Ud af vinduet

[Julie Aderyn Young]

ud af vinduet
louis billings

Luften udenfor var kold, men på himlen stod solen højt og lyste blegt i forhold til den isblå, skyfrie himmel. På trods af, at den ikke varmede så meget, som man kunne ønske, så lokkede den krystalklare luft flere elever udenfor. De fleste havde så meget tøj på, at de var noget nær uigenkendelige, men mange erfarede alligevel, at det var rarest indenfor. Julie morede sig meget over synet af folk, der med jævne mellemrum vovede sig udenfor for blot at vende om og gå ind igen efter et par minutter, fra sin plads i vindueskarmen.
I Julies skød lå en bog om nisseoprøret - det var et emne indenfor Magiens historie, men det var ikke en del af deres pensum før 7. årgang. Men sådan var det jo: Julie elskede emnet men bare ikke altid faget. Flere minutter var gået, uden at hun havde skænket bogen et blik, fordi udendørsområderne hele tiden stjal hendes opmærksomhed. Hun lænede hovedet mod ruden og sørgede for at lave et æseløre i bogen, inden hun lukkede den i. Hendes ånde duggede hurtigt ruden til, fordi den var så kold.
Klokken var lidt efter tre, så der var ikke så mange timer tilbage med solskin. Det var lørdag, derfor havde Julie tid til at sidde i fællesstuen og ikke til en af dagens sidste timer. Normalt gik hun også i sin uniform i weekenderne, men lige i dag havde hun ikke haft lyst til at skifte fra sit nattøj. Det var hun dog endt med at gøre alligevel, dog kun til et par løse, blå og afvaskede berberbukser og en langærmet sort- og hvidstribet trøje. Fødderne havde hun pakket ind i et par grå uldsokker, der egentlig tilhørte hendes far. Hver vinter i juleferien løb han rundt og ledte efter dem, og nu var der gået så mange år siden Julie havde 'lånt' dem, at hun ikke turde indrømme det af frygt for sit helbred.

[tazzer7913]

'' take your past and burn it up and let
'' it go , c a r r y on i'm s t r o n g e r than you'll ever know

[/color][/font][/color]
[/center]

Louis havde haft en ret så stresset lørdag. Han havde haft travlt med at få styr på alle hans ting, blandt andet var han, ifølge hans eget skema, bagud med en opgave som han skulle aflevere i næste uge og den havde presset på længe. Han havde brugt formiddagen for sig selv på biblioteket for at få skrevet på hans opgave i håb om ikke at blive forstyrret. Der havde været ret stille på biblioteket og eftersom det var lørdag var det vel også ret forståeligt, de fleste elever valgte at holde weekend.

Han havde dog været så uheldig at støde på et par ’rare’ elever på biblioteket som var begyndt at skubbe til ham og tage hans ting i provokation. Han havde til sidst samlet sine ting i vrede bevægelser efter at have ignoreret dem i håb om at de ville droppe det og smutte igen, men eftersom dette ikke havde været tilfældet havde Louis valgt at søge tilflugt et andet sted end biblioteket og han havde i mangel på bedre bevæget sig imod fællesrummet på femte sal da det kun var to etager væk, på trods af at det vel egentlig ville have været smartere at bevæge sig nedad og samtidig imod hans kollegiums tilholdssted. I hvert fald var han nu på femte sal og på vej imod fællesrummet.

Alt i alt havde det været flot vejr hele dagen, det havde ikke sneet men stadig været under frysepunktet så der hverken var kommet eller forsvundet sne. Han havde selv for en kort stund været ude for at trække lidt luft men havde hurtigt besluttet sig for at bevæge sig indenfor i varmen igen.

Da Louis trådte ind i fællesrummet var han iklædt en lidt for stor, strikket, sort sweater og et par løse, mørkeblå joggingbukser. Han havde et par grå sokker på fødderne og et par klipklappere ligeså. Disse klipklappere fungerede som et par hjemmesko af en slags, for det var ikke nogen han så ofte havde på udenfor, selvom det da skete en sjældent gang eller to. Han trådte ind i fællesrummet med favnen fuld af papirer og måtte kort stoppe op i døren for at få styr på det hele. Han havde haft flere nødstop i løbet af turen herop, men han var nået frem uden at tabe noget som helst på gulvet. Han smed sine ting på et af bordene inden han lod blikket glide rundt i lokalet og først nu bemærkede hvem der var at finde. Et varmt smil bredte sig på hans læber da hans øjne faldt på Julie som var den eneste der lige nu var i fællesstuen. ” Hej Jules! ” hilste han, begejstret for at se hende. Hans læsebriller sad i panden på ham, hvor han havde sat dem i arrigskab da han havde samlet sine ting i en hurtig, voldsom bevægelse for at komme væk så hurtigt som muligt.

[/size]

tagged: Julie Aderyn Young
word count: 480
notes: -
outfit: Kommer..
lyrics: ...to be loved - papa roach !
credit: NOTHING_PERSONAL @ CAUTION !

