|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 7, 2011 20:41:45 GMT 1
Selvom ferien nærmest først lige var sluttet og en anden ferie allerede truede i fremtiden ikke for langt væk, havde det ikke fået lærerne til på nogen måde at skåne eleverne på syvende årgang. Lektierne buldrede ned over dem og det var tit til at høre beklagelser og irriterede suk over alt fra løvernes opholdsstue. Rachel havde selv aldrig haft problemer med at lave lektier. Det var skam nemt nok, men det at finde tiden til det var skam sværere. Hvis et eller andet lige fangede opmærksomheden eller fik hende distraheret fra en stil, kunne den sagtens ligge længe og vente på at blive lavet. Nu havde hun dog endelig fået plantet sig solidt i en af de vinrøde sofaer og kastet sig over opgaverne. En eliksirbog lå åben lidt ude til siden for hende og pergament lå og flød til alle sider. En knækket fjer havde fundet gravsted under bordet og de lå allerede en ordentlig stak papirer ved hendes side med den bløde skråskrift. Det var noget, hun altid rost af lærerne for.
Udmattet lod hun sig læne tilbage i det bløde, røde puder og trak knæene op under hagen. Hendes lyse hår var bundet sammen i en højtbundet hestehale, der blødt slangede sig ned ad hendes ene skulder og bryst. Et suk gled over hendes læber, da hun lukkede øjnene i for at genvinde lidt energi til måske at kunne færdiggøre den umulige eliksirstil. Godt nok havde hun altid elsket eliksirer, men en flere fod lang stil var ikke just det ønskede at bruge weekendaftenerne på, men nu kunne hun ikke udskyde det længere.
WORDS 312
OUTFIT KLIK
TAG Adam Argall
|
|
|
|
Post by Deleted on Feb 7, 2011 21:07:19 GMT 1
Adam havde ikke noget at tage sig til. Vejret tillod ikke en løbetur, lektierne var ordnet og det var ikke just spændende at "gå en tur på slottet".
Han slentrede - nærmest hoppede - op af trapperne mod femte etage. Turen fra første sal til Rawenclaws fællesstue havde han efterhånden taget et par gange nu. Han var blev spurgt et par gange af venner og diverse lærere hvad han lavede og hvorfor han ikke lavede lektier. Svaret var simpelt: de var lavet. Som elev på syvende årgang var der masser af lektier at tage fat på men han kunne godt lide at få dem ordnet i ordentlig tid så han ikke skulle tænke på dem og stresse over dem i sidste øjeblik.
Lige i det øjeblik han skulle til at træde af trappen over på afsatsen så han kunne komme videre op gav trappen et ryk og bevægede sig langsomt til højre så han endte foran døren til fællesstuen. Han tog de sidste to-tre skridt ud på afsatsen og så hvordan trappen drejede tilbage bag ham. Han så undrende på den. Tænkte dog ikke videre over det da det jo var normalt at trapperne på slottet opførte sig underligt engang imellem.
Uden videre at tænke over det trykkede han dørhåndtaget ned og trådte ind i den varme stue. Der var ikke mange derinde; et par stykker der bare sad og snakkede, nogen der sad og læste og skrev opgaver og enkelte der bare sad og stirrede - disse havde det vel på samme måde som ham, hurtigt færdige med lektierne.
Han kastede et blik mod et af sine yndlings steder på slottet: de bløde røde sofaer i den anden ende af rummet. Et smil bredte sig på hans læber selv før han kiggede - det var der han havde fået sit første kys af Rachel.
Han genkendte hende straks. Rachel. Rachel Saskia Ivory.
Hun sad derovre og så lige så dejlig ud om hun altid gjorde. Men dog i uvante omgivelser; tonsvis af pergament og en bog foran sig. Kunne det virkelig være rigtigt? Skrev hun rent faktisk eliksiropgaven de havde fået for? I god tid??
Han kunne ikke lade være med at smile.
