|
|
Post by Jake Wade Loretz on Dec 6, 2010 13:15:19 GMT 1
 you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake nikkede som bekræftelse, for i hans hoved ville det bestemt også være hyggeligt at tilbringe julen i Pearls selskab. Han kunne godt lide at være i hendes selskab så hvorfor ikke? Julen var jo blot endnu en anledning til at tilbringe tiden i familiens selskab.
Jake så ned på hende og hævede ligeledes det ene øjenbryn. Han så ligeledes ned på hende med et snedigt udtryk og svarede: ” Ønsker du at det skal være en invitation? ” De klare øjne hvilede kort i hendes og han så for en kort stund afventende på hende inden han igen vendte blikket fremad for ikke at snuble på trappen. Der var ingen af de to Slytherinelever der gik med ønsket om at falde ned ad trappen, det var sjældent et ønske man gik rundt med.
Hvad angik jul havde Jake for det meste gjort som han selv ville. De første år havde han selvfølgelig været hjemme og tilbragt julen i familiens hus. På hans femte år havde han været på skolen, på hans sjette havde han endnu engang været hjemme og på hans syvende regnede han med at tilbringe på Hogwarts. Det at holde jul på Hogwarts var lidt specielt, for alle de andre som også holdte jul på Hogwarts var det ligesom at være en del af en stor familie. På hans femte år havde det faktisk været rigtig hyggeligt, de havde i hvert fald haft det rigtig godt til jul.. En jul uden forældre bød dog oftest på en smule ballade.
Jakes mærkelige tanke om at han da selvfølgelig skulle have hendes arm var blot dukket op i hovedet på ham, men et eller andet sted var det vel logisk nok at hun skulle give ham hendes arm. I hvert fald billedligt talt. Da hun puffede til ham kunne han ikke lade være med at le lavt, ja det var nok ikke det hun havde regnet med han ville sige, hvilket også var derfor at hun havde reageret som hun nu havde. Han smilede skævt da han alligevel fik sin vilje og hun overgav sig. Han lod hende placere hendes arme og hænder som hun nu engang lystede inden han lod sin venstre hånd finde hendes venstre hånd som lå på hans underarm. Han rystede let på hovedet da han mærkede hendes fingre imod hans ribben. Han overvejede hans muligheder for at give tilbage af samme skuffe og muligheder var der faktisk rigeligt af, han valgte dog ikke at leve nogle af dem ud i livet endnu.
Med rolige skridt begyndte han endnu engang at gå ned ad trappen, denne gang med Pearl ved sin side. Jo det var rart at mærke hendes små hænder omkring hans arm, det var faktisk en lidt for god følelse ifølge Jake, han burde vel egentlig ikke føle sådan? Hun var jo hans lillesøsters tidligere veninde, så burde han vel egentlig holde sig langt væk?
|
|
|
|
Post by Pearl Dragomirov on Jan 4, 2011 19:52:09 GMT 1
Da den anden spurgte, om det ligefrem var Pearl’s ønske, at holde jul ved Jake, overvejede hun kort sit svar, med et mere eftertænksomt udtryk, inden et uskyldigt smil prægede hendes læber. „Pas hellere på” advarede hun og så op mod den anden. „Det ender med, at du må hænge på mig hele julen” afsluttede hun sin velmente trussel, inden hun så væk og i stedet holdte øje med, hvor hun placerede sine fødder på deres vej ned af trappen. Hun synes allerede, at varmen var ved at finde sin plads i hendes ellers afkølede kinder, der var blevet rosa af kulden. I hvert fald, stammede en del af farven derfra.
Pearl fandt hurtigt ud af, at hendes arm lå godt i Jake’s. Det gjorde det i hvert fald nemmere, for de to at gå side om side ned af den ellers smallere trappe, der under normale omstændigheder godt kunne gøre det klemt, for de sommetider mange elever, der travede op og ned af trapperne. Der var bestemt særlige perioder, hvor ugleriet var mere besøgt end andre. Som her op til jul. Og det var til trods for den kølige luft, som ellers hvilede i rummet øverst. Der var varme hilsner der stadig skulle af sted, selv i det koldeste vejr, og trofaste ugler ville altid være klar, til at bryde vind og vejr for at komme frem med beskeder – Vigtige som mindre betydningsfulde.
