transparent and glasslike

[caroline]

Oh, fascination, it's been in my frustration
it's been in my frustrations and I haven't got the patience

Carrie fnøs lavmælt af Ethans bemærkning og himlede med øjenene af ham. Et smil lurede dog i hendes mundvige, som hun gav sig i kast med sin forklaring og hev hænderne op at kjolens lommer igen, for at kunne gestikulere med dem imens hun talte.

Hun hævede et øjenbryn af hans spørgsmål og undlod at svare på det. Husalfer var usandsynlig praktiske. Det ville være så nemt at informere Ethan om hvem der redte hans seng, tændte op i pejse og lavede den mad han spiste hver evig eneste dag, men hun havde en anelse om, at det ikke ville gøre en snus af en forskel, og lod emnet falde til jorden. I stedet smilede hun lidt, som han komplimenterede hendes simple idé og kneb øjnene lidt sammen imens hun overvejede et mere passende sted end skolens fællesarealer. Hun rynkede panden og krydsede armene over hinanden imens hun gennemgik mulige lokationer uden den store succes. Vennens forslag fik hende til at hæve begge øjenbryn og smile skælmsk. ”Det virker bare lidt overdrevent,” bemærkede hun spekulativt. ”... Men jeg kan ikke komme på noget bedre, så ja. Lad os sige det. Fjerde sal.” Hun så sig lidt rundt, men satte så selv retningen imod det nævnte lokale.

- - - - - - - - - - - - - - -

Ti minutter senere befandt de sig begge sikkert inde bag murene i det evigt foranderlige rum, der var lidt af en historie blandt Hogwarts elever. Ikke alle kendte til det, men alle der befandt sig i det nu ville se et lokale, der i høj grad svarede til en lille udgave af en af Hogwarts opholdsstuer. Farverne var blå, for det var Carrie, der havde gået turene frem og tilbage foran muren, og der skinnede et behageligt lys fra lysekroner i loftet. De gjorde det muligt at se tre sofahjørner klart, uden at skinne i øjnene, og kastede også lys over bløde tæpper. Pejs var der ingen af, men alligevel var lokalet behagelig varmt.

Carrie stod midt i rummet og så sig tilfredst rundt, inden hun åbnede munden for at tilkalde netop den husalf hun før havde nævnt. ”Dempsey,” kaldte hun klart ud i luften, ventende tålmodigt på det svage 'plop' da den lille skikkelse dukkede op og straks bukkede for hende. ”Frøken Carrie. De kaldte?” Hun smilede skævt og gik for en gangs skyld ned i hug foran alfen. ”Dempsey,” sagde hun, trækkende lidt på det. ”Kunne du gøre noget for mig, uden at sige det til nana? Uden at sige det til nogen?”

Tag: Ethan Sinclair ● Outfit: here

[/blockquote]

[Ethan Sinclair]

wandering around
“BUT I STILL COME BACK TO YOU”

Ethan havde fulgt med Carrie uden de større indvendinger, glad for at hans plan ikke var blevet afvist endnu en gang, selvom den ikke havde været helt god. Ethan havde aldrig prøvet at gøre brug af fornødenhedsrummet, og ville ikke engang kunne sige hvor den skulle findes. Carries vandren frem og tilbage havde også undret ham, men til sidst gav det mening. Det fungerede lidt som 'Sesam luk dig op', bare med en anden form for 'magiske ord'.

Han var mildest talt forundret da han luntede ind i hælene på veninden. Han gav sig god tid til at se sig omkring, munden halvt åben i overvældelse. ”Så... Har jeg forstået det rigtigt, at rummet former sig efter det man har brug for?” spurgte han da hans blik faldt på de bløde sofaer. Havde han bare kendt til dette sted noget før! ”Kunne vi så ikke bare have tænkt os til en bar?” Noget sagde ham dog at dette var et rum der ikke kunne fremtrylle madvarer eller væsker, hvilket gav sig selv.

