sukkersød punch. Hun lænede hovedet tungt imod en væg og rykkede ukomfortabelt på sig, indseende at hun umuligt kunne komme til at sidde behageligt når selerne endnu holdt hendes halvdel af dragten oppe.
|
|
Siôn Llewellyn
6. ?rgang & Kommentator
Keep 'em movin' wild. Gonna keep a swinging baby, I'm a real wild child.
|
Post by Siôn Llewellyn on Nov 7, 2011 0:53:53 GMT 1
"LIKE A HELL-BROTH BOIL AND BUBBLE"
[/right]Siôn havde brugt den sidste halve time på at stå ude i gården i selskab med en af sine kammerater fra kollegiet og overvejede nu at komme til at spilde et glas kvalmende punch ud over sig selv, for at skjule den umiskendelige duft af røg. Dog blev han hurtigt enig med sig selv om at han ikke gad besværet og tog i stedet til takke med noget han skulle have gjort for længe siden. Nemlig at befri sig selv for den øverste halvdel af kostumet og den lusede, lille krave der havde gnavet ham svagt i halsen hele aften. Derfor trådte han nu tilbage i indgangshallen, stadig med de glitrende bukser, men med en simpel, sort t-shirt på overkroppen i stedet for det resterende kostume. Siôn så sig rundt i salen efter en bestemt person, temmelig frustreret over at det efterhånden var blevet en vane for ham og at han ikke længere bare gjorde det fordi han havde lyst til at snakke med en ven. Det var dog længe siden han havde givet op og havde indset det faktum at han ikke længere bare så på Jessie som sin bedste veninde, men uden helt at være klar over hvordan han var gået hen og faldet for hende. Derfor hadede han det faktum at hun for ikke længe siden havde meddelt at hun havde en anden i kikkerten og det gjorde ham, hvad han selv mente var, dyster i forhold til normalt. For alle andre dog blot en anelse mere ironisk og mindre spøgende. Siôn var dog fløjtende ligeglad med Jessies flamme og ledte alligevel efter hendes lille skikkelse, som han efter nogen tid fik lokaliseret lænet op ad en af væggene. Han stak hænderne i lommerne på bukserne, som nok var den eneste gode ting ved dem, og satte kursen imod hende. Han tog sig ikke tid til hilsner, men præsterede blot et skævt, ikke ligefrem muntert smil og spurgte i et efterhånden vant, sarkastisk tonefald: "Burde du ikke være ude og danse med ham der den ih-så-åh-så-fantastiske knægt af din?"[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Nov 7, 2011 13:23:34 GMT 1
As though it were a slightly sour sweetLet terror, then, be turned into a treatTag: Siôn - - - Outfit: Here
Jessie var træt, temmelig modløs og sad med lukkede øjne og blev enig med sig selv om at finde Garreth og informere ham om at hippogriffens bagdel gik op og fandt sin seng. Da hun åbnede øjnene, for at rejse sig op, så hun i midlertidig direkte på et par spraglede bukseben, der kun kunne høre til på én krop.
Hun løftede hovedet og mødte Siôns blik med en hvis modvilje, som sommerfuglene uværgeligt vågnede og gav sig til at baske rundt i hendes mave, med det irriterende resultat, at hun atter engang fik mavekneb. Hans sarkastiske ord fik hende til at skære en grimasse og hun trak ligegyldigt på skuldrene. ”Sikkert,” svarede hun tamt. ”Det var jeg måske også, hvis han ellers havde opdaget, at jeg eksisterer.” Bitterheden skinne tydeligt igennem, som hun så på ham. Det lignede hende overhovedet ikke, men det var ikke første gang hun havde sandet, at forelskelser kunne vende op og ned på hvordan man så på verden. Det var en midlertidig sindssyge og hun var efterhånden træt af den. Hun var træt af at hendes hoved blev ved med at prakke hende forestillinger om hvordan det ville være at kysse Siôn på og det efterlod hende med en forholdsvis kort lunte.
