Uhu-Ugleriet

[Pearl Dragomirov]

Hvis der var noget som Pearl hadede, så måtte det være ugleriet. Der var koldt, oftest mørkt og så var der fyldt med ugler.
Pearl så rundt om hjørnet, hvor hun blev mødt af utallige runde, uforstående øjne, der gloede tilbage på hende. En enkel ugle lod endda til at blinke til hende, nærmest som om den forsøgte at lokke hende tættere på – Lige ind i dens store gab! En ugle strakte sine vinger, og Pearl veg straks tilbage. Et sted nær et af de store, åbne vinduer sad Acwellen, med et brev omkring det ene ben. Flere gange havde Pearl forsøgt at lokke uglen til, men den var vel efterhånden så døv som den var gammel. En enkelt gang havde den gjort an til at lette, men så var det som om, at det gik op for den hvor træt og øm den var, så den sank nærmest sammen igen, og blev til en lille, mørk bold af fjer.

”Acwellen” forsøgte hun på ny, og hun rakte en forsigtig hånd ind i ugleriet, i håbet om, at uglen ville se hende og komme hende i møde. Efter at have kastet et sidste blik rundt på uglerne, trådte Pearl et skridt indenfor, fortsat med den udstrakte arm. ”Acwellen!” Hendes ånde stod ud som en hvid, diset sky, der straks steg til vejrs for til sidst at forsvinde, som havde hun aldrig ytret et ord.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake havde siddet i Slytherins opholdsstue med pergament, blæk og en fjerpen. Han havde med hurtige bevægelser kradset nogle bogstaver ned på papiret som senere blev til ord som endte ud i at blive til sætninger. Han havde været så dum at love at skrive hjem her op til december måned, hvorfor vidste han ikke, måske på grund af at hans mor havde nærmest tigget ham om at gøre det, hun ønskede han skulle fortælle hvem han havde inviteret med som date, om han havde tøjet til det, om han havde øvet sig på at danse og alt den slags. Jake så det egentlig som ret irrelevant, men hvis hans mor ville vide det, så måtte han vel bare føje sig. Da brevet var færdigt lod han blikket glide hen over brevet, ord for ord, og læste det hele igennem for at være sikker på at det ville være tilfredsstillende nok. Han lod blækket tørre inden han rullede det sammen og bandt et stykke snor omkring
Det Jake havde skrevet i brevet havde ikke været helt sandt, for han havde ikke været ude med snøren i god nok tid til at have fundet sig en date til ballet, nej faktisk generede det ham en smule at han ikke havde tænkt på det noget tidligere. Men sket var sket og der var højst sandsynligt ikke noget at gøre ved det faktum at han ingen date havde. Dog havde han givet sin mor en mindre løgn, han havde skrevet et selvopdigtet navn i brevet i håb om at hun ikke ville spørge mere ind til det, for ærligt talt gad han ikke snakke mere om det.
Jake havde sat kursen imod ugleriget, han havde sprunget hvert andet trin over på trapperne og var endelig nået toppen. Jake brød sig på ingen måde om dyr, ikke at han var bange for dem, men han gad ikke have noget med dyr at gøre. Han havde fået at vide at han kunne låne en ugle af skolen til at sende hans breve når dette blev nødvendigt og han havde selvfølgelig takket ja til tilbuddet, det var alligevel sjældent han sendte breve.
Da han nåede toppen af ugleriget lod han de nærmest sølvfarvede øjne glide rundt iblandt de mange ugler. Han nåede dog ikke særligt langt før han hørte en velkendt stemme og hans blik blev rettet imod Pearl der ihærdigt forsøgte at få fat i hendes ugle. Han fulgte hende kort med blikket og med hovedet tiltet en smule på skrå.
Jake gik med rolige skridt en smule frem og sagde så: ” Goddag Pearl. ” Han smilede et skævt karakteristisk smil som viste den tydelige asymmetri i hans ansigt. De klare øjne hvilede på hende og han gjorde ikke mine til at fjerne det fra hende foreløbig. Han stod med det sammenrullede brev i sin højre hånd, hvis arm hang ned langs siden på ham.