Ethan satte sig godt tilrette imens Carrie slog en handel af med hendes husalf. Han tillod sig endda at løfte hånden i hilsen til det lille kræ, som han havde haft fornøjelsen af at møde før. Han lænede sig godt tilbage og fæstnede blikket i lysekronen – elegant og hyggeligt – præcis hvad han ville have forventet af Carrie. Ethans fornødenhedsrum ville sikkert være et værre rod da han ikke havde samme ordensans i hans tanker som andre, og altid ønskede ét, men endte med at ville have noget helt andet. Nu hvor han tænkte over det, så ville hans fornødenhedsrum sikkert have indeholdt en seng, og diverse andre ting han ikke ønskede at Carrie skulle se.

CARRIE • OUTFIT

[caroline]

Oh, fascination, it's been in my frustration
it's been in my frustrations and I haven't got the patience

Carrie nikkede lidt og viftede afværgende med hånden af hans spørgsmål. ”Sikkert. Nu forestillede jeg mig altså bare et sted, hvor der er rart,” affærdigede hun ham, inden hun kaldte på husalfen.

Dempsey bukkede for både Carrie og Ethan og så med store øjne på sine herskabers barnebarn, da hun stillede sit spørgsmål. Han lagde hovedet på skrå, men nikkede så. ”Ja frk. Carrie. Hvad vil De gerne have gjort?” Carrie smilede listigt og rystede langsomt på hovedet. ”Udmærket forsøgt. Men jeg pålægger dig Dempsey, ikke at fortælle nogen om det.” Hun hævede begge øjenbryn afventende. ”Forstået?” Alfen nikkede bekræftende og så ikke det mindste brødbetynget ud. ”Ja, frk. Carrie.”

”Godt...” Hun rejste sig op i sin fulde højde igen og glattede kjolen, imens hun så ned på Dempsey. ”Så vil jeg gerne bede dig om at hente en enkelt flaske ordentlig blåbærrom hos ”De Tre Koste” i Hogsmeade.” I en enkelt bevægelse rakte hun ned i lommen og fremdrog en skinnende guldmønt. Det var ikke ligefrem fordi hun bar rundt på formuer, men det var altid godt at være forberedt. Hun rakte mønten frem til alfen, som tog imod den og bukkede igen, før han forsvandt med endnu et 'plop.'

Carrie vendte sig mod vennen med et skævt smil og gik over til sofaen modsat den Ethan havde slået sig ned i. Hun landede i den med et lavmælt suk og lænede sig bagud imod ryglænet, før hun så sig lidt rundt i rummet. ”E...?” Hendes blik landede på ham og hun rynkede panden lidt. ”Er jeg... Stram i masken?”

Tag: Ethan Sinclair ● Outfit: here

[/blockquote]

[Ethan Sinclair]

wandering around
“BUT I STILL COME BACK TO YOU”

Blåbærrom? Begge Ethans øjenbryn røg i vejret da Carrie nævnte dette. At hun gik direkte efter de stærke sager, og så endda på en skole-aften. Ethan måtte indrømme, at det var en side af hende han ikke havde set før, men som han gerne bød velkommen. Det sårede hans mandlighed at se hende betale for væsken, men han slugte hans stolthed og bød hende velkommen i sofaen med et smil. ”Jeg burde skaffe mig min egen husalf!”

Hendes spørgsmål fangede ham en smule uforberedt, og fik ham til at løfte på øjenbrynene endnu en gang. ”Hvor kommer det fra, Carrie?” spurgte han forundret idet han lænede sig forover og foldede hans hænder over hans knæ. Ethan vidste hvor meget veninden måtte sluge dag efter dag – som leder for the Hallows var der lagt op til ballade, både fra hendes politiske modstandere såvel som de andre der ikke kunne komme overens med hendes standpunkter, men hun havde aldrig ladet sig slå ud af det, og Ethan havde aldrig set hende påvirket. På den anden side kunne han godt forestille sig at det måtte påvirke hende på langt sigt.

