Somewhere only we know

[Gabriella McCulloch]

Gabriella kom i et afslappet tempo traskende ind i opholdsstuen. Hendes hår var endnu fugtigt efter det bad hun netop havde taget, men alligevel havde hun valgt at tage hendes hat på. Gabriella havde været et hurtigt smut på pigernes sovesal for at finde sin bog og havde efterfølgende sat kursen imod opholdsstuen, som hun kort forinden havde trasket igennem. Klokken var omkring 20:30 og eleverne på Hogwarts var langsomt men sikkert ved at falde til ro.

Gabriella hilste kort på to kollegianer der sad foroverbøjet over et spil troldsmandsskak, hun ville ikke forstyrre yderligere og gik over til en af sofaerne som hun slog sig ned i. Der var ikke mange i opholdsstuen hvilket også var grunden til Gabriella tillod sig at tage de bestrømpede fødder op i sofaen eftersom hun ikke regnede med at der ville komme så mange mennesker at der ville blive brug for netop den plads. Hun lod ryggen hvile imod armlænet og slog op på den side hvorved bogmærket lå. Hun lod kort øjnene glide ned over siden for at mindes hvad det var hun netop havde læst om. Bogen omhandlede magiske dyr og hun var netop kommet til kapitlet om enhjørninger.

At se Gabriella med en bog om magiske dyr var ikke et særpræget syn. Hendes interesse for disse var ikke nyopståen og havde været hos hende i en længere periode. Hun elskede at lære mere om de mange væsener og fandt mange af dem yderst interessant. Hun havde intet vidst om disse væsener før hun kom til Hogwarts og det var også først derefter interessen for disse viste sig. Dyr havde altid været en interesse af Gabriellas, men efter hun lærte om den magiske verden blev også de magiske dyr tilføjet til hendes liste. Lige siden fyldte de mere og mere og skubbede langsomt de normale dyr ud ad hovedet på hende.

TAG: Jason Murdoch
WORDS:

[/color] 310
CLOTHING:[/color] Here
NOTES:[/color] -
CREDIT:[/color] TILLY of caution 2.0.[/font][/left][/size]

[Jason Murdoch]

Jasons aften havde indtil videre forholdt sig meget roligt, og det gjorde den stadig da han trådte ind i opholdsstuen. Han lod roligt blikket glide rundt, og var faktisk overrasket over, at der kun var tre mennesker i tilstede lige nu. Der plejede som regel at være et par stykker mere, men de kom sikkert. To sad og spillede troldmadsskak, og henne i sofaen sad Gabriella med en bog imellem hænderne. Jason selv havde faktisk en bog under armen. En roman han var i gang med at læse. Tjah, det var måske ikke mange drenge der sådan rigtig gad læse i bøger frivilligt, men Jason kunne godt lide at læse. Det var utrolig afslappende, for hans vedkommende at sætte sig ned og læse en bog.

I forbifarten hilste Jason med et nik på de to der sad med spillet, og kort kiggede op, da han passerede dem. Da han nåede sofaen, Gabriella og en lænestol hilste han også på hende. “Hey,” lød det smilende fra ham, som han satte sig ned i lænestolen. Han satte sig i en afslappet stilling, med det venstre ben placeret på gulvet og det højre ben lagt op på det venstre, så anklen på højre hvilede lige over knæet på venstre. Han åbnede bogen, hvor bogmærket stak ud i siden, og sådan ca. midt på siden. Han lod kort blikket hvile på Gabriella, hvem Jason havde et godt øje til. Hun var bestemt tiltalende og han var også tiltrukket af hende. Et skævt charmerende smil lå over hans læber. Nok var hun et år yngre end ham, og gik på årgangen under ham, men det skulle ikke stoppe ham i at have et godt øje til hende. Og desuden havde han før haft en kæreste på årgangen under ham selv. Men det var nu også meget normalt at drengene var ældre end pigerne i et forhold. Og et sølle år var ikke meget. Mange var tit oppe på 3-4 år imellem dem. Et kort øjeblik lod han blikket glide ned til bogmærket, som stadig lå hvor det gjorde da han åbnede bogen.

tagged;; Gabriella McCulloch
wordcount;; 347
outfit;; Click
notes;; n/a
credit;; GREEN EGGS AND SAM! of caution 2.0
lyrics in text are from Forget Paris!