481 WORDS
for who? Pearl Dragonomirow
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Pearl Dragomirov]

Acwellen løftede pludselig hovedet i et ryk, som om hørelsen pludselig vendte tilbage til ham. Hans gule øjne gloede lige ind i Pearl’s. Hun kunne næsten høre ham spørge, om hvorfor hun dog ikke bare havde kaldt på ham? Der var noget sært dum-klog over den mørke ugle. Han løftede den ene fod, så den anden. Pearl fik næsten ondt af den gamle ugle, som næsten knagede hver gang han lavede selv den mindste bevægelse. Men han var så rolig, og hun vidste slet ikke, hvad hun skulle gøre uden stille og ro.. Pearl gispede forskrækket og vendte sig hurtigt om, da en stemme lød bag hende. Så dybt begravet i tanker, havde hun ikke hørt nogen komme. Hun vendte sig hurtigt om, hvor hendes store øjne blev mødt af et par langt roligere. ”Jake” kom det åndeløst fra hende, som om al luft havde forladt hendes lunger. Alligevel banede et svagt smil sig frem på hendes læber, og Pearl tvivlede på, om smilet kom af lettelse, eller for at skjule sin overraskelse fra den anden. ”Hej” tilføjede hun så til sidst.

Et sted bag hende blafrede en ugle let med vingerne, og hendes smil blev for et øjeblik sært anstrengt og forvrænget. Roen faldt så over ugleriet på ny, og Pearl fandt en trang til at bryde den. Hun afbrød øjenkontakten, og nikkede i stedet imod brevet i hans hånd, hvorpå en forsøgende drilsk tone sneg sig frem i hendes stemme. ”Skal ønskesedlen af sted?” Hun lagde armene over kors, idet hun sendte ham endnu et smil. Det var ikke ligefrem lunt og rart i ugleriet, med de store åbner vinduer, så uglerne frit kunne forlade og ankomme. Desuden følte Pearl også de store, runde øjne bore sig ind i hendes nakke. De var uden tvivl ved at planlægge et storslået angreb, når nu hun endelig havde vendt ryggen til dem. Den eneste hun stolede på, ville blive på sin pind og hvile var Acwellen. ”Jeg regner også med at få et eksemplar” afsluttede hun til sidst, og hentydede selvfølgelig til ønskesedlen.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake havde i stilhed betragtet Pearl på afstand med hovedet tiltet svagt på skrå. Han havde lydløst stået lænet op ad muren med de klare øjne rettet direkte imod hende. Da han til sidst havde besluttet sig for at åbne munden, kom hendes reaktion ikke bag på ham, nej nærmere fik hendes reaktion det skæve smil til at blive en smule triumferende imens han trådte et par ekstra skridt i hendes retning. ” Det var ikke min mening at forskrække dig. ” De klare øjne hvilede i hendes som han nærmede sig hende og stoppede indenfor en afstand af ca. 1½ meter.
Jakes blik veg fra intet tidspunkt fra hendes, selv ikke når en ugle blafrede med vingerne. Det generede ham som sådan ikke. Hendes spørgsmål til brevet i hans hånd fik ham dog til at løfte hånden en smule. Han rakte brevet i hendes retning og sagde: ” De eneste ønsker du vil finde i dette brev er ønsket om en date til ballet. ” Han tog fortsat ikke de klare øjne fra hende, de veg ikke en tomme. ” Men hvis du ønsker dig en ønskeseddel skal jeg da med glæde lave en til dig? ” Han lod blikket glide ned over hendes ansigt i et kort øjeblik med hovedet let på skrå. Han tog et skridt tættere på hende og sagde så: ” Men jeg ønsker mig jo ikke meget andet end dit selskab, så hvad skal du dog bruge sedlen til? ” Det skæve, karakteristiske smil fandt hurtigt vej til hans læber og det varme glimt var tydeligt at finde i hans blik. Han lod endnu engang blikket kort glide ned over hendes ansigt inden han trådte forbi hende sin søgen efter den ugle han plejede at bruge til at sende uglepost med. Den var ikke lige til at få øje på så Jake antog at den var i brug, i stedet så han sig omkring efter en anden af skolens ugler og fik øje på en brun hornugle som han langsomt nærmede sig. Da han nåede fuglen bandt han hurtigt snoren om dens ben og fik sendt den sikkert af sted.
Efterfølgende vendte han fronten imod Pearl, hans blik gled ned over hendes krop imens han tog et par elegante skridt over imod hende. ” Så hvem skal du holde jul med i år Pearl? ” Hans blik fandt hurtigt hendes og han så direkte ind i hendes varme, brune øjne.