"Rachel!!" Det gibbede i flere af dem der var dybt koncentrerede af lektier og de sendte ham alle dystre blikke. |
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 7, 2011 22:06:22 GMT 1
Rachel havde egentlig ikke været den, der aldrig lavede sine lektier. Altså, hun elskede jo at læse og eliksir havde altid været hendes yndlingsfag, men det at holde fokus havde aldrig været hendes stærke side. Alligevel havde hun fået vendt sin opmærksomhed mod pergamentet og havde endelig tvunget sin skriveblokade væk. I løbet af kort tid havde hun fået nedskriblet flere tommers tætskrevne linjer af den bløde, skrå skrift, de fleste misundte. Det var egentlig ikke fordi hun gjorde sig så meget umage, efterhånden havde hun bare fået det ind i hånden. Da hendes navn så blev nævnt, hævede hun desorienteret blikket fra pergamentet og så rundt efter stemmens kilde og det varede ikke længe før de brune øjne ramte Adam. Som altid så han fantastisk ud, intet mindre end en statue støbt af Afrodite og Eros. Okay, måske var det bare for længe siden, hun havde fået noget, men man kunne jo på ingen måde modsige, at ravnen var en rigtig lækkerbisken! I en hurtig bevægelse hævede hun armen og vinkede ham hen, sendte ham et skævt smil gennem lokalet.
”Hey skatter”, sagde hun med et grin og fik hævet sig fra sofaen for at give ham et kram. Desværre var det jo ikke alle fag, de havde sammen og da de var på forskellige kollegier sås de jo ikke lige så tit, som Rachel kunne have håbet på. Jaeh, hvem vil ikke hænge ud med en, der har en røv lige til at sætte tænderne i?
WORDS 312
OUTFIT KLIK
TAG Adam Argall
|
|
|
|
Post by Deleted on Feb 7, 2011 23:06:55 GMT 1
Adam nærmest løb hende i møde. Det var alt for længe siden de havde set hinanden syntes han. Han havde savnet hende på en eller anden måde siden det var længe siden de sidst havde siddet og snakket stille og roligt om gamle dage.
Hans arme lukkede sig om hendes talje og han gav hende et blidt klem for ligesom at understrege hvor glad han var for at se hende. Hans trænede overkrop bøjede sig lidt for at kunne kramme hende. Selv havde han afslappet tøj på der passede til denne kedelige dag: et par løse joggingbukser og en langærmet hvid bluse der fremhævede hans overkrop. Han så godt ud som altid.
De var kun venner nu og det havde han indset for længe siden. men alligevel var der noget i ham der længdedes efter hende. Savnede dengang de sad her sammen og hun kyssede ham. Men han vidste godt at den tid var ovre og at det bare var noget "barnepjat". Dengang så alting så nemt ud. Men nu var de vokset op og han kunne se hvilken fantastisk smuk og sød pige Rachel var blevet. Han vidste udmærket godt at hun var mange drenges ønske om en kæreste og han vidste også godt at han selv havde et par hemmelige beundrere men... Han søgte bare noget mere ægte end det de kunne tilbyde.
Han tillod sig selv at indånde duften af hendes hår. Det duftede godt. Det duftede af hende. Han havde altid haft en svaghed for velduftende hår selvom det nok ville lyde lidt mærkeligt hvis han fortalte nogen om det. Den eneste person der vidste det måtte være hans søster. Hun havde dog så meget respekt for ham at hun ikke fortalte det til nogen hvilket på en eller anden måde kom en smule bag på ham da de to aldrig havde haft et heeelt godt forhold til hinanden. Også selvom de var bror og søster.
Han slap hende og kørte en hånd gennem det mørke pjuskede hår og lod den derefter falde ned af siden. "Lektier...?"Han skævede mistroisk til den store bunke pergament og bogen, som han nu kunne se var eliksirbogen, der lå spredt rundt på bordet og sofaen. |
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 7, 2011 23:18:30 GMT 1
Rachel kunne simpelthen ikke andet end at holde en perlende latter tilbage, da Adam nærmest satte i løb for at komme hen til hende. Hun vidste udmærket godt, hvordan hun var en svaghed hos ravnen. Eller vidste var nok så meget sagt, men hun havde længe bemærket hvordan han holdt ekstra tæt om hende, når de krammede og af og til lod næsetippen begraves i hendes bløde hår. Eller den måde han straks lyste op når de mødtes. Det var jo meget sødt og smigrende, men af og til kunne hun godt have det lidt dårligt med sig selv, da hun jo ikke just gjorde det nemt for ham at komme videre med sit liv og lægge hende bag sig. Måske var det jo også bare det faktum, at han ikke kunne få hende, der fik ham til at blive ved med at kæmpe. Alligevel lod hun sig glide ind i hans favn, nød den måde de veltrænede arme lagde sig om hendes talje og følelsen af hans muskuløse bryst mod sit. Selv lod hun jo også de spinkle arme glide om ham og klemte blidt om ham med hænderne hvilende mellem hans skulderblade, før hun atter trak sig ud af hans favntag og lod sig dumpe tilbage ned i sofaen.