[Gabriella McCulloch]

Gabriella sad og var så fordybet i sin bog at hun ikke ænsede at der kom en ind i opholdsstuen. Hun læste interesseret videre og lagde ikke mærke til hvordan hendes læber havde skilt sig let fra hinanden. Hun så lettere forskrækket op da Jasons velkendte stemme lød og hun skulle lige nå at samle sig inden hun sendte ham et varmt smil og et lavt: ” Hey. ” Undslap hende. Gabriella var ikke blevet forskrækket, hun havde bare været i en anden verden og skulle lige finde sig selv og komme tilbage til den virkelige verden. Gabriella lod kort de lysebrune øjne glide tilbage til bogen for at finde det sted hun var nået til, inden hun glemte det, og placerede en finger på linjen inden hendes blik gled over til Jason der havde sat sig ned i lænestolen ikke langt fra den sofa hun selv sad i. Gabriella gengældte varmt det smil Jason sendte hende og lod kort sit blik glide ned over hans ansigt. ” Hvad går du og laver? ” Lød det oprigtigt interesseret fra Gabriella der sendte Jason endnu et varmt smil. Om Jason var interesseret i at snakke vidste Gabriella ikke, men hvis ikke ville han vel vise det ved at feje hende lidt af vejen og svare kortfattet. Men så igen, hvorfor skulle han sætte sig så tæt på hende hvis han ikke var interesseret i at snakke, desuden så han ikke ud til at være begyndt at læse endnu. Selvfølgelig kunne Gabriella tage fejl, og så måtte det være sådan, men hun regnede nu alligevel med at Jason ville snakke med hende.

Gabriella elskede at snakke med venner og bekendte. Hun kunne godt lide at sidde sammen med en mindre gruppe og snakke om alt mellem himmel og jord, så længe hun ikke skulle snakke om noget personligt omkring hende selv så passede det hende ganske udmærket.

TAG: Jason Murdoch
WORDS:

[/color] 315
CLOTHING:[/color] Here
NOTES:[/color] -
CREDIT:[/color] TILLY of caution 2.0.[/font][/left][/size]

[Jason Murdoch]

Måden Gabriella kiggede op på, da han hilste på hende, fik det til at fremstå som om hun var blevet en smule forskrækket. “Sorry, det var ikke min mening at forskrække dig,” sagde han og trak yderligere på smilebåndet. Det kunne selvfølgelig godt være hun ikke var blevet forskrækket, men det så umiddelbart sådan ud, og det var derfor han undskyldte. Han fulgte med sit eget, hendes blik som søgte ned til bogen hun sad med i hænderne, hvor hun så placerede en finger på siden. Det var selvfølgelig for at hun ikke skulle glemme hvortil hun var kommet, kunne han regne sig frem til. Hans blik fulgte med op fra bogen da hun igen mange få sekunder efter kiggede op igen, og så sad han ellers bare og betragtede hende med et smil. “Ikke så meget lige for tiden, faktisk, det er bare det sædvanlige, you know…” svarede han og trak på skuldrene med et lille smil. “Hvad med dig?” spurgte han så og havde hele sin opmærksomhed rettet imod hende. Selvfølgelig var Jason interesseret i at tale med Gabriella, og hvis ikke, så havde han sikkert ikke sat sig så tæt på og ej heller hilst på. Jo, han ville da gerne tale med hende. Der var nok også noget der ikke rigtig ville hænge sammen, hvis han havde et godt øje til hende, men han ikke gad tale med hende. Det gav på ingen måde mening.