406 WORDS
for who? Pearl Dragonomirow
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Pearl Dragomirov]

”Jeg overlever” forsikrede Pearl den anden, og forsøgte at sende et overbevisende smil. Luften vendte hurtigt tilbage i hendes lunger, men den var iskold, og det var som om, at den kulde spredte sig ud i hendes blod, helt ud i fingerspidserne. Bitte små, både smukke og smertefulde iskrystaller, der blev båret ud i hendes system, som en anden sygdom. Pearl rykkede let med armene, der ellers mageligt lå over kors foran hende, men friktionen fik en svagelige varme til at styrkes og modkæmpe kulden. Det var kun en kort bevægelse.

”Jeg er sikker på, at du kan få en hver pige, til at give sin højre arm, for at blive din date til juleballet” nåede Pearl netop at bemærke, og selvom dette muligvis kunne betragtes som smiger, var der noget i tonen, som sagde, at det ikke var en egenskab hun satte pris på. Da han så lovede hende en ønskeseddel, skulle hun netop til at takke ja, da han tog endnu et skridt nærmere og hun forstummede i stedet. Hun så i stedet op på ham, og ved hans ord, blev hendes øjne på ny svagt forundrede. For et øjeblik, fandt hun trang til at give ham et kærligt puf og grine af det hele, men hun undertrykkede denne følelse. Da han selv trådte til side, for at finde en ugle, så Pearl efter ham. Da først hans blik var fjernet, var det som at blodet på ny strømmede til hjernen, og det faldt hende nemmere at finde ord. ”Du er da usædvanlig nem at tilfredsstille” fik hun frem, idet hun betragtede ham sætte uglen fri med brevet. Et øjeblik så hun efter uglen, men da Jake trådte nærmere, kom hun hurtigt tilbage.

”Jeg regner med at tage hjem i julen” forklarede hun. Selv om Pearl nød størstedelen af sin tid på Hogwarts, savnede hun alligevel tingene derhjemme. Hun så frem til at bruge et par juledage hjemme, særligt eftersom hun havde fået fornuftige karakterer den sidste tid, som hun kunne vise frem for familien, særligt hendes far. ”I hvert fald et par dage. Hvad med dig?” Acwellen fangede kort hendes blik, da han på ny trippede lidt på hans pind, for at få gang i de gamle lemmer. Han ville sikkert også nyde godt af, at komme hjem til familien. Huset hvor deres ugler boede i, var ganske vist mindre end dette, men samtidig også lunere – Noget hans led uden tvivl ville sætte pris på. ”Regner du med, at blive her og samle støv hele ferien?”

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake nikkede let med hovedet som var han glad for at hendes mindre forskrækkelse ikke havde været så slem at hun ikke kunne overleve den. Og faktisk var det vel også meget godt, så skulle Jake ikke have et hendes sjæl på samvittigheden. Man kunne tydeligt se at kulden satte sit præg på Jakes ansigt. Hans næse og kinder havde fået en svag rødlig farve og halstørklædet i hans kollegiums farver fik han rettet en smule på og trukket lidt længere op som en slags beskyttelse imod kulden. Han havde iført sig sin vinterkappe så han ikke frøs så meget.
” Var det en hentydning? ” Han sendte Pearl et skævt smil og vippede let med begge hans mørke øjenbryn. Det var tydeligt at se at Pearl havde været ved at sige noget men han havde fået hende til at stoppe inden hun kom i gang. Jake stod med rykken til hende da hun påpegede at han var nem at tilfredsstille, et lavt støn der var ment som en form for latter undslap ham og han så sig kort over skulderen med et skævt smil på læberne. Dog valgte han intet at sige endnu, han gjorde uglen færdig og klar og fik sendt den af sted inden han så imod Pearl. ” Ja da, der skal skam ikke meget til. ”
De klare øjne betragtede roligt hendes ansigt og han ventede tålmodigt på hendes svar på hvem hun skulle holde jul med. Hendes svar fik ham til at nikke anerkendende med et svagt smil spillende over hans læber men da hun fortsatte kunne han ikke lade være med at le lavt. ” Du burde vide bedre end det.. Jeg er ikke typen der samler støv. ” Han blinkede let med det ene øje til hende inden han lod blikket kort vandre rundt i ugleriet. ” Nej jeg regner med at blive her i juleferien. ” De klare øjne fandt hurtigt hendes endnu engang og han lod dem hvile der. Julen var i Jakes øjne en lidt speciel højtid, der var noget utrolig hyggeligt ved julen og han kunne faktisk godt lide at tilbringe julen sammen med nogle gode venner, selvom han sidste år tilbragte julen hjemme, hvilket også endte med at være en succes. Han havde dog valgt at eftersom det var hans sidste år på Hogwarts ville han tilbringe julen på skolen, han kunne vel altid holde jul sammen med familien senere i livet.

