Drengenes sovesal, Privat party

[Lily Abott]

til 7. ÅRGANGS HANLØVER OG RACHEL IVORY

ooc: alle drengene på syvende årgang er mere end velkomne til at joine denne tråd, som de fleste af jer har hørt lidt om. det fungerer sådan at der ikke er nogen rækkefølge ud over den vi selv skaber. f.eks. hvis aiden er med i en samtale med rachel og ethan, så holder man selvfølgelig sin egen rækkefølge. i var med til juleballet, i ved hvad vi mener! enjoy.

~

Gangene på slottet lå øde eftersom natten for længst havde sneget sig ind, og eleverne for længsts skulle have været i opholdsstuerne. Lily Abott vidste godt at det, specielt af hende, var dumt at snige sig ud når der teoretisk set kunne rende en morder rundt. Men hun var heller ikke alene som læreren havde været, og hun klyngede sig desperat til idéen om, at det var det der havde overmandet professoren.Dog var både hende og Rachel Ivory kommet hele vejen tilbage til løvernes hule uden en skramme, nu et par kasser ingefærøl og halvanden flaske blåbærrom rigere. Godt nok havde de haft to hele flasker, men Lily og Rachel havde allerede været i dem for at fejre deres vellykkede tur, og Lily kunne i hvert fald sagtens mærke hvordan det langsomt begyndte at påvirke hende.

Da de trådte op af trappen til drengenes sovesal sendte hun Rachel et smørret smil, og hankede lidt op i kassen hun balancerede på sin hofte. Hun lagde fingeren over læben i et tegn til at de skulle være stille, da hun fik øje på døren hvor de snorkende løver befandt sig. Det var Aidens skyld, at de havde valgt drengene på Rachels årgang, siden han både var Rachels bror og Lilys gode ven. Det havde til at starte med været Rachels idé, at liste ned i køkkenet og holde deres egen lille fest. Lily havde sagtens kunne se potentialet i idéen, og var straks fuldt med på den. De to piger havde sådan set allerede været på vej i seng, og var derfor iført deres nattøj, som for Lilys vedkommende bestod af en sort top med spagettistopper og et par natbukser der sad lidt for løst om hendes hofter, siden de var Samuels aflagte. Hendes lyse hår var samlet i en sjusket knold og pandehåret holdt tilbage af en enkelt nål.

Kassen med ingefærøl var tung at slæbe på, og det havde været en lang vej til drengene der boede allerøverst. Lily tog sig i at fnise tøset og se på Rachel med et sigende blik. Hun fik skubbet kassen lidt længere op på hoften, så hun kunne holde den med en enkelt arm og lydløst åbne døren derind. Listende sneg de to tøser sig ind, selvom drengene snorkede så højlydt at de sikkert ikke ville høre hvis en trold skulle komme forbi. Med et smørret smil til Rachel, satte Lily fingrene op til munden og piftede ellers så højt hun kunne.

[Rachel Saskia Ivory]

picture perfect memories ,

Den svage fnisen fulgte Rachel og Lily som de havde bevæget sig rundt på slottet. Egentlig havde Rachel været ekstremt træt og ville bare gerne sove, men da Lils havde opsøgt hende, kunne hun selvfølgelig ikke på nogen måde sendt veninden væk. Nej, de var efterhånden så tætte som søstre, så der var aldrig nogen tøven, hvis hun bad om noget. Hun vendte roligt de brune øjne mod sin bedste veninde og gengældte det smørrede smil, kunne alligevel ikke tilbageholde en tøset fnisen, da de hurtigt listede sig op ad trapperne mod drengenes sovesal. Hun havde efterhånden svært ved at holde latteren tilbage og balancen var heller ikke helt på sit højeste, men det var jo virkningen ved den alkohol, der nu susede rundt i hendes system. Hvis det ikke havde været for blåbærrommen havde hun nok heller aldrig gået op på drengenes sovesal. Ikke fordi Rach jo var den mest sky person i verden, men hvordan kunne hun dog vise sig sådan for sin tvilling? Heldigvis var det ikke noget problem længere og hun skyndte sig op ad de snoede trapper med romflaskerne svingende i hendes arme, der bevægede sig som rotorbladende på en helikopter.