Ved lyden at døren der gik og endnu to elever kom ind, flakkede hans blik kort væk fra Gabbie og derover, men kun for et kort sekund eller to, og så var det tilbage ved hendes kønne ansigt igen. Han sad lidt i egne tanker og betragtede hende imens. Det skæve smil lå stadig fint over hans læber. Der var noget over både hendes smil og hendes øjne, som han godt kunne lide. Hun var i det hele taget bare en køn pige, det kunne man aldeles ikke sige nej til.

tagged;; Gabriella McCulloch
wordcount;; 330
outfit;; Click
notes;; n/a
credit;; GREEN EGGS AND SAM! of caution 2.0
lyrics in text are from Forget Paris!

[Gabriella McCulloch]

Gabriella så op imod Jasons ansigt og rystede svagt på hovedet ved hans ord. ” Jeg var bare i en anden verden. ” Fastslog hun og sendte ham et kort, lettere undskyldende smil. Gabriella fumlede let med bogmærket imellem to fingre på den hånd som ikke holdte styr på hvor på siden hun var kommet til. Gabriella lyttede opmærksomt til Jasons svar og sendte ham et varmt smil og et nikkede kort og eftertænksomt. ” Det sædvanlige. ” Gentog hun, som svar for hende selv og brugte bevidst Jasons egne ord. Hun nikkede svagt imod bogen i sine hænder og sendte ham et blik der forklarede ham at hun ikke kunne gøre for sin interesse for de magiske dyr.

Gabriella så imod Jasons øjne da hans blik gled over til døren hvor endnu to kollegianer trådte ind i opholdsstuen. Hun reagerede dog ikke på det, da stemmerne ikke mindede hende om nogen hun var specielt interesseret i at snakke med. Gabriella lod kort hendes lysebrune øjne glide ned til bogen igen. Hun lod bogmærket falde på plads i bogen så kanten af bogmærket var ved den linje hun var nået til inden hun lukkede bogen. Gabriella rettede sig en smule op og drejede lidt rundt i sofaen så hun sad mere skråt, med ryggen trykket ind imod hjørnet af sofaen så hendes ene side hvilede imod armlænet og den anden imod ryglænet, på denne måde sad hun mere med fronten imod Jason og skulle dermed heller ikke dreje hovedet så meget for at se på ham. Hun trak benene op til sig og lod de sine fødder, med de blå strømper hvorpå der var en rød mund, nogle hvide tænder og et sæt sorte øjne, glide ned imellem to hynder. Bogen lagde Gabriella fra sig på hynden som hun ikke selv sad på og tog efterfølgende hatten af sit hoved og lagde ovenpå bogen. Gabriella kørte en hånd igennem det fugtige hår i en hurtig zigzag bevægelse for at puffe lidt op i det flade hår, der helt sikkert var trykket endnu fladere af hatten.

TAG: Jason Murdoch
WORDS:

[/color] 345
CLOTHING:[/color] Here
NOTES:[/color] -
CREDIT:[/color] TILLY of caution 2.0.[/font][/left][/size]

[Jason Murdoch]

Et nyt smil fandt vej over Jasons læber, da hun rystede på hovedet, og svarede at hun bare havde været i en anden verden. Der kunne man bare se, det kunne så let som ingenting snyde, og man kunne også bare lave et for hurtigt ryk med hovedet. “Nå okay, fair nok.” Lød det fra ham. Endnu engang kiggede Jason hurtigt ned på sin bog, men denne gang for at lukke den i. Han ville jo nok alligevel ikke sætte sig til at læse foreløbig, nu hvor han sad her sammen med Gabriella. Derfor lænede sig derfor lidt frem og lagde den nede på gulvet ved siden af lænestolen han sad i. Han lænede sig igen tilbage i stolen og placerede sin venstre arm på armlænet og bukkede i albueleddet, og placerede så en pegefinger i tindingen. Ved Gabriellas svar til hans gengældte spørgsmål, hvor hun gentog de ord Jason havde sagt, kunne han ikke lade være med at smile på ny. En ‘tsh’ slap ud imellem hans læber og tænder, i det han smilede.

