Why are you here?

[Akila Chione Arora]

APRIL SHOWERS BRING MAY FLOWERS
( • I H A V E S E E N R A I N B E F O R E • )

Det var blevet eftermiddag endnu en gang på Hogwarts, ligesom de endnu en gang var blevet mandag. Der var nogle få elever der stadig havde timer, men tilsvarende var der også nogen der havde fri nu. Gangene var forholdsvist stille, hvis man så bort fra de få yngre elever der altid larmede, og åbenbart havde et eller andet ekstra behov for opmærksomhed. Hvis ikke hun havde haft travl, skulle hun nok have givet dem den opmærksomhed. I form af en forbandelse for fjernede deres stemmer. De fortjente det.
Men hun havde travlt, og det var endda ikke bare lidt. Hun havde fået lidt ekstra sent fri fra eliksirer, fordi hun havde haft et uheld med sin bryg og kedlen havde været virkelig svær at gøre ren. Men nu var hun færdig, og var i fuld fart på vej til biblioteket. Der var noget hun skulle undersøge, og hun skulle helst nå det før det blev tid til at spise, men også gerne før der blev fyldt med andre elever. Det var konsekvent en del sværere at koncentrere sig, når småfnisende kliker indtog stedet.

Hun løb op af trapperne så hurtigt skoleuniformen kunne holde til det, og prøvede på samme tid at være så stille som muligt. Hun ville jo ikke forstyrre undervisningen for de andre, og desuden følte hun heller ikke vildt meget for at få en skideballe fra en af lærerne. Eftersidning lød heller ikke ligefrem fantastisk i hendes ører.
Da det gik op for Akila at hun måske larmede lige lovligt meget, og et par malerier tyssede på hende, satte hun farten ned til almindelig gang. Hun var næsten lige overfor statuen af den gamle pukkelryggede heks, da hun stoppede op, og så på den. Nogle gange spekulerede hun over hvorfor de havde den. Den var jo grim som bare pokker. Gad vide om det var en kendt heks?

Med langsomme skridt gik Akila tættere på statuen, mens hun rettede på sin skoleuniform, som var blevet rodet en hel del af den korte løbetur. Hun proppede omhyggeligt skjorten tilbage i nederdelen, og trak kappen og over skuldrene igen, hvorefter hun forsigtigt glattede den lårkorte nederdel ud og brugte sine fingre til at redde det krøllede hår ud.
Da hun stod overfor statuen, så hun på den med et indgående og undersøgende blik. Den mindede hende på mange måder om Gunhilda von Gorsemoor, som var den heks der havde fundet kuren mod dragekopper, men så vidt Akila lige kunne se, stod der ikke nogen steder hvem det var. Måske det kunne findes i Hogwarts Historie et sted?

BUT IF THE MORNING LETS THAT SUN IN
( • W H A T A R E W E W A I T I N G F O R • )

Tagged:: Aiden Kane Ivory
Words:: 428
Outfit:: Comming
Notes:: got anything to say?

[Aiden Kane Ivory]

Aiden havde netop forladt Gryffindors opholdsstue og var på vej ned mod biblioteket med en bog i mellem sine hænder han skulle aflever. Som syvendeårselev havde man travlt det meste af tiden og så en syvendeårselev som oven i købet var anfører for Quidditchholdet og med en stor vennekreds havde bare endnu mere travlt. Tiltros for travlheden så Aiden som altid rolig og fattede ud. Han hverken var stresset, så træt ud eller så på nogen måde kikset ud. Nej man skulle tro at han kedede sig så lidt som han havde mellem hænderne. bogen mellem hans hænder havde han læst to gange, den omhandlede den magiske kunst. Noget anderledes end man normalt så ham gå rundt med men alligevel havde han fundet bogen på biblioteket for mindre end tre uger siden og titlen havde vakt hans opmærksomhed.

Nu gik han op ad trappen med bogen åben og blikket rettet mod et maleri. Den var smuk, med landskab, dyr og mennesker rundt omkring. Under billedet var der tekst som forklarede hvordan maleriet var af hvem det var malet og lidt ekstra. Han bemærkede ikke at Akila var standsede for at kigge på statuen af den gamle heks som Aiden altid hævede brynet af når han gik forbi. Kvinden var ikke ligefrem et kønt syn selvom Aiden nok ikke var den der gik op i udseende så kunne han ikke lade være med at gyse ved synet af den.

Aiden havde haft to lektioner den dag og derfor havde han skiftet fra skoleuniform til jeans og en blå trøje og med lette træningssko. Ikke at han skulle ud at træne men det var bedre end de andre sko der hørte til skoleuniformen. Han var tæt ved at ramle ind i hende da han pludselig vendte blikket fra bogen og måtte slå bremserne i gulvet for ikke at støde ind i hende. Et smil gled per automatik hen over hans læber idet de klare øjne mildt gled hen over hende ”Hej..” hilste han med en stille stemme. Han var udmærket klar over at nogle klasser endnu havde time og at han derfor ikke skulle larme for meget. Hans blik gled hen over statuen og som han normalt gjorde gled det ene bryn op og han så misbilligende på den inden blikket igen blev vendt mod den unge ægyptiske syvendeårselev.

Tag: Akila Chione Arora
Outfit: Clik
Word: 487

[Akila Chione Arora]

APRIL SHOWERS BRING MAY FLOWERS
( • I H A V E S E E N R A I N B E F O R E • )

Akila var ved at undersøge statuen for et mærke der fortalte hvem det var, og var meget optaget af den selvgivne opgave. Det virkede på en eller anden måde en lille smule vigtigt for hende, at finde ud af hvem statuen skulle forestille og helt præcist hvorfor de havde den på skolen. En af grundene var sikkert at heksen var fuldblodet, hvis hun havde været bare en lille smule muggler og så grim havde deres rektor nok fjernet den for længe siden. Det ville ikke have undret nogen.
Eftersom hun var dybt optaget af statuen opdagede hun slet ikke at Aiden var ved at gå ind i hende, og derfor heller ikke at han kom hendes vej i første omgang. Da han hilste på hende så hun overrasket væk fra statuen, og sendt ham et hurtigt smil ”Merhaba”. Hun rettede sig op efter at have bøjet sig en anelse ned, og slog kort sit hår tilbage over skulderen.

Hun så kort op og ned ad Aiden, og hendes blik faldt helt naturligt på bogen. Hun skimmede kort titlen, men syntes ikke rigtigt den sagde hende noget, så derfor så hun hurtigt op på Aidens ansigt igen. ”Tillykke med de flotte resultater i Quidditch forresten” Hun hankede kort op i sin taske, og gav Aiden et kort kram ”Det ser ud til at du har helt styr på det der anfører-gøgl… Ja og det med at fange lynet også” Hun trak sig langsomt en lille smule væk, og sendte Aiden et kæphøjt smil ”Næste gang må du gerne give os andre en chance, bare en lille én” Hun strøg kort en hånd gennem sit hår, og lagde hovedet en lille smule på skrå mens hun betragtede Aiden med et varmt blik.
Egentlig var Akila ikke voldsomt interesseret i Quidditch, men hun havde da lige fået et resumé fra en af de andre. Min kun af den hvor det var Ravenclaw mod Gryffindor, og kun fordi hun gerne ville høre hvordan Aiden klarede sig. Af samme grund havde hun også hørt at Aiden havde brækket armen under kampen, men nu så det ud til at han var blevet fikset. Han havde sikkert fået noget skelettofix, eller noget andet i den retning. Hun ville have været oppe at se til ham, hvis ikke der havde været fuldmåne og hun havde haft et vigtigt ritual hun skulle udføre, og også forberede sig til. Den slags var ekstra vigtigt, hun blev nødt til at hjælpe til verdens opretholdelse, og derfor havde hun desværre ikke kunnet tjekke op på ham. Heller ikke selvom hun gerne ville.

BUT IF THE MORNING LETS THAT SUN IN
( • W H A T A R E W E W A I T I N G F O R • )

Tagged:: Aiden Kane Ivory
Words:: 430
Outfit:: click
Notes:: Merhaba = Hej

[Aiden Kane Ivory]

Han bemærkede via det overraskede blik hun sendte ham at hun ikke havde bemærket at han havde været tæt på at støde ind i ham. han havde dog ingen planer om at fortælle hende det, så vigtigt var det ikke og der var jo ikke sket noget. Han skulle lige til at spørg hvad hun lavede da hun sagde et ord der fik ham til at tænke sig en smule om, han havde hørt hende sige det ord før og konkluderede at det måtte være glosen for hej på arabisk. Han smilede et skævt smil tilbage, et af sine vendelig små smil og klappede bogen mellem sine hænder sammen dog ikke så hårdt at den larmede vildt blot så den gav et lille bump fra sig.

Han bemærkede hendes blik der gled op og ned ad ham og skulle lige til at se ned af sig selv for at tjekke om der var noget galt men tog sig i det og smilede i stedet et drengede smil da hun ønskede ham tillykke med sejren ”Jamen tak..” svarede han. Han var naturligvis glad for sejren selvom han havde tilbragt en nat i hospitalsfløjen med smerter takket hver den skelettodrik han havde fået, på den anden side var han igen på benene og var allerede begyndt at træne med holdet igen. da hun fortsatte lod han kort hånden glide gennem håret, ja han havde styr på hvordan lynet skulle fanges det havde trods alt været hans job i flere år efterhånden, at han var anfører for holdet var blot ekstra. Pludselig blev han fanget i en omfavnelse og som altid følte han sig underlig tilpas med så nær kontakt men han havde kun tøvet i få sekunder inden han havde gengældt omfavnelsen. Hendes kæphøje smil fik ham til at sende hende et drillende smil ”Det ville jeg have overvejet hvis det var andet end Quidditch vi snakkede om” svarede han med den velkendte venlige tone og de drillende legesyge øjne. Han vidste at hun ikke var så interesseret i sporten som hun gav udtryk for nu, om det var fordi hun faktisk havde fulgt med i kampen eller om det var fordi det var ham hun snakkede med anede han ikke men han havde personligt intet imod at snakke om Quiddtich


Tag: Akila Chione Arora
Outfit: Clik
Word: 479