Ethan ville normalt have givet sig ud i en joke – hans håndtering af andres problemer havde aldrig været beundringsværdig, men han følte ikke for at gøre det denne gang. ”Nej, Carrie, det er du bestemt ikke!” Han vidste ikke i hvilken sammenhæng, og måtte også bruge lidt stilhed til at vælge hans ord. ”Du har en lidenskab jeg ikke har set hos nogen andre på denne skole. Du ved hvad du vil have, og tager ikke det du har forgivet – hvilket er meget mere end man kan sige om så mange andre.” Ethan rykkede lidt på sig i hans sæde. ”Balancen mellem sjov og ambitiøs kan være svær at finde, men du har netop rykket et skridt tættere på midten,” forsikrede han hende før han rejste sig op og fandt en plads ved siden af hende. ”Du er min yndlingsperson! En der er villig til at tilgive mig på trods af de mange dumme ting jeg gør – så kan man ikke være stram i masken!” Uden at tænke vitterligt over det havde han lagt en hånd på hendes lår.

CARRIE • OUTFIT

[caroline]

Oh, fascination, it's been in my frustration
it's been in my frustrations and I haven't got the patience

Carrie trak lidt på smilebåndet, da hun dumpede ned overfor Ethan. Hun trak på skuldrene uden at svare ham og virkede i et øjeblik lidt fraværende, før hun henvendte sig til ham med en tænksom mine. Så snart spørgsmålet var stillet, forventede hun egentlig mest af alt en joke.

Han var hendes ven, men han havde aldrig været en specielt dyb en af slagsen og hun holdt sædvanligvis sine bekymringer til enten Eddie, Bree eller Eli. Ethan var god til underholdning og opmuntring, men lige netop opmuntring var vel egentlig også det hun havde allermest brug for.

Hun trak på skuldrene igen og hævede den ene hånd, for at klø sig på armen. Stilheden spredte sig mellem dem, men hun gjorde intet for at bryde den. Hun sad blot, krydsede det ene ben over det andet og så ud i rummet, skævende til vennen. Da svaret endelig indfandt sig, plantede det kun et stærkt tøvende smil på hendes læber. Hun lyttede, rynkede panden lidt og så på ham, imens hun bed ned omkring sin underlæbe. Da han rejste sig op, fulgte hun ham med blikkket og de ord, der fulgte, som han sad i sofaen ved siden af hende, fik hende endelig til at smile reelt. Hun rakte ned og klappede ham venskabeligt på den malplacerede hånd, uden egentlig at have lyst til at bede ham om at flytte sig.

det øjeblik, hvor hun alligevel havde tænkt sig at gøre det, dukkede Dempsey op igen og fik det til at gibbe ganske let i hende. Han stod med i rommet med en mørk flaske, traskede hurtigt hen til sofabordet og placerede den foran dem, med et buk, før han lagde byttepengene ved siden af. ”Vær så god, frk. Carrie. Er der mere De ønsker?”

Hun rystede lidt for hurtigt på hovedet. ”Nej. Nej det var det. Tak. Lad være med at hilse nana,” svarede hun fraværende, imens hun så på flasken. Hun rakte ikke ud efter den, men drejede i stedet hovedet imod Ethan. ”Tak,” sagde hun lavmælt. ”Du er sød, E...” Hun lyste op et drillende smil og rakte ud efter flasken. ”Skør, ikke for kvik – men sød.”

Tag: Ethan Sinclair ● Outfit: here

[/blockquote]

[Ethan Sinclair]

wandering around
“BUT I STILL COME BACK TO YOU”

Han kunne ikke blive fornærmet over sandheden. Ethan vidste godt, at han ikke var den skarpeste kniv i skuffen, eller den mest potente tryllestav hos Ollivander's, for magi havde aldrig været lige så let at lære som simple ligninger, eller historien om en Verdens Krig. Han nikkede derfor tak for hendes ord og greb ud efter flasken.

”Du glemte at tænke på glas,” kommenterede han med et drillende smil og åbnede for flasken. ”Har du lyst til at dele bakterier?” Ethan slog en kort latter op og så sig omkring. Han havde endnu ikke forstået anatomien bag dette rum og var ikke engang sikker på, at han ville kunne bruge en enkelt 'accio' besværgelse. For det første var døren lukket...