De to kollegianer der trådte ind, kiggede han kun på dem i et lille sekund eller to, og så var blikket tilbage til Gabbie. Det var nogle der gik på 4. årgang eller noget, vurderede han, og han gad ikke spilde tid på dem. Hvorfor skulle han også det, når han intet havde tilfælles med dem? Plus, de var meget yngre end ham, og så sad han jo oveni købet her sammen med en pige han gerne ville bruge sin tid på. Han betragtede hende fortsat, som hun lagde bogen fra sig, og satte sig bedre tilrette i sofaen, samt tog sin hat af og hurtigt kørte en hånd igennem det korte hår, for at puffe det en smule op. For ikke at blive ved med at sidde der og betragte Gabbie, vendte han kort blikket imod de andre elever der befandt sig i opholdsstuen, og observerede hvad de lavde.

tagged;; Gabriella McCulloch
wordcount;; 325
outfit;; Click
notes;; n/a
credit;; GREEN EGGS AND SAM! of caution 2.0
lyrics in text are from Forget Paris!

[Gabriella McCulloch]

En lav og kortvarig latter undslap Gabriella ved lyden der undslap Jason. Hun sendte ham et varmt smil og lod kort blikket glide ned over hans ansigt endnu engang inden hun slog blikket ned imod hendes ben for en kort stund. At bruge Jasons ord imod ham selv var vel okay, det var trods alt mest af alt ment som en joke og for at tage lidt pis på Jason.

Gabriella vidste ikke helt hvad hun forventede af Jason, men hun havde nok forventet at han havde noget interessant at sige. Hun sad derfor tålmodigt og ventede i et øjeblik og kunne mærke hvordan smilet på hendes læber bredte sig lidt ved den en smule akavede situation der opstod ved ingen af dem sagde noget. Hun prøvede ihærdigt at undertrykket smilet, men det lykkedes ikke helt og hun sænkede hurtigt blikket og ansigtet en smule. Hun samlede sig hurtigt og kort efter så hun op på Jason, stadig med et smil spillende over hendes læber. ” Har katten slugt din tunge? ” Spurgte hun drillende og fortsatte hurtigt: ” Du har sågar min fulde opmærksomhed. ” De lysebrune øjne hvilede på Jason og hun smilede varmt til ham. Nej det var mest af alt ment som en joke. ” Du plejer ellers have rigeligt at sige. ” Sagde hun muntert, endnu engang i den drillende tone.

Gabriella fulgte kort Jasons eksempel og så sig over skulderen for at se hvem de to nyankomne var. Hun fulgte dem kort med blikket som de satte sig ned for dem selv i en afsides krog og snakkede om gud måtte vide hvad. Gabriellas blik hvilede der kort inden hun igen lod det søge Jasons øjne.

TAG: Jason Murdoch
WORDS:

[/color] 282
CLOTHING:[/color] Here
NOTES:[/color] -
CREDIT:[/color] TILLY of caution 2.0.[/font][/left][/size]

[Jason Murdoch]

Også hendes latter var han vild med. Nej, ikke vild med, han elskede den på en eller anden måde… Og så kunne den altid få ham til at smile og selv hvis han skulle være i et lettere dårligt humør, ville hun kunne få ham til at smile. Og nej, det havde på ingen måde generet ham, at hun havde brugt hans egne ord imod ham. Det var der skam intet i vejen for. Han vidste jo godt at det var for sjov, og han havde også lidt luret, at det var for at tage pis på ham.

Akavet? Jo, det kunne man sagtens kalde situationen lige nu, for der blev ikke sagt specielt meget. Det lignede ikke Jason at være så tavs som han var, men det var på en eller anden måde som om han manglede ord. Han vidste virkelig ikke hvad han skulle sige…? Han havde sikkert bare sagt alt for meget igennem årene, og derfor havde han brugt lageret for ord op nu. Naah… Smilet over hendes læber opdagede han skam, og det fik sådan set ham selv til at smile endnu mere og især det, at hun prøvede at undertrykke smilet men fejlede og derfor måtte kigge ned et kort øjeblik. Da hun så kiggede op, spurgte hun, om katten havde slugt hans tunge, hvilket kort fik ham til at le. Han lod hende tale færdig og svarede først da hun havde sagt sine sidste ord. “Jaa.. Jeg ved det godt.” Svarede han og lo endnu engang. “Jeg ved ikke hvad der er galt, siden jeg mangler ord… Det ligner mig sgu ikke.” Nej det gjorde det vitterligt ikke.