405 WORDS
for who? Pearl Dragonomirow
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Pearl Dragomirov]

Pearl lod langsomt blikket glide hen over den andens ansigt, og hun bemærkede let de svagt røde plamager på hans ansigt. Hun smilte let, og forestillede sig let, at hendes ansigt nok havde samlet den samme røde farve. Hendes gyldne farve, havde ikke falmet meget endnu, men der var stadig et par mørke måneder i vente, som kunne sætte sit præg på hende. ”En hentydning?” gentog Pearl, men et blødt smil trængte sig frem på hendes læber, da han vippede let med brynene. ”Er det ikke bare sandheden?” vendte hun i stedet spørgsmålet. Hun kunne ikke forestille sig, at Jake ville støde på de store problemer, hvad angik at finde en date til ballet.

Da han blot gav hende ret i, at der ikke skulle meget til, rystede Pearl svagt, men fortsat smilende på hovedet, men bemærkede det ikke yderligere. I stedet vendte hun kort rundt, og bevægede sig langsomt hen mod Acwellen. Hendes en anelse kantede, afmålte bevægelser, vidnede dog om, at hun stadig ikke var helt tryg blandt alle de store, runde øjner. Den gamle ugler smækkede forsigtigt den ene, og så den anden fod over på den arm, som netop hun tilbød den. Ganske blidt lod hun sin hånd glide hen over dens hoved, som et kærtegn, inden hun løsnede brevet fra dens ben. Et sammenrullet papir, med blodrødt bånd omkring og familien Dragomirov’s våbenskjold prydede sejlet, der vidnede om at ingen havde læst de private ord. En sidste gang lod hun hånden glide hen over uglens bløde fjer, inden hun lod den sætte sig på sin pind. Det lod nærmest til, at uglen straks døsede hen på ny, så Pearl betragtede den ikke længe, inden hun vendte sig mod Jake igen, med et forsigtigt smil, som undskyldte hun, at hun havde vendt ryggen til ham.

”Jeg ville undre mig..” indrømmede hun med et indforstået smil, der kun blev større da han blinkede, men hendes blik blev mere undrende, da han nævnte, at han ville holde sin jul på skolen. Så vidt hun havde forstået, havde han nydt sin sidste jul derhjemme. ”Jeg havde troet, at du ville tage hjem igen i år” bemærkede hun. Ordene forlod hendes mund som en hvid sky af dis. Uden at sænke blikket, begyndte hun let at lege med brevet i sin hånd. Ganske forsigtigt lod hun den ene finger glide hen over sejlet, som faldt så velkendt i hendes sind. Som alle andre børn i familien, havde hun fået sin egen ring med familiens våbenskjold i en ganske ung alder.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake lod hendes ord passere, han valgte ikke at sige noget til hvad hun havde sagt, han smilede blot for at vise hende at han skam fortsat hørte efter. I stedet for valgte han et lidt anderledes emne, dog stadig med de samme rødder. Nemlig Pearls date. ” Men nok om mig, hvem er din udkårne? ” Hans klare, nærmest sølvfarvede øjne hvilede trygt i hendes imens hans hoved tiltede svagt på skrå ved hans spørgsmål. Hans tone var interesseret og nysgerrig, for selvfølgelig ville han gerne høre hvem der havde spurgt hende, eller måske hvem hun havde spurgt? Jake måtte indrømme at han i samme øjeblik overvejede at spørge Pearl om hun ville være hans date, for et eller andet sted havde de det jo ganske godt i hinandens selskab, på trods af at det var hans søster, Claires, død der havde bragt dem tættere sammen end de før havde været. Men nu måtte han jo først og fremmest høre om hun havde en date, for hvis svaret var ja, så kunne han jo af den grund ikke rigtigt spørge hende.
Da hun vendte ham ryggen betragtede han hende roligt og lydløst. Hendes stive bevægelser og kropsholdning gjorde det klart for Jake at hun egentlig ikke rigtigt kunne lide at være her, hvilket også dannede grundlag for hans tanker om at smutte ned fra tårnet når hun engang havde gjort hvad hun nu end skulle. Han valgte at forholde sig stille så hun kunne få fuldført hvad hun havde påbegyndt, mest af alt på grund af at han ikke ville bryde hendes koncentration når hun i forvejen ikke brød sig om at være iblandt de mange dyr.
Da hun igen vendte sig smilede han varmt til hende og hans blik bød hende tydeligvis velkommen. Hendes spørgende tone fik et bredt smil frem på hans læber, men i stedet for at svare med det samme slog han ud med armen imod trappen og nikkede let i samme retning. ” Lad os komme ind i varmen. ” Sagde han i stedet imens han langsomt begyndte at gå over imod trappen. Han begravede hænderne i lommerne på hans bukser og gik roligt ved Pearls side inden han åbnede munden for at svare på hendes spørgsmål. ” Ikke nu hvor det er mit sidste år. Jeg kan altid holde jul med dem derhjemme. ” Han sendte hende et skævt smil inden han kiggede frem for sig for at se hvor han gik.

