|
|
Post by Gabriel Caron on Dec 15, 2010 12:12:54 GMT 1
¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤
Gabriel havde haft en af de hårde dage, ikke mindst havde han haft timer til sent på eftermiddagen, men han havde haft en del lektier for som han hurtigt havde klaret. Problemet havde ikke just været skolen men hans sygdom der var begyndt at røre på sig. Sygdommen der voksede dag for dag i hans hjerne kendte ingen til udover hans forældre og søskende. Lægerne havde sagt at han ikke ville blive over de fyrre år hvilket nærmest havde chokkeret hans far og sendt ham kort ind i en depression som Gabriel heldigvis havde fået trukket ham ud af det igen.
Han sad på sofaen i opholdstuen, klokken var hen imod 18 og de fleste elever sad og lavede deres lektier rundt omkring på skolen. Han var glad for at opholdsstuen var så stille for han ville bare gerne sidde stille for sig selv uden at blive forstyrret eller være nød til at tænke. Han lukkede kort øjnene idet han gled ned at ligge på sofaen. Den ene arm hang ud over sofakanten den anden under hovedet, det ene ben var trukket op i en pyramideform og han havde selvfølgelig lige smidt skoene inden det så hans sko ikke ville svine sofaen til.
Langsomt døsede han hen og følte hvordan hele kroppen begyndte at føles tung. Han skyndte sig at åbne øjnene og se op i loftet med et irriteret og træt blik. Han vendte blikket mod bordet i nærheden og betragte det glas der lå på det med et intenst blik inden han rakte ud og løftede det op. Han kunne se at hånden rystede selvom glasset var tomt og skyndte sig at sætte det fra sig på bordet og tage hånden til sig. Pis! Ferien måtte snart komme!
¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤
Tag: Robin
|
|
|
|
Post by robin on Dec 16, 2010 21:03:05 GMT 1
Your heart ,
starts to wonder
outfit
Hele denne dag var blevet brugt på at være til time, men da de endelig havde fået besked på at de skulle smutte så havde Robin set sit snit til at smutte ned på biblioteket. Ikke bare for at lave lektier, mere for at snige sig ind på den forbudte afdeling, men i sidste ende nåede hun ikke længere end den sure bibliotekars stirren så hun havde opgivet og var så på vej tilbage mod opholdstuen. Robin beklagede ikke at hun havde brugt flere timer på at snige sig ind på den forbudte afdeling, men det ville være en løgn at sige hun ikke var en smule skuffet.
Efter flere kommentarer, over den måde hun gik med sit slips på, mens hun gik, nåede hun endelig sin egen opholdstue. Kodeordet var nemt at huske, så det røg ud over hendes læber lige ned det samme. Robin trådte ind og kiggede sig rundt, men intet så ud til at have ændret sig. Det hele var ligeså kedeligt som normalt. Med et dybt suk bevægede hun sig længere ind i opholdstuen, og strammede slipset som hun havde sat som et bælte rundt om livet. Ellers havde hun en hvid skjorte på, med en stor sløjfe, et par sorte jeans og et par sorte sko med sølvkæder om anklerne. Intet var for godt til Robin, syntes hun selv. De lange klaverfingre kærtegnede det runde vedhæng på hendes halskæde. På den ene finger bar hun en ring, formet som en slange der snoede sig om fingeren. Man kunne godt se at pigen var stolt af sit kollegium.
Tankerne forsvandt hurtigt, i det en velkendt skikkelse greb hendes opmærksomhed i sofaen. Men det var ikke lige det mest venlige smil der gled over hendes læber, da Robin så Gabriel siddende i sofaen. Da hun selv havde bevæget sig over til sofaen, kunne han ikke undgå at lægge mærke til hende selvom hun dog håbede inderligt. Dog kunne hun ikke lade være med at nikke svagt, som en hilsen. ”Gabriel” mumlede hun, måske en smule stift og helt uden et smil på de bløde læber.