Efter endnu engang at vendt blikket imod de andre, far at finde ud af hvad det foretog sig, og for ikke bare at sidder der og kigge tavst på Gabbie siden det kunne blive lidt for underligt, vendte han igen blikket tilbage mod hende, for at opdage at hun stadig kiggede på de to der netop havde sat sig ned. Dog gik der ikke meget mere end et sekund, og så havde hun selv vendt blikket væk fra dem, og tilbage til Jason igen. Et nyt smil var at finde på hans læber. “Say something, Mr. Jason!” Sagde han, for at han ikke endnu engang skulle sidde og bare stirre dumt. Det gik jo ikke. “Soooo… Do you like cheese?” Lød det fra ham, mens han kæmpede for at holde masken, det lykkedes ham også kun lige med nød og næppe. Jason var en spasmager på alle tænkelige måder, så derfor ville det ikke være usandsynligt, at han sagde noget som dette. Og en god replik fra en god film var det jo også.

tagged;; Gabriella McCulloch
wordcount;; 448
outfit;; Click
notes;; n/a
credit;; GREEN EGGS AND SAM! of caution 2.0
lyrics in text are from Forget Paris!

[Gabriella McCulloch]

Gabriella betragtede tavst Jason og smilede svagt ved hans ord. ” Du plejer i hvert fald at snakke til træning, når Eric forsøger at forklare os noget. ” Hun smilede svagt til Jason og lod endnu engang de brune øjne glide ned over hans ansigt. Hendes øjne gled kort efter op til det mørke hår som hun kort betragtede og ikke kunne mindes hvor mange gange hun snart havde rørt ved. Hun elskede at røre ved helt kort hår, mest af alt på grund af den kildende fornemmelse det efterlod i fingerspidserne. Hun kunne sagtens finde på at stryge Jason over håret når hun gik forbi ham eller når de havde siddet og snakket og han havde været lidt for barnlig eller hvad der nu ellers kunne finde på at komme ud af munden på den knægt.

Gabriella så afventende på Jason med et svagt, forventningsfuldt smil på læberne, som han beordrede sig selv til at sige noget. Hun smilede dog alligevel varmt til ham og lod de lysebrune øjne glide ned over hans ansigt. Et lavt støn, der skulle tolkes som latter, forlod hende og hun rystede kort på hovedet af ham. ” Og du vælger at bruge gamle filmcitater. ” Hun ville selv mene at hun havde så meget styr på sine film, selvom den film var over 70 år gammel. Gabriella lod kort hendes tungespids fugte hendes læber inden hun igen lod dem skille og sagde: ” Jeg håber du er mere opfindsom på Quidditchbanen. ” Hun sendte ham endnu et varmt smil og en lav, kort latter undslap hende endnu engang. Efter at have spillet på samme hold som Jason igennem flere kampe var de hurtige til at regne den andens træk ud, i hvert fald på Quidditchbanen, det var straks noget andet når de ikke længere var på Quidditchbanen. Godt nok var Jason og Noah gode venner og Jason og Gabriella havde derfor også set til hinanden ofte, så havde Gabriella stadig fra tid til anden svært ved at regne den lidt ældre ballademager af en drengerøv ud.

