|
|
Post by emma on Dec 21, 2010 19:43:47 GMT 1
"On the first day of Christmas, my true love sent to me. A partridge in a pear tree." Emma kæmpede sig gennem bunkerne af sne på sin vej imod ugleriet. Hun havde røde kinder og hendes hår under huen havde mere end ét tegn på at hun havde været nede og vende de hvide masser. Hun krammede en konvolut imellem en af sine behandskede fingre og begyndte opstigningen mod skoleuglernes hjem med langsommelig forsigtighed. Hun skulle ikke nyde noget af at ryge på røven midt på de de nærmest skinnende glatte stentrin.
Hun fugtede sine læber med tungespidsen og nynnede en stille julemelodi, langsomt svingende over i at mumle at par af ordene. ”... day of Christmas...”
Da hun nåede op til den øverste trappeafsats bankede hun sine snefyldte støvler af imod det sidste trin og åbnede døren til ugleriet med sin frie hånd. Indenfor var en larmende skræppen som selv ikke larmen i storsalen om aftenen kunne måle sig med. Hun ved blev upåvirket med halvt at synge, halvt at nynne '12 days of Christmas,' imens hun fik fat i en af de større ugler, der villigt strakte sit ene ben frem imod hende så hun kunne binde sit brev fast til det. Hun rakte ned i sin lomme og fandt et par tørrede ugle-snacks som hun rakte frem mod den med flad hånd. Da den mørkebrune og hvide spættede ugle havde guflet lækkerierne i sig, kastede den et enkelt blik på hende og lettede fra sin pind, cirklende op langs de runde vægge før den til sidst forsvandt ud af et af de utallige huller nær loftet.
Emma løftede hovedet og fulgte den hele vejen med blikket, med et skævt smil på læberne. Så børstede hun sine vanter af for rester af ugle-snacks.
Det kortfattede brev indeholdt hendes egen noget forsinkede ønskeliste, til hendes mors allersidste, forsinkede juleindkøb, samt ankomsttidspunktet for Hogwartsekspressen på Kings Cross næste dag.
Tag: Gabriel Caron ------------- * 12 days of Christmas |
|
|
|
Post by Gabriel Caron on Dec 21, 2010 21:13:38 GMT 1
Gabriel forlod den ene del af slottet for at tage en genvej hen over græsplænen mod ugleriget. Han havde haft en noget stressede uge og var glad for at der snart var ferie. Og dog skulle han igennem en del i den ferie men han havde ikke haft det spor godt på det sidste. Hans sygdom blev altid værre i vinteren selvom han ikke anede hvorfor, det var der heller ikke andre der gjorde. Denne vinter havde det ikke været så slemt som de tidligere hvilket havde været med til det bedre humør denne jul. Han havde dog skrevet tidligere til sine forældre for at minde dem om det og havde fået besked om at komme tidligere hvilket han havde sagt nej til.
Gabriel bevægede sig op ad den glatte trappe til ugleriget med forsigtighed og dog en go fart og elegance. Det tog ham ikke spor lang tid at gå op ad tappen, men flere gang standsede han og vendte sig om mod fyren der snakkede løs bag ham. Flere gang bad han ham om at gå men denne blev bare ved med at følge efter. Gabriel standsede da han var kommet den sidste trin op og vendte sig om mod ham denne gang med staven i hånden ”Være venlig at gå din vej.. eller du kommer til at spytte slanger ud” sagde han med en blid stemme der lød alt andet end truende men med en stemme der var en lav slangeagtig hvisken der enten fik folk til at gyse eller tik at falde i staver. Fyren sank en klump og skyndte sig ned ad trappen de lige var kommet op ad.
Gabriel stak staven tilbage i inderlommen på den kappe han havde på, en sort kappe med Slytherins mærke på. Ind under kappen var han iført jeans af en dyr mærke og en trøje der værnede mod kulden. Kappens hætte dækkede hans hoved og skjulte en del af hans ansigt.
Han trådte ind i ugleriget og skubbede hætten af. Hans blik gled rundt og han opdagede at han ikke var alene hvilket ikke fik bragt nogen form for reaktion på hans ansigt. Hans blik gled videre indtil han havde fundet den ugle han søgte. Hans blik gled tilbage til den unge frøken og han trådte tættere på ”Godeftermiddag frøken Ivory” hilste han med en venlig og ellers udtryksløs tone.
|
|
|
|
Post by emma on Dec 21, 2010 23:14:03 GMT 1
"On the second day of Christmas, my true love gave to me. Two turtle Doves and a Partridge in a Pear Tree." Emmas halve nynne fortog sig næsten i det samme som døren gik op, men hun sænkede først blikket til Gabriel da hun efter flere øjeblikke havde set skolens ugle flakse ud af åbningen med hendes brev. Et mildt smil oplyste fortsat hendes lyse ansigt, med de frostrøde kinder og hun nikkede kort til ham.