Hun blev siddende hvor hun var, sænkede sit blik til hans bukser igen og trak alligevel lidt på smilebåndet. ”Du ligner lidt en klovn, ved du godt det?” Da hun atter så op i hans øjne hvilede et muntert, drillende glimt i hendes blik og hun rømmede sig lidt. ”En klovn fra livet og ned, faktisk. Så man kan sige vi matcher,” bemærkede hun.
|
|
Siôn Llewellyn
6. ?rgang & Kommentator
Keep 'em movin' wild. Gonna keep a swinging baby, I'm a real wild child.
|
Post by Siôn Llewellyn on Nov 13, 2011 1:57:38 GMT 1
"LIKE A HELL-BROTH BOIL AND BUBBLE"
[/right]Siôns dunkle humør lettede ikke rigtigt da han nærmede sig Jessie, som han havde forestillet sig det ville. Alligevel var det dog en tilnærmelsesvis betryggende tanke, at hun i det mindste ikke var ude og rende sammen med en eller anden anden i mellemtiden. Siôn havde virkelig ikke tænkt sig at våge over hende, men han kunne ikke bremse sig selv i at spejde efter hende på tværs af lokaler hele tiden og ville egentlig gerne bare opleve at hun også virkede interesseret i ham. Af samme grund havde hendes ord en særligt ironisk effekt på ham og før han vidste af det gav han et fnys fra sig og gravede hænderne lidt længere ned i lommerne på glitterbukserne. "Trist for dig," kommenterede han tørt og forsøgte sig med noget der skulle have været et skævt smil, men endte med at være mere lig en grimasse. Siôn hev hænderne op af lommerne og foldede armene tværs over brystet, uden rigtigt at kunne finde ud af hvad han skulle gøre af sig selv. Alligevel formåede Jessies følgende kommentar at trække et oprigtigt smil frem og han måtte kort skæve ned af sig selv. "Jeg synes selv jeg er lækker," pointerede han med velkendt selvtillid og trak på skuldrende og lod armene falde igen sekundet efter. Han havde også lyst til at tilføje at hun ikke så værst ud selv, men tog sig i det. I stedet skævede han til hendes kostume og sendte en tanke imod dets andet halvdel… Kunne det mon være tilfældigt, hvem Jessie havde valgt at følges med eller lå der mere i det? Han himlede med øjnene af sig selv uden forklaring og så på veninden med øjenbrynene trukket en smule sammen. "Jeg gad godt du aldrig havde fortalt mig om ham dér," cirkulerede han masochistisk tilbage til emnet med fare for at afsløre sig selv. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Nov 13, 2011 2:26:06 GMT 1
As though it were a slightly sour sweetLet terror, then, be turned into a treatTag: Siôn - - - Outfit: Here
Jessie sad håbløst på sin flade på bænken og så op på sin bedste ven. Ved hans tørre svar, fik hun en efterhånden ikke ukendt impuls til at stikke ham en flad, men hun nøjedes med blot at stikke begge hænder under lårene på sig selv og bed adskillige temmelig bitre svar i sig. I stedet for at sige mere om den omtalte, der i virkeligheden var lige netop Siôn, skiftede hun emne, som hendes blik faldt til hans bukser. Hun fnøs muntert, himlede med øjnene af hans selvfede svar og fandt pludselig sig selv uden flere kvikke bemærkninger igen, eftersom det eneste, der dukkede op, var en forsikring om, at han faktisk var ret lækker.
Hendes blik ved blev at befinde sig alle steder, der ikke var direkte på ham og først ved hans næste ord løftede hun det hastigt til hans øjne. Hun så på ham med stærkt rynkede øjenbryn i et øjeblik og mærkede sommerfuglene gøre oprør i hendes mave, da hun tog en dyb indånding. ”Hvorfor? Skulle jeg hellere have fortalt dig hele sandheden?” Hendes mine var lettere irriteret, men hun sad endnu stædigt på sine egne hænder og undertrykte sin trang til at give ham et nakkedrag, som hun blot betragtede ham med adskillige prominente panderynker. ”Det kunne jeg godt,” sagde hun, forsøgsvis henkastet, selvom hun fejlede helt. ”Men det virkede bare lidt dumt at ødelægge fire års venskab på den bekostning.” Hun mærkede sit blik falde og trak det irriteret op igen, for at møde hans, temmelig stædigt, på trods af at hendes kinder var afslørende farvet i en flov rosa. ”Det er dig, din store idiot,” informerede hun ham, nærmest vredt, selvom hendes stemme stadig var nogenlunde under kontrol.
