everything starts and ends with goodbye

[Rachel Saskia Ivory]

it was awesome but we lost it ,

Julen var virkelig ved at træde stærkt ind på Hogwarts arealer, hvor der allerede var ved at være halvtomt og upersonligt på de fleste af værelserne, da mange elever havde pakket deres ting, ventet spændt på at tage toget hjem i juleferien. Udenfor dalede sneen også igen, som den havde gjort så meget og der var efterhånden knæhøj sne omkring det store slot, resten var sikkert blevet slæbt med ind af de mange elever, der havde deltaget i utal af sneboldskampe. Rachel havde helt klart været en af disse, da hun altid var meget ude til kampe med sine fætre og venner. Hun havde altid været meget fascineret af sne og virkelig elsket det. Derfor glitrede der også fine krystaller, i hendes fint krøllede har, da hun trådte ind i fællesstuen og lod blikket glide rundt. Der var næsten propfyldt, da der var så mange elever, der alle ville sige farvel til deres venner på de forskellige kollegier, før de skulle være adskilt i vinterferien. Storsmilende lod Rach blikket glide over folkene derinde, men fandt ikke umiddelbart nogle, hun kendte og trådte derfor ganske roligt over til en af de tomme sofaer og trak den efterhånden gennemblødte jakke af og smed sig i de bløde puder, sofaen havde. Smilende lagde hun sig godt til rette og gav sig til at betragte de mange glade elever, der alle snakkede sammen.

En yngre elev sad og kæmpede med det, der lignede en for sent afleveret eliksirstil og et smil gled over Rachels læber. Selv havde Rachel altid været flittig i skolen og havde ikke bare lavet sine egne opgaver, men også tit skrevet noget for Jacob, da han ikke just var ligeså flittig. Rach havde bare altid elsket skolen og været meget lærenem, så lektierne var ikke det største problem for hende, selvom det måske ikke lige var det, hun havde allermest lyst til af alt.

Igen hævede hun blikket for at se, om der var nogen hun kendte, da der pludselig trådte en lille gruppe elever mere ind.

WORDS 387
OUTFIT KLIK
TAG Ethan Sinclair

[Ethan Sinclair]

darling you make me complete

Hvorfor skulle han også trækkes med at skulle hjem denne jul? Ikke én eneste havde han nogensinde tilbragt på skolen, og da han havde bragt dette op, havde hans far næsten smidt ham ud af hus og hjem. Der var ingen vej udenom - Ethan måtte tage hjem denne jul også.

I det mindste prøvede han ikke at lade det ødelægge alt for ham. De sidste par dage inden ferien var altid dér, hvor folk viste sig fra deres bedste side, og Ethan havde i sinde at gøre det samme! Derfor havde han spenderet det meste af dagen sammen med venner, og havde sågar brugt det meste af hans morgen på at færdiggøre nogle lektier, da han endnu engang var røget lidt for langt bag ud.

Sammen med hans skare af venner trådte han ind ad døren til fællesstuen. Planerne var at få en varm kop kakao, eller lignende, og snakke lidt juleplaner (da det at høre om andre folks glædelige juleplaner altid opmuntrede Ethan), men lige så snart han havde sat fod på det bløde tæppe, lagde han mærke til Rachel. Et smil bredte sig hurtigt på hans læber, og han slugte gerne de irriterende, barnlige kommentarer hans venner kom med, da de fulgte hans blik. Ethan havde lovet sig selv at opføre sig pænt, men ved synet af den velkendte løvinde, var det meget svært at leve op til dette.

"Rachel!" udbrød han glædeligt og lod sig dumpe ned på den ledige plads ved siden af hende. Han satte sig hurtigt godt tilrette og lagde afslappet en arm bag hende. Hans nytårs fortsæt var trods alt et nytårs fortsæt, så han havde lidt tid endnu til at lade alt andet end hans hoved snakke. Inderst inde var der noget der fik hans hjerte til at banke, hver gang han så hende, men han var endnu ikke klar til at lade det tage fuldkommen over.

[Rachel Saskia Ivory]

picture perfect memories ,

Der var gået lang siden Rachel sidst havde tilbragt sin tid med Ethan. I hvert fald udenfor skoletiden eller hvis de lige vinkede til hinanden gennem opholdsstuen. Det var nu ikke fordi hun ikke nød hanløvens selskab, men hendes følelser for ham havde en tendens til at flamme op hver gang de sås og det var ikke just belejligt for tiden. Rygterne spredtes jo hurtigt og hun kendte i hvert fald Julie, som han havde et godt øje til. Hun skulle efter sigende dog ikke være den eneste, så på det seneste havde Rachel mere eller mindre bevidst undgået den charmerende fyr. Det var jo heller ikke fordi hun selv valgte at være så skudt i ham, det var bare kommet. Egentlig var det jo startet for flere år siden og nu kunne hun bare ikke lade være at mærke det hver gang de sås. Et dybt suk forlod hendes læber, da hun så ham komme ind af døren, men han havde set hende, så det ud som, og hun fik hurtigt stablet et smil på banen og vinkede ham hen.

Lyden af glæden i Ethans stemme fik dog et bredt smil frem på hendes læber og det øjeblik han fik kastet sig ned i sofaen ved hendes side, lod Rachel armene falde om ham og trykkede kroppen mod hans i et varmt kram.