Da de endelig kom op på sovesalen fnisede Rachel stadig, men holdt dog mund i et par sekunders stilhed, før Lils satte fingrene til munden og den skingre lyd fyldte lokalet. Under et højt lattershyl lod Rach sig dumpe ned i en tilfældig seng, smilede bredt til det, der viste sig at være Alexander og blinkede svagt til ham, pjuskede hans hår lidt og så rundt i sovesalen.

”Wakey wakey, boys! Tid til at kravle ud af dynerne og føle jer beærede over vores selskab!”, sagde hun muntert og rejste sig i Alex seng, vrikkede lidt med hofterne, før hun hoppede ned på gulvet igen, kiggede ned af sig selv. Tøjet var måske ikke helt velvalgt, da man kunne se hendes undertøj gennem den oversized t-shirt, hun sov i, men det havde aldrig været planen.

WORDS 331
OUTFIT KLIK
TAG lions

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · SOVESALEN}

Søvnen havde for længst grebet Benjamin, og han var ikke forberedt på at blive revet ud af sin søvn på den måde, som Rachel så venligt vækkede ham på. Han lå på maven, så hans kind var presset op af puden, og et eller andet sted i mellem at være faldet i søvn og nu var han vågnet for at tage sin t-shirt af, fordi han havde det for varmt. Selv dynen havde han kastet halvt af sig og afslørede dermed et par afvaskede mørkeblå natbukser, der var pyntet med bamser. Hvis han rejste sig op ville man tydeligt kunne se, at de var for korte, men nu gik drengen jo ikke op i, hvad han sov i, for der var jo alligevel ikke nogen, der skulle se på ham - troede han.
Benjamins første indskydelse var at vrisse ad Alexander, fordi det var der den unaturligt skingre lyd kom fra. Et par sekunder efter lykkedes det ham dog at åbne øjnene, og han klassificerede den skingre lyd som en pigestemme, og pludselig lød det ikke så unaturligt længere. Han gned sig i øjnene og løftede sig op på albuerne, så han kunne se over til døren. Rachel var den første, han fik øje på, og han rømmede sig lavmælt for ikke at lyde helt grødet, da han snakkede. Det var svært ikke at bemærke hendes nattøj.
"Du larmer." sagde han kort for hovedet men så ikke sur ud. Det var som bekendt ikke hans fidus at smile over hele hovedet hele tiden, så hans mere alvorlige mine kunne ikke komme som en overraskelse. Hvad der til gengæld fik ham til at trække på smilebåndet var synet af Lily, og selvom hun ikke var ligeså letpåklædt som Rachel, fandt han hende langt mere tiltrækkende. Men nu var Rachel jo også hans bedste veninde, og Lily var - ja, hvad havde de vist ikke helt sat ord på, men de var i hvert fald noget.
Med endnu et suk fik Benjamin sat sig op i sengen, og han samlede sin t-shirt op fra gulvet for at tage den på igen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I O N S
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[austin]

Move your body like a hairy troll

Alexander sov tung med hovedet tiltet til den ene side og halvdelen af sin dyne i en tæt omfavnelse mellem begge arme. Hans mund var let åben og en dyb snorken lød nede fra hans hals. Begge hængegardiner var trukket for hans seng indtil den senere invasion fra en fnisende Rachel.

Den skingre lyd, der gik igennem sovesalen, blev registreret som uvelkommen og udløste et uvilligt grynt fra ham. Alvorlige afbrydelser af nattesøvnen skete for sjældent til, at han var vandt til at reagere med andet end utilfredshed og dette var ingen undtagelse. Den insisterende og gennemtrængende piften blev dog ved længe nok til, at han med en anstrengelse åbnede øjnene på klem og så skikkelser ude i rummet. ”Stop den infernalske larm!” Nåede han at brokke sig søvndrukkent, før et gardin blev revet til side og Rachel landede i hans seng. Han så overrasket op på hende og vågnede på nogenlunde et enkelt splitsekund. Hans højre arm skød hurtigt ud og famlede efter de sorte boxershorts, der hang på det lange sengegærde, som adskilte sengen fra væggen. ”Rachel?! Hellige Hippogrif pigebarn,” kvækkede han og hev den lille stofklump til sig.