Ethan rykkede lidt på sig for ikke at sidde for tæt op ad Carrie. Intimitetsgrænsen havde han aldrig været gode venner med, men han prøvede at forstå sig på personligt rum. Han duftede kort til rommen og drejede flasken i hans hånd. ”Hvor fuld ønsker du at være?” spurgte han mens han prøvede at finde procenten. Blåbær duften var så potent, at han knapt kunne lugte spiritussen igennem dem. Det ville sikkert glide lige så let ned som et glas græskarjuice.

CARRIE • OUTFIT

[caroline]

Oh, fascination, it's been in my frustration
it's been in my frustrations and I haven't got the patience

Carrie havde allerede rakt ud efter flasken, men bremsede sig selv, da Ethan gjorde det samme, og lænede sig i stedet tilbage i sofaen med et lydløst suk. Hun drejde hovedet imod vennen og trak lidt på skuldrene, som han påpegede manglen på glas. Det havde ikke været hendes plan at drikke mere end et par slurke af den stærke drik. Den kunne let placeres i rummet og være til at finde en anden gang. Hun fnøs muntert over spørgsmålet og puffede til ham med den ene albue. ”Mon ikke alkoholen ret effektivt slår alle drengelusene ihjel?” Et drillende smil hvilede på hendes læber og hun kunne allerede mærke hvordan hun slappede af i hans selskab. Det var, som det plejede at være; uproblematisk og uden alt det sædvanlige drama.

Da han rykkede på sig, hævede hun et enkelt øjenbryn, men hun lod sine spekulationer blive i sit eget hoved og løftede blot hænderne for at stryge håret om bag ørerne i begge sider, imens Ethan sad og vendte flasken rundt. ”Overhovedet ikke,” svarede hun prompte. ”Noget at styrke sig på er ikke ens med at drikke sig fra sans og samling. Det er mandag,” pointerede hun atter engang. Det faldt hende naturligt at være belærende, men hun rynkede alligevel lidt på næsen over sin egen tone og bed ned i underlæben. ”Jeg vil bare gerne... Slappe af,” sagde hun ærligt og smilede svagt. Et drillende glimt indfandt sig i hendes øjne, som hun så på ham. ”... Er det ikke det du plejer at sige er så vigtigt? At slappe af og have det sjovt uden at tænke så meget?”

Tag: Ethan Sinclair ● Outfit: here

[/blockquote]

[Ethan Sinclair]

wandering around
“BUT I STILL COME BACK TO YOU”

Ethan rakte den åbne flaske til Carrie, ”Damerne først,” påpegede han med et drillende løft på øjenbrynene og lænede sig tilbage i sofaen.

”Det er en hårfin grænse, Carrie – og kun meget få kan kende forskel på ét glas og én flaske.” Han gjorde et kast med hovedet og så ned ad sig selv. Ethan var hovedpersonen i denne historie. Der var ikke noget der hed at drikke med måde når det kom til ham. Han havde det som regel med at hælde for meget indenbords hvis han først var kommet i gang, hvilket havde haft sine konsekvenser. Slagsmål og one-night-stands var det mest sandsynlige resultat efter disse udskejelser. ”Men denne rom skal nok hjælpe dig med at slappe lidt af,” samtykkede han. Aromaen brændte stadig stærkt i hans næse. ”Og for nybegyndere i kunsten, at slappe af, er dette en meget god start!” Han lænede sig lidt frem igen for at betragte hendes første mundfuld.

Ethan kunne ikke sige hvad det var, men der var noget som pirrede hans sanser. Han registrerede hver eneste bevægelse Carrie foretog sig, og holdte næsten vejret da hun skubbede hendes hår om bag ørerne. Han havde aldrig nogensinde følt dette i selskabet med veninden før, og da han endnu ikke havde indtaget spiritussen kunne det ikke være påvirkning fra denne. Det var efterhånden gået hen og blevet en trang der var svær at undertrykke!

