|
|
Post by emma on Dec 16, 2010 22:44:06 GMT 1
"The first fall of snow is not only an event, it is a magical event. You go to bed in one kind of a world and wake up in another quite different, and if this is not enchantment then where is it to be found?" [/font] *[/color] Sneen fygede udenfor i halvmørket og blev kastet hid og did ud over skolens store udendørsområder. Lyden af blæsten imod ruden fangede Emmas opmærksomhed og hun vendte hovedet og så op fra sin bog og ud af vinduet med et smil på læberne. Herinde i varmen med et par tykke uldsokker på fødderne og en god uldtrøje var det nemt at glædes over snemasserne, der i morgen tidlig atter ville have dækket jorden til i sit hvide, glimtende tæppe og åbnet vidt op for mulighederne for sneboldskamp og kælkning i weekenden.
Årets sidste skoletimer stod for døren i morgen og ferien var både tiltrængt og velkommen for slottets mere eller mindre skoletrætte beboere. Selv så Emma især frem til at vende næsen hjemad om ganske få dage, og fejre juledagene med en del af sin familie, som hun ikke så dagligt. Det var ellers ikke fordi hun ligefrem savnede kendte ansigter fra Ivory-klanen på slottet
Hun rejste sig op fra den bløde lænestol og lod sin roman dumpe ned, hvor hun selv havde siddet, med bogmærket placeret mellem de sider hun havde nået.
Fællesstuen var overraskende tom på en dag, hvor vejret ellers lige var til hygge under et tæppe, men Emma gik ud fra at de fleste havde forsamlet sig i opholdsstuerne eller andre steder rundt omkring en af slottets mange pejse. Uanset hvor de var, havde de næsten efterladt rummet mennesketomt. Der var ganske vidst et par 3. års ravne og en løve ovre i en af sofagrupperne, liggende halvt oven i hinanden alle sammen og fnisende af interne jokes, men de var kun et par dråber i det hav af mennesker der til tider kunne finde på at være herinde. I virkeligheden var det meget rart. Hvis hun gik hen og blev desperat efter selskab kunne hun altid vende næsen mod sin egen opholdsstue. Der var sjældent stille.
Den rødblonde grævling snoede sit hår rundt et par gange og samlede det i en løs knold med en elastik, imens hun gik hen imod et af vinduerne og kiggede ud i mørket. Hun lænede en hånd imod det iskolde glas og smilede lidt til sit eget spejlbillede, som fremstod tydeligt sammen med genskinnet af rummet bag ved hende. Det var næsten umuligt at se noget bag det. Alt var sort og lyset fra slottets mange vinduer fangede kun sneens glitrende genskin og efterlod landskabet usynligt. [/blockquote] Tag: Rachel Ivory[/font][/color] ------------------ *J.B. Priestley |
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Dec 21, 2010 19:57:56 GMT 1
Sneen havde altid fascineret Rachel. Siden hun var helt lille havde hun elsket den! Både hvordan den så smukt kunne dale udenfor hendes vindue, danse rundt som små glitrende feer over den frostkolde jord. Det var dog slet intet i forhold til den glæde, hun følte, når hun endelig kom ud i det, følte sneen knase sprødt under hendes fødder, føle sneen blive hårdere og rund i hendes hænder, når hun formede den perfekte snebold, før den blev kastet efter nogle af hendes venner eller nogle belastende slanger. Noget, hun også elskede var at kaste dem efter nogle af de rigtig tøsede piger. Intet var bedre.
Med blussende kinder og glitrende, hvide krystaller i det filtrede, brune hår, trådte Rachel ind i fællesstuen, smilede bredt, mens hendes blik gled over folkene i den varme stue. En fantastisk person kunne bare gøre hendes i forvejen lækre dag endnu bedre og havde hendes smil kunnet vokse, havde det sikkert gjort det ved synet af Emma, der stod i stuen ved vindueskarmen. Smilende nærmest løb hun hen til sin lillesøster-agtige kusine og kastede sig mod hende. Emma så helt tør og varm ud, hvorimod Rachel stadig var glitrende af sne og i sin udendørsjakke.