[Lily Abott]

til 7. ÅRGANGS HANLØVER OG RACHEL IVORY

Lilys hånd faldt ned igen, da hun ikke havde mere luft og Lily kom til at le da Rachel farede forbi hende og sprang op i den nærmeste seng. Lyden af gnavne, søvndrukne stemmer spredte sig rundt i sovesalen, men Lily var alt for munter til at tage sig af det. Hun havde stadig den tunge kasse på sin hofte, men med et lille rabalder halvsmed hun den ned på gulvet, så flaskerne klirrede voldsomt. Hendes latter lød igen, som hun gik over til sengen i modsatte side af Alexanders, altså den Rachel var sprunget op i, og hev gardinerne til side, bare for at få øje på Aiden, som hun puffede utålmodigt til. Derefter strøg hun over imod kassen hun havde smidt igen, og trak en enkelt op.

”Rach!” sagde hun som advarsel, før hun kastede flasken i venindens retning. Så faldt hendes blik på Alexander bagved hende, der så noget nær panikslagen ud. Hele scenariet var faktisk herligt i Lilys øjne, men det kunne selvfølgelig godt være blåbærrommen der spillede en lille smule ind. Så fulgte hun Rachels eksempel og sprang op i den nærmeste seng, hvor hun puffede let til Ethan med den ene fod. Hun havde dog ikke tid til at blive længe, før hun var på gulvet igen, denne gang foran Benjamin der var midt i at iføre sig en t-shirt. Hun kvalte en latter, da hun bemærkede hans bukser.

”Charmerende,” sagde hun med et glimt i øjet, og hev lidt i elastikken på den ene side. Det var seriøst det bedste, at se drengenes forskrækkede reaktioner, og hun drejede sig over imod Rachel med et meget smørret smil. Hvis ikke det var fordi hun lige havde været rundt ved et par senge, ville hun have råbt et eller andet efter dem igen, men holdt det inde.

[Rachel Saskia Ivory]

picture perfect memories ,

Rachel kunne ikke tilbageholde en højlydt latter ved Alex’ tydelige chokere.. ja, nærmest paniske reaktion over Rachel pludselig sad i hans seng. Okay, at sidde ovenpå sin nøgne ekskæreste kun adskilt af en dyne var måske ikke den mindst akavede situation i verden og hvis Rachel havde været ved sine fulde fem havde hun sikkert været ildrød i kinderne der. Alligevel smilede hun dog muntert til ham og ruskede lidt i hans nøgne hofte, før han fik trukket underbukserne til sig. Hun var nu alligevel lidt mere vågen end ham, kunne man konkludere.

”Alex, din frække lille knægt! Iiiiha!” hvinede hun muntert og klukkede for sig selv, før hendes blik blev fanget af Lils, og den flyvende flaske. Det var dog ikke for ingenting, man gik til Quidditch og Rachel greb sikkert den glatte flaske. Hendes latter lød igen og hun rystede på hovedet, så krøllerne dansede om hendes ansigt.

”Også en til frækkerten her til a vågne på” lo hun, før hun hurtigt var videre. Hun stivnede dog svagt, da hun betragtede den blonde pige slutte sig til Ethan. Selv i sin lettere berusede tilstand kunne hun ikke lade være at mærke den svage stikken i hjertet, men tvang dog et smil frem og fulgte sin bedste veninde med blikket over mod Benjamin.

”Flyt dig, du englesmukke snut, og lad mig få et kram af min bamsefyr”, klukkede Rache muntert med et blik på hans bamsemønstrede natbukser. Hun nærmest dansede sig over gulvet mod de to, der var de første på benene. Det var nok mest blåbærrommen, der talte for hende lige nu og også den, der konstant frembragte hendes perlende latter, men alle fyrene derinde havde op til flere gange set hende beruset og det burde derfor ikke være noget chok for dem at se hende sådan. For Rachel var det nærmest en livsstil.