[/size]

[Julie Aderyn Young]

ud af vinduet
louis billings

Efterhånden som sekunderne gik og Julie blev ved med at trække vejret ind mod ruden, blev dug-pletten så stor, at den fangede hendes blik. Med rynket pande rettede hun sig op, så hun ikke sad lænet mod ruden længere, og studerede pletten, som den langsomt men sikkert svandt ind for øjnene af hende. Julie skulle lige til at konstatere, at hun kedede sig for meget til at sidde her i føllesstuen, da et blødt bump og en venlig stemme lød et sted ved siden af hende. Rynkerne i hendes pande forsvandt, og hun drejede hovedet hen mod det sted, hvor lyden var kommet fra. Da hun genkendte Louis faldt et par brikker hurtigt på plads, og hun syntes, at hun da burde have genkendt stemmen med det samme: men nu var hendes tanker jo andetsteds.
"Hej Louis!" hilste hun smilende igen og svingede benene ud over vindueskarmens kant, så hun sad ordentligt og ikke behøvede at dreje nakken på en ubehagelig måde for at kunne se ham i øjnene.
"Hvad bringer dig herhen?" spurgte hun og lod blikket granske Louis nøje men diskret. Det gik fra brillerne i hans pande, til hans glade smil, til den bunke papirer, han lige havde lagt fra sig på bordet. Hendes ene øjenbryn røg op i panden på hende, og hendes smil blev lidt skævere.
"Du bryder dig ikke om praktisk oppakning, hva'?" spurgte hun retorisk med en drillende undertone og lagde bogen fra sig ved siden af hende. Vindueskarmen var helt varm der, hvor hun havde siddet, men den var allerede ved at køle ned igen. Julie kunne godt mærke, at hun havde siddet stille i lang tid, for selvom hun var godt klædt på, så frøs hun og havde gåsehud op og ned af armene.

[tazzer7913]

'' take your past and burn it up and let
'' it go , c a r r y on i'm s t r o n g e r than you'll ever know

[/color][/font][/color]
[/center]

Louis blev stående imellem bordet og sofaen, med blikket rettet imod Julie. Hendes ord fik en lettere irriteret mine frem i hans ansigt og han himlede svagt med øjnene. ” En bunke slanger. ” Lød det irriteret fra ham og han trak kort på skulderne. På trods af at han nu var i godt selskab havde det irriteret ham at de havde, skulle jage ham væk fra hvor han først havde siddet. Louis lod de lyseblå øjne glide ned over Julies ansigt.

Hendes kommentar om hans oppakning fik ham til at se ned imod den bunke papirer og bøger han havde smidt fra sig på bordet. Et smil dukkede frem på hans læber og han trak kort på skulderne inden han trak skuldertasken over hovedet og sagde: ” Jeg havde ikke tid til at pakke sammen. ” Hans smil var fortsat at finde på hans læber i det hans øjne gled op til Julies for at fange hendes blik. Louis lod hans ene hånd glide op til hans pande hvor han havde sine briller for at tage dem af. Han foldede dem sammen og lagde dem fra sig ovenpå stakken med papirer.

Louis satte sig efterfølgende i den bløde sofa med et bump. Han lænede sig godt tilbage og lod hans hænder hvile på hvert deres lår. ” Hvad med dig selv? Hvad laver du her? ” Spurgte han og lod kort blikket glide ned til den bog hun havde lagt fra sig i vindueskarmen. Hans hoved gled en smule på skrå og han rettede sig op i sofaen for at se om han kunne se titlen på bogen. ” Og hvad læser du? ” Godt nok havde hun ikke siddet med en åben bog da han var kommet ind, men hun havde sikkert været i gang med at læse i den på et tidspunkt, ellers ville hun vel ikke have taget den med?

[/size]

tagged: Julie Aderyn Young
word count: 314
notes: -
outfit: Kommer..
lyrics: ...to be loved - papa roach !
credit: NOTHING_PERSONAL @ CAUTION !

[/size]

[Julie Aderyn Young]

ud af vinduet
louis billings

Selv havde Julie aldrig prøvet ligefrem at blive møvet væk af slanger på den måde, i hvert fald ikke uprovokeret, me nu var hun jo også en pige og sikkert ikke lige så oplagt et mål som en fra Hufflepuff. Hun skal en grimasse af hans svar og syntes, at det var uretfærdigt, men hun ville ikke gå hen og være irriterende tøset ved at sidde og sige 'nååårh, hvor er det synd for dig' - det var helt enkelt ikke hendes stil.
"Nej ok, det giver jo så mening." sagde hun og fulgte han bevægelser med et fornyet smil på læben: Louis så ikke ud til at have noget problem med det, så hun havde ingen grund til at bekymre sig. Hun trak på skuldrene.
"Lidt fritidslæsning. Jeg kører Ravenclawstilen, du ved!" svarede hun med et glimt i øjet og lavede en vandret, glidende bevægelse med sin hånd ud foran sig samtidig. Derefter lagde hun hænderne ved siden af sine lår og skubbede sig selv ned fra vindueskarmen i et halvt hop, så hun kunne gå hen og sætte sig ved siden af Louis. Hun skulle netop til at tage et skridt, da Louis rettede sig op og spurgte ind til bogen, og hun drejede overkroppen for at få den med i farten.
"Noget om nissekrisen." svarede hun nøgternt med blikket rettet mod bogens forside, mens hun gik den korte vej over til Louis og sofaen. Da hun nåede derhen rakte hun bogen til ham og smed sig sidelæns ned ved siden af han, så hun sad på sit ene ben og havde fronten til ham.
"Det bliver rigtig nyttigt næste år." fortalte hun og udstrålede en hvis selvironi.