"Emmaaaaa!", hvinede hun tøset,mens hun nærmest fløj gennem luften mod sin kusine for at kramme hende. Rachel var bare alt for hyperaktiv nogle gange, men hvis ikke man kunne grine og smile af sig selv, hvorfor ville andre så kunne blive glade i ens selskab?
|
|
|
|
Post by emma on Dec 21, 2010 20:36:33 GMT 1
"The first fall of snow is not only an event, it is a magical event. You go to bed in one kind of a world and wake up in another quite different, and if this is not enchantment then where is it to be found?" [/font] *[/color] Emma nåede knapt af vende sig om imod lyden af hendes ivrigt hvinende, ældre kusine før denne fløj hende om halsen, og nær havde væltet dem begge på gulvet. Emma hvinede ligeså, men mere af overraskelse end iver. Hun strakte hurtigt en ene arm ud for at gribe dørkarmen med den ene hånd og klappede Rachel en anelse på ryggen med den anden, forholdsvis ligeglad med den mængde sne hendes kusine dryppede ned på hende. Der var dejlig varmt i fællesstuen. ”Rachel,” grinede hun, da hun kom sig over sit første chok.
Hun trak sig lidt tilbage efter et par øjeblikke og betragtede den anden Ivory med øjne der stadig lyste af den latter, der var forstummet på hendes læber. Hun børstede lidt ned af sig selv for at komme af med størstedelen af sneen, der nu havde forvandlet sig til vanddråber i varmen. ”Har du besluttet dig for at bytte liv med en snemand – eller var dit hold i undertal i en sneboldskamp?” Emma smilede drillende og slap vindueskarmen igen. [/blockquote] Tag: Rachel Ivory[/font][/color] ------------------ *J.B. Priestley |
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Dec 21, 2010 21:32:58 GMT 1
snow is falling ,
- all around us
Rachel smilede bredt over sin kusines tydelige overraskelse. Hun havde altid været god til at forskrække den mere eller mindre rolige pige og nød det. Da de var mindre, havde Aiden, Adam, Jacob og hende altid forskrækket den yngre pige for sjov, selvom man jo med sin nuværende alder godt kunne se det var temmelig ondt, men Emme og Rachel havde jo heldigvis et tæt forhold nu, så der var ingen, der så med triste miner tilbage på de "gamle dage".
"Det er mig", sagde hun roligt med glædesstrålende øjne, da hun betragtede sin kusine, før hun selv fulgte dennes eksempel og børstede noget af den efterhånden tøede sne af sin tykke vinterjakke, før hun trak den af. Hun havde en enkel hvid rullekravesweater på og et par enkelte jeans. Roligt bankede hun også sneen af disse.
"Din usle storebror besluttede sig for, da vi spillede 7 fyre og mig at brøle drengene mod pigerne", sagde hun med en let latter og førte fingrene gennem sine krøllede lokker og trak nogle af vanddråberne ud.
|
|
|
|
Post by emma on Dec 21, 2010 22:41:07 GMT 1
"The first fall of snow is not only an event, it is a magical event. You go to bed in one kind of a world and wake up in another quite different, and if this is not enchantment then where is it to be found?" [/font] *[/color] Emma fik nemt flashbacks til barndommen i de ældre Ivory-børns selskab og måske var netop dette grunden til at hun ikke ligefrem havde nære forhold til sin bror eller nogle af fætrene. På en eller anden måde var det dog heldigvis noget andet med Rachel. Det at hun var en pige havde med årene ført dem tættere sammen, selvom det aldrig ville få Emma ind i deres lille vennekreds. Det havde hun opgivet nærmest inden de var startet på Hogwarts. Hun vidste ikke engang om hun ville være interesseret hvis hun fik muligheden i dag. Alting var så meget anderledes for hende end det var da de var små.