Det var ikke fordi, at Pearl havde ventet at få tilbage, for sit øjebliks drilske prikken. Dette betød dog ikke, at hun de første sekunder efter sit angreb, var opmærksom på, at et par fingre kunne risikere at lægge an til at modangreb. Det gik dog op for hende, at hun kunne falde til ro igen, uden problemer. Efter et kort øjeblik i stilhed, så hun igen op mod den anden, der virkede højere, som Pearl nu var kommet tættere på. „I værste fald, kan du bruge din tid alene på slottet til noget fornuftigt” kom det fra hende, uden at hun så mod ham. „Det kunne være, at du ville læse lidt op på mugglerstudier” først da det sidste ord havde forladt hendes læber, så hun op mod ham. Der var langt fra noget belærende i hendes stemme. Pearl vidste udmærket godt, at Jake ikke var en af ”klassens dumme drenge”, men var alligevel blevet bekendt med hans næsten ikke eksisterende interesse for faget.
yours dearly
Pearl Dragomirov [/blockquote] |
|
|
|
Post by Jake Wade Loretz on Jan 9, 2011 21:14:41 GMT 1
you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Pearls svar fik et skævt smil frem på hans læber og han kastede et stjålent blik på hende inden han lod sine læber skille og sagde: ” Så du mener jeg skal passe på med hvad jeg ønsker mig? ” Jake hævede let det ene øjenbryn da han endnu engang kastede et blik på hende efter hans ord.
Måske Jake på et tidspunkt ville tage hans hævn for de to fingre Pearl havde stukket i siden på ham. Men ikke nu og ikke her. Han fandt ikke den nyopståede stilhed som akavet eller pinlig, blot en kort pause for stemmebåndet. Det var Pearl der brød stilheden og Damon lod sit blik glide over på hende ved hendes første ord, dog med blikket flakkende til trappen engang imellem så han kunne orientere sig om hvor han gik. Hendes sidste ord fik Jake til kort at le og han så skeptisk ned på hende. ” Og hvad skulle jeg dog nogensinde bruge den viden, som faget kan tilbyde, til? ” Han så på hende, fortsat med det skeptiske blik i øjet og et hævet øjenbryn. Der var dog fortsat et skævt smil at finde på hans læber og han rystede kort og opgivende på hovedet af Pearl som om det var det mærkeligste hun nogensinde havde sagt og nogensinde ville sige. Mugglerstudier kunne i Jakes hoved ikke bruges til noget som helst og hvorfor det fortsat var et fag på Hogwarts kunne han ikke finde ud af.
Forsigtigt knugede hans Pearls arm ind imod siden ad hans brystkasse i et blidt kram. Han nød at mærke hendes varme hånd imod hans underarm og hvordan hendes hånd passede godt ind i hans. Disse tanker fik et skævt smil frem på hans læber og han kunne ikke lade være med for en kort stund at gå og dagdrømme lidt om Pearl og ham sammen, tænke på om hvorvidt de ville være et godt par eller om de meget hurtigt ville få for meget af hinanden. Disse tanker skubbede Jake dog hurtigt til siden igen, det var lidt tidligt allerede at gå med sådanne tanker, taget i betragtning at hun jo ”kun” var hans date til juleballet, ikke mere og ikke mindre.. Endnu.
|
|
|
|
Post by Pearl Dragomirov on Jan 10, 2011 14:37:12 GMT 1
Det var ikke de ord, som Pearl havde forventet at høre, så hun vendte hovedet imod Jake nærmest af ren automatik – Nærmest for at sikre sig, at hun havde hørt rigtigt. Hvad han ønskede sig? Betød det, at han ønskede at hænge på hende? Ville Pearl gerne, at dette var hans ønske? Hun lod ikke sig selv dvæle længe ved spørgsmålet, og efter kort at have betragtet hans udtryk overvejende, rystede hun smilende på hovedet, i takt med at en svag latter brød ud mellem hendes læber. Måske for at give spørgsmålene i hendes hoved en mere fornøjet tone. Men ud over latteren, gav hun ikke den anden noget svar.