409 WORDS
for who? Pearl Dragonomirow
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Pearl Dragomirov]

Et vidende smil bredte sig over Pearl’s læber, da Jake undlod at svare, og hun gik ud fra, at hvad hun havde sagt, var sandt. Dog nåede hun ikke at hvile længe ved den tanke, inden han i stedet fik vendt spørgsmålet mod hende. ”Der er ingen, som har spurgt mig” svarede hun. ”Jeg ved heller ikke, om det er noget for mig” tilføjede hun til sidst, selv om hun i baghovedet huskede truslen om at blive slæbt med til ballet. Hun var desuden også blevet lovet en enkel dans. Et eller andet sted, tvivlede hun dog på, om nogen overhovedet ville bemærke hendes manglende tilstedeværelse, hvis hun valgte at blive på sit kollegium den aften.

Da han så foreslog, at de skulle søge ly for kulden, smilede Pearl taknemmeligt og fulgte ivrigt med. Hun kastede kun et enkelt, kort blik over skulderen med Acwellen, inden hun trådte ud fra selve ugleriet med Jake ved sin side. Da han forklarede sit ønske om at holde jul på Hogwarts var grundet hans sidste tid her, kom Pearl med en forstående lyd, og nikkede så let, nok mest for sig selv. ”Det kan jeg godt se” Hun kastede et kort blik mod ham, med et svagt smil på læberne, inden hun vendte blikket, for at sikre sig, at hun ikke gik ind i noget. ”Er der mange fra din årgang, som regner med at blive julen over?” Pearl’s indtryk var, at julen gjorde skolen mere tom end nogen af de andre ferier. Nok særligt grundet skolens forøgede længde og den familie prægede højtid.

Bare det at de kom i bevægelse, fik Pearl’s blod til at rulle hurtigere og en svag varme til at brede sig i hendes krop på ny. Det blev en anelse klemt for dem begge, at kunne gå side om side ned af trappen fra ugleriet, men bare Pearl holdte koncentrationen, kunne hun holde en afstand til Jake, så de i hvert fald ikke gik skulder mod skulder.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Om hendes ord var sande eller ej var Jake ikke sikker på, han hældte lidt i begge retninger. Han ville muligvis sagtens kunne charmere sig ind hos en eller anden tilfældig pige, men det var på ingen måde Jake stil at vælge hvad der lige foran ham. Han kunne godt lide at tænke lidt over tingene inden han førte det ud i livet. Men i sidste ende ville han jo nok godt kunne finde nogle af pigerne på skolen som under ingen omstændigheder ville følges med ham til juleballet.
Hendes ord fik ham nærmest til at tabe næse og mund. Om det var noget for hende? Var det ikke alle pigernes drøm at komme til bal? Elskede de ikke alle at få lov til at føle sig som prinsesser, blot for en enkelt dag? ” Om det er noget for dig!? ” Udbrød han så lettere forarget. ” Hvorfor skulle det dog ikke være det? ” Hans klare øjne hvilede fast i hendes og han så spørgende på hende. Det var da noget mærkeligt noget at sige?
Da de begyndte at gå lod han engang imellem blikket glide over på Pearl, blot for at se at det hele var som det skulle være. I bund og grund var Jake ret opmærksom på dem han var i selskab med. Han smilede kort ved hendes forstående lyd og hendes ord som efterfølgende bakkede op om denne lyd, han var glad for at hun forstod hvad han mente. Hendes spørgsmål fik ham til at trække kort på skulderne og mumle lavt: ” Ærligt talt ved jeg det faktisk ikke. Det er de færreste jeg har snakket med omkring emnet. ”