Jasons personlighed tiltalte bestemt Gabriella, mest af alt det med at det hele ikke behøvede at være seriøst men at man sagtens kunne fjolle omkring og te sig tosset uden at der skulle kigges skævt på en. Gabriella selv var oftest betragtet som en af drengene hvilket havde med en masse ting at gøre. Blandt andet hendes interesse for blandt andet sport og at hun ikke havde noget imod at rode rundt på en græsmark og bryde eller hvad man nu ellers kunne finde på. Hun stod ikke tilbage til for en udfordring og elskede alt hvad der havde med leg og konkurrence at gøre, ligesådan havde hun det med fart og spænding.

TAG: Jason Murdoch
WORDS:

[/color] 456
CLOTHING:[/color] Here
NOTES:[/color] -
CREDIT:[/color] TILLY of caution 2.0.[/font][/left][/size]

[Jason Murdoch]

Hmm… Det havde hun vel på sin vis ret i. Men selvom han snakkede meget til træning, så hørte han stadig efter hvad der blev sagt. Han var bare en fyr med meget krudt i på alle mulige måder, og derfor lå det vel lidt til højrebenet, at han også snakkede meget… “Well… Ja, det har du ret i… Men jeg hører stadig efter! Ooog… Jeg har bare meget krudt i røven på alle tænkelige måder?” Han trak på skuldrene, hævede øjenbrynene en smule, for at sænke dem samtidig med skuldrene, og smilede skævt. Han havde godt bemærket de foregående gange, hvor hun havde ladet blikket glide ned over hans ansigt, og lagde også mærke til det da hun gjorde det denne gang. Men næst efter kunne han se, at hendes blik hvilede over hans øjenhøjde, og derfor regnede han ligesom med, at hun sad og betragtede hans hår. Derfor kom han automatisk og ubevidst til at føre den højre hånd op til sit hår og stryge den henover og ned i nakken, hvor kammen sluttede.

En kortvarig latter forlod Jasons læber ved Gabbies ord. Okay… Nok var den gammel, og laaaaang tid før Jason og Gabbies tid, men… Han fandt faktisk den replik ret sjov, og især i situationer som denne, hvor han ikke lige havde vidst hvad kan skulle sige. “Hmm… Jaah, hvorfor ikke? Morsomt er det da.” Lød det fra ham, som et blink blev sendt til hende, og et skævt smil viste sig på hans læber. Et nyt kortvarigt grin forlod ham meget kort inden han til hende svarede: “Jeg skal se hvad jeg kan gøre, og alt for Dem, Miss McCulloch.” Nu fandt han et af sine charmerende smil frem, og endnu engang blinkede han til hende, i forbindelse med sine sidste ord.

tagged;; Gabriella McCulloch
wordcount;; 298
outfit;; Click
notes;; n/a
credit;; GREEN EGGS AND SAM! of caution 2.0
lyrics in text are from Forget Paris!

[Gabriella McCulloch]

Gabriella nikkede eftertænksomt til Jasons ord. ” Muligvis. ” Mumlede hun med et svagt smil spillende over læberne og de lysebrune øjne hvilende i Jasons. Gabriella lod sit blik fange Jasons da hun bemærkede hans hånd der kørte igennem hans hår efter Gabriella havde kigget på det. Et svagt smil bredte sig på hendes læber og smilehullerne kom svagt til syne i begge kinder. ” Dit hår sidder som det skal. Du behøver ikke være bekymret. ” Sagde hun så, som havde han rettet på sit hår. Nej der var ikke så meget at rette på i Jasons tilfælde og desuden kunne hans hår ikke sidde på så forfærdeligt mange måder. Det måtte være utrolig let at være korthåret, kortere end Gabriella vel at mærke. Gabriella var ret sikker på at hvis hun havde været født som dreng, så ville hun også have kort hår, så havde hun ikke behøvet at gøre så meget ud ad det. Faktisk var hun overbevist om at det generelt var lettere at være født som dreng, hun var overbevist om at livet var lettere.

Gabriella hævede kort det ene øjenbryn og spurgte med i et grin: ” Forventer du så et seriøst svar på dit spørgsmål? ” Hendes lysebrune øjne hvilede i Jasons og hun sendte ham et bredt smil. Jasons næste ord fik et bredt smil frem på Gabriellas læber og hun rynkede panden ved at hæve begge øjenbryn. ” Alt? ” Hun lænede sig per automatik en smule frem og hævede hagen en smule. Hendes blik var afventende og hun kneb øjnene let sammen, studerede hans ansigt og afventende en reaktion. Hun gav ham dog ikke tiden til at svare inden hun tilføjede: ” Pas på hvad De siger, det kunne jo tænkes jeg en dag hængte Dem op på det Mr. Murdoch. ” Hun ventede nu på at han ville svare på hendes tidligere spørgsmål om han virkelig ville gøre alt for hende. Hvorfor Jason havde brugt den høflige tiltale var Gabriella ikke helt sikker på, men hun valgte at bruge selv samme til at snakke til Jason.

TAG: Jason Murdoch
WORDS:

[/color] 347
CLOTHING:[/color] Here
NOTES:[/color] -
CREDIT:[/color] TILLY of caution 2.0.[/font][/left][/size]

[Jason Murdoch]

Jasons blik hvilede i Gabbies, og det eneste han var opmærksom på i disse minutter var hende. Et smil hvilede også konstant over hans læber. At være i hendes selskab var altid noget Jason godt kunne lide. Og det var i hvert fald også noget han nød. Ved hendes svar og det eftertænksomme nik efterfulgt af det svage smil, kom han kun til at smile lidt bredere. At han havde kørt hånden let hen over håret, skyldtes i dette tilfælde egentlig kun, at han havde fornemmet at Gabbie sag og kiggede på det. Og når nogen kiggede på det, skete det som regel, at han per automatik kom til at køre hånden over. Ikke som for at tjekke at det sad fint, for nej, det kunne ikke sidde på så mange forskellige måder. Han lo let ved hendes ord. “Det er jeg glad for at høre.” Jo, det var skam meget nemt at være dreng. Det eneste man egentlig sådan døjede med, som kunne være MEGET irriterende, var når ens stemme gik i overgang. Hår og makeup var ikke noget man skulle bekymre sig om, når man var dreng – medmindre man selvfølgelig havde langt hår, der lige skulle holdes styr på. Jason var i hvert fald glad for at være dreng. Alting virkede også så forvirrende, hvis man prøvede at forestille sig at være pige, syntes han, men det kunne da sagtens være det ikke var så svært alligevel...? Det skulle han ikke kunne udtale sig om, af ret så gode grunde.

“Naah… Dog ikke, men du er da mere end velkommen til at svare, hvis du skulle lyste?” Et bredt smil, der viste næsten hele den hvide tandrække, bredte sig over hans læber. Okay, han var måske en drengerøv, men der var endnu ingen der havde sagt, at han var barnlig eller andet, forstået på den måde, at han var totalt latterlig, og derfor ikke gad ham. Derfor var han nu engang som han var, og det var jo ikke bevidst han gjorde det, det var bare sådan han var. I det hun lænede sig frem efter sit spørgsmål, blev det brede smil byttet ud med et skævt, hvor nogle af tænderne dog stadig var synlige. Han fik dog ikke tid til at svare, for hun tilføjede lynhurtigt noget nyt. Ja okay, hun havde en pointe. Det kunne tænkes lige så vel som det ikke kunne. “Ja, Miss McCulloch, alt! De må dog aldrig bede mig om at holde mig væk fra Dem, for det er jeg ikke sikker på jeg vil være i stand til,” svarede han og smilede igen det charmerende smil. Ordene han sagde, var skam sande nok, han ville nok ikke være i stand til at holde sig væk fra hende, hvis han nogensinde blev bedt om det. Og angående den høflige tiltale… Ja, hvorfor brugte han egentlig den? Det var sgu nok bare endnu en af de mange ting den drengerøv kunne finde på.

tagged;; Gabriella McCulloch
wordcount;; 490
outfit;; Click
notes;; n/a
credit;; GREEN EGGS AND SAM! of caution 2.0
lyrics in text are from Forget Paris!