Thinking

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] they are just
M I S G U I D E D * F O O L S
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenella hævede et øjenbryn igen og modstod fristelsen til at ryste på hovedet. Hele situationen morede hende, Gabriels nonchelante stædighed ikke mindst. Hans tydelige tro på, at han var den dominerende i situationen, gjorde om muligt det hele det mere spændende. Hun valgte ikke at gå dybere ind på netop det emne. Det kom alligevel ikke videre, og hun lænede sig tilbage med et lille fnys, og så op i loftet.

Så rynkede hun panden og løftede hovedet nok til at se uforstående på ham "Hvornår de sidste fem minutter har jeg sagt noget der får dig til at mene jeg er usikker?" hendes blik blev lettere utålmodigt da han fortsatte "Ja, for næsen af dig, og det var hvad jeg sagde..." hun smilede overbærende uden at sætte sig mere op igen "Og at sige ingen andre kan se det, må være årets underdrivelse." hun beoldt blikket på ham længe nok til at møde hans blik da han igen drejede hovedet mod hende. Hun måtte igen knæle et muntert fnys over hans ord og toneleje. Hun lagde hovedet lidt på skrå igen og betragtede ham uden helt at kunne skjule morskaben i sit blik. Hun kunne se hvorfor flere af de andre tøsebørn havde svært ved at modstå ham når han skruede op for sin mørke charme. Hun var bare ikke selv et hvilket som helst lille pigebarn. Hun kendte spillet ligeså godt som han og var ikke bleg for at vende det til sin egen fordel hver chance hun fik. Hun lagde dovent hovedet tilbage igen og lukkede øjnene i stedet for at se op i loftet igen "Jeg skal overveje det..."

Hun smilede uden at åbne øjnene da han eftertænksomt fortsatte "Man ved aldrig med dig, gør man vel, Gabe..." hendes smil voksede og hun løftede langsomt hovedet igen, mens hun åbnede øjnene og så uudgrundeligt på ham "Vil du virkelig gerne vide det?" hun rakte ned og lagde sin ene hånd over hans, der nu udgjorde et let træk i hendes tynde bukser. Hun krummede fingrene og satte neglene let mod hans håndryg og hun hævede igen brynene let, og lod et lille smil følge med "Der er altid overraskelser. Fidusen er at være nogenlunde forberedt på dem."

❧ Tags; Gabriel Caron
❧ Time; Aften
❧ Word Count; 441
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution

[/font]
[/left]
[/color]

[Gabriel Caron]

Han lod som om han ikke havde bemærkede hende hævede bryn for hvad skulle han også gøre ved det? at hun nød situationen var han ikke i tvivl på et eneste sekund, for han kendte hende godt nok til at vide at hun ville nyde den slags samtaler. At han troede han var den dominerende var ikke blot noget han troede men noget han vidste, han tvivlede ikke på at han havde styr på situationen så uanset hvad hun mente var det ham underordnede. ”Det var du for fem sekunder siden.. du sagde selv at du troede det var et tegn på usikkerhed min egen” svarede han og nød at høre den utålmodige tone i hendes stemme. Da hun fortsatte lo han en rolig lav hæs latter og lod hovedet glide på skrå ”Jeg underdriver intet kære, du er bare for .. hm.. arrogant.. eller rette selvoptaget til at kigge længere end din egen næse” sagde han med en sød klang i stemmen. Om hun faldt for hans charme eller ej gjorde ham endelig intet, det ville ikke røre ham om lige hun fandt ham betagende for man kunne ikke sige at han var desperat efter hendes gunst.

Han kunne hære smilet i hendes stemme og behøvede derfor ikke kigge på hende og holdt derfor blikket rettet mod ilden foran ham vis sidste glød nu døde ud. Han vendte ikke blikket mod hende men fnøs og lod kort hånden glide gennem håret. ”Hvad tror du selv..” svarede han. Da hun spurgte ham om han virkelig gerne ville vide det gled det ene bryn op ”Ellers havde jeg ikke spurgt” svarede han uden noget spor liv i stemmen. Hans blik gled hen over hende idet hun rakte og lade den ene hånd på hans. Han fornemmede hvordan hendes negl gled ned i huden men foretrak ikke en mine som om han slet ikke mærkede noget. Han bemærkede det ene hævede bryn og hans ansigt var selv udtryksløs, udover at der ikke var spor meget følelse at se i hans ansigt var hans øjne helt døde, ja så døde som de overhovedet kunne blive. Hendes ord fik hm til at fnyse ”Du tager fejl, fidusen er håndter overraskelserne på bedste vis” svarede han. Han hævede sin egen hånd hvorpå hendes endnu lå og lod sine læber strejfe hendes håndryg hvorefter han tog hånden til sig hvorpå der var kommet en lille rift inden han skubbede forsigtigt hendes ben til side om kom på benene ”Hvis ikke der var andet, siger jeg godnat” han ventede ikke på svar men vendte om og smuttede hen til trappen der førte ind til drengenes sovesale.

out

Tag:Fenella Maverick
Outfit: --
Word:255

[fenella]

/out...