Da det virkede som om, at også den ville svigte hende, rømmede hun sig kraftigt. Hun formåede ikke at sidde stille mere, men rejste sig, med alle tegn på at ville gøre en hastig exit, sparende både sig selv og Siôn for akavet tavshed.
|
|
Siôn Llewellyn
6. ?rgang & Kommentator
Keep 'em movin' wild. Gonna keep a swinging baby, I'm a real wild child.
|
Post by Siôn Llewellyn on Nov 14, 2011 15:01:07 GMT 1
"LIKE A HELL-BROTH BOIL AND BUBBLE"
[/right]Siôn fortrød i samme sekund at han havde beklaget sig og søgte hastigt efter en mulighed for at hale i land, inden Jessie for alvor tog ordet og imod al forventning endte med at lade ham stå med et overrasket udtryk og uden et eneste brugbart ord. Skønt han sagtens kunne høre idiotien bag sine egne ord, forventede han ikke så stærk en reaktion eller mængden af tydelig irritation han blev mødt med, hvilket blot gjorde fortrydelsen større. Hans arme faldt tungt langs siden og hans blik hvilede fast på hende mens hun talte, men det var først hen mod enden at det langt om længe dæmrede for Siôn. Hvis han havde set overrasket ud før, var det ikke sammenligneligt med hvordan han så ud nu og det blev i et øjeblik svært at kontrollere ansigtsudtrykkende overhovedet og det endte med at Siôn måtte tage sig i at smile fjoget i samme øjeblik som Jessie strøg lige forbi ham. Instinktivt drejede han overkroppen og greb ud efter hendes arm for at stoppe hende og i samme omgæring få sig selv flyttet ind foran hende så han kunne se hende i øjnene. Hans anden hånd lukkede sig om hendes anden arm og han kunne ikke rigtigt blive ved med at bekæmpe trangen til at lade et smil finde vejen frem. "Jess, jeg føler mig virkelig som en blind idiot lige nu," sagde han lavmælt og forsøgte at etablere øjenkontakt. "Hvorfor tror du jeg hele tiden har været over dig, siden du fortalte mig at der var en eller anden du var vild med?" Siôn brugte det allersidste af sin viljestyrke på at holde et smil han ikke vidste om ville være velkomment tilbage, og i stedet tilføje en sidste sætning: "Det var ikke faldet dig ind at det måske var fordi jeg var skide misundelig?"[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Nov 14, 2011 15:48:37 GMT 1
As though it were a slightly sour sweetLet terror, then, be turned into a treatTag: Siôn - - - Outfit: Here
Jessie havde alle intentioner om at gøre alvor af tidligere overvejelser og forlade festen, uden dog at give Garreth eller andre nogen form for information om det. Hun var sammenbidt og fortrød allerede at hun havde pladret ud med sandheden, da hun rejste sig op. Som Siôns hånd lukkede sig omkring hendes arm, bremsede hun modvilligt, endnu højrød i hovedet og med uvant alvor i blikket. Hun vendte sig imod ham med rynket pande og så irriteret på ham, uforstående over at han ikke bare lod hende skride, når nu hun havde gjort sig selv så godt og grundigt til grin.
Præcis det skulle hun lige til at spørge ham om, da han greb fat omkring hendes anden arm og selv brød den anspændte tavshed. Hun bed tænderne sammen og trak på skuldrene, at det første spørgsmål, der fulgte, på alle måder uden for rækkevidde og uden nogen lyst til at lade tåbeligt håb spire over hans ord. Som hun stod der lignede hun mere en tordensky end en forelsket teenager og hun fandt overhovedet ikke situationen morsom. Tværtimod følte hun sig udstillet og komplet latterlig - for første gang på aftenen af andre grunde end det selvvalgte kostume.
Ved hans sidste ord så hun tvivlende på ham, hævede begge øjenbryn og gentog et skuldertræk, før hun klarede halsen. ”Hvor skulle jeg vide det fra?” Hun så irriteret ud og nægtede at lade det bundfælde sig at han lige havde indrømmet, at han havde været misundelig på hendes fiktive forelskelse i en anden. ”Jeg kan ligesom ikke læse tanker.” Hendes blik var fæstnet i hans øjne og, præcis ligesom rynkerne i hendes pande, blev det lige hvor det var, selvom hun, meget modvilligt, alligevel blødte en anelse op og rømmede sig. ”Og jeg ved i øvrigt ikke hvad du skulle være misundelig over...”
|
|
Siôn Llewellyn
6. ?rgang & Kommentator
Keep 'em movin' wild. Gonna keep a swinging baby, I'm a real wild child.