[/color] Han lod de klare øjne glide i hendes retning et kort øjeblik og så efterfølgende frem for sig endnu engang.
Jake skabte plads til Pearl ved at holde sig et skridt bag hende så hun kunne gå forrest, han lagde endda en hånd på hendes lænd og fortsatte med at føre hende fremad imens han selv stoppede, så de begge med sikkerhed kunne være på trappen.
Hendes ord om at han kunne få enhver pige til at give sin højre arm for at være hans date rendte fortsat rundt i hovedet på ham. Han lagde, efter en god portions overvejelser, hånden på hendes skulder i et forsøg på at stoppe hende. Han tog et par skridt længere ned ad trappen så han ca. stod to trin længere nede end Pearl. Han vendte fronten imod hende og så ind i hendes øjne. Langsomt lod han sin hånd hvile imod hendes albueled inden den langsomt gled ned over hendes underarm for til sidst at finde hendes hånd som han blidt tog i sin. Han løftede den og lagde efterfølgende sin anden hånd om den. Hans klare øjne hvilede i hendes imens han spurgte: ” Nu må jeg jo afprøve din teori.. Så, Pearl, vil du gøre mig den ære at være min date til juleballet? ” De klare øjne hvilede afventende og det skæve, lettere selvsikre smil spillede om hans læber.[/size][/blockquote][/blockquote]
[/center]

506 WORDS
for who? Pearl Dragonomirow
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Pearl Dragomirov]

Et overrasket udtryk bredte sig over Pearl’s ansigt, ved udbruddet fra Jake. Det var bestemt ikke den reaktion, som var den forventede fra Pearl’s side af. Hun stoppede et øjeblik op, og så gloede hun vel nærmest bare tilbage. Inderst inde havde hun ikke lyst, til at komme videre ind på netop hvorfor det var noget for hende, så sindet fik ikke lov til at forblive overrasket længe, og i stedet blev der arbejdet på en anden god undskyldning. Men det var som om, at en undskyldning så længere væk end sådan lige. ”Det er bare ikke mig” afviste hun. De sidste par år, havde Pearl oftest fundet sig selv som en afsides bænkevarmer, der i stedet kunne se de andre par danse. Hun var hurtigt blevet enig med sig selv om, at hun havde langt bedre ting at tage sig til, lektierne ville sikkert ikke blive mindre af at der var et bal på vej. Så hun begyndte at gå igen, uden at ville komme videre ind på dette emne. For præcis som Jake havde tænkt, ville Pearl på ingen måde afvise, at idéen som at blive behandlet som en prinsesse var indbydende, ville hun ikke lade sig henkaste til den drøm.

Pearl gentog den forstående lyd, men kom denne gang modsat med en indvending. ”Du må passe på, at du ikke ender som den sidste tilbage på skolen” bemærkede hun, og kastede et kort blik mod ham. Til trods for smilet på hendes læber, kunne man se i hendes øjne, at hun der alligevel var noget seriøst og bekymrende ved hendes bemærkning. Hun så helst at Jake, var omgivet af folk han elskede juleaften, præcis som hun ønskede for alle andre og nok også sig selv. Da en varm hånd blev placeret mod hendes lænd, fjernede hun dog hurtigt blikket og så igen frem, for ikke at vakle over det næste trin. Da hun indså, at det blot var for at skabe bedre plads til dem begge, kastede hun endnu en gang et taknemmeligt blik over skulderen, og fortsatte så ned af trappen.