”Jep, ingen sagde jo syvende årgang skulle være let.”, sagde hun muntert og sendte ham et skævt smil, klappede lidt på den bløde pude ved siden af sig, før hun lod fingrene finde vej til de krøllede lokker, der snoede sig ned over hendes skulder. I rolige bevægelser snoede hun det nøddebrune hår om fingrene og betragtede den jævnaldrene ravn. Det var trods alt nogen tid siden, de to havde rendt ind i hinanden, men Rachel havde jo heller ikke haft så meget tid at gøre godt med. Lektier, undervisning, dramaet med Lils, alt der var sket med Ethan og så nu Alexander, der ikke havde snakket til hende. Nej, livet var bestemt ikke ukompliceret.
WORDS 326
OUTFIT KLIK
TAG Adam Argall
|
|
|
|
Post by Deleted on Feb 9, 2011 10:12:25 GMT 1
Adam satte sig tungt ved siden af hende så et stykke pergament faldt ned på det bløde gulvtæppe. Han lænede sig fremover og samlede papiret forsigtigt op da han ikke villle krølle det for meget. Han grinede lidt. "Kan du vel have ret i," sagde han og smilede til hende hvorefter han rettede blikket mod pergamentet han havde samlet op fra gulvet. Han genkendte straks den flotte bløde håndskrift der tilhørte Rachel. Han smilede og rakte hende det.
"Hvordan går det ellers? Det er ikke meget man ser til dig her på det seneste?" Han stemme var dæmpet og dog gennemtrængende. Han havde savnet hende. Sidste gang han havde set hende var til eliksirtimen sidste gang og der nåede de ikke snakke før hun var ude af døren. Men han havde ikke tænkt videre over det, SÅ vigtigt var det heller ikke at snakke med hende. Og dog... Han kunne jo mærke han havde savnet hende.
Han måtte tage sig sammen. Han kunne ikke blive ved med at håbe på hun ville have noget med ham. Desuden kunne han ikke se at hun havde de samme følelser han måske nærede for hende. Det slog ham ikke ud men Det fik ham dog til at indse at de aldrig ville bliver dem. |
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 13, 2011 18:13:48 GMT 1
Rachel sendte Adam et sødt smil, da han rakte hende pergamentet og tog det straks, lod forsigtigt fingrene strejfe hans. Det var jo egentlig ikke fordi hun legede med hans følelser, i hvert fald ikke med vilje, men hun kunne bare ikke lade være. Det kom bare så naturligt til hende at flirte med ham, blinke lidt ekstra med øjenvipperne og fugte læberne lidt på de rigtige tidspunkter. Ikke fordi hun ville noget meget dybt eller seriøst med ham, men bare fordi han var så pivfræk. Hans ord fik hende til at nikke let med hovedet og trække på de spinkle skuldre, før hun fik trukket benene op under sig og rykkede en smule tættere på ham. ”Jeg har savnet dig”, hendes stemme var ligesom hans dæmpet, men stadig gennemtrængende og hun så intenst på ham gennem de let sænkede vipper, sendte ham et koket smil. Det var egentlig ikke bevidst, at hun altid skruede op for charmen, det var vel nok bare instinktiv forførelse hver gang de sås, at hendes charme aktiveredes. Forsigtigt lagde hun den bløde hånd mod hans varme arm og lod blidt tomlen kærtegne hans hud, før hun atter trak hånden tilbage og lod den hvile med hendes lår.
|
|
|
|
Post by Deleted on Feb 15, 2011 1:29:27 GMT 1
Han betragtede hende afventende. Da hun svarede mærkede han et sug i maven. Hun havde savnet ham? Selvfølgelig havde hun det. Han havde da også savnet hende. Mindst lige så meget som hun havde savnet ham sikkert.
Han kunne ikke afgøre med sig selv om hun legede med ham eller bare flirtede venskabeligt. Han kunne godt lide det men var lidt usikker. Han kunne ikke rigtig få sig selv til at flirte med hende da han hele tiden prøvede at glemme hvad der var sket mellem ham og Precious. Han havde ikke haft tid til at "fordøje" det hele endnu og havde faktisk ikke tænkt over det før nu.