|
Post by Siôn Llewellyn on Nov 14, 2011 19:57:01 GMT 1
"LIKE A HELL-BROTH BOIL AND BUBBLE"
[/right]Som forventet mildnedes Jessies ansigtsudtryk ikke det fjerneste og hans lette tilgang til smil formåede at falme langsomt. Han slap hendes arme, lod den ene falde tungt ned langs siden og den anden stryge gennem de røde lokker og ned over ansigtet hvor den kortvarigt blev liggende på hagen. En trang til at ruske hende som han havde oplevet før blev kort vakt, men han tog sig dog i det og holdt hænderne for sig selv. Hånden omkring hagen gav slip og faldt ned langs siden, mens han søgte hendes blik igen. "Det kan jeg sgu da heller ikke," pointerede han og himlede en enkelt gang med øjnene, halvt klar til at gribe ud efter hende igen hvis hun besluttede sig for at ville stikke af igen. "Så giv mig da lige en chance for at forklare, ikke?" Siôn var komplet ligeglad med det latterlige i situationen, som for eksempel at de begge to var iført tossede underdele. "Misundelig over at min irriterende bedste veninde har fået mig til at falde for hende, på præcis samme tidspunkt som hun vælger at fortælle mig at der er en eller anden hun er vild med?" Siôn sukkede dybt og frustreret. "For fanden, Jess! Jeg kan sgu da ikke finde ud af det her. Jeg kan godt lide dig, okay?"[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Nov 14, 2011 21:53:11 GMT 1
As though it were a slightly sour sweetLet terror, then, be turned into a treatTag: Siôn - - - Outfit: Here
Jess krydsede armene foran sig, da Siôn slap hende. Hun måtte hele tiden koncentrere sig, for ikke at fange sin underlæbe mellem tænderne og massakrere den i nervøsitet og rynkede som et delresultat i stedet panden kraftigt, imens hun så på ham. Hans frustration forundrede hende, selvom hun et eller andet sted allerede havde fanget betydningen af den. Hun nægtede dog at tro på det, mistænksom, uvant påpasselig og med brændte fingre fra tidligere episoder.
Under hans irritable tale, begyndte det dog at blive umuligt at ignorere fornemmelsen i hendes mave, som andre beskrev som sommerfugle. For Jessie virkede det mere som om hun skulle kaste op. Rynkerne i hendes pande veg, imens de brune øjne blev større og hun endte med at stå og stirre på ham, for en gangs skyld mundlam.
I adskillige sekunder var det alt hun gjorde. Hun lod sine arme falde og hænge livløst, hævede så den ene og strøg den igennem de flammende røde lokker, uden at hun slap ham med blikket. ”Jeg...” Hendes stemme knækkede over og hun rømmede sig kraftigt og ikke videre feminint. ”Shit, mand...”
|
|
Siôn Llewellyn
6. ?rgang & Kommentator
Keep 'em movin' wild. Gonna keep a swinging baby, I'm a real wild child.
|
Post by Siôn Llewellyn on Nov 15, 2011 0:59:14 GMT 1
"LIKE A HELL-BROTH BOIL AND BUBBLE"
[/right]Det virkede uendeligt fjernt for Siôn at han for få øjeblikke siden næsten ikke havde kunnet lade være med at smile, men nu følte sig komplet overskygget af alskens forvirring og mangel på handlekraft. Det endte med at han blot stod og så lidt bøvet på hende, uden på nogen måde at føle sig som en eller anden rask gut i en kærlighedsroman der på nogen måde kunne slå benene væk under den kvindelige hovedrolle om få øjeblikke. Derimod følte han sig lettere nervøs og utilpas, to ting der var ham meget uvant. Han stirrede på hende i et godt stykke tid, selv efter hun havde åbnet munden for at sige en lille smule. "Helt ærligt, Jess!" udbrød han pludseligt frustreret og rakte hånden op for at klø sig i håret igen. "Du er sgu da nødt til at sige noget, ikke?" foreslog han lidt nyttesløst og modstod en trang til at gnave lidt på sin underlæbe eller famle efter en sammenkrøllet pakke i den ene bukselomme, hvis indhold der kunne være vældig beroligende lige i øjeblikket, men måske knapt så velset midt i storsalen. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Nov 15, 2011 12:50:23 GMT 1
As though it were a slightly sour sweetLet terror, then, be turned into a treatTag: Siôn - - - Outfit: Here
Jessie fandt sig selv helt tom for ord, da hun havde spyttet et par tamme af slagsen ud i hovedet på Siôn. Hun stirrede tavst på ham, fangede sin egen underlæbe mellem tænderne og overvejede fjernt at gøre den exit, som hun havde været på vej til, inden han plaprede ud med sine egne begreber. I stedet forblev hun naglet til gulvet.