WORDS 306
OUTFIT KLIK
TAG lions

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · SOVESALEN}

Hvordan de kunne være så hyper på dette tidspunkt var for Ben ufatteligt, måske af den ene grund, at han lige var blevet vækket. Det gav et sæt i ham, da Lily smed kassen ned på gulvet, og hvis han ikke var vågen før, så var han det i hvert fald nu. Sovesalen blev fyldt af flere mumlende stemmer, og Ben udstødte en lavmælt latter over Alexs hektiske forsøg på at gøre sig anstændig.
Netop som Ben var midt i at trække sin t-shirt over hovedet mærkede han Lilys fingre i elastikken, og han skyndte sig at hive den ned over hovedet. Med et smil i hele femøren greb han ud efter hende, selvom hun havde vendt sig lidt væk fra ham, men Rachel kom alle i forkøbet, og snart fandt han sig stående i hendes arme i stedet. Han strammede grebet om hende og vuggede hende lidt fra side til side. Han havde bemærket, at hun havde ladet blikket hvile kort på Ethan, men han valgte ikke at kommentere på det nu. Der var alt for meget dramapotentiale i salen som det var i forvejen.
"Jeg gætter på, at dette var din idé, din snedige lille heks!" grinede han ind i hendes øre og hev let i en af hendesskinnende lokker, der syntes at være over det hele - piger havde så meget hår! Han beholdt den ene arm omkring hendes skuldre og holdt en knyttet næve op foran sin mund for at skjule et gab. Til sidst trak han sin arm til sig, så han kunne rette på t-shirten, som han aldrig rigtig fik taget ordentligt på. Han var lettere rødøjet og satte sig ned i sengen igen med et bump. Natbukserne var så korte, at de blottede hans ankler fuldstændig, når han sad ned, men det rørte ham ikke en pind.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I O N S
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[austin]

Move your body like a hairy troll

Alex blinkede et par gange og gned sig i øjnene. Han var mildest talt ikke særlig tilfreds med at blive vækket af sin stærkt berusede ekskæreste og veninde, men da Lilys klare stemme klingede igennem rummet på den anden side, blinkede han lidt overrasket og vendte hovedet i hendes retning. Synet af Benjamin, i hans sædvanlige latterligt udseende natbukser, fremtvang et grimt smil. Det blev yderligere forvredet og forsvandt brat da Lily trådte tæt på ham. Med ét havde Alexander lyst til at gøre det, som han aldrig havde gjort. Han havde lyst til at smække en knytnæve lige i hovedet på Ben. Magi var ikke tilpas tilfredsstillende til den form for vrede.

I stedet rakte han nedefter og bugtede sig lidt imens han hev boxershortsene op over ben og underkrop, før han svingede sig stivbenet ud af sengen. Det eneste andet tøj i hans umiddelbare nærhed var skoleuniformen, og i stedet for at begynde at lede efter en t-shirt som ærbare Abbey, gik han igennem rummet imod de to mest vågne mennesker i lokalet og skubbede lidt til Rachel med et anklagende blik, der hurtigt løste sig op, da han smilede skævt. ”Hvad i syv søren tror i egentlig at i fortager jer, pigebørn?” Det var let sådan at røre lidt ved Rachel, skubbe til hendes skulder og grine igennem hans fortsatte overraskelse og træthed, men hans blik faldt alt for hurtigt på Lily. Han måtte anstrenge sig for at holde sit smil bredt imens han så på hende, uden at give hende samme velkomst. Han havde lyst til bare at løfte hende op og kysse hende, men ud fra hendes opførsel de sidste par dage, havde hun mere lyst til at glemme at de nogensinde rent faktisk havde kysset. Hendes tætte kropskontakt med skide Benjamin Abbey understregede det indtryk temmelig kraftigt.
Sidstnævnte værdigede han ikke engang et blik.

[Lily Abott]

til 7. ÅRGANGS HANLØVER OG RACHEL IVORY

Lily nåede ikke rigtigt at snakke mere med Benjamin, før Rachel også havde overtaget der, og i stedet valsede hun over imod flaskerne Rachel havde båret derop, og tog den halvtomme med sig tilbage til dem igen. Som hun strøg forbi tæt op af Rachel, pustede hun hende i nakken, og lænede sig op af en sengestolpe med den ene fod placeret på træet også, så hun kom til at stå med underkroppen skudt fremad og kun skuldrende og foden imod træstangen, der var i hvert hjørne af sengen. Hun fnøs kort over Bens ord og hævede et øjenbryn.