Det skeptiske blik hun kort efter modtog, fik hende til at rynke let på næsen. Havde hun sagt noget galt? Men da Jake svarede, gik det op for hende, at det nok var netop sådan et svar, hun kunne forvente, lige meget hvordan hun havde præsenteret forslaget, og kort overvejede hun, at undlade at komme videre ind på emnet. Det var lige indtil, at han rystede på hovedet af hende, og et lille væsen vendte sig i hendes mave. Pearl nåede netop at tage sig i, at tale før end hun tænkte, og på pege, at man burde holde sine venner tæt, fjenden tættere - Hun havde sågar hævet en finger, for at understrege sit argument, og modvise hans ord. Hun blev for et øjeblik forskrækket over sine egne tanker, og tøvede med at svare. Pearl var ikke kendt på skolen som en sympatisør hvad angik hverken mugglere eller halvblods – Men dette var udelukkende grundet, at hun indtil videre havde omgået sig med måde. Men i flere eksempler foretrak hun oftest en mugglers selskab frem for en fuldblods. Oftest. Pearl så ikke mod Jake, idet hun svarede. „Du har ret” mumlede hun ganske uvant, og bemærkede ikke engang, hvor hurtigt dyret i hendes mave have fundet ro.
Netop som det gik op for Pearl, at den anden knugede hendes arm, og hvor rart det egentlig føltes, kom en elev stormende op af trappen med hastige trin. Alt Pearl rigtig nåede at opfange, var et par mørke fletninger og et gult halstørklæde, som tydeligt vidnede om elevens plads under Hufflepuf. For at undgå et frontalt sammenstød på den smalle trappe, slap hun Jake’s arm og tog et hurtigt, anelse usikkert skridt videre ned på det næste trin, så hun i stedet for at være ved hans side nu stod foran ham. Til trods for elevens lille skikkelse, hun kunne ikke være andet end første eller højest anden års elev, så ramlede hun let mod Pearl’s skulder, der overrasket så efter eleven, der i en lys stemme nærmest galede et undskyld tilbage uden at stoppe op. Pearl overvejede at svare, men de hurtige trin genlød og blev allerede svagere.
yours dearly
Pearl Dragomirov [/blockquote] |
|
|
|
Post by Jake Wade Loretz on Jan 20, 2011 0:21:19 GMT 1
you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake så afventende på hende, som ventede han på at se hendes reaktion på hans ord. Han mødte hendes blik og hævede og sænkede øjenbrynene et par gange inden han lod dem falde til ro over hans øjne igen. Han sendte hende blot et skævt smil og valgte at lade emnet ligge da Pearl ikke synes mere interesseret i det, eftersom hun ikke spurgte ind til det.
Jake var faktisk en smule lettet over at Pearl gav ham ret, for han vidste trods alt at der var mange der ikke delte hans mening her på skolen. I hans øjne behøvede folk ikke dele hans mening, han var sådan set ligeglad hvad folk gik rundt og troede på, ligesom han var ligeglad med om folk var ateister, buddhister eller sågar muslimer, det interesserede ham ikke så længe han fik lov til at beholde hans egen mening, hvilket også var grunden til at han kom ganske udmærket ud af det med folk som ikke støttede The Riddlers og gik ind for deres principper som ham selv. Så længe de var fuldblods var det for ham fint.
Jake kunne høre som de hårde, dog hurtige, skridt blev højere og højere jo nærmere den unge grævling kom op ad trappen. Hvis ikke Pearl havde reageret havde de nok endt med at stå i vejen for den unge pige, for Jake glemte nærmest at flytte sig. Han nåede ikke rigtigt at registrere at de muligvis fyldte hele trappen før Pearl havde sluppet taget om hans arm og var gået foran ham. Han stoppede op på det trappetrin han stod på, så han var sikker på ikke at tråde ned med tanke på at hun muligvis ikke havde tænkt sig at gå. Han blev tålmodigt stående og rettede blikket imod den noget yngre Hufflepuffelev der kom løbende forbi dem. Jake så efter hende med et roligt blik i øjnene inden han rettede opmærksomheden fremad og så ned imod Pearls hår. Den mindreårige havde undskyldt for at støde ind i Pearls skulder, så Jake havde derfor ikke et ærinde om at skulle forklare en første-anden års elev om hvordan man opførte sig. Han rakte let armen frem for sig og indikerede at han synes de skulle gå videre og se at komme ud af ugleriet så de kunne gå ved siden af hinanden.
|
|