”Forhåbentlig,” svarede hun, med et bredt smil. Hun gestikulerede over mod det sofabord hun havde siddet ved og ledte vejen derhen. Da hun nåede sin lænestol løftede hun let bogen op, placerede sig selv hvor den havde været og lagde den i skødet, foldende sine hænder over den. Hun lo let og ukompliceret over Rachels ord, selvom hun blev lidt tør i munden da hendes storebrors navn blev nævnt. ”Altid så retfærdige og retskafne,” bemærkede hun ironisk, med et muntert fnys. [/blockquote] Tag: Rachel Ivory[/font][/color] ------------------ *J.B. Priestley |
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Dec 23, 2010 11:31:57 GMT 1
snow is falling ,
- all around us
Rachel vidste jo egentlig godt, at Emma og Jacobs – ligeså faktisk Emma og Aiden og Adams, men værst med Jacob – forhold ikke just var det bedste. Selvom de to var søskende, havde de aldrig haft det samme forhold som for eksempel Rachel og Aiden eller bare det samme som Rachel og en af de andre fætre. Nej, siden barndommen, hvor firkløveret havde hærget de yngre i flokken ; Eleanor, Emma og Imogen blandt andet, havde Emmas forhold til fyrene ligesom aldrig forbedret sig. Nej, det var kun Rachel og Emma, der nogensinde klarede at få redet deres forhold. Nu var Emma som hendes egen lillesøster og de to var derfor tættere end det rent faktiske søskendepar. Det havde altid ærgret Rachel at de skulle være sådan, især da hun virkelig nød at tilbringe tid med begge parter, men i sidste ende var der vel ikke andet at gøre end selv at lade dem finde ud af det. Sådan havde hun jo også gjort med Adam og Lily og det var da gået mere eller mindre heldigt.
Et smil gled over Rachs kinder, da Emma pegede hende over mod bordet, hvor kusinen sikkert lige havde siddet og uden et ord fulgte hun med hen til lænestolene, satte sig i en ved siden af, der pegede lidt skråt hen mod Emma. Smilende betragtede hun dennes ansigt, da hun igen talte. Opfangede også den svage bitterhed, der kom frem i Emma og også af og til kunne kendes hos Jacob, når søskenden blev nævnt. Hun rystede lidt på hovedet for sig selv, men sendte bare Emma et blændende smil.
”Hva siger du til vi smækker hovederne sammen i ferien? Lils kommer sikkert over engang efter jul – er du med på noget seriøs modeshows-sjov?” Hun blinkede muntert til Emm. Det var nok noget af det, der havde reddet deres forhold i første omgang. Tankerne fløj kort tilbage på dengang. Emma og Jacob havde igen skændtes og i fuldkomment behov for at fikse den elskede kusines humør, havde Rachel og hende arrangeret et for sjov modeshow, hvor Emma havde skiftet looks igennem Rachels og ligeså moderens tøj og make-up. Siden dengang havde det bare at gøre det for sjov altid været i stand til at kunne løfte Emmas humør lidt.
|
|
|
|
Post by emma on Dec 24, 2010 14:45:25 GMT 1
Der er ingenting i verden så stille som sne ,Når den sagte gennem luften daler. Dæmper dine skridt, tysser, tysser blidt - på de stemmer, som for højlydt taler. * Emma var vandt til at Jacob blev nævnt i flæng i Rachels selskab. Det var ikke noget der gik hende meget på, selvom hun til tider greb sig selv i at ønske at hende og hendes storebror kunne have hvad Aiden og Rachel havde sammen, eller bare noget der mindede minimalt om det, i stedet for bare at gå hinanden på. De havde været som hund og kat lige så længe tilbage som hun kunne huske. Hendes første minde om Jacob var at han havde klippet alt håret af en af hendes dukker og givet den til uglerne, der brugte den som tyggelegetøj. Lige siden den krigserklæring havde de været efter hinanden og hendes forældre havde været lettede både da de kunne sende deres ældste på Hogwarts og da Emma kom på et andet kollegium end han gjorde. Nu løsrev hun sig dog fra den vældig anstrengende del af hendes familieliv og smilede lidt til en langt mindre problematisk Rachel. Hun mindedes nemt den første gang kusinen havde taget hende under sine vinger, og det var nærmest selvsagt at de to ville finde sammen omkring noget tøset på et tidspunkt i juledagene. Udover Rachel havde Emma heldigvis også de yngre Ivory-børn. Eleanor, Imogen og de resterende. Det var en stor familie og det var nemt at navigere udenom de ældre drenge når de alle var forsamlet. Da Lily Abbotts kælenavn navn blev nævnt, smilede Emma skævt og trak lidt på skuldrene. "Jaer. Hvis ikke du synes vi er blevet for gamle til det, så kan vi sagtens finde ud af noget." Hun gabte kort og holdt en hånd for munden imens. ”Tror du Imo Og El vil være med denne gang?”[/blockquote] Tag: Rachel Ivory------------------ * Så stille som sne. Helge Rode, 1996.