”Hvordan kan du være så sikker på det?” brød hun ind i deres samtale, netop som Alexander sluttede sig til dem, i så lidt påklædning at det var svært for Lily ikke at komme til at stirre en lille smule. Godt nok havde det været Rachels idé, men alligevel. Hun kunne jo i princippet godt have fundet på det! Eller… måske i hvert fald tænkt på det. Eller, nej. Nok ikke engang det. Men alligevel. Hun drejede hovedet over imod Alexander, underligt lethjertet på grund af den stærke blåbærrom der flød igennem hendes system. Hun skubbede sig væk fra sengepælen, med blikket rettet imod Alex. Hun trykkede uden at tænke over det flasken ind imod hans bare bryst for at få ham til at tage den.

”Sætter lidt gang i sagerne,” sagde hun med et glimt i øjet og et skævt smil på læberne, der var ret ulig Lily. Hendes hånd fandt vej til hendes hofte, som hun kiggede over imod Rachel og Benjamin igen, stadig med et smil på læberne. Hun følte sig ret… vild for en gangs skyld. Eller i hvert fald mere end sædvanlig. Det var dog ingen ting i forhold til Rachel allerede, det kunne hun sagtens se.

[Rachel Saskia Ivory]

picture perfect memories ,

Da Benjamin svagt knugede hende ind til sig, kunne Rachel ikke tilbageholde en let fnisen og klemte kort om ham. Også hans ord fik et større smil frem på hendes bløde læber. Hun vidste jo godt, at Benjamin og Lily havde noget for hinanden, så godt kendte hun da sine bedste venner, så hun kunne ikke helt holde sig fra at føle en smule skyldig, da hun fik overtaget sin bedste ven i et kram. Alligevel kunne hun ikke holde følelsen længe, da rommen havde sat sig i hendes system og hun slap ham, betragtede de to lidt.

”Hvordan kan du dog tro den slags om mig?”, sagde hun en anelse fnidrende og rettede fisende sit blik mod Alex, før hun stak den kolde ingefærøl mod brystet på Benjamin som for at få ham til at tage den, gik hurtigt over mod tingene, de havde smidt fra sig, hvor hun tog den anden flaske blåbærrom, som for at følge Lilys eksempel. Smilende gik hun tilbage til de andre, lod blikket vandre over Alexanders krop. Det var sjovt som hans blik nærmest altid blev ved at søge Lily, der også gengældte hans. Hende og Lil havde været venner længe, ja, så længe at Rachel ikke engang havde tal på det længere. Alligevel kunne hun ikke tilbageholde et svagt stik af jalousi på sin bedårende bedste veninde, der altid syntes at være vellidt. Et svagt suk forlod hendes læber, før hun lagde nakken tilbage og lod den søde rom ramme tungen. Den bitre eftersmag hev dog lidt i næsen på hende, men ikke noget hun lod vise.

”Tss. Lils, din skøge! Hold blikket på en så jeg ved, hvem jeg kan nappe mig!”, sagde hun og blinkede frækt til sin bedste veninde. Hun ville aldrig kunne finde på at røre Benjamin på anden måde end deres venskabelige puffen. Med Alex kunne hun lidt bedre forestille sig det, men det var stadig svært, så det var tydeligt at høre humoren i hendes stemme.

WORDS 330
OUTFIT KLIK
TAG lions

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · SOVESALEN}

Som forventet indrømmede Rachel det ikke direkte, men hendes glade humør og den søde duft af blåbærrom afslørede hende pænt meget. Han rystede på hovedet af hende og kiggede med et hævet øjenbryn på Lily, der kom med sin indvending. Den noget bare Alex havde sluttet sig til selskabet, men Ben var mere optaget af at stjæle et blik i Lilys retning, som hun stod der, lænet op af træpælen, lige til at spise. Ben fulgte den flaske, som Lily rakte Alex, med øjnene. Heldigvis var han ikke den jaloux type, men hvis han kunne vælge, så havde Alex selvfølgelig ikke været der til at 'sætte gang i løjerne'. Fordi han selv følte sig ret afslappet i forhold til situationen bemærkede han ikke, hvordan Alex ikke så meget som kiggede i hans retning, måske fordi Rachel i hvert fald sørgede for, at der var noget at se på. Før han vidste af det havde Rachel også stukket en flaske i favnen på ham, og han tog imod den uden at åbne den i første omgang. Han åbnede munden for at sige noget om deres tossede påfund, inden Rachel kom ham i forkøbet igen, og hvad hun sagde, fik ham til at grine.
"Jeg vidste, at du havde et godt øje til mig!" spøgte han og pegede på hende med den hånd, som han også holdt flasken i. "Eller også er det rommen, der taler." tilføjede han med rynket pande og lo af sin veninde. Det var mærkeligt ikke bare at kunne rejse sig og gå hen og lægge en arm om Lily. Det føltes som det mest naturlige at gøre, men Ben gjorde sit bedste for ikke at slå stemningen ihjel ved at være så kæresteagtig.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I O N S
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[austin]