Da en hånd blev lagt på hendes skulder, stoppede Pearl undrende op og så tilbage mod Jake, idet han krydsede hende på trappen. Hun skulle netop til at spørge, om der var noget galt, men da han lagde hånden mod hendes albue, var der noget i hende, som fik hende til at tøve. Uden at sige at ord, lod hun ham holde hendes blik og ordene han sagde, blev tydeligt registeret i hendes hoved. Alligevel stod hun lidt, uden at svare, som var hun totalt hengivet i øjeblikket, og ville huske alt omkring sig. Men så blev den let måbende mund til et smil, og hun nikkede en enkelt gang. ”Det vil være mig en ære” svarede hun, og trangen til at gøre øjeblikket til en latter faldt hende slet ikke ind, præcis som idéen om at der var bedre ting at give sig til, end at være prinsesse ved et bal.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Det overraskede udtryk var tydeligt malet i Pearls ansigt over hans reaktion, hun kunne ligeså godt have fortalt ham at hans reaktion kom bag på hende, for det havde været ligeså oplysende. Han var af den overbevisning at det var alle pigernes drøm, måske med nogle få undtagelser, som ønskede at blive behandlet som var de prinsesser. Det var ved sådanne specielle anledninger de kunne få lov til at føle sig mere værd end andre dage. Oftest skulle de yndige piger opvartes på alle mulige måder, på trods af at det ikke var alle kavalerer som formåede dette. Der skulle trække stole ud og opvartes som nogle af de få ting man skulle sørge for til sin date. Et eller andet sted kunne Jake godt lide disse baller, mest af alt fordi det ikke lå så langt fra hans natur at være en gentleman, i hvert fald overfor dem han så værdige til dette.
Hendes ord fik ham til kort at tænke over hvad det var hun mente, han kunne skam udmærket se hvor det var hun ville hen. Dog svarede han med et lettere flabet smil på læberne. ” Det skal jeg nok.. Ellers må jeg jo bare komme forbi dig og holde jul. ” Han sendte hende et skævt smil og blinkede endnu engang let med det ene øje. Hvis Jake kendte sig selv godt nok, så ville han helt sikkert finde en måde at komme hjem på hvis han endte med at være alene på Hogwarts dagene op til juleaften, måske det kunne være meget sjovt at være alene, selvom han ikke rigtigt troede det var tilfældet. Desuden var man vel aldrig rigtigt alene på Hogwarts, man kunne vel altid finde en eller anden at snakke med?
Hans pludselig idé kom tydeligvis også bag på Pearl, han overraskede hende åbenbart på flere måder den dag. Hendes reaktion fik dog alligevel Jake til at smile indvendig, han elskede når de ting han gjorde kom bag på folk. Hendes svar bragte dog det indvendige smil frem på hans læber og han smilede varmt op til hende. Han bukkede sig let ned imod hendes hånd og lod hans læber kort ramme hendes håndryg, hvilket egentlig var ret normalt for Jake at gøre sådan, inden han langsomt lod hendes hånd dumpe ned langs hendes side i en glidende bevægelse jo mere han slap hende. ” Du havde for resten ret.. Jeg kunne få en pige til at følges med mig. ” Han sendte et sidste skævt smil i hendes retning inden han rettede sig op og begyndte at gå ned ad trappen, en smule sidelæns så han kunne sikre sig at Pearl fulgte med ham.

444 WORDS
for who? Pearl Dragonomirow
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Pearl Dragomirov]

Pearl satte pris på, at der ikke blev spurgt yderligere ind til emnet. Hun ville ikke til at finde på undskyldninger, men på den anden side, brød hun sig heller ikke om sandheden. Så var det nok bedst, slet intet at sige overhovedet. Da truslen kom, om at han kunne spenderer sin jul hos hende og hendes familie, fik hende heldigvis på andre tanker. Hun hævede begge øjenbryn, idet hun forestillede sig Jake siddende ved familiens bord. Julen havde altid været en lukket lille tid, som nærmest gentog sig selv år for år. Alle sad ved deres vante pladser, og spiste den vante mad, mens der blev talt om stort set det samme som det forrige år. ”Så det kunne du?” Der var en varm latter i hendes stemme, som muligvis både stammede fra Jake’s trussel, og minderne som netop var blevet støvet af i hendes sind. ”Jeg er sikker på, at din familie vil sætte pris på, at du holder jul hos en fremmed familie og ikke hjemme” Hvilket mindede Pearl om, at hendes viden om Jake’s familie var minimal. Hun havde aldrig hørt meget fra hverken Claire eller Jake selv. Kun det henkastede, som hun nok havde givet tilbage fra af i samme stil.

