a night to remeber

[robin]

Lay me down,

on a bed of roses

Solen var for længst gået ned bag træerne i den forbudte skov, men det havde ikke forhindret Robin i at ligge med åbne øjne og kigge direkte op på sengegærdet. Det var langt over sengetid, men hun kunne ikke få sig selv til at lukke de grå øjne og bare falde tilbage i en drømmeløs søvn. Nej, der skulle være farver og billeder, en barnlig drøm. For sådan var den unge pige, helt inderst inde. Et barn der aldrig havde haft en rigtig far, hun havde haft en der slog og sparkede når han var fuld.

Opslugt af sine tanker lagde Robin ikke mærke til at hun satte sig op og kiggede rundt for at sikre sig at hendes fader ikke sad i rummet, ligesom han plejede dengang han var en del af familien. Det var ikke til at se i Mørket og hun trak dynen længere op om sig, lidt ligesom en lille pige. Med den ene finger fangede hun et hår, der var stukket af fra resten af håret der var bundet op i en hestehale. Robin kiggede ud på de tre senge, to af dem var ’ejet’ af hendes to bedsteveninder. Madeleine Deluca og Isoldi Libitina. Hurtigt og let svingede hun benen over sengekanten og listede på bare tæer, hen mod Isoldi’s seng. Med et drillende smil prikkede hun den unge pige på skulderen og kiggede med glimtende øjne på hende. ”Sover du, Isoldi?” spurgte hun, med en forventningsfuld. Mellem sine to bedsteveninder var Robin som en lille killing, men mellem andre var hun en sten. Kold og hård.

Om Isoldi var sur på Robin, på grund af rygterne vidste hun ikke, men hvis hun var skulle det nok ende på en eller anden måde. Med et lille smil kiggede hun hen på den anden pige. I dette mørke kunne hun ikke se om pigerne sov eller om de lå vågne ligesom hun selv havde.


Tag; Isoldi & Madeleine
place; Pigerne sovesal
clothe; clicky!