|
|
|
|
Post by Rachel Saskia Ivory on Dec 26, 2010 22:12:39 GMT 1
It's the season - love and understanding ,
Rachel smilede svagt ved Emmas ord. Hun var efterhånden så vant til at kusinen hellere tilbragte tid med de yngre i familien end dem, som Rachel tilbragte tiden med; noget Rach altid havde syntes var lidt ærgerligt, da hun egentlig aldrig havde haft særlig meget med de yngre at gøre. Faktisk havde hun aldrig snakket særlig godt med Imogen, der allerede i ung alder havde prøvet at undgå at stå i storesøsterens skygge ved at gøre alt, der var muligt for at ikke at ligne hende, selvom kortene for det altid havde ligget dårligt, da de var som to dråber vand. Dette havde Rachel dog lidt set som en krænkelse og var derfor blevet hidsig over det, selvom hun efterhånden forstod det lidt.
”Det synes jeg ikke, men hvis du er uenig, kan vi da sagtens finde på noget andet” Rachel trak ligegyldigt på skuldrene og betragtede hende så derefter, hævede et slankt øjenbryn. Måske hun kunne overtales til at tilbringe eftermiddagen med sin lillesøster og anden kusine, selvom hun langt hellere ville være sammen med Emm alene eller måske endda hellere tilbringe kortere tid med Emm og derefter hænge ud med fætrene, men igen trak hun på skuldrene. ”Du spørg dem bare..” fik hun fremmumlet, før hun fandt sin stav frem og begyndte at krølle sit hår ved at svinge staven i bløde bevægelser, mens håret foldede sig med det. Hun gjorde det jo trods alt for at glæde Emma.
|
|
|
|
Post by emma on Dec 28, 2010 14:13:00 GMT 1
Der er ingenting i verden af en renhed som sne ,Svanedun fra himlens hvide vinger. På din hånd et fnug - er som tåredug. Hvide tanker tyst i dans sig svinger. Emma så undersøgende på Rachel og fortrød så småt sine ord. Det var let at glemme at hun ikke var den eneste lillesøster, der måske ikke var den største fan af en ældre søskende, fordi hende og Jacobs skænderier alligevel trumfede samtlige søskenderivaliseringer i familien. Imogen talte aldrig rigtig om det, men det lå ligesom i luften at hun ikke så op til sin storesøster og efterabede hende som så mange andre småsøskende ellers gjorde det. Med et undskyldende smil rystede Emma lidt på hovedet og forsøgte at glatte ud. ”... Eller altså, vi kan også bare gøre det os to og så måske Lily?” Hun lænede sig lidt tilbage i lænestolen og pillede ved en løs tråd i armlænets betræk. ”Modeshow er helt fint. Nostalgisk.” Hun betragtede sin kusines arrangering af krøllerne og kunne ikke tilbageholde et smil. Naboens græs var vitterligt altid grønnere. Selv gjorde Emma sit til at rede sine lokker glatte hver morgen. Hun kendte ingen besværgelser for det – selvom de sikkert fandtes. ”Hvad ønsker du dig til jul?” Juleindkøb i Ivory-familien var noget af et tilløbsstykke hvis man ikke havde aftalt sig ud af at give gaver til visse elementer. Emma var stadig i teorien på gave med samtlige familiemedlemmer og stressede over at finde noget der ville bringe glæde til alle, for den halve – eller kvarte – pris. Hun havde endda købt en gave til Jacob, selvom hun mest af alt havde lyst til at forære ham en bunke kul. [/blockquote] Tag: Rachel Ivory------------------ * Så stille som sne. Helge Rode, 1996.
|
|
