hello, i love you

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Det var efterhånden ved at være de sene timer, og på trods af at det i morgen var endnu en skoledag sad de sidste natteravne stadig i opholdsstuen, der dog var stille bortset fra pejseildens knitren og den svage, næsten uhørlige, summen af stemmer fra dæmpede samtaler. Ved et af de store vinduespartier, sad Lily Abott i vindueskarmen med knæende trukket næsten hele vejen op til hagen. Hendes lyse hår faldt ned over hendes ben, som hun lænede hovedet imod sine knæ med ansigtet vendt imod regnen der silede ned af ruden i lårfede stråler. Foran hende lå den, nu lukkede, eliksirbog hun havde siddet og læst i, men for et godt stykke tid siden havde smidt fra sig i mangel på koncentration og lyst. Det i sig selv var mærkeligt, siden eliksirer var et af Lilys yndlingsfag, og hun bestemt godt kunne finde på at læse i deres lærebog for hyggens skyld. Men hendes tanker var helt andre steder.

Med en lille panderynken gjorde hun sit bedste for at tone alle andre lyde ud, bortset fra regnen der trommede imod ruden i en familiær melodi. Hun kneb øjnene i, i et sidste forsøg på at glemme alt omkring sig. Et umærkeligt smil hvilede stadig på hendes læber fra den samtale hun netop havde haft med en af sine veninden der, som den fornuftige af de to, var smuttet op på sovesalen for at gå i seng.

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
H E L L O , I L O V E Y O U
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{AFTEN · OPHOLDSSTUEN}

I et mindre elegant outfit bestående af en par store uldne sokker, sine uniformsbukser og en mørkegrøn sweater, luntede Benjamin ned af trappen fra drengenes sovesal. Han havde fundet det umuligt at sove på grund af regnens trommen (og Toms snorken), og selvom han sagtens kunne klare sig på få timers søvn plagede det ham at ligge vågen, fordi han ikke kunne lade være med at tænke på så mange ting. Særligt Lilys søde smil og hendes platinblonde hår havde hjemsøgt ham, og heldigvis spottede han hende ret hurtigt i vindueskarmen. Han var ikke stået op for at finde hende - han vidste af grum erfaring, hvad der skete, hvis man som dreng prøvede at bestige trappen op til pigernes sovesal - men det lille håb var der altid. Ligesom når man var kommet tidligt til aftensmad i storsalen og den ret, man havde allermest lyst til, pludselig dukkede op på tallerkenen lige foran én.
Benjamin styrede rimelig ligeglad med sit outfit og uglede hår direkte mod vinduet, hvor Lily sad. Et nærmest saligt smil havde indfundet sig på hans læber, og om der så havde været flere mennesker i opholdsstuen lige nu havde han været ligeglad med, om nogen så ham glo så åndssvagt forelsket på Lily, som han gjorde lige nu: de fleste vidste alligevel efterhånden, et der foregik et eller andet mellem de to.
"Lilypige..." sagde han og lagde en hånd på hendes knæ for at få hende til at se op. Hendes ansigtsudtryk var fraværende, og han fjernede en hårlok fra hendes ansigt og satte den om bag hendes øre uvidende om, at piger hadede den slags. Han lod derefter fingrene hvile i hendes nakkehår og lænede sig op af vindueskarmen, stående tæt op af hendes ben. "Faldet i staver?" spurgte han og så automatisk omsorgsfuld ud, fordi han var vant til at tage sig af folk, dvs. hans brødre.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Lily opfangede på igen måde at Benjamin var på vej over imod hende, stadig dybt fokuseret på vinduet. Hun glippede en enkelt gang med øjnene, mens en træt fornemmelse bølgede igennem hendes krop. Netop som hun overvejede at smutte op til sovesalen, lød en alt for velkendt stemme ved siden af hende, mens en varm hånd faldt på hendes knæ. En varm fornemmelse boblede allerede frem i Lily, mens hun langsomt drejede hovedet op for at finde Benjamins velkendte ansigt som hun havde set mere og mere til på det seneste. Havde hun ikke set ham gå i seng for længe siden? Et enkelt kig på ham, var nok til at bekræfte den teori og hun var ikke i stand til at holde et skævt smil fra hendes læber, mens et øjenbryn skød i vejret. Hun kommenterede dog intet, da hun ærligt talt ikke syntes at det var noget dårligt look. I modsætning til andre piger, havde Lily bestemt ikke noget imod, at han kørte en hårlok bag hendes øre, og hun smilede varmt op imod ham.