CARRIE • OUTFIT

[caroline]

Oh, fascination, it's been in my frustration
it's been in my frustrations and I haven't got the patience

Carrie tog imod flasken med en lavmælt munter lyd og snusede selv til indholdet, inden hun kort drejede hovedet imod Ethan og himlede med øjnene af hans konstatering. ”Du tager fejl. Alle andre end dig kan kende forskel på ét glas og én flaske,” efterabede hun ham drillende. ”Så det er heldigt du har mig til at sige hvornår nok er nok,” kommenterede hun ironisk og fulgte op med et muntert fnys. Hendes egne eskapader til både yulefesten på skolen og vinterferiens brag hos familien Young var ikke gået stille for sig og man kunne vist med rette sige, at det var lidt af en joke, at hun skulle til at belære andre om at begrænse deres alkoholforbrug.

Før hun hævede flasken til sine læber, fnøs hun muntert af hans samtykke og vurdering af indholdet. Hun tog en ordentlig slurk, sænkede flasken igen og rakte den til siden, imens hun sank den stærke væske og rømmede sig lidt. Det brændte lidt i hendes hals, men ikke på nogen dårlig måde, og hun lænede sig tilbage i sofaen med et overmåde tilfredst smil, som hun placerede nakken imod ryglænet og drejede hovedet imod Ethan. ”Det her var ikke nogen dårlig idé,” bemærkede hun, som hendes blik hvilede på ham.

Tag: Ethan Sinclair ● Outfit: here

[/blockquote]

[Ethan Sinclair]

wandering around
“BUT I STILL COME BACK TO YOU”

Hans ego og 'mandlighed' tillod ham ikke at drikke en enkelt mundfuld. Ethan tog de første to i ét hug og stillede dernæst flasken fra sig. Blåbærsmagen hang længe på hans tunge, men den velkendte brændende fornemmelse i halsen fjernede hurtigt hans opmærksomhed fra smagen. ”Jeg troede aldrig at jeg skulle sige dette, men det smager ikke halvdårligt!” Han stillede flasken fra sig på bordet og trak et enkelt ben op i sofaen.

”Jeg er blevet sendt til muggler-skole når jeg er færdig her,” indskød han pludseligt. ”Min far har ønsket at jeg var en Fuser fra starten af.” Hans far havde trukket ham ind på kontoret, vist ham en brochure fra Boston College of London og havde dernæst fortalt ham, at det var her Ethan skulle tilbringe de næste tre år af hans liv. Det usandsynlige var, at Ethan hverken havde takket nej eller følte sig fornærmet. Magi var langsomt blevet noget han var klar til at give op på. Det ville aldrig falde ham naturligt. ”Kan man blive magiker ved fejl?” Han fnøs kort og rakte ud efter flasken igen. ”I det mindste vil jeg gøre noget rigtigt,” kommenterede han med et nik og tog endnu en tår af rommen. ”Jeg ser frem til den dag hvor jeg kan sige, at en af mine bedste veninder er Minister for Magi.” Han sendte hende et smil før han åbnede munden igen. ”Det er en skole for drenge, så jeg kan i det mindste ikke gøre så megen skade!”

CARRIE • OUTFIT

[caroline]

Oh, fascination, it's been in my frustration
it's been in my frustrations and I haven't got the patience

Carrie lænede sig bagud i sofaen og lukkede øjnene lidt, imens smagen af blåbærrommen langsomt bredte sig i hendes svælg og følelsen af den stærke drik nåede hendes mave. Hun smilede svagt og nikkede lidt af hans konstatering, uden at føle noget behov for at kommentere den yderligere.

Hendes øjenbryn røg en anelse op over det næste, der forlod ham. Hun åbnede øjnene og drejede hovedet for at se lidt undrende på ham. ”Det kan du ikke,” rettede hun ham. ”Fusere har magiske forældre. Du ville bare have være... Muggler.” Hun trak en anelse på skuldrene og rettede sig op, for at tage fat i flasken igen, uden at føre den direkte til sine læber. ”Men din far kan ikke gøre så meget mod din vilje, E,” bemærkede hun. ”Du er myndig. Du kan gøre lige hvad du vil.” Hun hævede flasken i sin hånd og tog endnu en slurk, før hun placerede den på bordet igen. ”... Eller lade være.”