Suget han netop havde følt blev erstattet af kuldegysninger da hun lod sin hånd hvile på hans arm og hendes tommel kærtegne den. Det var en mærkelig følelse. På den ene side vidste han godt han ikke burde føle sådan og på den anden side vidste han også godt at han ikke kunne lade være. Selvom Precious betød meget for ham var der alligevel et eller andet i Rachel der hev ham i den stik modsatte vej.
Det kunne godt være han havde sagt til Precious at han var færdig med Rachel men det kunne han jo så mærke at han ikke var. Han kunne simpelthen ikke lade være med at kunne lide hende.
"Jeg har også savnet dig..." Han smilede til hende og rakte armene frem mod hende i et ønske om at hun ville give ham et kram. Han savnede hendes kram selvom han lige havde fpet et men han var nødt til at mærke efter om der var mere end det han troede der var for legede hun bare med ham ville han hellere vide det end at gå rundt og føle sig holdt hen i uvished. |
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Feb 15, 2011 10:41:14 GMT 1
Nok kunne Rachel tit finde på at lege med fyrene omkring sig. Det var jo bare lidt for fristende at sno dem om sin lillefinger, når nu man var i stand til det, jo. Alligevel var det anderledes med Adam Argall, sådan lidt uforklarligt. Der var bare for komplekse følelser involveret. Hende og Adam havde jo haft noget usagt siden tidernes morgen og Rach havde altid nydt at tilbringe tid med ham, havde faktisk op til flere gange været forelsket i fyren, men aldrig gjort noget ved det, fordi hun var forelsket i andre på samme tid. Adam var nemlig hendes sikkerhedsnet; den, der altid var der for hende og altid støttede hende. Altid elskede hende lige meget hvad hun gjorde. Og så var der de frække fyre.. dem, der tog hende med storm og hurtigt fik hende ned at ligge i deres seng, mens Adam mere var den, der ville vente til hun selv var klar. Nej, der var bare noget mere intenst over sine forelskelser til de andre fyre. Adam var som et bål for hende, det varmede og var der altid, mens de andre fyre, som Gabriel Caron og Alexander Young, var en flammekaster. Flammen var enorm og gjorde det næsten farligt at lege med. Og det tiltrak Rachel mere end noget andet, selvom hun nok mest af alt havde brug for en som Adam i sit liv. Hun gengældte hans smil ved hans ord og krøb ind i hans favn, knugede ham kort, før hun atter trak sig tilbage.
”Hvaaa.. Jeg ved godt, at der kører urealistiske rygter, men der er et, der har nået toppen af urealismen! Ved du, hvad jeg har hørt?”, fnes hun og daskede til ham, mens hun blinkede kækt med det ene øjne i hans retning, ”Rygterne siger at du er blevet set kysse Precious Watson!” Hun rynkede kort på næsen og rystede på hovedet som om tanken alene var frastødende og urealistisk til det absurde.
|
|
|
|
Post by Deleted on Feb 15, 2011 12:29:37 GMT 1
Han knugede hende lidt ind til sig før han atter slap hende. Han smilede til hende. Det var altid rart at være sammen med Rachel. Men dog også en smule svært med den følelsesmæssige historie de havde. Han havde været forelsket i hende én eller to gange men som sædvanlig havde han ikke sagt noget. Han havde måske været lidt mere visende overfor Rachel end han havde været overfor Precious. Han kunne tydeligt mærke forskellen mellem at være sammen med Rachel og være sammen med Precious. Der var flere negative følelser med Rachel og flere positive følelser med Precious. Men det var på en underlig måde mere intenst det der var mellem Rachel og ham. Sikkert på grund af alle de op og nedture de to havde haft sammen.
Det kom ikke bag på ham at hun havde hørt om hvad der var sket mellem ham og Precious. Han fortrød intet af det. Han vidste udmærket godt at de to piger ikke brød sig specielt meget om hinanden. Men han lod det ikke slå sig ud, det var ikke hans problem.
Hendes ansigtsudtryk sved dog lidt og han følte sig en smule irriteret. Du havde kendt hinanden så længe han kunne huske tilbage af den tid han havde været på Hogwarts. Dog var der ting han ikke forstod. Selvfølgelig havde han ikke fortalt Rach om sine følelser for hverken hende eller Precious. Men det var der intet at gøre ved.
"Og hvad hvis jeg havde?" Han følte sig pludselig i stand til at stå imod. Han var træt af at blive hevet i begge retninger. Han lod sig selv sætte spørgsmålstegn ved hendes reaktion. Følte hun virkelig noget for ham? |
|