”Staver? Måske. Du tror ikke, jeg sad og ventede på, at du skulle komme?” hun tjattede svagt til hans hånd med sin og sendte ham et varmt smil, der fik hendes ellers rette trætte ansigt til at virke mere levende. Hun slog kort blikket ned, for at lægge en smule skjul på at hun faktisk slet intet havde imod at han var dukket op. De to havde set en del til hinanden på det seneste, mest ved tilfældigheder. Men Lily kunne ikke benægte at hun bestemt nød Bens selskab.

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
H E L L O , I L O V E Y O U
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{AFTEN · OPHOLDSSTUEN}

Det krævede en del selvkontrol for Benjamin ikke bare at gribe fat om Lily og løfte hende op i et stort kram. Han ville bare have hende tæt ind til sig, og i den seneste tid havde han fundet det umådeligt svært at holde sine hænder for sig selv, når de var sammen. Om det så bare var at strejfe hendes arm en gang i mellem eller at pille ved en af hendes lokker gjorde ham ikke så meget, så længe han fik lov. Og så længe folk kunne se, at hun var hans. De havde godt nok ikke snakket eller overhovedet kysset, men Benjamin havde en god mavefornemmelse omkring sit forhold til Lily, og han kunne se i måden hun kiggede ham i øjnene på, at der utvivlsomt måtte være en form for gengældelse af hans følelser.
Nu fjernede han hænderne fra Lily, men kun så han kunne bruge dem til at løfte sig op i vindueskarmen ved siden af hende.
"Tænk..." sagde han, inden han hoppede op. "Det havde jeg slet ikke overvejet." færdiggjorde han sin sætning, da han endelig sad sikkert og rykkede sig så tæt på Lily, som hendes ben nu tillod ham. Han kunne ikke lade være med at lægge en hånd lige over hendes ene knæ, mest fordi han gerne ville have hende til at tage benene ned fra vindueskarmen, så de kunne sidde helt tæt.
"Du burde prioritere din tid bedre, Lily" sagde han i en ufrivilligt bedrevidende tone og fjernede eliksirbogen, som han havde sat sig halvt på til at starte med. Hans bedrevidende jeg var ikke til at komme af med, også selvom han slet ikke var omkring sine brødre, men sådan var vanen jo nu engang. Han kiggede på Lily igen, der havde sænket blikket, hvilket ikke rigtig skjulte hendes smil, som måske var planen, og han kunne ikke lade være med at trække fjoget på smilebåndene.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Det var som om Lilys aften pludselig var blevet en lille smule lysere, selvom det efterhånden var længe siden at mørket var faldet på udenfor. Hun havde ærligt talt ikke tænkt over at Benjamin havde fået en vane med at kærtegne hende på meget diskrete måder, men Lily havde bestemt ikke det mindste imod det. Tværtimod. Varmen som forlod hendes knæ igen, da Benjamin flyttede på sig, syntes at blive koldere end det havde været før grundet den pludselig kollation med den, ikke kolde, men køligere luft i opholdsstuen. Med en klemt lyd, fik hun trukket sine ben til sig og skubbet dem ned af vindueskarmen, så hun nu sad ligefrem – på samme måde som Ben. Hun støttede sig let til kanten af karmen med sin ene hånd, mens den anden strøg op til hendes lyse hår for nyttesløst at skubbe det om bagved øret. I modsætning til Benjamin, var Lily stadig i sin skoleuniform på nær kappen og den grå jumper som hun havde smidt ved tidligere lejlighed. Hun hævede et øjenbryn ved hans ord, og lo stille.