Som han busede ud med en frustreret opfordring, skete noget usandsynligt. Hendes øjenbryn røg en anelse mere op, før en lyd, der var en blanding af et fnys og et grin forlod hende. Hun løftede sin ene hånd og dækkede sin mund til, men kunne umuligt stoppe sin upassende munterhed fra at blive afsløret. Øjeblikket efter at have kvalt den, greb hun ud efter hans arm. ”Siôn for fanden...” Hun kunne ikke lade være med at smile skævt, selvom hun gjorde en reel indsats. ”Siôn...” Et opgivende suk gled over hendes læber og hun slap hans arm, for i stedet at lukke sine fingre omkring hans t-shirt og hive ham til sig, insisterende findende hans læber, i et instinktivt forsøg på at sige det, som hun virkelig ikke kunne finde ud af at formulere.
|
|
Siôn Llewellyn
6. ?rgang & Kommentator
Keep 'em movin' wild. Gonna keep a swinging baby, I'm a real wild child.
|
Post by Siôn Llewellyn on Nov 20, 2011 16:43:53 GMT 1
"LIKE A HELL-BROTH BOIL AND BUBBLE"
[/right]Hans egen frustration blev hverken mindre eller større, som han bad hende om at sige noget. Han havde ingen anelse om hvad der foregik under hendes ildrøde lokker og der kom intet ud af at forsøge at læse hendes blik, før hendes øjenbryn pludselig hævede sig. Siôns pande trak sig sammen i endnu dybere rynker og selvom noget der umiskendeligt måtte være morskab overvandt hende, blev han fortsat ved med at se seriøst og tendenserende desperat på hende. Det irriterede ham mildt at hun begyndte at le, skønt han for ikke mange øjeblikke siden selv havde været ved det samme, netop fordi han ikke anede om han bare havde gjort sig selv til grin. Først da hun tog ved hans arm, drejede han hovedet og så på den lille hånd i et par lange sekunder. Idet hun slap og i stedet greb omkring tekstilet på hans trøje, så han forundret på hende med øjenbryn der havde løftet sig en kende. Han nåede knapt nok reagere, før hun insisterende hev frem i ham og han mere eller mindre fortumlet nærmede sig hendes ansigt og læber, hurtigere end han havde kalkuleret. I det øjeblik de mødtes, stivnede han fuldkomment, fortsat med opspærrede øjne og kom til at give en overrasket lyd fra sig, før han fattede hvad der foregik. Siôns skuldre sank sammen og lidt for hurtigt overgav han sig og trykkede læberne fastere imod Jessies. Hans hænder, der før havde befundet sig i lommerne, gled hurtigt op og den ene fandt vejen om på hendes ryg over kostumets kant, i et instinktivt behov for at trække hende tættere på og den anden placerede sig ovenpå håret i hendes nakke. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Nov 20, 2011 21:20:40 GMT 1
As though it were a slightly sour sweetLet terror, then, be turned into a treatTag: Siôn - - - Outfit: Here
Situationen virkede fuldstændig uvirkelig for Jessie, der det ene øjeblik var vred og frustreret og det næste øjeblik ikke kunne lade være med at grine lidt over det komplet håbløse i, at hun allerede havde opnået det hun ville, uden at have indset det. Hun tøvede ikke, da først hun havde lukket fingrene hårdt omkring hans t-shirt, men hev ham insisterende ind og ned imod sig, imens hun selv hævede sig på tæer. Det var helt forkert at stå midt i storsalen og indkræve hans kys, men hun var pisse ligeglad og standsede kun sin fremfart i et splitsekund, som Siôn kom med et overrumplet udbrud.