Move your body like a hairy troll

Alexander ville normalt have stukket hænderne i lommerne på sine bukser, men betragtede det som rimelig risikabelt at hvile sine tommefingre i siderne på sine shorts. Han satte i stedet begge hænder i siderne og lod blikket glide over pigernes medbragte høst med en lav klukkende latter.

Da han hævede det til Lily imens hun svarede, kunne han mærke en uvelkommen følelse låse hans kæber helt fast i et stivnet smil. Han slog blikket ned og rømmede sig. Heldigvis var hun vist også grundigt beruset og langsommere opfattende end sædvanligvis. Det samme kunne man vel ikke sige om Benjamin eller Rachel, der åbenbart havde øjne i hovedet. Da hun trådte hen imod ham kunne han ikke lade være med at fokusere åbenlyst på hende, og hans hånd gled hurtigt kærtegnende over hendes arm i en øm bevægelse, inden han tog imod flasken og smilede antydningsvist. "Nu igen?" Spurgte han lavmælt. Han havde mest lyst bare at hive hende ind til sig, men modsat hende havde han stadig hverdagens få hæmninger til at standse ham.

Rachels kommentar trak hans opmærksomhed tilbage til hende som en redningsbøje midt i et endeløst hav. Han greb den, holdt op med at stirre sig blind på den blonde lille skønhed, og fnøs muntert. ”Jeg tror du har valgt den forkerte sovesal, hvis det er romantiske muligheder du søger, Rach,” pointerede han. Gamle Alex ville have flirtet, men han kunne ikke forhindre de atypiske ord i at forlade hans mund. De røg ud med en tør humor og afslørede mere om ham end han brød sig om.

[Lily Abott]

til 7. ÅRGANGS HANLØVER OG RACHEL IVORY

Lilys blik hvilede lidt på Alexander, og hun glippede et par gange med øjnene for at forstå hvad det var han spurgte hende om. Så mærkede hun en irriterende varme stige op i hendes kinder, og med et tvivlsomt blik fra hun bare på skuldrende, uden rigtigt at svare. I hendes hoved kunne hun stadig ikke rigtigt finde ud af Alexander, og gik ud fra at hans opførsel var ret som med de andre tøsebørn, som hun ikke ligefrem havde set ham i selskab med. I stedet greb hun muligheden og trådte over til sin bedsteveninde, der kom med en spøgefuld fornærmelse. Med en vrid i overkroppen kom hun forbi Alex og dermed over på siden af hende.

”Pas du bare på, jeg ikke springer på dig,” svarede hun og vippede kort med øjenbrynene og daskede Rachel bagi på en meget ufeminin måde, der dog alligevel fik hende til at le bagefter. Dog kunne hun ikke sige, at Rachels ord bare prællede af på hende og hun prøvede på at lade være med at tage der personligt overhovedet, på trods af at nu næsten burde gøre det. Hun lagde sin arm henover Rachels skuldre, og så ned på den tomme hånd, hvor hun netop manglede den flaske hun havde haft. I stedet tog hun den ud af Rachels hånd og satte flaskens hals for sine læber i en kort slurk af den søde, brændende væske og fnes hæst. Bagom Rachel kastede hun et blik over imod Benjamin, der så noget så sød ud i sine bamsebukser og sendte ham et smil. Havde hun ikke været for snæversynet til at indse at Alexanders opførsel ikke var normal, ville hun selvfølgelig ikke gøre sådan, men ærligt talt havde hun slet ikke tænkt på det faktum at alt han havde fortalt hende faktisk var med oprigtige ord. Lily havde lidt et problem med det der slags fordomme.