Ethans sang om hans egen uduelighed var ingen nyhed. Den plantede en svag rynke i panden på hende og fik hende automatisk til at rykke sig lidt væk fra ham. Hangen til selvmedlidenhed var et af hans mindst tiltalende træk, men hun kommenterede den ikke. I stedet trak hun blot antydningsvist på smilebåndet af hans erklæring og nikkede lidt.

Et lavt fnys forlod hende over de sidste ord og hun daskede ud efter ham. ”Hvis jeg kender dig ret, så kunne du gøre skade selv hvis man låste dig ind i et helt tomt lokale og bandt dine hænder på ryggen.” Hun rystede lidt på hovedet og rykkede lidt på sig, før hun hev ned i den mørke kjole og rettede ryggen i sofaen. Et svagt smil spillede på hendes læber, som hun skævede til vennen. ”Det var måske i øvrigt ikke nogen helt dårlig idé...”

Tag: Ethan Sinclair ● Outfit: here

[/blockquote]

[Ethan Sinclair]

wandering around
“BUT I STILL COME BACK TO YOU”

Ethan havde stirret intenst på flasken imens Carrie jog hans selvmedlidenhed bort. Han havde altid haft hang til både at hade og elske sig selv for meget, og hvor han selv havde svært ved at tackle disse typer, havde han altid været god til at spille rollen. Carrie, på den anden side, havde også altid været der til at påpege hvor dybt vand han var på vej ud i. Han sendte hende derfor et undskyldende smil da hun brød hans selvpåtvungen hypnose ved at gribe ud efter flasken.

”Du kender mig ret,” svarede han og gjorde et enkelt nik med hovedet. For et øjeblik overvejede han at sætte flasken til hans mund igen, men han kunne allerede mærke at det var begyndt at sætte ind, og desuden blev han distraheret da Carrie trak ned i kjolen og gentog hendes sidste bemærkning. ”Snakker vi dette?” spurgte han og gestikulere til rummet og rommen på bordet. ”Eller idéen med at lukke mig inde og binde mine hænder? For i såfald, Caroline Abbey, har du en tankegang der er langt frækkere end jeg nogensinde havde forestillet mig!” Ethan kunne ikke lade være med at grine, men før han vidste af det havde hans ene hånd taget til handling før hans hoved kunne stoppe ham.

Han havde længe stirret på en enkelt tot af det iltre røde hår, og i en hurtig bevægelse havde han ført hans hånd op for at stryge den tilbage til resten. Han var måske endda lige så forbavset som Carrie da det endelig gik op for ham. Ethan trak på skuldrene, men han nåede knapt at fuldføre denne handling før han havde skubbet sig frem i sofaen. Ethan lod venskab være venskab da han placerede en hånd bag hendes nakke og trak Carrie nærmere. Det havde ikke været hans intention at lade det virke så brutalt, men da hans læber endelig fandt hendes kunne han ikke gøre andet end at hungre efter mere.

CARRIE • OUTFIT

[caroline]

Oh, fascination, it's been in my frustration
it's been in my frustrations and I haven't got the patience

Carrie trak en anelse på skuldrene. ”Næsten for godt, tror jeg,” bemærkede hun med et skævt smil og rakte per refleks den ene hånd frem for at stikke hans T-shirts mærke på plads i nakken, hvor det havde revet sig løs og strittede ud i luften. Hun rømmede sig lavmælt og trak hånden til sig igen, før hun glattede sin egen kjole og rystede svagt på hovedet af sig selv. Hendes opførsel havde intet med rommen at gøre, men hun vidste virkelig ikke hvad i alverden den ellers kom sig af.

Ethans udmelding fik hende til at grine lavmælt og trække lidt på skuldrene med et nærmest gavtyveagtigt smil, der sjældent sås på hendes ansigt. Hun hævede det ene øjenbryn af ham. ”Det er kun dig, der projicerer frække undertoner ind i det,” kommenterede hun snusfornuftigt, uden at smilet døde helt ud. Det forsvandt i midlertidig, som han rakte den ene hånd frem og strøg en hårtot om bag hendes øre.

Caroline rynkede panden lidt og åbnede munden, for at sige et eller andet fornuftigt, men blev afbrudt i sine tanker, da hans hånd fandt hendes nakke og trak hende til sig. ”Ethan,” nåede hun at mumle, før hans læber var mod hendes og hun kortvarigt lod sig rive med af følelsen, smagen og lugten af ham. Hun brød fri med rynket pande og så på ham med et tvivlende blik, selvom let udvidede pupiller afslørede andet end skepsis. ”Ethan,” sagde hun igen, uden rigtig at kunne finde på mere intelligente alvorsord. Hendes blik faldt til hans læber igen og hun fugtede fraværende sine egne, før hun så op i hans øjne. ”Jeg ved ikke om det... Jeg tror ikke,” kom det usammenhængende og tøvende.

Tag: Ethan Sinclair ● Outfit: here

[/blockquote]

[Ethan Sinclair]

wandering around
“BUT I STILL COME BACK TO YOU”

Carrie havde haft ret. Han var en sand houdini når det kom til at rode sig ud i problemer, hverken hæmninger eller andre metaforiske tøjler kunne holde ham tilbage – kunne han gøre noget dumt skulle han nok finde en måde at gøre det på. Han var ikke engang sikker på at han kunne skyde skylden på alkohollen han havde indtaget, hvilket gjorde det endnu mere svært for ham at forklare hans handling. Heldigvis, for ham, ønskede Carrie ingen forklaring.

”Nej, du har ret... Jeg ved ikke hvad der gik af mig.” Han kunne dog heller ikke skjule at han ville gøre det igen, havde han muligheden for det. Det var ikke noget man gjorde ved sin bedste veninde – havde han ikke allerede mærket for dette? På den anden side følte han sig så pinlig berørt at han ikke engang kunne fremstamme en undskyldning. Han valgte i stedet at tage nye forholdsregler og rykkede et par sæder væk. Da han fugtede hans læber kunne han stadig smage kysset, hvilket ikke ligefrem hjalp ham i hans afholdenhed.

CARRIE • OUTFIT

[caroline]

Oh, fascination, it's been in my frustration
it's been in my frustrations and I haven't got the patience

Der herskede en pinlig tavshed mellem dem, som Ethan igen trak sin hånd tilbage og rykkede sig væk. Carrie drejede hovedet og så lige frem for sig med sin karakteristiske, tænksomme panderynke. Hun tyggede lidt på sin underlæbe, der smagte halvt af blåbærrom og halvt af Ethan. Atter engang strøg hun et par røde hårtotter om bag ørerne i begge sider, imens hun skævede lidt til vennen og forbandede at akavetheden havde sneget sig ind imellem dem. Hun rømmede sig og rakte den ene hånd op, for at klø sig lidt på armen. ”Det er ikke fordi jeg ikke kunne lide det,” begyndte hun lavmælt, men sikkert. Hun havde altid været eftertænksom, men aldrig genert. ”Men E... Det der med tilfældige stjålne kys, der ikke rigtig betyder noget. Det tror jeg er en dårlig idé,” konkluderede hun, nogenlunde sikker i sin sag. ”... Jeg bryder mig ikke om bare at være en til samlingen.” Da hun drejede hovedet imod ham, smilede hun skævt og prøvende, før hun puffede blidt til hans skulder. ”Vi er venner, er vi ikke? Venner som kan sige tingene direkte til hinanden og ikke behøver traske omkring den varme grød?” Hun så spørgende på ham, inden hun fortsatte. ”Nå. Jamen så siger jeg bare at jeg synes det var virkelig rart, men at jeg synes vi skal finde nogen vi rent faktisk virkelig...” Hun rynkede panden lidt igen. ”... Forstår du hvad jeg mener?” Hun viftede lidt med den ene hånd, før hun rakte ud og tog fat i flasken igen. En tår senere, rykkede hun selv efter Ethan og lod sit hoved falde ned på hans skulder, som hun tiltvang sig pladsen under hans ene arm.

Tag: Ethan Sinclair ● Outfit: here

[/blockquote]