Selv kunne hun ikke ligefrem prale af at kunne huske hans navn, men det overraskede hende ikke at han kunne hendes. Hvis hun gættede sig rigtigt frem, var han på syvende års elev, og det flød med hendes familiemedlemmer både på den- og hendes egen årgang. Hun var bare endnu en Ivory, tænkte Emma, uden alt for meget fortrydelse.
”God eftermiddag,” besvarede hun hans hilsen, i et let tonefald, der, ligesom hendes smil og udstråling i det hele taget, bar præg af hendes glade og rimelig ukomplicerede sind.
Hun kunne ikke lade være med tavst at lade sit blik løbe over hans ansigtstræk imens hun prøvede at genkalde sig et navn, men han var hverken på hendes årgang eller kollegie og hun mindedes ikke nogensinde at have udvekslet så meget som et ord med ham tidligere. Følgelig var hans distancerede, høflige hilsen måske knapt så høflig endda. Han kunne knapt vide hvad hendes fornavn var heller. Hvorfor skulle han?
Tag: Gabriel Caron ------------- * 12 days of Christmas |
|
|
|
Post by Gabriel Caron on Dec 22, 2010 15:46:46 GMT 1
Ja det vrimlede med Ivroys på skolen, både på hans årgang og de andre årgange. Slægten var jo rimelig stor som hans egen, desværre kunne han dog ikke prale med den store familien han havde på skolen da han jo selv stammede fra Frankrig og derfor endelig burde gå på den magiske skole der hørte til det distrikt. Han kendte hende ikke ved navn men han havde set hende sammen med hendes bror som gik på hans årgang og som han havde eliksir med.. en såkaldt Jacob. Den mest interessante fra Ivoryslægten for ham var nok Adam Ivroy selvom disse to ikke udvekslede mange ord for slet ikke at sige ingen ord så var denne jo leder af Burning Day og derved af interesse for Gabriel, den anden der var af vigtighed for ham og som han havde mere kontakt til af denne slægt var Rachel, han nød at se hendes kejtet reaktion på hans tilstedeværelse og han nød endnu mere at plage hendes tvillingebror ved at opføre sig sukkersødt overfor hans søster.
Han nikkede venligt til hende inden han fløjtede et lille fløjt. En sort ugle som man ikke bemærkede lige med det samme medmindre man vidste at den var der lettede og fløj ned mod ham. Den landede på hans udstrakte arm og han vippede den over på en pind i nærheden så han kunne bruge begge hænder til at hæfte sit brev fast. Da han havde gjort dette, strøg han den over hovedet ganske blidt og den skræppede en enkelt gang inden den satte af og forlod ugleriget inden der var gået mange sekunder. Han fulgte den med blikket selvom den kun var en sort prik i himlen inden han vendte blikket mod Emma igen
”Mit navn er Gabriel Caron” præsenteret han sig da han så at hun ikke rigtigt genkendte ham hvilket ikke chokkerede ham. Jo han var et kendt navn men ikke et navn man ønskede at kende. Desuden ville han ikke tude over at hun ikke genkendte ham. han bemærkede at hendes kinder var røde, nok af kulde. Selv så han ikke ud til at fryse.
|
|
|
|
Post by emma on Dec 23, 2010 0:41:26 GMT 1
"On the third day of Christmas, my true love gave to me. Three French hens, two turtle Doves and a Partridge in a Pear Tree." Emma betragtede den hverdagsagtige scene foran hende i et øjeblik, men blev hurtigt nærmest overfaldet af en stædig lille kirkeugle, der altid påkrævede sig en ugle-snack når hun var hernede på jagt efter en af skolens større fugle.
Ingen kirkeugle ville kunne klare turen hele vejen til Irland og hun havde aldrig rigtig haft brug for at sende noget lokalt, men hun kunne alligevel ikke helt stå for fjerkostens lave, kommanderende tuden eller de store blinkende øjne. Den kunne slå enhver hundehvalp i en konkurrence om tiggeri. ”Ja, ja, ja,” svarede hun, med et godmodigt smil der ikke helt matchede hendes irriterede tone. Hun rakte ned i lommen og den pose der befandt sig der, hev et enkelt stykke op og strakte hånden ud. ”Hvis jeg nogensinde får brug for at sende noget til Hogsmeade, så har du bare at være der på en studs,” informerede hun den lavmælt, imens hun lukkede posen sammen.
Hun vendte sig for at forlade ugleriet, men blev stoppet af den pludselige opmærksomhed og hævede overrasket et øjenbryn. ”Okay?” Var vores kommunikation ikke overstået ved hallo? Emma standsede op og betragtede den unge mand foran hende i et kort øjeblik, med en spekulativ rynke i panden. Gabriel Caron. Havde hun ikke hørt hans navn nævnt tidligere i en eller anden 'Burning Day' sammenhæng? Hun fugtede fraværende sine læber med tungespidsen og så ham i øjnene. Ikke en eneste lille klokke ringede. ”Emma Ivory...” Hun rynkede panden og rystede lidt på hovedet af sig selv. ”... Men det sagde du jo også lige. Undskyld... Burde jeg kende dig?”
Tag: Gabriel Caron ------------- * 12 days of Christmas |
|