”Dejligt at se dig” hilste hun og lod kort næsen strejfe hans hals for at indånde hans duft, der altid var kraftigst omkring nakken og halsen, før hun forsigtigt lod læberne strejfe hans kind i et uskyldigt kys. Om hendes ord havde været en løgn, var hun ikke selv helt sikker på. Før havde hun ikke ønsket at se ham, men nu hvor han var hos hende, ønskede hun aldrig julen ville komme, så hun ikke behøvede sige farvel til ham.

WORDS 305
OUTFIT KLIK
TAG Ethan Sinclair

[Ethan Sinclair]

darling you make me complete

Rachel havde altid været jordnær, også selvom hun havde trådt på de mindre stier og drejet ned ad veje hun aldrig burde, men det var menneskeligt at fejle. Ethan kunne dog ikke glemme episoden med Gabriel, men han tog hende for hendes ord, og kunne også let sætte sig selv i samme situation - oftest råbte kroppen for højt over hovedet, og så var det bare lettere at give efter - havde han ikke gjort det samme et par gange før?

Ethan tog imod hendes omfavnelse og holdte hende tæt for et øjeblik. De havde været venner så længe, og det var næsten svært for ham at sige, hvad han følte helt præcis for Rachel. Han var bestemt tiltrukket af Gryffindor-skønheden, men var det kun fysisk? Han havde aldrig overvejet hvor komprimerende det kunne blive for deres venskab, skulle han gå hen og satse på noget mere end bare venskab. Ethan havde dog altid haft problemer med at binde sig, så uanset hvordan han tilnærmede sig dette emne kunne han kun se det samme resultat. God for én ting, havde han hørt mange sige om ham, og det var at efterlade pigerne tilbage med en såret stolthed og et knust hjerte.

"Pakket og klar til en hektisk jul på Ivory-slottet?" Han rystede tankerne ud af hovedet og fokuserede i stedet på noget der var lettere håndgribeligt. Kujon! Det havde altid været lettere for ham at stikke af, end det havde været for ham at tage kampen op.
"Jeg kan ikke tro, at dette bliver sidste gang vi forlader slottet for julen!" Og hvor ville han ønske at Ekspressen brød sammen, så de alle var nødsaget til at blive julen over, men sådanne ønsketænkning var ikke noget man gjorde i den magiske verden - der kunne fikse næsten hvad som helst!

Jul... Han burde måske have givet hans veninde igennem syv år, en eller anden form for gave, selvom hun måske ville ligge mere i det end Ethan havde håbet på. Han sendte dog en mental note til sig selv, at finde noget til Rachel over julen - noget håndgribeligt der kunne indikere, hvor meget han egentlig holdte af hende, som ven og stærkere end dette.

[Rachel Saskia Ivory]

picture perfect memories ,

Et svagt smil gled over Rachels læber. Hun havde ikke set Ethan siden episoden med Gabriel og det var derfor lidt underligt nu at sidde overfor ham. Ikke fordi det nogensinde havde akavet mellem de to. Selv de dybe samtaleemner kom bare naturligt til dem, hvilket hun virkelig nød ved hans selskab. Ethan var jo heller ikke fejlfri og derfor havde han aldrig været fordomsfuld eller belærende overfor løvinden.

Da Ethan holdt hende tæt uden at slippe lige med det første, puttede hun sig bare tæt ind til ham og lod hans varme sive ind i hendes krop, der nu var helt tæt op ad hans – en følelse, hun helt klart ville kunne vænne sig til! Mmmh, ja, bare det aldrig ville ende. En rødmen gled over hendes kinder ved tanken og hun fik den hurtigt rystet ud af hovedet, før hun fik trukket sig tilbage fra hans stærke arme. Hun bemærkede straks, da hun var ude af hans favntag, hvor trygt det egentlig havde føltes. Hans spørgsmål fik hende dog kort til at se undrende på ham. Inde i hendes hoved havde helt andre scenarier taget plads og der gik lidt, før hun fik trukket sig tilbage til virkeligheden og nikkede til ham.

”Yeah, vi er værtsfamilie for dem alle i år”, sagde hun med et grin og trak en lok af det krøllede hår, der åbenbart ikke havde lyst til at blive i hestehalen, tilbage. Hun nikkede til ham ved hans følgende ord og sukkede svagt. Det var sidste år på Hogwarts og nu var der kun et halvt år tilbage til hun ville blive nødt til at sige farvel til Ethan. Heldigvis ville hendes forelskelse så lægge sig lidt, men det virkede stadig fuldkommen urealistisk.

”For resten, jeg fik dig en lille ting.”, sagde hun tøvende og endnu en rødmen brød frem på hendes fregnede kinder. ”Intet specielt, selvfølgelig!”, skyndte hun sig at tilføje og fik dæmpet sin rødmen lidt, selvom hjertet galoperede af sted mod hendes ribben, ”Skal bare vide om dine forældre har noget imod jeg sender det med ugle?”

Hun sendte ham et skævt smil. Hun vidste jo godt Ethan var mugglerfødt og ville derfor ikke støde ham eller familien på nogen måde fordi hun skulle sende julegaven med ugle. Selvfølgelig havde hun aldrig sendt noget med mugglerpost før, men så svært kunne det da vel ikke være?

WORDS 394
OUTFIT KLIK
TAG Ethan Sinclair