Hun åbnede øjnene, men lod dem øjeblikket efter glide i igen og kom til at smile lidt imod hans læber, uden at hun af den grund brød fri. Da hans arme fandt omkring hende, slap hun dog hans skjorte og fandt i stedet hans nakke, endnu hævet op på tæer. Hun havde på ingen måde lyst til at fjerne sig bare en millimeter fra ham, men nåede et niveau af iltmangel, der tvang hende væk. Som hun hev luft ned i lungerne, sank hun samtidig ned på flad fod igen og åbnede øjnene. Hun så op på Siôn med farve i kinderne og et uudgrundeligt blik, inden hun revnede i et bredt smil. ”Det er du jo ikke helt håbløs til,” bemærkede hun, med alt for stor tilfredshed til at kunne levere drillerierne overbevisende ironisk. Hun fugtede sine egne læber, betragtede ham undersøgende og slap sit løse greb omkring hans nakke, for blot at lade sin ene hånd hvile løst imod hans brystkasse og den anden finde hans side. ”Det var ikke pis, vel? Du mente det?”
|
|
Siôn Llewellyn
6. ?rgang & Kommentator
Keep 'em movin' wild. Gonna keep a swinging baby, I'm a real wild child.
|
Post by Siôn Llewellyn on Nov 23, 2011 12:14:12 GMT 1
"LIKE A HELL-BROTH BOIL AND BUBBLE"
[/right]Siôn var langt fra selv optaget af deres placering i forhold til resten af skolen, så snart hun havde trukket ham til sig og han havde indset hvad det var hun havde gang i. Pludselig fandt han, at han ikke selv kunne lade være med at smile ind imod hendes læber og på trods af hendes store kostume, lænede han sig forsøgende tættere imod hende i ren impuls. Så snart hendes hænder slap grebet om stoffet på hans t-shirt og lagde sig i hans nakke, kunne han ikke selv lade være med at lade sine fingre glide ind i hendes hår og finde den bløde hud i hendes nakke. Da de brød fra hinanden var Siôn en anelse stakåndet og kunne ikke holde en lavmælt, hæs latter tilbage over hendes ord, alt for fokuseret på følelsen af hendes hånd der gled ned over hans bryst. "Tak for tiltroen," bemærkede han med et fnys, men kunne alligevel ikke se sig for at smile smørret og særligt tilfredst. Hendes næste ord fik ham rent instinktivt til at himle med øjnene, men også lade sin hånd glide fra hendes nakke og ned over ryggen samtidig. "Nej, det var bare for sjov," svarede han i velkendt sarkasme. Det smørrede smil voksede i styrke, som han tilføjede: "Lige så meget for sjov som det her," pointerede han og lænede sig egoistisk frem for at plante et nyt, flygtigt kys mod hendes læber. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Nov 23, 2011 22:25:16 GMT 1
As though it were a slightly sour sweetLet terror, then, be turned into a treatTag: Siôn - - - Outfit: Here
Jessie kunne ikke helt forhindre sig selv i at stråle lidt, da hun sank ned på sine hæle og så op på Siôn. Hendes berusede tilstand fra før kunne ikke rigtig modsvare den måde hendes hjerteslag lød i hendes ører på nu, men bar alligevel visse ligheder med selvsamme. Hun var opmærksom på, at hun sikkert måtte se tåbelig ud, men temmelig ligeglad, da først den velkendte latter mødte hende og fik knuden i hendes mave til at løsne sig. En munter lyd fra hende selv modsvarede hans grin og hun gav hans side et lille klem, som hendes smil voksede og blev direkte flabet. ”Velbekomme.”
Hun havde lyst til at gentage succesen, men blev i stedet stående med en enkelt nagende tanke. Allerede et øjeblik efter at hun selv havde udtalt den, indså hun det lettere overflødige, men hun smilede alligevel skævt over det sarkastiske svar og puffede blidt imod hans brystkasse, uden rigtig at ville skubbe ham væk. ”Klart, Harlekin,” mumlede hun drillende, før hun i et alt for kort øjeblik atter fandt sig selv med sine læber imod hans. Da han trak hovedet væk igen, bed hun ned omkring sin underlæbe og rømmede sig lavmælt. Hun så op på ham med en lille panderynke og lukkede derpå insisterende fingrene omkring stoffet på hans t-shirt igen, for at gøre nøjagtig det samme som før. Hun havde ikke meget tålmodighed eller mange ord for situationen, selvom hun et eller andet sted i sit baghoved godt var klar over, at det på et snarligt tidspunkt ville være nødvendigt at sige eller gøre noget andet, end at kysse på ham.
|
|