Den flygtige følelse af den andens læber, fik det til at sitre let i Pearl’s krop for et øjeblik. Hvis hun skulle beskrive følelsen, måtte det være som en bølge, der rullede gennem hende, for at efterlade hende lidt lettere end før. Ved hans ord, vågnede Pearl op og gav ham et blidt, nærmest forsigtigt puf mod skulderen. ”Men regn ikke med, at du får hverken min venstre eller højre arm” bemærkede hun smilende og med et drilsk glimt i øjet, idet hun satte i gang igen, og fulgte med ham ned af stejle trapper.

yours dearly
Pearl Dragomirov

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake lod de klare øjne hvile på hende og det skæve smil var ikke til at fjerne fra hans læber. Han fulgte Pearls eksempel og hævede selv øjenbrynene inden han svarede hende: ” Ja hvorfor ikke? Det kunne da være hyggeligt? ” Han så på hende med et smørret smil spillende på læberne. Hendes sidste ord lod han dog være med at kommentere yderligere på, i hans øjne kunne hans forældre jo være ligeglade med hvor han holdte jul henne, det havde de vel intet at skulle sige noget til - De kunne bare passe sig selv.
Vanens magt var stærk, og eftersom at nogle familie holdte jul med de samme mennesker hvert år, havde juleferien det helt sikkert med at ligne hinanden. Hvis det var ens onkel og faster man hvert år holdte jul med, så gik det hen og blev normalt at den ene sørgede for det og den anden for noget andet. At man vænnede sig til hvad der var en god idé at holde sig til. Som menneske vil vi helst have noget vi kender, i stedet for at skulle begynde på noget helt nyt, hvilket vel egentlig også var det letteste. ” Men ellers må du jo komme og holde jul hos mig. ” Sagde han så efter en kort pause, og det skæve smil var endnu engang at finde på hans læber, sendt i hendes retning. Godt nok kunne den sætning forstås på to måder, enten at hun skulle holde jul hjemme hos ham eller holde jul sammen med ham her på Hogwarts hvor han regnede med at tilbringe sin jul. Men hvis Pearl gerne ville hjem til Jakes familie og holde jul, så ville han nok ændre lidt på tidsplanen og tage hjem til jul alligevel.
Jake lo varmt da han mærkede hende bløde skub, han gik et par skridt længere ned ad trappen inden han stoppede op ved hendes ord. Han sørgede for at stille sig så langt til venstre på trappen, som muligt inden han drejede hovedet i hendes retning. ” Du bliver nødt til at give mig din venstre arm. ” Sagde han så som var det meget normalt inden han tilføjede: ” Ellers kan jeg ikke følge dig til ballet. ” Han smilede skævt til hende inden han indbydende løftede sin højre arm og tilbød hende den med underarmen i hendes retning og albueleddet i en vinkel på 90 grader. Han stod tålmodigt stille på trappen og ventede på at hun ville overgive sig og tage imod hans indbydelse.

420 WORDS
for who? Pearl Dragonomirow
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Pearl Dragomirov]

Om det ikke kunne være hyggeligt? Jo. Pearl nød at være nær Jake, og det ville nok ikke ændredes særligt, af det var jul. Men til trods for dette, var der ikke noget ønske om, at bringe ham ind i familiens hus. Selv om holdte af både Jake og sin familie, kunne hun bare ikke se to sammen. Det var som om, at de var fra to forskellige verdner – Inde i Pearl’s hoved. Alligevel smilede hun op til den anden, og nikkede så en enkelt gang. ”Uden tvivl” Da hun så det direkte smørrede smil som var klistret på den andens ansigt, blev hendes svagt større.

”Er det en invitation?” spurgte hun, med et hævet øjenbryn, der gav hende et uvant snedigt udtryk, som om han skulle overveje sine ord. Pearl formåede dog ikke at holde masken længe, inden hun måtte se frem for sig, for ikke at springe et af de stejle trin over, og i stedet ende med at rulle hele vejen ned af trapperne. Jo, det ville nok være et kønt syn. I stedet sendte hun ham et kort smil over skulderen. Hun kunne ikke forestille sig, sin faders ansigt, hvis hun erklærede sit ønske om at holde et andet sted en hjemme. Pearl forestillede sig nærmest, at hun først kunne holde udenfor familien, den dag hun var gift og kommet i et andet hjem.

Da Jake stoppede op, endte Pearl’s tanker dog brat, og da han så krævede hendes venstre arm, begyndte hun i stedet at overveje, hvordan han dog i al verden havde forestillet sig, at hun skulle få den af. Og hun skulle netop til at spørge, hvad han dog skulle bruge den til? Da han fortsatte, og tilbød sin arm, fik han dog først endnu et blidt puf. ”Pff” udstødte hun, med tog alligevel smilende imod hans arm. Hun lagde forsigtigt sin venstre egen indenom hans, inden hun lagde den modsatte hånd om hans overarm, så hun ganske blidt kunne prikke ham lidt i siden. Bare for lige at sætte ham lidt på plads.

yours dearly
Pearl Dragomirov