Tag;; Fokz |
|
|
|
Post by Gabriel Caron on Dec 18, 2010 18:38:10 GMT 1
¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤
Gabriel havde bemærket hende længe inden hun havde hilst. Ikke at han havde været klar over at det lige var hende, for det havde han ikke. Men da hun var kommet ind havde han hørt porten åbnes og lukkes efter hende. Han havde dog forblevet siddende roligt uden at tage sig af det. var det en ven kom denne hen og hilste, var det en af hans mange små tilhænger kom denne også hen til ham og var det en fjende ville den ikke hilse eller bare lige smide en spids kommentar som han ville ignorer. Han havde siddet med blikket rettet mod kamminen uden at sige et eneste ord.
Da hun kom hen imod sofaen og hendes blik faldt på ham valgte han ikke at se i hendes retning selvom han tydeligt følte hendes blik på sig, og hans hørelse havde opfattet at han havde sat sig. Da hun valgte at hilse vendte han blikket mod hende. ”Bonjour Robin” hilste han med sin venlige charmerende stemme. Intet smil kunne registreres over hans læber men stemmen var helt blid, ja slangeagtig. Han var fransk fra faderens side hvilket han var meget stolt af og selvom han havde levet i London i 8 år så brugte han med vilje den franske accent for at understrege hvor han var fra og fordi det var langt mere charmerende og utrolig tiltrækkende.
¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤
Tag: Robin
|
|
|
|
Post by robin on Dec 22, 2010 18:14:15 GMT 1
Your heart ,
starts to wonder
outfit
Robin lagde helt klart mærke til den charmerende tone, i Gabriels stemme men lagde ikke mere i det for de havde jo haft ’noget’ sammen. Lige indtil drengen ikke havde fortalt om hans forlovelse med hendes bedsteveninde, en ting der fik Robin til at føle sig krænket. På det dybeste. I det den unge pige fik trukket sig selv ud af sine tanker, gled hendes grå øjne hen på Gabriel. Det stod helt klart for Robin, at Gabriel ikke stod bagerst i køen da der blev uddelt udseende. Nej, han havde helt klart et godt udseende hvilket fik Robin til at fortryde lidt. Men ikke meget.
”Hvordan går det så med dig, ” hun holdt en lille pause, da hun ikke helt vidste hvordan hun skulle formulere sig selv. ” og Isoldi?” Robin vidste godt at Isoldi, ikke var vild med Gabriel men om det osgå var sådan omvendt vidste hun ikke. Hun ville hellere end gerne vide det, men kunne ikke få sig selv til at spørge. Robin kørte en hånd gennem det sorte, vandfald af et hår.
Tag;; Fokz |
|
|
|
Post by Gabriel Caron on Dec 22, 2010 19:34:31 GMT 1
¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤
Gabriel vidste selvfølgelig hvordan Robin havde det med det hele. Han burde måske have sagt noget om hans og Isoldis forlovelse men han havde ikke fundet det nødvendigt da der ikke var følelser i de tos forlovelse. Forældrene havde planlagt det og fordi Gabriel ikke ønskede at sige sin far imod, og fordi Isoldi var en køn pige med det rigtig blod havde han ikke tænkt yderligere over det. Det var et passende giftermål.. Hvis de skulle blive gift en dag hvilket han faktisk stærkt tvivlede på. Isoldi var smuk og kunne sikkert fortrylle ham med sine willigener selvom han tvivlede på at hun ville gøre det. efter deres forlovelse var hun begyndt at hade ham, selv opførte han sig ganske høfligt overfor hende.
Han havde vendt blikket mod ilden men vendte det mod hende igen da hun spurgte om hvordan han havde det ”Fint..” svarede han med den blide tone. Rygter og sladder var noget der fulgtes ad og det var noget i den retning han havde hørt omkring Robins følelser for ham. ja hun elskede ham åbenbart stadig hvilket han ikke havde spor imod, og ja han ville med glæde hygge sig lidt med hende. da hun tilføjede Isoldis navn så han længe på hende og forsøgte at fange hendes blik ”Som sædvanligt.. hun hader mig og jeg holder mig fra hende medmindre andet er nødvendigt” sidst han havde set Isoldi var til ballet. Okay det var ikke der han sidst havde set hende men der han sidst havde snakket til hende.
¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤-¤
Tag: Robin
|
|
