|
|
Post by Charles Jonathan McDonal on Feb 17, 2011 18:19:04 GMT 1
i wish that ,
I had Jessie’s girl
”det burde du måske?” Selvom Charles nok havde langt smartere sætninger i ærmet, var det lige det eneste han kunne få ud over sine læber. Han ville ikke have at hun gik, han så meget hellere at hun blev. Et lille sorgmodigt smil formede sig om hans læber, mens han kiggede opgivende på hende. Lige meget hvor meget han ønskede det, så ville det nok ende med at hun måtte gå tilbage til sin sovesal alligevel. Da deres blikke mødtes, spredte varmen sig rundt i kinderne som røde pletter der plantede sig hist og her. Et skævt smil var at se på hans læber, hvis man kiggede ordentligt gennem mørket. Han sank en klump og tog sig sammen, på en eller anden måde skulle alt det her jo løses måske bare ikke nu.
”Skal vi snakke om det i morgen?” spurgte han tøvende og kiggede ned på hende, med et meget spørgende og forvirrende blik. Begge hans øjenbryn var hævedet og han lignede mest af alt en vildfaren hundehvalp. Charles følte sig utrolig malplaceret i denne situation. Hånden der havde ligget på hendes ryg, var sneget sig tilbage i hans skød da hun havde trygget sig væk fra ham. Ikke at han havde følt sig afvist, men han havde hellere set at hun blev i hans arme. Han aede blidt hendes kind, med tommelfingeren og lod den derefter kører gennem hans eget hår, helt ubevidst.
[/blockquote] [/blockquote] |
|
|
|
Post by Pandora Jean Evans on Feb 17, 2011 18:33:09 GMT 1
h a t e & l o v e ,is so overrated ,
TAG: Charles McDonal
Pandora smilede. Det der var allerbedst ved Charles var, at man følte at man var Charles værdig... det var svært at forklare, for det var jo ikke fordi at Amycus på nogen måde havde været bedre end Charles, men der var måske bare meget at skulle leve op til, eller hvad man sagde. Amycus gjorde Pandora decideret nervøs... Charles gav hende behagelige sommerfugle i maven. Det føltes rigtigt, og hun følte sig modig nok til at tage nogle skridt i deres forhold, som for eksempel at kysse ham. Hun lagde armene om ham i en omfavnelse, og da hun slap ham igen, kyssede hun blidt hans kind inden hun trak sig væk.
"Det synes jeg. Jeg kan eventuelt holde en plads til morgenmaden," foreslog hun en anelse ude af kontekst. Det var ikke så vigtigt for hende at vide hvor de skulle aftale at snakke sammen om det her, og hun var heller ikke i tvivl om hvad hun ville. Hun ville have ham, og lykken af at kunne kalde ham sin. Hun smilede ved tanken.
"Godnat, Charlie," hviskede hun, og fik møvet sig ud af sengen, og kom på benene. "Vi ses i morgen," fortsatte hun, bare for at trække deres afsked ud, og vinkede næsten barnligt til ham på vejen ud. Da hun lukkede døren til sovesalen bag sig, sukkede hun forundret. Sikke en vending aftenens begivenheder havde taget... og så gik hun ellers tilbage til sin egen sovesal for at sove.
//out [/blockquote] |
|
|
|
Post by Charles Jonathan McDonal on Feb 17, 2011 18:47:03 GMT 1
Det kom lidt som et chok for den unge Charles, da Pandora svang armene omkring ham i en omfavnelse. Flere røde pletter blev synlige på hans kinder, efter at hun havde kysset ham der. Han nikkede lidt, da han havde fuldstændig glemt hvordan han skulle få tungen på gled. Han blinkede et par gange, med de grønne øjne og sendte hende så et letter akavet smil. ”jo, det lyder helt super.” Han vinkede til hende, mere en hånd løfting også en enkelt lille bevægelse i hånden hvorefter den faldt ned på sengen igen. Charles lod sig falde bagover i sengen, med begge hænder for hans øjne. Bag hænderne gemte sig der et stort smil. Det havde været mærkeligt, sådan som hele aftenen havde haft et vendepunkt. Med et suk lukkede han øjnene og gabte en gang. Tankerne hvirvlede omkring, men Charles havde ikke særlig meget andet i tankerne end at falde i søvn. Og han faldt hurtigt i søvn.
// out!
|
|