”Der kan man bare se,” svarede hun med et moret ansigtsudtryk og et mildt smil på hendes læber der også smittede af på hendes blik. Hun skævede ned til sin i forvejen lettere ramponerede bog som hun havde købt brugt (for der var jo ingen grund til at købe en ny, når den gamle udgave fungerede helt fint) i et splitsekund bekymret for om han havde skadet den mere end den var i forvejen. Med det samme glemte hun dog alt om lærebøger, da Benjamins stemme fangede hende igen. Endnu engang prøvede hun på at stryge håret bag øret, igen uden held.

”I så fald, kan jeg da godt gå, hvis det ville være bedre?” Godt nok havde hun ikke den mindste intention om at smutte nogen steder hen uden Benjamin for nu, men man kunne heller ikke ligefrem sige, at hun ikke havde været åbenlys omkring den småironiske tone i hendes ord.

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
H E L L O , I L O V E Y O U
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{AFTEN · OPHOLDSSTUEN}

Benjamin prøvede at gøre bedre plads for Lily til at flytte sine ben, men ligeså snart hun sad ordentligt sørgede han for, at der ikke var luft i mellem dem og lagde en arm omkring hendes skuldre og vinklede sin overkrop sådan, at han kunne se hende i øjnene. Den korte afstand mellem dem fik Benjamin til at indsnuse duften af Lily hår, fordi han simpelthen ikke kunne lade være, når hun var lige dér! I det mindste lagde han ikke begge arme om hende og begyndte at synge den kærlighedserklæring, han havde gået og dagdrømt om i et stykke tid, højt ud i stuen, så de få natteravne blev jaget op i deres senge.
Lilys ironiske kommentar bed slet ikke på ham, og han forblev irriterende bedrevidende.
"Nejnej, aften er jo netop tiden til at prioritere til... Andre ting." sagde han og mistede gradvist sin storebrorsagtige holding, fordi han begyndte at tænke over, hvad 'andre ting' indebar. Han kiggede på hende og trak svagt på det ene smilebånd, og hans blik var meget kærligt og afslørende. Hun måtte da vide noget, tænkte han næsten fornøjet og spekulerede på, hvad hun ville sige til, at han tilbagelagde den korte afstand der var mellem deres ansigter og kyssede hende for første gang. Han lo lavmælt en enkelt gang og lod blikket falde til hendes hænder, som han lagde sin egen frie hånd ovenpå.
"Det er... Meget bedre, hvis du bliver her..." næsten mumlede han, mens han pillede ved hendes fingre. Efter et stykke tids stilhed løftede han blikket igen men holdt hovedet lettere bøjet, så hans pande blev rynket, men smilet lå i hans øjnekroge.
"Alting er bedre, når du er her. Hos mig." sagde han lavmælt men mere tydeligt end før, og hans øjne afslørede, at han var hudløst ærlig. Han undertrykte en trang til at le, bare fordi han var så glad og tæt på at boble over med det, greb ordentligt fat om hendes ene hånd og strammede grebet blidt omkring hendes skuldre.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Lilys smil blev en smule bredere da han lagde armen omkring hende, mens hun mærkede en meget velkendt varme stige op i kinderne. Hun drejede på samme måde ansigtet over imod ham, med hænder placeret på det yderste af vindueskarmen. Helt ubevidst trykkede hun sig lidt ind imod Benjamins side, mens et uvilkårligt smil fandt vej til hendes læber… igen. Det var umuligt for hende ikke at smile over hele femøren. Når hun var i selskab med Benjamin, gjorde han det så umådeligt let for hende ikke at tænke på alle de andre ting der tyngede hende ned ellers. Så kunne tragiske hændelser, eftersidninger, forbud og forbudte romancer ellers passe sig selv noget så grundigt. Hun hævede begge øjenbryn i et muntert ansigtsudtryk over hans langtrukne forklaring, og flashede samtlige hvide tænder i et bredt og hjerteligt smil. Hendes blik søgte kort ned imod hendes hånd, hvor Benjamin netop havde placeret sin. Det kildede sjovt i hendes mave, og med et lettere flakkende blik søgte hun imod hans ansigt igen. Hun kunne ikke stå for måden han så på hende, med rynkerne i panden, et ikke-eksisterende smil, som alligevel var der. Det gjorde næsten helt ondt i maven på hende.