[Rachel Saskia Ivory]

picture perfect memories ,

Benjamins ord fik atter et grin over hendes læber og hun rystede svagt på hovedet af ham, så krøllerne igen dansede vildt. Smilende tog hun atter en slurk af den næsten fyldte flaske, før hun fnisende brød sammen, da hun så hvor meget der allerede var røget. Nok igen rommen, der talte for hende. Frækt blinkede hun til sin bedste ven og sendte ham et skævt smil, noget hun ellers langt fra plejede at gøre, da hun lagde meget vægt på ikke på nogen måde at lægge an på ham.

”Du kender mig så godt, Benji, din lækkerbisken!”, fnisede hun og krammede sig til flasken, der skvulpede foruroligende, selvom hun ville have svoret på hun holdt den fuldkommen stille. En smule faretruende svajede hun, mens hendes blik var på Lil og Alex. Havde hun været ved sine fulde fem havde de to ikke stået der, men Rach havde brudt ind og skilt de to fra hinanden. Alligevel kunne hun ikke gøre det. I hvert fald ikke før Alex’ kommentar på hendes lette flirten kom tilbage i ansigtet på hende. Et slankt øjenbryn hævedes i hendes pande og krøllede den ellers så glatte hud i fine folder.

”Undskyld mig?” Havde man taget en af de lange istapper, der hang udenfor vinduerne på sovesalen, havde de sikkert været varme i forhold til Rachels toneleje, da hun betragtede Alex, men fik ikke tid til at tænke mere over det, da Lilys hånd nåede hendes bagdel og ordenes betydning gik op for hende. En tøset fnisen forlod hendes læber og hun lod kort læberne røre sin bedste venindes kind, mens hun lagde armen om Lils slanke liv.

”Hvorfor gik vi dog herop? Vi behøves ikke fyre, vi har hinanden”, fnisede hun og nappede selv veninden bagi, ”Du er frækkere end alle fyre herinde tilsammen – noget som både Benji og Alex vidst har bemærket” Hun rystede svagt på hovedet. Normalt havde den sidste kommentar nok været dæmpet, men lige nu var hjernen nede i seng hvor Rachel selv burde være og hun slap langsomt blondinen ved sin side for at gå lidt tilbage mod de andre senge, puffede svagt til Alex med skulderen, da hun trådte forbi ham.

WORDS 363
OUTFIT KLIK
TAG lions

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
P R I V A T P A R T Y !
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{NAT · SOVESALEN}

Det var ikke helt til at vide, hvordan pigerne var kommet på den fantastiske idé at besøge drengene på sovesalen. Ben kunne selvfølgelig godt se det sjove i at snige sig rundt - selvom han aldrig selv tyede den til slags underholdning - men stemningen i sovesalen var på få sekunder gået fra at være festlig til trykket. Han grinede en enkelt gang af Rachel's kommentar, men så døde den også der. Alex' kommentar til Lily fik Ben til at se hårdt på ham, og hans lettere kølige svar til Rachel gjorde det ikke bedre. Da Lily kantede sig forbi ham for at komme hen til Rachel, var han meget tæt på at tage hendes hånd, så hun havde et sted at gøre af sig selv, men deres blikke mødtes ikke, før hun stod ved venindens side. Ben kunne ikke holde et lille men varmt smil tilbage. Som forventet gav Rachel Alex en kold skulder igen - hun var ikke lige sådan til at løbe om hjørner med, og derfor havde Ben det ok med ikke at forsvare hende - , og Ben rømmede sig lydløst og kiggede sigende på Lily, inden han sænkede blikket ned i gulvet.
Benjamin vendte opmærksomheden mod Rachel og trak på smilebåndet. Det var fristende at sige noget, der afmærkede hans territorie, ikke kun fordi Alex var der, men også fordi han længtes efter at få lov til at fortælle hvem som helst, at Lily var hans. Ikke at han havde ejerfornemmelser, men på den anden side, så ville han have hende for sig selv.
"Tag en tår, Alex." sagde han og kiggede op på flasken med rom, som han stod med i hænderne, for bagefter at møde hans blik. "Du trænger til det." sagde han og lød hverken ironisk er spøgende. Derimod havde han det der diskret bedrevidende tonefald, der lå så naturligt til ham og som også var en af grundende til, at de to løver kom så dårligt ud af det med hinanden.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I O N S
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -