|
Post by caroline on Feb 24, 2011 12:13:08 GMT 1
In order to make room for something new ...
TAG: MALLORY MATTHEWS
Skyerne så truende ud udenfor og lovede en skylle af regn, til enhver, der vovede sig udenfor på den grå torsdag eftermiddag. Der var intet usædvanligt i dårligt vejr og Carrie var tilfreds med, at have dagen fyldt ud af glimrende indendørs sysler. Hun stod foran opslagstavlen med hævet tryllestav og fjernede højtsiddende forældede sedler vedrørende the Hallows. Der var opslag om mødetidspunkter, opråb centreret omkring deres kernesager og gamle avisudklip med elevers tilføjede overskrifter. Et par af udklippene var Carries egne udtalelser, og hun lod hver eneste papirlap dale ned i en skotøjsæske, der stod på gulvet. Den var allerede godt fyldt ud af tidligere års lignende oprydning og trængte til udskiftning, inden den blev overgivet i den næste leders varetægt.
Da den sidste seddel lå i toppen af bunken, bøjede hun sig ned og lagde låget på æsken, inden hun fandt et sammenrullet stykke papir med de næste ti datoer for møder i sin lomme. Hun holdt det op i venstre hånd og viftede med tryllestaven i den højre. Endnu en non-verbal besværgelse fik papiret til at rulle sig ud, og hun guidede det roligt på plads på tavlen, hvor det hæftede sig fast på den tomme plads hun havde skabt til det.
|
|
|
Post by Deleted on Feb 24, 2011 12:30:37 GMT 1
Mallory skubbede de store trædøre op, som førte ind til indgangshallen. Udenfor piskede regnen ned, i lange stråler, så før hun vidste af det havde hun taget tasken på skuldrene og var småløbet op mod slottet. Hun lod blikket glide rundt, og stoppede med at kigge da hendes blik faldt på en velkendt rødhåret pige. Carline Abbey, hvis hun ikke tog fejl. Med raske skridt, gik hun hen mod pigen og prikkede hende let på skulderen da hun nåede helt hen til tavlen og Carrie. ”Hej Abbey”
Mallory tørrede de sidste regndråber, af jakken og kiggede på pergamentet med de næste møder for The Hallows. Selv var hun ikke aktiv, så hun havde aldrig været til sådan et politisk møde. Med et nysgerrigt blik kiggede hun på tavlen og de forskellige opslag der hang der. ”Hvordan er det at være en del af en gruppe?” spurgte hun, med et fraværende blik som gled over lapperne og pergamenterne. Hun havde aldrig rigtig tænkt over at blive en del af nogen som helst gruppe, eller stå op for nogle meninger. Mallory kiggede hen på Carrie og løftede det ene øjenbryn, mens hun sendte et lille smil til pigen ved siden af hende.
|
|
|
Post by caroline on Feb 24, 2011 13:22:44 GMT 1
In order to make room for something new ...
TAG: MALLORY MATTHEWS
Carrie glattede siderne lidt ud med et sidste slag med tryllestaven. Hun drejede sig om, ved følelsen af en andens fingre på sin ryg, og lod blikket glide ned af Mallory Matthews. Gryffindor, sjette år. Hun var en dygtig heks og Carrie havde altid et vågent øje på potentielle medlemmer. I tilfældet Mallory, var hendes familie også interessant og netop hendes afstamning, der normalt ville lede hende direkte ned i lommen på riddlerne, ville gøre det særligt tilfredsstillende at lokke hende med i the Hallows. Hun var måske ikke videre brugbar i det daglige arbejde, men der skulle nok være noget at sætte hende til.
Carrie fandt et smil frem fra lommen og nikkede venligt til pigen. ”God eftermiddag, Mallory,” hilste hun, og sprang let hen over brugen af efternavne. Hun fulgte pigens blik imod tavlen og hævede et øjenbryn, da Mallory skrabede overfladen med sit spørgsmål. ”Det er...” Hun tænkte over sine ord og pakkede tryllestaven væk. ”... Tilfredsstillende. Man føler, at man gør en forskel. Det er interessant at kunne snakke åbent om emner, som virkelig betyder noget og som kommer til at betyde meget mere de næste par år.” Hun strøg et par hår om bag øret og betragtede pigen med et undersøgende blik. ”Overvejer du, at slutte dig til os – eller er der andre der trækker mere?”
|
|