”Jeg går ud fra… at jeg bliver så.” sagde hun langsomt, med et himmelfaldent ansigtsudtryk. Der gik dog ikke mange sekunder før hun fik mobiliseret et smil igen, simpelthen ikke i stand til at holde det væk længere tid af gangen. Hun tænkte slet ikke over hvor tæt de rent faktisk var på hinanden, fordi hun pludselig blev opmærksom på hans hånd der greb hendes egen. Hun gjorde ingen anstalt til at trække den væk, på trods af at hun vidste hvordan det var endt sidste gang der var en der havde taget hendes hånd på så afslappet en facon. Da han ligesom stjal den ene af de arme hun brugte til at støtte sig på, røg hun en lille smule længere ind imod Benjamin, som fik det lyse hår til at dratte ned over skulderen på hende.

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
H E L L O , I L O V E Y O U
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{AFTEN · OPHOLDSSTUEN}

Det var umuligt for Ben ikke at registrere hver eneste bevægelse Lily lavede med sit hoved, sit ansigt, sine øjne, sine læber. Sidstnævnte lod han blikket hvile på, indtil hun kiggede op på ham igen, og han fandt, at hendes øjne var ligeså spændende et se ind i. Benjamin havde forventet en positiv reaktion - det var det der med den ufejlbarlige selvtillid -, men det var altid bedre at opleve det end at fantasere om det. Der var intet han kunne komme i tanker om lige nu, der var vigtigere for ham end Lily - jo, måske lige det faktum, at hun skulle være hans, hans Lily, så alle vidste, at de skulle holde sig væk, og så han uden dårlig samvittighed kunne gå rundt og ligne en forelsket idiot på gangene. Drengene lavede allerede grin med ham, især når han faldt i staver i timerne med det der fjogede smil i mundvigene, og Tom var godt og grundigt træt af at høre om, hvordan Lily kastede sit hår over skulderen på den der måde.
Han nikkede en enkelt gang, da hun svarede og flyttede uden at tænke over det blikket ned på hendes lyserøde, smilende og meget indbydende læber. Det virkede så ligetil og ubesværligt, da han lænede sig frem for at kysse hende. De sad så tæt på hinanden, at der ikke skulle anden end en lille bevægelse til for, at tilbagelægge afstanden i mellem Bens mund og Lilys, og allerede inden, han mærkede sine læber mod hendes havde han lukket øjnene. Den hånd, han holdt Lilys hånd med, flyttede han uden at tænke det op på hendes knæ igen, denne længere oppe mod midten af hendes lår, og selvom han var meget mand, så kunne han ikke benægte, at hans knæ var smør, selvom han sad ned, og at hans hoved snurrede, som om han var beruset af Lilys blotte nærvær. Han længtes efter at smage Lilys læber og havde hendes krop tæt ind til sig, en længsel og lyst der sagtens kunne undertrykkes, fordi hende blotte selskab var nok for ham. Ja, han var en forelsket idiot, men i det mindste ikke ulykkeligt forelsket. Pigen sad jo lige der, under hans arm, og snart sad de også og kyssede.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Lilys øjne undersøgte hans ansigt med et stadig flakkende blik. Lily var i et dybt dilemma med sig selv. På den ene side var der Benjamin, som gjorde hende fuldstændig ør i hovedet, der fik hende til at smile og le og altid vidste lige hvad han skulle sige. På den anden side, var det ikke mere end halvanden uge siden hun havde stået i et forladt klasselokale i selskab med en helt anden løve. Og problemet var, at hun teknisk set også kunne lide Alexander. Når hun var sammen med Ben var han den eneste hun kunne tænke på, men desværre var det noget nær på samme måde den anden vej rundt. Lilys smil begyndte at falme lidt, men dette kunne Benjamin ikke se, fordi han pludselig var meget tæt på hendes ansigt med øjnene lukket. Hun havde været så optaget af tanker, at hun slet ikke havde bemærket det. Før han kunne nå hen til hende læber, løftede hun sin spinkle hånd indimellem deres ansigter, og lagde blidt spidsen af sine fingre på hans læber for at bremse ham.

"Benjamin…" sagde hun tøvende, og trak øjenbrynene sammen i en bekymret rynke. Lily havde ingen anelse om hvad hun skulle gøre. Fristen til bare at give sig hen til ham var stor, men hun kunne ikke få sig til det. Hun ville jo ikke være den slags pige. Hun havde jo altid prædiket om hvor forfærdeligt det var med de fyre der bare sprang fra pige til pige. Og nu var en af dem godt og grundigt i gang med at rode rundt i hendes hoved. Og det var ikke Benjamin. Søde, dejlige Benjamin. Hun trak fingrene til sig selv ved at folde dem sammen og lade hånden falde ned i skødet igen. Hendes samvittighed var en forfærdelig ting.

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
H E L L O , I L O V E Y O U
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{AFTEN · OPHOLDSSTUEN}

At læne sig ind mod Lily tog kun brøkdelen af et sekund, men alligevel nåede han at gennemleve en del følelser. Hendes kølige fingre mod hans læber kom uventet, og det gav et mindre ufrivilligt sæt i ham, selvom han ikke var sur. Instinktivt greb han fat om hendes hånd, inden hun nåede at lægge den i sit skød igen, og han bukkede sig frem for at se hende i øjnene. Det var svært for ham, fordi hun var en del lavere, og han opnåede ikke andet end at se ned i hendes pandehår.
"Lilypige..." hviskede og trykkede sine læber mod hendes pande. Bagefter slap han grebet om hendes skuldre og hånd for at føre hænderne op til hendes ansigt, så han kunne få hende til at se ham i øjnene. Varsomt, som om Lily var en porcelænsfigur, lagde han sine hænder på hendes kinder.
"Vi behøver ikke at gå så hurtigt frem." forsikrede han hende i troen om, at hendes tøven havde noget at gøre med, at hun havde svært ved at give sig hen til ham. Det slog ham ikke, at hun ikke ville kysse ham af andre grunde, for han følte sig noget så tåbeligt sikker på, at det skulle være dem. Om han så skulle vente en måned på, at hun ville være lidt mere intim med ham gjorde ikke noget, så længe han måtte snakke med hende - lige den del af sine følelser snakkede han ikke så meget om, fordi han var lidt for meget mand til at indrømme, hvor blødsøden han egentlig var.
Benjamin strøg sin tommelfingre henover hendes kinder, inden han fjernede den ene for igen at gribe fat om hendes hånd, og førte den anden om i hendes bløde nakkehår igen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Åbenbart fangede Benjamin ikke rigtigt, at det ikke var fordi hun syntes det gik for hurtigt. Han skulle bare vide, tænkte hun for sig selv med en bitter klang. Lily var bestemt ikke stolt af hvad hun havde gjort. Godt nok havde hun flirtet med Alexander et stykke tid, men det havde vel aldrig været seriøst? Og så lavede hun sådan et nummer for mere end en uge siden, med fare for at slukke den gnist der hele tiden havde været imellem hende og Benjamin. Men hun kunne simpelthen ikke fortsætte som om intet var hændt, og på trods af at tingene mellem Lily og Ben var relativt nye, og heldigvis først rigtigt var begyndt at spire efter Lilys lille eventyr, følte hun stadig hun var nødt til at fortælle ham det. Ikke for Alexanders skyld, hun gik egentlig bare ud fra at det var ren rutine for ham med tøserne. Men Lily der selvfølgelig var faldet hovedkulds i, trods sine egne formaninger, kunne ikke hviske det ud som en eller anden tilfældig ting.

”Det er ikke det,” afbrød hun ham mere spidst end hun havde villet, lidt forskrækket over sin egen tone. Hun havde været så godt i gang med at give sig selv en mental skideballe, at noget var sevet med ud i hendes tone. Hendes ansigtsudtryk blev straks mildere, og hun tog luft ind for at trække tiden lidt længere. Hendes hånd flyttede sig til den Benjamin placerede i hendes nakke, og trak den blidt væk, for i stedet at tage begge hans hænder og holde dem i sine på lårene.

”Det er bare fordi… Det er ikke forfærdelig længe siden det her skete for mig sidst. Og jeg ved at Alexander ikke… Jeg mener, jeg er jo bare endnu en naiv blondine for ham, men sagen er, at jeg ikke helt ved hvordan jeg har det.” Trods alt var hendes tiltro til Alexander stadig ikke særlig stor, efter alt for meget erfaring gennem de sidste par år om hvordan han kunne opføre sig. Hun tænkte ikke over at det var dumt at bringe hans navn på bane i selskab med Benjamin, uopmærksom på striden mellem de to.

”Jeg kan virkelig godt lide dig, Ben,” hun så op på ham med et halvsørgmodigt blik, med en trang til kaste sig ind i favnen på ham og glemme alt om alle andre forvirrende drengebørn.

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
H E L L O , I L O V E Y O U
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{AFTEN · OPHOLDSSTUEN}

Normalt var Benjamin et fattet menneske. Han plejede ikke at flippe ud over ingenting, og han havde en tendens til at være irriterende rolig, når noget skete, og hvad irriterede især hans brødre mest, fordi de oftest var dem der oplevede: han havde altid en opfattelse af, at det der skete, skete af en naturlig grund, og han havde altid en årsag til ikke at gå i panik over situationen. Dette var ikke et af de tilfælde. Da hun fjernede hans hånd fra hendes nakke troede han, at hun ikke ville havde ham. Men han havde tydeligvis ikke gennemtænkt rækken af mulige skrækscenarier, for nyheden om Alex kom mildest tast som et slag i hovedet. Hvornår havde de haft noget kørende? Ben prøvede at huske nogle øjeblikke, hvor han eventuelt havde mistænkt noget i mellem dem, men hans tankevirksomhed var erstattet med hvid tåge, og for første gang i lang tid havde han ikke en legitim grund til at forholde sig rolig. Ikke at han råbte eller brugte heftige bevægelser lige nu, men de ekstreme følelser, der rasede i gennem ham var ikke til beskrive. Jalousien, følelsen af at blive forrådt, holdt for nar. Der var absolut ingen rationel begrundelse for at have det såden, for han havde jo ikke en brøkdel af historien. Men stadig. Alex af alle mennesker! Ville Lily virkelig forfordele Ben, så hun kunne være med ham? Han var jo for fanden forelsket i hende!
Et lydløst suk forlod Bens læber, og han sank lidt sammen. Han kiggede ikke på noget bestemt, men for Lily måtte det se ud, som om han gloede på gulvet lige forbi hendes knæ. Hans ansigtsudtryk var stort set ulæseligt, men som altid afslørede hans øjne alt: han var skuffet.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Det næste der skulle ske var nok noget af det værste Lily nogensinde havde oplevet. Hun vidste ikke helt hvad hun havde regnet med. Fordi hun havde jo ikke været i tvivl om at der i det mindste var en lille smule følelser fra Bens side, taget i betragtning han nær havde kysset hende (desuden havde hun ikke kunnet undgå at blive tvangsindlagt til at tale om det på sovesalen) Mest af alt nok, at han ville råbe op, skælde hende ud, tordne op på sin sovesal og banke Alex bevidstløs med sin kedel. Men at han bare sad der. Bare sad der. Med det værste ansigtsudtryk hun kunne forestille ham bære, og virkelig ikke havde troet at hun skulle se på en person som ham der altid var så sikker på sig selv. Way to go, Lily. Måske skulle hun bare flytte permanent ind i sin kuffert og blive der indtil ferien. Det fik hende til at se med helt andre øjne på Benjamin, som om hun slet ikke rigtigt havde set ham før, og det var næsten ubærligt at det var hende der var skyld i det. Prøvende klemte hun hans hænder blidt med sine egne, desperat for at få ham til at kigge på hende.

”Ben, det var kun den ene gang. Vær nu sød… Jeg ville jo ikke, det var jo ikke ment på den måde! Jeg synes bare, at det var mest fair at du vidste det.” hendes stemme var så mild og sød som hun kunne præstere uden at lyde direkte tryglende. Det var ikke et tidspunkt for hende at lege ynkelig, det var slet ikke hendes plads. Hun himlede med øjnene af sig selv, mens hun bandede højlydt i sine tanker.

”For fanden da. Jeg ved heller ikke hvorfor du skulle vide det.” udbrød hun til sidst og rev blikket væk fra ham, for at glo lidt ud i opholdsstuen, hvor et par stykker sad og kiggede diskret over imod de to, men Lily gjorde sit bedste for at ignorere dem. Hun vendte hovedet tilbage imod Benjamin, mens hun forsigtigt og prøvende strøg sin tommelfinger let hen over huden på hans håndryg.

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
H E L L O , I L O V E Y O U
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{AFTEN · OPHOLDSSTUEN}

Billedet af Alex og Lily i en hed omfavnelse dannede sig i hans hoved, og i stedet for at stirre ud i luften trak han sine hænder til sig og gav sig selv et hjælpende skub ned ad vindueskarmen ved at sætte fra med dem, samtidig med, at han udbrød en frustreret lyd. Han havde ikke lyst til at været fattet!
"Af alle mennesker!" udbrød han mere eller mindre klemt og gik et par skridt væk fra vinduet med ryggen til Lily, mens han lavede heftige bevægelser med armene for at få udløb for sin frustration. Det lignede, at han slog ud i luften eller kastede noget, indtil han stoppede op og begravede sin fingre i sit eget hår. Han blev grebet af en pludselig lyst til at løbe op på sovesalen og flå Alex i småstykker. Eller måske skulle han gå efter at såre hans søster i stedet? Ben stoppede sig selv midt i en tanke, for selvom han var vred på Alexander, så var han ikke typen, der kom op og slås bare for at hævne sig. Og desuden ville at score hans søster bare være ligeså lavt, som Alex selv var, når det kom til piger!
Benjamin lod sine arme hænge slapt ned langs sine sider og kiggede henover sin skulder på Lily med et uudgrundeligt blik. På trods af den nyhed, hun lige havde smidt i hovedet på ham som koldt vand havde han stadig lyst til at holde hende i hånden og dufte til hendes hår, men han følte sig ikke ligeså velkommen som før. Alligevel vendte han sig om og gik tilbage mod vinduet igen. De var jo godt nok ikke kærester, så egentlig kunne han ikke tillade sig at være sur på hende. Selvfølgelig ramte det ham ret hårdt, men han genkendte Lilys frustration og kunne ikke få sig selv til at vende ryggen til hende, bare fordi han havde brug for at tænke lidt. Med et højlydt suk gned han sig i det ene øje med fingrene og kiggede bagefter på Lily med et -hvad-gør-vi-nu?-blik, da han stoppede op lige foran hende.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Lily blinkede forbavset med øjnene. Hun gik ud fra at hun ikke havde tilbragt nok tid sammen med de to førhen, for hun var ærligt talt ikke klar over at de havde ret skidt forhold til hinanden, på trods af at hun måske burde. Hun foldede hænderne hårdt sammen efter han havde sluppet dem og lagde dem på sine lår, mens hun drejede overkroppen ud imod rummet og altså i Benjamins retning.

”Som om jeg ikke tænkte det samme,” mumlede hun for sig selv i et ret spydigt tonefald – det var ikke noget Benjamin skulle høre, og hun regnede heller ikke med, at han kunne. Desuden var det jo også bare en kommentar rettet imod sig selv. Hun løftede den ene arm med albuen stadig på låret, og støttede hovedet i hånden, mens hun ventede på at Benjamin var færdig med at slå huller i luften. Hun havde ikke tænkt sig at kommentere det, og ærligt talt havde hun ikke mere at sige. Det gjorde ondt på hende, at se ham så frustreret, og hun tyggede afventende ned i sin underlæbe.

”Er du sur på mig?” spurgte hun forsigtigt og fangede prøvende hans blik. Hun håbede det selvfølgelig ikke, og var ikke sikker på at hun ville forstå det hvis han var, på nær den ene grund at hun havde nævnt det netop som han havde været ved at kysse hende, hvilket sådan set heller ikke var så pænt gjort.