Borderline

[Xavier Adler]

til julie aderyn young
the sting of the truth ...
. . . . . . . . . . .

Xavier stillede sig klar foran den håndtagsmanglende dør indtil Ravenclaws opholdsstue. I syv år havde han modtaget gåder fra det bronze dørslag, formet som en ørn, og i syv år havde han løst disse. Det var en underlig fornemmelse at tænke på, at alt dette snart ville være over, og at han snart ville træde ud i verdenen som en udlært troldmand, forhåbentlig et skridt tættere på at blive Auror.

"Rejse igennem mig prøver mange, jeg lever i samvær med rum. Nogen gange siges det at jeg flyver, andre gange at jeg går langsomt. Hvad er jeg?"

"Tid," svarede Xavier uden et sekunds tøven. Efter så mange år var han efterhånden blevet vandt til de mange gåder, der førhen havde syntes ubrydelige.

Opholdsstuen bugnede allerede af mætte elever, der alle nød et par timer i de bløde sofaer inden sengen kaldte. Xavier havde gjort et hurtigt stop i biblioteket og snublede over det første trin i en typisk entré. De fleste kendte efterhånden hans akavede og klodsede person, og han behøvede derfor ikke længere at bekymre sig over deres reaktion, der var vendt mod alt andet end ham. Til gengæld var der kommet så mange elever til, at der ikke var én eneste ledig plads ved et bord. Lidt hurtig-tænkning fandt ham hurtigt en plads, måske en lidt usandsynlig en af slagsen, men ikke desto mindre levede den op til kravende han havde stillet.

Xavier trak en stol hen til vindueskarmen, hvor han et sekund forinden havde placeret hans bøger. Han satte sig godt til rette og åbnede den første bog om botanik, men han nåede ikke langt før hans blik strøg mod udsigten foran ham. Til dels kunne han se hans eget spejlbillede, hvilket kun gjorde ham opmærksom på hvor meget hans hår var spredt til alle sider, men det var det lille lysglimt i gården der havde fanget ham.

'Hvilken elev er dum nok til at være ude på denne tid?'

[Julie Aderyn Young]

borderline ,

[/i][/size][/font]
xavier adler[/right][/blockquote]

Stemningen i opholdsstuen var munter, og eleverne virkede mætte og fornøjelige. Julie var ingen undtagelse, og selvom hun manglede et par siders lektier kunne hun ikke få sig selv til at lave dem nu. Ligesom lørdag var hendes 'hellige lektiefri dag', så var gode øjeblikke som disse svære for hende at ødelægge - men egentlig var det bare en dårlig undskyldning for manglende viljestyrke.
Julie sad og sludrede med Pandora og nogle andre ved et af de mange borde i stuen, da Xavier nærmede sig og trak en stol til sig. Hun fulgte ham med blikket, da han placerede sig ved vinduet. Pandora virkede ikke til at have bemærket noget, så Julie forlod sin venindes side og gik hen mod Xavier i stedet.
"Lektier?" spurgte hun, inden Xavier havde set op på hende. Hun lænede sig op ad væggen ved siden af vinduet og krydsede armene henover brystet.

[/blockquote][/blockquote]

((OOC: Undskyld det latterligt korte svar, men nu skulle ejg lige i gang med denne tråd på en eller anden måde!))